Møde i udvalget d. 1. marts 2021
9. Anlægsbevilling til udviklingstiltag på strande (B)
Sagsnr.: 330-2019-81546 Dok.nr.: 330-2021-53888 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af
indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anbefale, at der meddeles anlægsbevilling for det i budget
2021 afsatte beløb på 1.0 mio. kr. til Udviklingstiltag på strande.
Sagens
indhold
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
besluttede på udvalgsmøde den 1. februar 2021, punkt. 15, at midler til
Udviklingstiltag på strande anvendes som beskrevet herunder:
Bisserup Strand
Renovering af stien til stranden
og forbedring af parkeringsforholdene (ca. 250.000 kr.).
Kobæk Strand
Ved Kobæk Strand skal arbejdes
på en forbedret adgang til vandet for handicappede. Her
arbejdes der for etablering af en handicaplift, hvilket imidlertid forudsætter
dispensation fra kystbeskyttelsesloven. Hvis det ikke viser sig muligt at
etablere en handicaplift, vil der i dialog med Handicaprådet og
Kystdirektoratet blive arbejdet på andre løsninger, som fremmer adgangen til
vandet for handicappede, samt tilgængeligheden ved Kobæk generelt. Det erfares
at der kan være en længere sagsbehandlingstid for dispensation fra
kystbeskyttelsesloven (ca. 550.000 kr.).
Kobæk
strand (dækning af merforbrug 2020)
I
forbindelse med en forbedring af trappenedgangene fra Kobæk badebroen, påløb
der i 2020 et merforbrug som her skal finansieres (ca. 200.000 kr.).
Retligt
grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet give
anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget kan vælge at
anbefale anlægsbevillingen på det foreliggende grundlag, eller ønske sagen
udsat til der foreligger yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne
anvendes.
Vurdering
Administrationen anbefaler en
frigivelse af anlægsmidlerne.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
I hele 1.000 kr.
|
Politikområde
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
Bevillingsønske
|
|
|
|
|
|
Drift
|
|
|
|
|
|
Anlæg
|
3.3 Landdistriktsudvikling
|
1.000
|
|
|
|
Afledt drift
|
|
|
|
|
|
Finansiering
|
|
|
|
|
|
Afsat rådighedsbeløb
|
3.3 Landdistriktsudvikling
|
-1.000
|
|
|
|
Kassen
|
|
|
|
|
|
Tværgående
konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på
baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og
Økonomiudvalget beslutter,
1.
at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til det afsatte
rådighedsbeløb i 2021 for udviklingstiltag på strande (153. Badebroer).
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende:
Anbefales.