Møde i udvalget d. 12. april 2021

6.     Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90444               Dok.nr.: 330-2021-87853                                            Åbent

Kompetence:

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Sagens indhold

1.    Orientering fra udvalgsformand (føres til referat på mødet)

2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer (føres til referat på mødet)

3.    Orientering fra administrationen

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 12. april 2021:

Fraværende: 

Helle Blak (UFP) spørger på baggrund af en konkret sag til, hvor hun skal henvende sig for at få sat fokus på det offentliges måde at kommunikere til borgere, så det bliver mere menneskeligt?

Administrationen oplyser, at de vil gå videre med den konkrete sag og skabe fokus på kommunikationen den vej.

Sofie Janning (A) oplyser, at Socialdemokratiet har udarbejdet en initiativsag til Byrådet, omhandlende etablering af en tværgående indsats i forhold til de meget komplicerede sager, der går på tværs af velfærdsområderne. Der lægges op til, at den politiske koordinering af opgaven placeres i Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Social- og Beskæftigelsesudvalget bakker op om forslaget. Christopher Trung (V) bemærker samtidig, at der allerede er nogle tværgående samarbejder, som skal tænkes med ind.

Administrationen orienterede om, at ved udvalgets næste møde er den nye Arbejdsmarkedschef tiltrådt og vil deltage.