Møde i udvalget d. 7. august 2017

3.     Centerets orientering til Udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2013-106411             Dok.nr.: 330-2016-672245                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur-, fritids- og turismeområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR:
Pulje
Forbrug
Restbudget
Puljen til kulturelle formål
2.458.605
2.265.889
192.716
FRITID:
 
 
 
Idræts- og Fritidspuljen
673.458
472.219
201.238
Markedsføringspuljen
1.011.269
1.010.000
1.269
Puljen til selvorganiserede
152.754
8.436
144.318
Gadeidrætspuljen
75.000
13.846
61.154
Udviklingspuljen (FOU)
104.165
50.125
54.040
TURISME:
 
 
 
Pulje til Korsør Fæstning
400.000
130.000
270.000
Turismepulje
1.192.000
732.000
460.000
Kulturområdet:
Skilte ved fortidsminder
Udvalget har afsat midler til renovering af de tidligere amtsskilte ved knap 20 af kommunens fortidsminder. Museum Vestsjælland har redigeret de oprindelige skilte, der endvidere er fornyet med nye illustrationer. Skiltene sættes op i løbet af sommeren.
Oversendt sag fra LTE-udvalget afvist
LTE-udvalget har oversendt en sag til KFT-udvalget vedr. etablering af afspærring ved brug af pullerter på Nytorv. LTE-udvalget beder KFT-udvalget om forslag til sikring af Nytorv. Da det ikke ligger inden for udvalgets ressortområde jf. kompetenceplanen, er sagen afvist af administrationen. Såfremt LTE-udvalget beder KFT-udvalget om en vurdering af konsekvenserne af en afspærring ift. de kulturelle arrangementer, der afholdes på torvet, kan sagen retteligt behandles af KFT-udvalget.
Slagelse Festuge
Slagelse Festuge blev igen i år afholdt i uge 26. Programmet bød på koncerter med store navne som Infernal, Dodo and the Dodos, Sweethearts og mange flere.
Derudover er der bl.a. blevet afholdt up-coming-stars arrangement for håbefulde unge musikere og sangere onsdag aften, fødevaremarked og børnefrokost for dagpleje- og børnehavebørn.
Slagelse Festuge har i 2017 samlet modtaget 225.000 kr. i tilskud fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget – 105.000 fra Puljen til kulturelle formål og 120.000 kr. fra Turismepuljen.
Keramikfestival i Skælskør
Keramikfestivalen i Skælskør løb i år af stablen d. 12.-13. juli. D. 12. var der arrangementer åbent for publikum – bl.a. udstillinger rundt omkring i byen, også i folks private hjem, udstilling og salg på havnen med flere end 60 keramikere, workshops for børn og meget andet. D. 13. var forbeholdt professionelle keramikere, der deltog i workshops på Guldagergaard.
På trods af heldags-regn melder arrangørerne om et stort fremmøde d. 12. juli, og glade kunstnere, der melder om lige så meget salg og interesserede besøgende som de foregående år..
Keramikfestivalen i Skælskør har samlet modtaget 80.000 kr. i tilskud fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i 2017 – 30.000 kr. fra Puljen til kulturelle formål og 10.000 kr. fra Turismepuljen til arrangementet d.12. juli og 30.000 kr. fra Puljen til kulturelle formål og 10.000 kr. fra Turismepuljen til udstillinger i byen arrangeret af Guldagergaard i forbindelse med Keramikfestivalen.
Formidling af kunst i det offentlige rum
På baggrund af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets beslutning om at igangsætte formidlingsprojekt omkring kunst i det offentlige rum, opstartes i sensommer et projekt i samarbejde med kunstformidlingsbureauet Somewhere.
Projektet vil bestå af både offentlige byvandringer og foredrag, udvikling af nyt materiale om den offentlige kunst i kommunen til hjemmesiden kulturarv.slagelse.dk og udvalgte skilte i byrummet, undervisningsmateriale og evt. midlertidig kunstinstallation i samarbejde med f.eks. Slagelse Festuge eller Skt. Michaels Nat, hvis ekstern støtte opnås.
Projektet søger at inddrage lokale aktører. Bl.a. er de lokale kunstforeninger allerede inddraget i research ift. projektet.
Udvalget vil løbende blive indbudt til arrangementet ifm. projektet.
Lokalradioerne
Nærradio Korsør og Radio Solskin i Skælskør modtager tilskud fra Puljen til kulturelle formål til kulturelle aktiviteter, hovedsageligt i form af den kulturelle del af sendefladen. Aftalerne med de to lokalradioer er fornyet pr. 1. januar 2017, og andelen af kulturelle aktiviteter skal udgøre mindst 30 % for begge radioers vedkommende.
Ifølge aftalen er lokalradioerne forpligtede til løbende at indsende dokumentation i form af programoversigter. Oversigterne over den kulturelle del af sendefladen i 2. kvartal 2017 for de to lokalradioer er vedlagt som bilag.
Brune Turistskilte ved motorvejsafkørsler
Vejdirektoratet har godkendt ansøgningen om opsætning af de såkaldte turistoplysningstavler for hhv. Korsør Fæstning og Panzermuseum East, som udvalget tidligere har truffet beslutning om. De grafiske illustrationer er udarbejdet og herefter afventes opsætningen af skiltene. Arbejdes koordineres og udføres af Vejdirektoratet.
Fritidsområdet:
Markedsføringspuljen
In-line- og skøjteløber Viktor Hald Thorup har sendt en hilsen til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget med tak for samarbejdet (har markedsføringsaftale med kommunen) samt nyt om OL-planer.
Slagelse Talent og Elite
Slagelse Talent og Elite Camp 2017
Campen blev afholdt fra mandag til fredag i uge 27, hvor børn i alderen 9-12 år kunne prøve kræfter med 5 ud af de 6 prioriterede idrætter i Team Danmark samarbejdet. 22 børn var tilmeldt, og ugen bød på sjov, leg og sport.
StreetMoves’ inspirationstur til København
Med støtte fra Gadeidrætspuljen har ambassadørerne for StreetMoves været på inspirationstur til København med henblik på at få nye ideer til fremtidig udvikling af gadeidrætsområdet.
På turen besøgte ambassadørerne populære og veludviklede gadeidrætsfaciliteter, herunder Superkilen på Nørrebro samt GAMEs Streetmekka-facilitet. Derudover blev der netværket og erfaringsudvekslet med bl.a. Den Nationale Platform for Gadeidræt. Streetambassadørerne ser frem til at sætte deres nyerhvervede viden og ideer i spil i Slagelse Kommune.
I sommerperioden fra uge 27-32 åbner StreetMoves Godsbanebygningen hver torsdag fra kl.15.00-19.00, hvor alle er velkomne til at prøve kræfter med forskellige gadeidrætter.
e-Sport
Administrationen er ved at afdække lokalt og nationalt potentiale indenfor e-Sport med henblik på at understøtte lokale initiativer set i en national sammenhæng. Arbejdet pågår de kommende måneder, og det forventes at kunne blive præsenteret i 2017.
Floorball for kræftramte mænd
Den 4. september kl. 13 begynder Floorball for kræftramte mænd, som er et tilbud for alle mænd i kommunen, der har eller har haft en kræftdiagnose. Tilbuddet vil bestå af to ugentlige træninger i UV Hallen, hvor mændene har mulighed for at mødes, spille floorball og have tredje halvleg, hvor de kan dele sejre og nederlag – både på banen og i sygdomsforløbet. Tilbuddet er blevet til i samarbejde med Floorball-afdelingen i Dalmose og ildsjælen Kim Klaris, DGI Floorball, Floorball Danmark og Kræftens Bekæmpelse.
Indsats på badmintonområdet
Fritidsafdelingen har i samarbejde med Badminton Danmark indledt et arbejde med henblik på at styrke badminton i kommunen og ønsket om at være hele regionens badmintoncentrum. Målet er at få flere unge til at spille badminton og gerne få endnu flere dygtige badmintonspillere i kommunen. Dette skal opnås gennem styrkelse af netværk og samarbejde mellem klubberne, tilbud om tilpassede udviklingsforløb til klubberne, som indgår i arbejdet, uddannelse af trænere samt mere fremvisning af badmintonsporten ved bl.a. at lave Åben Skole Partnerskaber.
Udviklingsforløb i foreningerne
For at understøtte foreningerne i arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medlemmer eller andre foreningsrelaterede opgaver har Fritidsafdelingen tilbudt tilpassede udviklingsforløb.
Flere foreninger har taget imod tilbuddet om et udviklingsforløb og har stor glæde af det. Bl.a. har Hashøj IF som led i et udviklingsforløb lavet et konkret koncept for mere forældreinvolvering med tilbud om gratis kaffe til forældre, hvilket har været en stor succes. Flere udviklingsforløb i foreninger er sat i gang, og håbet er, at flere foreninger har ressourcerne til og motivationen for et forløb, så foreningslivet klædes på til at have endnu flere aktive borgere.
Idrætsweekend
Fritidsafdelingen samarbejder med Sundhed og Omsorg om konceptet Idrætsweekend, som er et led i Sundhedsuge 41. Idrætsweekenden skal foregå sidst på ugen, hvor skolerne har efterårsferie, og hvor børn, unge og vokse får mulighed for at lave noget aktivt i begyndelsen af deres ferie. Konceptet er, at foreninger går sammen om at holde åbent hus, hvor borgerne har mulighed for at prøve kræfter med forskellige idrætsgrene i løbet af dagen.
Partnerskaber
FC Storebælt, DBU Sjælland og Slagelse Kommune har i samarbejde lavet Leg med bold og fodbold i 10 daginstitutioner. Med bidrag fra partnerskabsmidlerne og DBU Sjælland har FC Storebælt været ude i daginstitutionerne ad to omgange, hvor der afslutningsvis blev afholdt et stævne. Borgmester Stén Knuth åbnede stævnet den 7. juni, hvor 100 små fodboldspirer fra børnehaverne fik mulighed for at vise deres fodboldevner frem. Dagen sluttede med, at alle børnene fik medaljer.
På nuværende tidspunkt har kommunen 9 partnerskabsforeninger, der alle er med til at skabe en stærkere relation mellem skole og foreningslivet, og som bidrager til, at flere børn og unge vælger idræt i foreningslivet til.
Partnerskabspuljen
Partnerskabspuljen, der blev oprettet i marts 2017, har på nuværende tidspunkt støttet 2 foreninger: Slagelse Badmintonklub og Slagelse Basketball. Begge foreninger skal prøve kræfter med Åben Skole-samarbejde og bidrage til diversiteten af tilbud for skolerne. Begge foreninger samarbejder med deres forbund, for at de bliver klædt på til at lave forløb af højeste kvalitet i skolerne.
Turismeområdet:
Drengerøvsaften i Skælskør
Fredag d. 26. maj blev der for 9. gang afholdt Drengerøvsaften i Skælskør. Her var der mulighed for at opleve køretøjer, biler og motorcykler i alle afskygninger. Samtidig holdt byens handelsliv åbent hele aftenen, der var musik i gaden, og det hele blev afsluttet med et stort festfyrværkeri.
Arrangørerne vil mene, at der har været omkring 16.000 besøgende i år.
Drengerøvsaften har modtaget 30.000 i tilskud fra de frie turismemidler i 2017. Derudover bevilgede Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget 30.000 kr. i tilskud til arrangementet. Drengerøvsaften har ikke tidligere modtaget kommunalt tilskud.
Kyst- og Naturturisme-projekt:
Sommeren er over os, og det er tid til en kort status på projektet. Følgende områder er i sommeren 2017 effektueret:
Bookbare ture: I alt 17 bookbare ture er planlagt over sommeren.
- Klap en fisk
- Daggry i havkajak
- Fra græs til ost
Visuelt udtryk:
- Informationstavler i hele kommunen bliver udskiftet i løbet af sensommeren
- Pegeskilte, i første omgang i Korsør bymidte og på Slagelse Station, opsættes
- Cykelrute N8 skiltet med afstikker til Stigsnæs fra Borreby
- Strandskiltning er gennemgået, og plan udarbejdes i efteråret med henblik på en ensretning.
- Sommerferieaktivitetskalender for børn er udarbejdet med Top 12 events i sommeren.
- Sommerferie-opslag på Facebook med Top 5 for turister
Special Interest Tourist (SIT) – fremhævelse af eksisterende faciliteter:
- 8 dykkerdestinationer er beskrevet af havbiolog. Dykkertavler opsættes på strandene over sommeren.
- 6 havkajakruter er padlet og beskrevet. Punkt om havkajak er oprettet på Visit Vestsjællands hjemmeside. Se her: Kajakture langs kysten i Slagelse Kommune
- Medlemskab af Dansk Cykelturisme har allerede affødt artikel med Fodsporet fremhævet. Se artiklen her: http://sn.dk/Oplev/Bondams-anbefaler-ruterne-Oplev-Sjaelland-paa-to-hjul/artikel/661238
Formidling på Antvorskov og Fæstningstårnet i Korsør
KFT udvalget har via midlerne til kulturarv givet tilskud til det digitale formidlingsprojekt af Antvorskov Kloster Ruin og Fæstningstårnet i Korsør. Projektet bliver udført af Museum Vestsjælland. Museet har ansat Ph.d. Jonas Abkjær Andersen (JAA), som har en mangeårig erfaring i at formidle kulturarv digitalt. JAA er i proces med at finde udvælge hvilke hovedfortællinger, projektet skal indeholde samt lægge en endelig projektplan
For uddybende information om andre projekter vedr. digital formidling på danske museer:
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  ingen
Taget til efterretning.