4. Tilsynsrapporter 2015 -Sundhedsstyrelsen/Embedslægen (O)
4. Tilsynsrapporter 2015 -Sundhedsstyrelsen/Embedslægen (O)
Sagsnr.: 330-2016-59317 Dok.nr.: 330-2016-565701 Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Sundheds- og Seniorudvalget anmodes om at tage orienteringen
om de lovpligtige embedslægetilsyn for 2015 til efterretning.
Baggrund
Formålet med tilsynet er, at forbedre den sundhedsfaglige
indsats over for borgere på plejecentre.
Der blev i 2015 gennemført tilsyn hos 8 ud af 11
plejecentre.
Ved ændring af Lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev det
indført, at tilsynet på et plejehjem kan undlades det følgende år, hvis der ved
et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl og mangler, eller hvis der alene
konstateres fejl og mangler, der efter Styrelsen for Patientsikkerheds skøn
ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser.
På den baggrund var 3 plejecentre undtaget for tilsyn i
2015.
Tilsynet vurderer plejecentrenes evne til at leve op til de
sundhedsmæssige, sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede krav i sundhedsloven;
bl.a. instrukser og hygiejne, dokumentationen i de sygeplejefaglige
optegnelser, medicinhåndtering samt patienters retsstilling.
Der blev ved tilsynene, på de 8 plejecentre, foretaget 24
stikprøver.
· Fire plejehjem opfyldte kravene for at blive undtaget for tilsyn
i 2016.
· Tre plejecentre havde fejl, som kunne indebære risici for
borgerne. Alle 3 plejecentre har udarbejdet handleplan for deres individuelle
forbedringer.
· Et plejecenter havde fejl, som kunne indebære alvorlige risici
for borgerne. Her blev der udarbejdet handleplan og aftalt opfølgende besøg.
Ved det opfølgende besøg 3 mdr. efter fandt man, at der var var sket en markant
forbedring af de sundhedsfaglige forhold, og at man havde efterlevet de fleste
af Styrelsen for Patientsikkerheds krav.
Overordnet set for alle 8 plejecentre lå der generelt
udfordringer i forhold til at overholde kravene til den sundhedsfaglige
dokumentation samt sikre, at data kan genfindes systematisk.
Derudover fandtes udfordringer i forhold til
medicinhåndtering og dokumentation her af – dog i en grad, som ikke indebærer
alvorlig risici.
Bilag 1, Årsrapport 2015 for sundhedsstyrelsens tilsyn med
plejehjem i Slagelse kommune
Bilag 2, 2015 Overblik
indsatsområder handlinger pr. plejecenter embedslæge.
Retligt
grundlag
Ifølge Sundhedsloven § 219, stk.
1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, foretager Styrelsen
for Patientsikkerhed årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets
plejehjem. Formålet med tilsynet er, at medvirke til at forbedre den
sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på landets plejehjem.
Handlemuligheder
Styrelsen for Patientsikkerhed
v/ Embedslægeinstitutionen har fremsendt detaljerede rapporter til de enkelte plejehjem/plejecentre.
Den enkelte plejecenterleder
følger herefter op på tilsynene, samt orienterer medarbejdere og Bruger- og
pårørende råd.
Opfølgningen indebærer:
· At plejecentrene iværksætter de nødvendige handlinger til
imødegåelse af Embedslægens krav i Tilsynet 2015.
Plejecenterlederne sørger for, at årsrapporterne
offentliggøres på de enkelte plejehjem/plejecentres hjemmesider under
www.slagelse.dk.
Vurdering
Der er fulgt op på de fremsendte
handleplaner hos den enkelte plejecenterleder og den samlede vurdering er at
umiddelbart efter tilsyn er iværksat relevante handlinger i forhold til de
anmærkninger tilsynet gav, samt at der er en løbende fokus på fagligheden alle
steder. Implementering af nyt omsorgssystem har afhjulpet mangler i forhold til
dokumentationen.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchef for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Sundheds – og Seniorudvalget tager orienteringen til efterretning.
2.
at Sagen sendes til orientering i Ældrerådet.
Beslutning i Sundheds- og
Seniorudvalget den 7. december 2016:
Fraværende:
Jens Jørgensen (V)
Udvalget tiltræder indstillingen.
Beslutning i Ældrerådet
den 13. december 2016:
Fraværende:
Peter Birk Nielsen
Taget til efterretning.