8.     Skovstrategi (B)

Sagsnr.: 330-2021-28622               Dok.nr.: 330-2021-139310                                          Åbent

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget kan træffe beslutning om de overordnede forvaltningsprincipper, som skal udgøre retningen for en skovstrategi for Slagelse Kommunes skove.

Sagens indhold

Tidligere behandlinger og beslutninger

Med Budgetaftale 2019-2022 vedtog Byrådet, at der med udgangspunkt i FN’s Verdensmål nr. 15 ’Livet på landet’ skulle udtages skovarealer til urørt skov for at fremme vildere naturområder med højere biologisk mangfoldighed og stærkere naturoplevelser (Budgetaftale 2019-2022, pkt. 26d).

Dette understøttes af den af ByrÃ¥det vedtagne Bæredygtighedsstrategi og tilhørende handlingsplan (byrÃ¥dsmøde 22.03.2021, dagsordenspunkt 10). I bæredygtighedsstrategien og den tilhørende handlingsplan stÃ¥r endvidere, at de kommunale skove skal bidrage til at indfri mÃ¥lsætningen om en 70 procents CO₂-reduktion inden 2030 bl.a. ved at rejse ny skov.

Sagens gennemgang

Der er mange hensyn at tage med forvaltningen af Slagelse Kommunes skove: Kulturhistoriske hensyn, biologiske hensyn og rekreative hensyn er alle værdier og interesser, der skal varetages, værnes om, fremmes, formidles og beskyttes gennem bæredygtig skovforvaltning.

Administrationen har til hensigt at udarbejde en skovstrategi, der skal være retningsangivende i forhold til de eksisterende og fremtidige kommunale skoves udvikling og forvaltning herunder prioriteringen mellem de førnævnte hensyn. Strategien vil bl.a. tage afsæt i to rapporter, som HabitatVision har udarbejdet, hvor naturkvaliteter og mængden af dødt ved er kortlagt for hver af de kommunale skove. Administrationen foreslår, at ’naturrig skov’ udgør den overordnede retning for forvaltningen af skovene, og at der som et led i strategien udpeges lommer af skovarealer til at henligge som urørt skov. Skovstrategien forventes at blive lagt op til vedtagelse i løbet af efteråret. 

Fordi de kommunale skove alle er forskellige, er deres naturkvalitet også varierende. Derfor vil der med arbejdet med skovstrategien ses ind i, hvilke skove der i dag rummer de største potentialer, så disse kan styrkes, og de biologiske gevinster blive størst mulige. Som en del af strategien vil nogle skove med fordel kunne tematiseres for at fremme og formidle det helt særlige potentiale, den enkelte skov måtte rumme (f.eks. skovgræsning i Skalsbjerg Skov, sommerfugleskoven i Bildsø Skov eller lignende). Disse tematiseringer vil blive implementeret gennem udviklingsplaner efter vedtagelsen af skovstrategien.

Naturrig skov som gennemgående forvaltningsformål

Administrationen foreslÃ¥r, at naturrig skov vil være det gennemgÃ¥ende formÃ¥l med forvaltningen af de kommunale skove. I dette ligger, at der sikres plads til bÃ¥de vildskab og rekreativ udfoldelse samtidig med, at vi gennem bæredygtig skovdrift med plukhugst bidrager til at lagre CO₂. Gennem forvaltningstiltag kan der sikres særlige levesteder arter og biotoper, der ikke kan forventes at være til stede i skovlommerne udlagt til urørt skov. Derudover vil der være mulighed for at indplante træer og buske for at styrke og fremme skovenes robusthed og sikre deres arts- og aldersmæssige variation. Derudover vil det være muligt at gøre brug af forskellige tiltag, som fremmer natur- og biodiversitet sÃ¥som ringning af træer (afskrælning af et smalt bælte af barken, hvorved træet langsomt dør), sprængning af træer, skovgræsning, ændret hydrologi m.m.

Udlægning af skovarealer til urørt skov

Under det gennemgående formål, ’naturrig skov’, vil et øget skovareal blive udlagt til urørt skov og blive forvaltet efter samme principper som Naturstyrelsen forvalter sine arealer med urørt skov jf. Overordnede retningslinjer for forvaltning af skov til biodiversitetsformål (bilag 1). Med urørt skov menes der skovarealer, hvor der ikke finder træproduktion sted, og hvor der ikke fjernes træ og ved fra arealet.

Administrationen forudser et mismatch mellem borgernes forventninger til, hvad de tror, de bliver stillet i udsigt med udlægningen af arealer til urørt skov, og det som vil udfolde sig i praksis. For det første antyder begrebet urørt skov i bogstavelig forstand, at der ikke gennemføres nogen drift, indsatser eller tiltag i skovene. For det andet italesættes emnet i den offentlige debat ofte på en sådan måde, at man foranlediges til at tro, at man indenfor en relativt kort tidsperiode får vilde, varierede, biodiversitetsrige skove, hvor naturlige dynamikker råder, og behovet for menneskelig indgriben og påvirkning er minimal, hvis blot al drift indstilles. Ingen af de to forhold kan dog stå mål med virkeligheden.

Det vil som minimum stadig være nødvendigt at sikre offentlighedens adgang (jf. Naturbeskyttelsesloven § 23) og bekæmpe invasive arter og andre problemarter, der ellers vil udkonkurrere den naturlige, hjemmehørende vegetation. Derudover vil skovene helt naturligt udvikle sig til at blive domineret af skyggearter, som fortrænger og bortskygger underopvækst. Hvis al forvaltning og drift blot ophører uden en overgangsfase, vil skovene opleves homogene med begrænset alders- og artsmæssig variation, hvilket ikke stemmer overens med den gængse forventning til billedet af urørt skov.

Derfor foreslår administrationen, at de udpegede skovarealer til urørt skov gennemgår en overgangsperiode på 50 år for at klargøre dem til at henligge urørte. Efter overgangsperioden overgår de til at blive forvaltet efter førnævnte principper i tråd med Naturstyrelsens forvaltning af urørt skov, hvor der ikke fjernes ved fra arealerne. I løbet af overgangsperioden bruges plukhugst som værktøj til at fremskynde og evt. bidrage til finansieringen af processen frem mod varierede, urørte skovarealer. Hugsten skal styrke de biodiversitetsmæssigt positive processer og begrænse de negative ved bl.a. at sikre strukturel variation og dødt ved i forskellige nedbrydningsstadier. Dette vil ske gennem tiltag som fx ringning, sprængning, topkapning og fældning. Det vil blive undersøgt, hvorvidt tiltagene i overgangsperioden vil kunne blive finansieret inden for den eksisterende ramme, eller om der evt. skal anmodes om en ekstrabevilling.

For de naturrige skove – og herunder også de lommer af skov, der skal henligge urørte – gælder det, at invasive arter fortsat vil blive bekæmpet til fordel for den naturligt forekommende vegetation, ligesom beskyttede arealer samt kulturspor og fortidsminder også fortsat plejes og beskyttes. For at sikre offentlighedens adgang vil der være drift og udgifter forbundet med vedligeholdelsen af de anlagte stier, om end omfanget af tilgængeligheden vil være reduceret i de urørte skovarealer sammenlignet med de øvrige, naturrige skovarealer.

Retligt grundlag

Naturbeskyttelsesloven § 23: Offentlige skove er generelt åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, og den offentlige adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.

Skovloven § 1 og § 2: Opbygning af robuste skove skal fremmes gennem bæredygtig drift, og særligt for offentligt ejede skove gælder det, at den biologiske mangfoldighed skal bevares og øges, og hensynet til friluftsliv samt natur- og kulturhistorie skal sikres.

Handlemuligheder

Erhverv- og Teknikudvalget kan beslutte:

A.    At igangsætte udarbejdelsen af skovstrategien og godkende forslaget til forvaltningsgrundlaget af de kommunale skove med formålet ’naturrige skove’

B.    At udskyde igangsættelsen af udarbejdelsen af skovstrategien og forkaste forslaget til forvaltningsgrundlaget af de kommunale skove samt bede administrationen om at udarbejde et nyt

C.    At igangsætte udarbejdelsen af skovstrategien og vedtage justeringer af forvaltningsgrundlaget af de kommunale skove

Vurdering

Administrationen vurderer, at naturrig skov med et større indhold af urørt skov er den retning, som bedst fremmer biodiversitet, robuste skove, tilgodeser rekreativ anvendelse og samtidig bidrager til CO₂-lagring.

Urørte skove opnÃ¥r først deres klimaks og potentiale efter 150-400 Ã¥r, og de optager mindre CO₂ end skove, der stadig befinder sig i udviklingsfasen pÃ¥ vej mod at blive voksne og modne bevoksninger. Ved at tage træ ud af skoven til eksempelvis møbel- og byggeindustrien i Danmark opretholder træet sit CO₂-lager samtidig med, at det giver plads til ny CO₂-binding i skoven. Overgangsperioden med de nævnte tiltag vurderes at være mest hensigtsmæssig for hurtigere at opnÃ¥ varierede strukturer i de urørte skovarealer og ikke mindst forøge andelen af dødt ved.

Ved skovrejsninger plantes der langt flere træer, end der stÃ¥r tilbage som det færdige skovbillede, nÃ¥r skoven nÃ¥r sin modne voksenfase. Derfor vurderes det at være muligt bÃ¥de at tage træ ud af skoven gennem plukhugst for at lagre CO₂ og forøge mængden af træ til naturligt henfald uden nødvendigvis at skulle vælge mellem klima- og biodiversitetsmæssige hensyn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det vil medføre begrænset og stærkt reduceret indtjening fra skovene at overgÃ¥ til naturrige skove og især til urørt skov. Der lægges op til en ramme, hvor plukhugst forbliver en del af strategien for bl.a. at fremme biodiversiteten og bidrage til CO₂-lagring. Desuden kan plukhugsten muliggøres i et omfang, der kan give overskud og dermed bidrage til at finansiere de nævnte tiltag, der skal fremme udviklingen mod de naturrige skove og de urørte skovarealer. Hvis ikke plukhugsten muliggøres i et sÃ¥dan omfang, vil mulighederne for ekstern finansiering blive undersøgt.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at igangsætte udarbejdelsen af skovstrategien og godkender forslaget til forvaltningsgrundlaget for de kommunale skove med formålet ’naturrige skove’.

Bilag

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende: 

Godkendt.

Udvalget imødeser forslag fra Naturforum.