Møde i udvalget d. 12. april 2021

4.        Møde med Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 21. april 2021

Sagsnr.: 330-2019-18049               Dok.nr.: 330-2021-123875                                          Åbent

Kompetence:

Udvalget for Bæredygtig udvikling og grøn omstilling

Beslutningstema

Udvalgets funktionsperiode afslutter i april 2021. Der er i den forbindelse aftalt et afsluttende møde med Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 21. april 2021, hvor udvalget afrapporterer dets arbejde til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Med afsæt i de foregående dagsordenspunkter drøfter og beslutter udvalget form og indhold af afrapporteringen til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Afrapporteringen bør udover udvalgets evaluering, samt resultater, indeholde anbefalinger ud fra de erfaringer og læring, som er opnået. Formen må gerne være i oplæg med spørgsmål, som er visionære ind i fremtiden – gerne 2030 perspektiv -, og hvor oplæggene med spørgsmål er inddelt i bæredygtighedsstrategiens tre temaer. Herunder skal adresseres hvordan bæredygtighedsstrategien kan levendegøres og udbredes (fx via ambassadør-skab).

Indstilling

Administrationen indstiller,

1.    at Udvalget beslutter form og indhold af afrapporteringen til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Beslutning i § 17 stk. 4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 12. april 2021:

Fraværende:  Niels-Erik Hybholt

Det var enighed om, at det vigtigste lige nu var at få kendskabet til bæ-redygtighedsstrategien bredt ud, og at det er dette, udvalget særligt øn-sker en dialog med MPL-udvalget omkring.

Følgende medlemmer tilkendegav, at de gerne, som enkeltpersoner, ville fungere som ambassadører for bæredygtighedsstrategien:

Mette Herget, formidling af bæredygtighedsstrategien | slå til lyd for at den bliver mere kendt; Anders Høst, borgermøder og området vild natur; Gada Omar, bringe formidling ud i boligforeninger, fx |bæredygtighed på hjul|-projektet; Helene Bjerre-Nielsen, borgermøder mv; Helene Gerup, området kost og økologi.

Henrik Terkelsen ville gerne bidrage til formidlingen af bæredygtighed i sin funktion som økologisk landmand.

Det blev besluttet, at Anders Høst på baggrund af de faldne bemærknin-ger på mødet, udarbejder et oplæg til afrapportering over for MPL, som fremlægges mundtligt.

Udvalget ønsker at mødet afholdes som en kombination af et fysisk og online møde. Anders Høst og Mette Herget vil gerne deltage fysisk, mens resten gerne ville deltage online.