Ældrerådet – Referat – 24. september 2019



1. Valg af ordstyrer (B)

1.     Valg af ordstyrer (B)

Sagsnr.: 330-2018-4698                 Dok.nr.: 330-2019-375050                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Valg af ordstyrer
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Sonja Bruus Petersson vælges
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen
Sonja Bruus Petersson blev valgt til ordstyrer.

2. Godkendelse af dagsorden (B)

2.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2018-4690                 Dok.nr.: 330-2019-375079                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.   
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen
Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af et nyt beslutningspunkt "Brev om kollektiv trafik" fra Teknik- og Miljøarbejdsgruppen. Materiale er udsendt til medlemmerne.
Punktet indsættes som pkt. 17; behandles efter pkt. 9.

3. Orientering ved Center for Sundhed og Ældre (O)

3.     Orientering ved Center for Sundhed og Ældre (O)

Sagsnr.: 330-2018-6379                 Dok.nr.: 330-2019-300852                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Orientering v/Centerchef Charlotte Kaaber 
Fra Ældrerådet er rejst ønske til orientering om: 
1)    Sundhedshus Slagelse (fra mødet 27. august. Centerchef undersøger, om sagen er sendt til høring i Ældrerådet)
2)    Akutpladser/midlertidige pladser, betaling (fra mødet 27 august)
3)    Effektiviseringer for 5 mio.kr. i Center for Sundhed og Ældre. Får Ældrerådet indflydelse på de forslag, der oversendes til budgetforhandlingerne. (Se referat fra 27. august)
4)    Orientering om sygefravær og de konsekvenser det har for borgerne, at ledige stillinger ikke bliver genbesat. Hvad er årsagen til, at der ikke bliver indkaldt afløsere eller vikarer. Kan vi med den nuværende bemanding efterleve kvalitetsstandarderne.
5)    Fremtidsorientering.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen
Ad 1: Sundhedshus Slagelse:
Punktet er behandlet politisk som en lukket sag. Ældrerådet protesterer mod ikke at kunne få lukkede punkter til høring. Charlotte undersøger nærmere. Ældrerådet undersøger ligeledes i Danske Ældreråd.
Ad 2: Akutpladser/midlertidige pladser, betaling:
Slagelse kommune har ingen akutpladser. 2 mio. kr. af værdighedsmidlerne er i 2019 anvendt til betaling af midlertidige pladser. Sag om anvendelse af bloktilskud i 2020 (indeholdende værdighedsmidler) skal behandles i byrådet, inden der kan tages stilling til, om nogle af midlerne kan anvendes til betaling ved midlertidige pladser. Ældrerådet ser frem til, at nuværende ordning fortsætter som en permanent ordning.
Der rejses tvivl om, hvorvidt værdighedsmidler indgår i kommunernes bloktilskud. Det undersøges nærmere.
Ad 3: Effektiviseringer for 5 mio. kr. i Center for Sundhed og Ældre. Får Ældrerådet indflydelse på de forslag, der oversendes til budgetforhandlingerne. (Se referat fra 27. august):
Høring vil blive taget op efter budgetforhandlingerne, hvis der bliver besluttet forslag til effektiviseringer.
Ad 4: Orientering om sygefravær og de konsekvenser det har for borgerne, at ledige stillinger ikke bliver genbesat. Hvad er årsagen til, at der ikke bliver indkaldt afløsere eller vikarer. Kan vi med den nuværende bemanding efterleve kvalitetsstandarderne:
Sygefravær følges tæt månedligt – er stadig lavere end i 2018. Kortere sygefravær er fortsat faldende, mens længerevarende sygefravær er stagneret. Der er iværksat en prøvehandling, hvor en fastholdelseskonsulent allerede efter 14 dages fravær har en samtale om muligheder for tilbagevenden til jobbet. Det undersøges, om det er muligt at få en slags sygeforsikring mhp. mulighed for at minimere ventetid for undersøgelser, behandling.
Hvorvidt der skal indkaldes vikarer, beror i hvert tilfælde på en konkret individuel vurdering, men kvalitetsstandarder overholdes.
Ældrerådet rejste spørgsmål om tomme pladser på Solbakken, Quistgården og Smedegade. Centerchefen orienterede om, at der kommer politisk sag til behandling på oktober mødet.
Ad 5: Fremtidsorientering.
Der pågår budgetberegninger. Budgetseminar holdes 4. – 5. okt.
Når Charlotte modtager budgetmateriale, sender hun det til Ældrerådet. Forventer at budgetforslag kommer i høring i Ældrerådet efterfølgende.
Prøveordning om madlevering er stoppet, mulig leverandør konkurs.
Der er Sundhedsuge i uge 41.
Orienteringen blev taget til efterretning.

4. Orientering fra pårørendevejledere (O)

4.     Orientering fra pårørendevejledere (O)

Sagsnr.: 330-2019-66187               Dok.nr.: 330-2019-382435                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Pårørendevejlederne Annette Juul Jessen og Eliane Von Bülow orienterer om deres arbejde.
Baggrund
Ældrerådet ønsker orientering om arbejdet og indsatser på området.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Orienteringen drøftes og tages til efterretning
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen
Pårørendevejledere blev ansat 1.5.19. Annette er fastansat på fuld tid og Eliane er ansat i 18 timer ugentligt for puljemidler indtil udgangen af 2020.
Fokus på at skabe et netværk for pårørende til svækkede ældre +60. Ikke relateret til bestemte diagnoser.
Yde vejledning og støtte til de pårørende.
Medvirke til et kompetenceløft for personalet i syge- og hjemmeplejen til at højne samarbejdet med de pårørende.
Tilbud om telefoniske og individuelle samtaler
Etablering af åbne tilbud i netværkscafeer på bl.a. aktivitetscentre, hvor der gives et kort oplæg og mulighed for snak og dialog.
Samarbejder med eksisterende patientforeninger, der allerede tilbyder rådgivning.
Orienteringen blev taget til efterretning.

5. Høring om Udmøntning af midler til bekæmpelse af ensomhed (B)

5.     Høring om Udmøntning af midler til bekæmpelse af ensomhed (B)

Sagsnr.: 330-2019-64944               Dok.nr.: 330-2019-375706                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget har i møde den 3. september 2019 taget stilling til udmøntning af de cirka 1,4 mio. kr., der er bevilliget på finansloven til bekæmpelse af ensomhed. Udvalget har principgodkendt forslag 1 og besluttet at sende det i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.
Ældrerådet skal tage stilling til afgivelse af høringssvar.
Ældrerådet har frist for afgivelse af høringssvar den 15. oktober 2019 kl. 12:00. 
Baggrund
Som en del af finanslov 2019 er det besluttet, at kommunernes indsatser i forhold til bekæmpelse af ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre skal styrkes.
På finansloven 2019 er der afsat 100 mio. kr. årligt til at styrke kommunernes indsatser til bekæmpelse af ensomhed m.v. blandt ældre. Midlerne udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet. For Slagelse Kommune betyder det en bevilling på ca. 1,4 mio. kr. til bekæmpelse af ensomhed, som forventes tilført Forebyggelses- og Seniorudvalgets budgetramme ved 3. budgetopfølgning.
På udvalgsmøde den 4. juni principgodkendte udvalget en tilføjelse til værdighedspolitikken om ensomhed, som efterfølgende er sendt i høring i Ældrerådet.
I denne sag forelægger administrationen tre forslag til, hvordan de cirka 1,4 mio. kr. kan udmøntes.
Forslagene er med forbehold for, at en del af midlerne kan overføres til 2020.
Forslag 1:
Tidlig opsporing af ældre, som er særligt udsat i forhold til ensomhed, fx ved overgang til pensionsalder, tab af ægtefælle eller anden livskrise.
Der ansættes en forebyggelseskonsulent, der arbejder med tidlig opsporing af borgere i eget hjem, der ikke modtager hjemme- eller sygepleje.
Samtidig ansættes en pårørendevejleder, der arbejder med tidlig opsporing hos pårørende til borgere med demens eller alvorlig sygdom.
De to medarbejdere skal opsøge arenaer, hvor målgrupperne er. Det kan fx ske gennem boligforeninger og andre foreninger i nærmiljøet.
Begge medarbejdere arbejder desuden med kompetenceudvikling og vejledning af medarbejdere på plejecentre, hjemmepleje, sygepleje og visitation, så indsatsen med tidlig opsporing af ensomhed styrkes i alle led.
I forbindelse med den tidlige opsporing arbejder både forebyggelseskonsulent og pårørendevejleder med at formidle kontakt til relevante sociale fællesskaber, aktiviteter, støttetilbud og netværk, der kan hjælpe borgeren ud af ensomhed.
Forslag 2:
Sikre tilgængelighed og adgang til sociale fællesskaber for borgere på plejecenter eller borgere i eget hjem, der modtager hjemme- og sygepleje.
Ansættelse af en medarbejder på tværs i organisationen, der arbejder med tidlig opsporing af borgere på plejecenter, aktivitetscenter, eller borgere som bor i eget hjem, og som modtager hjemme- og/eller sygepleje. Medarbejderen opsporer, inviterer og motiverer borgere til at deltage i sociale fællesskaber, samt støtter opstart af netværk blandt ældre med fokus på ledsageordning.
Medarbejderen har desuden fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere på tværs i organisationen i opsporing af borgere med behov for et tilbud om ledsagelse til fx sociale fællesskaber og aktiviteter.
Tilbud om ledsageordning enten ved hjælp af frivillige, ansatte fra aktivitetscenteret eller med hjælp af personale på plejecenter eller i hjemmeplejen, som i en begrænset periode kan følge borgeren til sociale fællesskaber/aktiviteter. Det kan være på aktivitetscentre, men også i civilsamfundet, fx foreninger eller andre sociale fællesskaber. Ledsagelse af medarbejdere fra hjemmeplejen, aktivitetsmedarbejder eller andre ældre kan give tryghed for den ældre og fremme deltagelse i sociale fællesskaber/aktiviteter uden for eget hjem og være med til at etablere et netværk med andre ældre mennesker.
Forslag 3: Opbygning af lokale netværk/fællesskaber i nærmiljøet blandt ældre, som bor på plejecenter, eller borgere som modtager hjemme- og sygepleje.
Ansættelse af to netværksmedarbejdere som har fokus på tidlig opsporing af ensomhed hos ældre som bor på plejecenter, eller borgere som modtager hjemme- og sygepleje. Netværksmedarbejderne arbejder med at oprette netværk og sociale fællesskaber for ældre i nærmiljøet og på aktivitetscentrene. Det sker i tæt samarbejde på tværs af frivillige, foreninger og lokalråd. Netværksmedarbejderne kan fx sikre fastholdelse i netværk og sociale fællesskaber i samarbejde med plejecentre, frivilligcenteret, aktivitetscentrene, Kirkens Korshær, Menighedsplejen, daghjem og hjemme- og sygepleje.
Netværksmedarbejderne arbejder desuden med kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til tidlig opsporing af ældre, som har behov for tilknytning til og fastholdelse i sociale fællesskaber og aktiviteter i nærmiljøet. Herudover skal netværksmedarbejderne bidrage til understøttelse af personalets viden om muligheder for fællesskab i foreninger og i kommunens tilbud.
Retligt grundlag
Finansloven for 2019 og bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge, at de 1,4 mio. kr. til bekæmpelse af ensomhed kan anvendes til enten:
-      Forslag 1: Tidlig opsporing af ældre, som er særligt udsat i forhold til ensomhed, fx ved overgang til pensionsalder, tab af ægtefælle eller anden livskrise.
-      Forslag 2: Sikre tilgængelighed og adgang til sociale fællesskaber for borgere på plejecenter eller borgere i eget hjem, der modtager hjemme- og sygepleje.
-      Forslag 3: Opbygning af lokale netværk/fællesskaber i nærmiljøet blandt ældre som bor på plejecenter, eller borgere som modtager hjemme- og sygepleje.
-      Udvalget kan kombinere de ovenstående forslag eller opstille et alternativ forslag til anvendelse af de 1,4 mio. kr.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at alle tre forslag på forskellig vis kan bidrage til at styrke bekæmpelse af ensomhed blandt ældre. Erfaring viser, at ældre, som er udfordret på deres kognitive og/eller fysiske funktioner kan være særligt udsatte for at blive ensomme.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Forslag 1
De 1,4 mio. kr. anvendes til at ansætte en forebyggelseskonsulent og en pårørendevejleder fra efteråret 2019 og hele 2020. Samtidig afsættes et beløb til frikøb af medarbejdere til kompetence udvikling.
Forslag 2
De 1,4 mio. kr. anvendes til at ansætte en aktivitetsmedarbejder fra efteråret 2019 og hele 2020 til betaling af transport for medarbejdere til og fra aktivitet og til frikøb af medarbejdere i hjemmeplejen som ledsager borgere til relevante aktiviteter i civilsamfund, fx foreninger eller andre sociale fællesskaber. Samtidig afsættes et mindre beløb til frikøb af medarbejder til kompetence udvikling.
Forslag 3
De 1,4 mio. kr. anvendes til at ansætte to netværksmedarbejdere fra efteråret 2019 og hele 2020. Samtidig afsættes et mindre beløb til frikøb af medarbejder til kompetence udvikling.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget principgodkender beslutning om udmøntningen af de 1,4 mio. kr. til bekæmpelse af ensomhed og videresender beslutningen til høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Udsatterådet.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 3. september 2019:
Fraværende:  Jimmi Jørgensen (A), Jørn-Ole Didriksen
Udvalget principgodkender forslag 1 og sender det til høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.
Ann Sibbern (O) og Helle Jacobsen (V) ønsker fokus på tab af ægtefælle og andre livskriser, og hvordan vi bedst muligt kan understøtte igangværende projekt "På vej mod nye fællesskaber", når dette udløber.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Der udarbejdes høringssvar, svaret godkendes og afsendes inden tidsfristens udløb.
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen
Det udarbejdede høringssvar godkendes. Fremsendes til forvaltningen af formanden.

6. Orientering fra formanden (O)

6.     Orientering fra formanden (O)

Sagsnr.: 330-2018-12943               Dok.nr.: 330-2019-300844                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Formanden orienterer
1)    Henvendelse om samarbejde mellem sygehus og kommune, Ældrerådet opfordres til at udpege en repræsentant til deltagelse i projektet.
2)    Indbydelse til møde i Faglige Seniorer, den 29 oktober 2019 (er mailet til Ældrerådet)
3)    Henvendelse fra Elderlearn (er mailet til Ældrerådet)
4)    Arrangement Biograftur den 8 oktober, hvem gør hvad
5)    Samkørsel til arrangementet i Køge 2 oktober aftales
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Ældrerådet udpeger en repræsentant, som deltager i projektet
2.    at Ældrerådet beslutter om vi deltager/hvem der deltager i dette arrangement
3.    at Ældrerådet drøfter og besvarer henvendelsen fra Elderlearn
4.    at Ældrerådet beslutter, hvem der deltager, hvem der gør hvad.
5.    at Samkørsel arrangeres og aftales
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen
Ad 1: Henvendelse om samarbejde mellem sygehus og kommune, Ældrerådet opfordres til at udpege en repræsentant til deltagelse i projektet:
Tonny vælges til at deltage i Forskningsprojekt om samarbejde mellem sygehus og kommune.
Ad 2: Indbydelse til møde i Faglige Seniorer, den 29. oktober 2019:
Tidspunktet er sammenfaldende med tidspunktet for Ældrerådsmødet, så der takkes nej tak til deltagelse.
Ad 3: Henvendelse fra Elderlearn:
Ældrerådet takker nej til tilbud.
Ad 4: Arrangement Biograftur den 8. oktober kl. 9-12:
Berit, Tonny, Connie, Sonja M., Birgit og Alf er behjælpelige ved arrangementet fra kl. 8:30. Tonny mailer nærmere ud til deltagerne.
Ad 5: Samkørsel til arrangementet i Køge 2. oktober
Berit og Alf kører med Tonny.
Sonja M. og Birgit kører med Connie.
Topmøde om demens i Århus. Ældrerådet deltager ikke.
Orienteringen blev taget til efterretning.

7. Dialogmøde Forebyggelses- og Seniorudvalget (B)

7.     Dialogmøde Forebyggelses- og Seniorudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2018-60199               Dok.nr.: 330-2019-382567                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Forebyggelses -og Seniorudvalget har indbudt Ældrerådet til møde den 2 oktober fra kl. 16:00 – 18:00.
Baggrund
Forebyggelses- og Seniorudvalget og Ældrerådet holder to årlige møder, hvor vi sammen drøfter mulighederne indenfor området.
Ældrerådet skal oplyse, hvor mange der deltager, samt forslag til emner, der kan drøftes.
Det vil være nærliggende at tage udgangspunkt i budgettet samt de høringssvar Ældrerådet har afgivet i den forbindelse.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Ældrerådet tilkendegiver, hvem der deltager i mødet, samt hvilke spørgsmål vi ønsker drøftet.
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen
Emner til dialogmødet:
·        Hvorledes er forløbet i forbindelse med udskrivning fra sygehus. Hvordan sikres et ubrudt forløb ved overgangen til den videre indsats i kommunalt regi.
·        Egenbetaling for midlertidige pladser fra 2020 og fremover. Ældrerådet ser frem til, at nuværende ordning fortsætter som en permanent ordning og ønsker at indgå i en dialog med udvalget.
·        Drøftelse af velfærdsteknologi og investering til gavn for borgere og medarbejdere. Hvordan tænker udvalget den fremtidige indsats på området udviklet.
·        Hvis vi skal medvirke til at bryde isolation og ensomhed, er busforbindelser i den kollektive trafik afgørende for, at borgerne kan benytte de tilbud, der er bl.a. i aktivitetscentrene. Hvad tænker udvalget om den kollektive trafik i fremtiden.
·        Forventer udvalget besparelser indenfor den borgernære indsats.
Alle ældrerådsmedlemmer deltager i dialogmødet.

8. Orientering fra deltagelse i temamøder og lignende (O)

8.     Orientering fra deltagelse i temamøder og lignende (O)

Sagsnr.: 330-2018-72396               Dok.nr.: 330-2019-375100                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Der orienteres fra medlemmer, der har deltaget i temamøder og lignende.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen
Tonny orienterede om et møde i Køge med Danske Ældreråd, hvor formand og næstformand deltog.
Birgit orienterede fra deltagelse i Regionsældrerådsmøde om Det nære sundhedsvæsen. Referat foreligger endnu ikke.
Der blev orienteret om besøg på Agersø og om dialogen med Ø-rådet.
Orienteringerne blev taget til efterretning.

9. Orientering fra Ældrerådets arbejdsgrupper (O)

9.     Orientering fra Ældrerådets arbejdsgrupper (O)

Sagsnr.: 330-2018-5495                 Dok.nr.: 330-2019-375115                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Der orienteres fra arbejdsgrupperne.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen
Connie orienterede for OPA-arbejdsgruppen om udarbejdelse af høringssvar og refererede fra møde i Kostrådet.
Birgit refererede for Aktivitet-sarbejdsgruppen om arrangementet med foredrag af Georg Julin, hvor Ældrerådet til de fremmødte havde udleveret et spørgeskema om ønske til fremtidige boliger. Skemaerne vil blive analyseret af arbejdsgruppen.
Plan om afholdelse af møde om boliger i Kulturhuset.
Plan om dialogmøde om den 3. alder og livskvalitet på Slagelse Bibliotek.
Forslag til besøg på Omø.
Det besluttes, at arbejdsgruppen arbejder videre med arrangementerne.
Er der nogen fra Ældrerådet, der ønsker at deltage i Bal på Mindernes alle 7. nov. Besked til Sonja M. og Tonny inden ugens udgang. Pris for billet 100 kr.
Berit og Alf har været til møde med Skælskør Boligselskab ang. aftalen om lokaleudlejning i Rådmandscentret.
Orienteringen blev taget til efterretning.

10. Orientering fra bruger/pårørenderåd (O)

10.   Orientering fra bruger/pårørenderåd (O)

Sagsnr.: 330-2018-5504                 Dok.nr.: 330-2019-375165                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Observatørerne orienterer.
Indstilling
Formanden indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen, Niels Jørgensen
Orienteringen blev taget til efterretning.

11. Orientering fra Regionsældrerådet (B)

11.   Orientering fra Regionsældrerådet (B)

Sagsnr.: 330-2018-5505                 Dok.nr.: 330-2019-375152                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Der orienteres om, hvad der er sket regionalt siden sidste møde.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen, Niels Jørgensen
Intet udover orienteringen givet under pkt. 8 Orientering fra temamøder.

12. Orientering fra Danske Ældreråd (O)

12.   Orientering fra Danske Ældreråd (O)

Sagsnr.: 330-2018-5510                 Dok.nr.: 330-2019-375183                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Der orienteres fra Danske Ældreråd.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen, Niels Jørgensen
Intet at orientere.

13. Pressemeddelelser (B)

13.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2018-5516                 Dok.nr.: 330-2019-375193                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Ældrerådet skal beslutte, om der er sager, der ønskes fremsendt som pressemeddelelse.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Ældrerådet drøfter og beslutter, om der er sager, der skal udsendes som pressemeddelelse.
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen, Niels Jørgensen
Ingen pressemeddelelser.

14. Næste møde (B)

14.   Næste møde (B)

Sagsnr.: 330-2018-5655                 Dok.nr.: 330-2019-375333                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Næste møde er den 29. oktober 2019.
Teglværksparken, Teglværksparken 50, Korsør er planlagt som mødested.
Punkter med evt. bilag skal være formanden i hænde senest den 14. oktober 2019.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Mødested og mødetid godkendes.
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen, Niels Jørgensen
Mødet den 14. oktober 2019 kl. 9:00 | 14:00 holdes på Hjemmet ved Noret, festsalen, Noret 5, Skælskør.
Kommunaldirektøren inviteres til at deltage i mødet kl. 10:00.

15. Eventuelt (O)

15.   Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2017-92849               Dok.nr.: 330-2019-375346                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen, Niels Jørgensen
Intet.

16. Høringssvar til eventuel etablering af hospice i Korsør (B)

16.   Høringssvar til eventuel etablering af hospice i Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2019-66214               Dok.nr.: 330-2019-382622                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Ældrerådet besluttede på mødet den 27. august 2019 at afgive høringssvar.
Baggrund
Arbejdsgruppen har udarbejdet høringssvar, som er fremsendt til Ældrerådets medlemmer til godkendelse evt. med forslag om rettelser eller tilføjelser. På grund af sagens karakter og forskellige indstillinger, drøftes og udarbejdes det endelige høringssvar på mødet, så det hurtigst muligt kan sendes til forvaltningen og indgå i sagsbehandlingen.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet indstiller,
1.    at Høringssvaret udarbejdes på mødet og sendes til forvaltningen.
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen, Niels Jørgensen
Ældrerådsmedlem Niels Jørgensen havde forladt mødet inden behandlingen af pkt. 16.
Høringssvaret blev godkendt med tilrettelser og sendes af formanden til ældrerådsmedlemmerne og til forvaltningen.

17. Brev vedrørende Kollektiv trafik i kommunen (B)

17.   Brev vedrørende Kollektiv trafik i kommunen (B)

Sagsnr.: 330-2019-68915               Dok.nr.: 330-2019-399611                                Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Brev vedrørende Kollektiv trafik
Forslag til brev fra Teknik- og Miljøarbejdsgruppen er udsendt til ældrerådsmedlemmerne.
Indstilling
Det indstilles,
1.    at Udkast til brev drøftes, og at det besluttes, at sende brevet til byrådet
Beslutning i Ældrerådet den 24. september 2019:
Fraværende:  Leif Jensen
Udkast til brev tilpasses grammatisk af Berit, tilsendes ældrerådsmedlemmerne, tilknyttes referatet og sendes til byrådet.