Møde i udvalget d. 15. marts 2021
8. Ansøgning om anlægsbevilling - Jobhuset/Østre Skole (B)
Sagsnr.: 330-2021-11455 Dok.nr.: 330-2021-83712 Åbent
Kompetence: Byrådet.
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Social- og
Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om der gives en anlægsbevilling
på 1.985.000 kr. til en ombygning af Slagelse Jobcenters lokaler på Østre
Skole, således at gældende lovgivning kan efterkommes.
Sagens
indhold
I juli 2020, rettede Datatilsynet på baggrund af en konkret
borgersag fra december 2019 kritik af den praksis, hvormed Slagelse Jobcenter
på sin lokalitet på Østre Skole afholdte borgersamtaler. Efterfølgende er Østre
Skole forsøgt indrettet, således at samtaler med borgere, uanset om disse
afvikles fysisk eller digitalt opfylder gældende lovgivning. Kravet om, at alle
samtaler skal afvikles i et aflukket rum, uden tilstedeværelse af personer, der
ikke er relevante for sagen, har affødt et behov for enkeltmandskontorer.
Kommunale Ejendomme har i den forbindelse afsøgt mulighederne for at
afdelingerne hjemmehørende på Østre Skole kunne placeres andre steder i
kommunen. Konklusionen er, at en flytning til andre lokaler ikke er mulig eller
vil bibringe en løsning, der tilfredsstiller gældende lovgivning og
retningslinjer.
Konkret ønskes Jobcentrets Virksomhedsservice flyttet op på
2. sal. Dette kræver at der åbnes op ud til taget i bygningens ene side, for at
kunne levere de nødvendige m2. Den borgerrettede aktivitet fordeles
i bygningens stueetage og på 1. sal, hvor de eksisterende 2 og 3 mandskontorer
opdeles med nye skillevægge til enkeltmandskontorer (se bilag 1-3). Dermed
sikres dels overholdelse af gældende GDPR regler og retningslinjer, og dels
sikres det, at Jobcenteret kan afvikle de i beskæftigelseslovgivningen
påkrævede samtaler.
COVID-19 udbruddet og den efterfølgende hjemsendelse af
Jobcenterets medarbejdere i marts 2020, har betydet, at de fysiske rammer på
Østre Skole ikke har udgjort en presserende udfordring for borgernes
retssikkerhed. Samtidig har hjemsendelse givet mulighed for at overveje
forskellige typer af indretning i eksisterende rammer og afledte ønsker til
ombygning. Med udsigt til en mulig tilbagevenden til den fysiske arbejdsplads i
løbet af 2021 bør en ombygning finde sted mens lokaliteten er lukket ned for
fysisk tilstedeværelse, for at påvirke driften mindst muligt.
Sagen underbygges af notat udarbejdet af Slagelse Kommunes
Informationssikkerhedskoordinator, der på baggrund af den konkrete borgersag
påpeger de samme mangler, som Datatilsynet udtaler kritik på baggrund af (se
bilag 4).
Retligt
grundlag
Databeskyttelsesforordningen artikel 4 stk. 1,2,7,8
Databeskyttelsesforordningen artikel 5 stk. 1,2
Databeskyttelsesforordningen artikel 32 stk. 1-4
Databeskyttelsesforordningen artikel 33 stk. 1-5
Forvaltningsloven §32
Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have
givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om
anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger,
samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.
Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og
Ledelsestilsyn
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan:
A. Beslutte at
videresende den ansøgte anlægsbevilling på det foreliggende grundlag til
Økonomiudvalget og Byrådet
B. Udbede sig yderligere
beskrivelse af, hvordan anlægsrammen ønskes anvendt
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Social- og
Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om der gives en
anlægsbevilling på 1.985.000 kr. til en ombygning af Jobcenter Slagelses
lokaler på Østre Skole.
Vurdering
Administrationen vurderer at den ansøgte anlægsbevilling til
ombygning af lokalerne på Østre Skole, bør vedtages, da det d.d. ikke er muligt
i nuværende situation ved en tilbagevenden efter COVID-19, at efterkomme Databeskyttelsesforordningen
eller krav om antal borgersamtaler under lovlige og forsvarlige forhold.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
|
Politikområde
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
Bevillingsønske
|
|
|
|
|
|
Drift
|
|
|
|
|
|
Anlæg
|
|
1985
|
|
|
|
Afledt drift
|
|
0
|
|
|
|
Finansiering
|
|
|
|
|
|
Afsat rådighedsbeløb
|
|
|
|
|
|
Kassen
|
|
|
|
|
|
Tværgående
konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller, at Byrådet på baggrund af
indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget beslutter,
1.
at Anlægsbevillingen godkendes og finansieres af det afsatte anlægsbudget.
Beslutning i Social- og
Beskæftigelsesudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende:
Det foreslåede anlægsbudget og -bevilling under
politikområde 06.03, til ombygning af jobcenterets lokaler på Østre skole,
godkendes. Anlægsbudgettet finansieres af kassen.
Søren Lund Hansen (O) spørger til fordelingen af
medarbejderantal i Jobhuset.
Administrationen oplyser herom pr. mail i forlængelse af
udvalgsmødet.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 15. marts 2021:
Fraværende:
At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.