Møde i udvalget d. 7. marts 2018
11. Fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde (§ 18-midler) 2018 (B)
Sagsnr.: 330-2017-82968 Dok.nr.: 330-2018-91189 Åbent
Kompetence: Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte om Skælskør Solskinsmotion skal have
tildelt §18 midler ved for sent modtaget ansøgning.
Baggrund
I efteråret 2017 har der været ansøgningsrunde til §18
midler. Tidsfristen for ansøgninger var den 15. september 2017. Der er blevet informeret
om § 18-midler via annoncer i pressen, på kommunens hjemmeside samt på
informationsmøder afholdt i Slagelse og Korsør.
På udvalgsmødet den 6. december 2017 besluttede udvalget
fordelingen af midlerne.
Efterfølgende har Center for Sundhed og Ældre i januar 2018
modtaget 2 ansøgninger fra Skælskør Solskinsmotion på henholdsvis kr. 9.000 og
kr. 12.000. Ansøgningerne, foreningens formål og formue fremgår af bilag 1.
Af § 18-midlerne for 2018 resterer
kr. 35.000, der ikke er blevet udmøntet grundet et forenings ophør.
Administrationen gør opmærksom
på, at ikke alle rettidigt modtagne ansøgninger har fået tildelt midler og at
nogle ansøgere ikke har modtaget det fuldt ansøgte beløb.
Retligt
grundlag
Servicelovens §18
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at tildele
Skælskør Solskinsmotion midlerne eller at afslå ansøgningen.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchef for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Udvalget beslutter om ansøger skal modtage §18-midler.
Beslutning i Seniorudvalget
den 7. marts 2018:
Fraværende:
Udvalget beslutter, at give afslag til Skælskør
Solskinsmotion. De overskydende midler for 2017 overføres til puljeuddeling i
2018.