4. Orientering ved Center for Sundhed og Ældre (O)
4. Orientering ved Center for Sundhed og Ældre (O)
Sagsnr.: 330-2018-6379 Dok.nr.: 330-2018-262401 Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Therese Gjerde Jensen, Virksomhedsleder
Sundhedstilbud, Sundhed og Træning i Center for Sundhed og Ældre orienterer.
· Rest arealer Skælskør Plejecenter
· Skælskør Plejecenter 40 års jubilæum, indvielse.
· Omsorgstandpleje, fra mødet 24. april
· Budget 2019 – 2022, særskilt orienteringssag, samt aktuel status.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.
at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Ældrerådet
den 29. maj 2018:
Fraværende:
Therese
Jensen præsenterede sig selv som virksomhedsleder af Sundhedstilbud og som
konstitueret virksomhedsleder af sygeplejen og hjemmeplejen.
Angående
anvendelse af restarealer henviste Therese til orientering givet på dialogmødet
med Forebyggelses- og Seniorudvalget 25. maj 2018.
Hertil
udtaler Ældrerådet, at det ønskes afklaret, som aftalt i dialogmødet, om
beboerne i de 20 beskyttede boliger, der nu er uden samlingssted, vil kunne
gøre brug af restarealer, ligesom der kunne opsættes træningsredskaber til brug
- også for borgere fra byen.
Indvitation til indvielse
Skælskør Plejecenter er udsendt til Ældrerådsmedlemmerne.
Der blev givet orientering om
omsorgstandpleje. Der har nyligt været afholdt møde med sygeplejen og
visitation omkring omsorgstandpleje, så personalet er klædt på til at orientere
om de muligheder, der foreligger for borgere med behov. Oplysninger om
omsorgstandpleje fremgår tillige af kommunens hjemmeside. Ældrerådets tidligere
anbefaling i høringssvar til omsorgstandpleje blev ikke imødekommet, ingen
midler afsat.
Der er søgt puljemidler til
uddannelse af personale i mundhygiejne, således der kan ske en opkvalificering
af personalet, ligeledes på plejecentre.
Omkring budgetprocessen blev
henvist til drøftelsen i dialogmødet 25. maj 2018, og Therese nævnte omkring
høringsperioder, at det er vigtigt, at Ældrerådet tilrettelægger møde i forhold
til tidsfrister. Tidsplan ønskes eftersendt.
Som aftalt på dialogmødet 25. maj
2018 orienterede Therese om takster for midlertidige pladser, som også fremgår
af kommunens hjemmeside. Pr. md. for døgnkost kr. 3.527,00 og for leje og vask
af linned kr. 169,00.
Orienterede om, at midlertidige
pladser (uden slutdato) er aflastnings, rehabiliterings- og
restitutionspladser. Udmeldingen fra visitation og myndighed er, at aflastning
for f.eks. ægtefælle klares i forhold til behovet.
Antallet af udskrivningspladser
er udfordrede – der vil komme sag til behandling på udvalgsmøde i juni.
I forbindelse med hurtigere
udskrivning fra hospital havde ældrerådet rejst spørgsmål om, hvad borgers
egenbetaling er for en midlertidig ”udskrivningsplads” idet borgerens
hospitalsindlæggelse jo er uden egenbetaling for borger. Therese undersøger
dette.
Indholdet i den foreliggende
tilsynsrapport fra Boeslunde blev rejst af rådet.
Therese orienterede om, at der
netop har været afholdt nyt tilsyn på Boeslunde, hvorfor rapport afventes. Der
forventes at være sket en markant forbedring fra tilsynet i november til
aktuelt tilsyn.
Generel er der strammet op på
dokumentationspligten i alle områder.
Der blev orienteret om sag om
anvendelse af vikarbureau. Adgang til Omsorgssystemet er ikke muligt grundet databeskyttelse.
Der udskrives i stedet kørelister, hvorpå ydelser og specielle aftaler påføres
og efterfølgende skal ske journalføring. Løsningsmulighed skal indeholdes i
kravsspecifikation til omsorgssystem fremadrettet.
Orienteringerne blev taget til efterretning.