3. Orientering ved Center for Sundhed og Ældre (O)
3. Orientering ved Center for Sundhed og Ældre (O)
Sagsnr.: 330-2020-314 Dok.nr.: 330-2020-70452 Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Orientering v/Centerchef Charlotte
Kaaber.
Fra Ældrerådet er rejst ønske til
orientering om:
1.
Fra sidste møde:
Hvorledes bliver ”Det nære sundhedsvæsen” implementeret i
kommunen.
2.
Tomgangshusleje:
Hvilket beløb udgør tomgangslejen
Hvilke tiltag igangsættes for at begrænse denne udgift.
3.
Etablering af demensboliger i Rude til udadreagerende borgere:
Udvalgsmødet 4. feb. 2020, pkt. 6. Udvalget ønsker ikke, at
der arbejdes videre med dette forslag.
Hvad er så fremtidsperspektivet, er der andre planer.
4.
Friplejehjem:
Hvad er status.
Er der politisk opbakning til at inddrage private operatører
på området.
Hvad er tidshorisonten, også set i lyset af Udvalgets
dagsordenspunkt Boligstrategi, hvor der blev foreslået et temamøde.
5.
Velfærdsteknologi:
Ældrerådet ønsker orientering om udmøntningen af den af
udvalget trufne beslutning om øget indkøb af velfærdsteknologi, samt ønske om
medindflydelse på beslutningen.
6. Fremtid:
Orientering
vedrørende aktuelle sager.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet
indstiller,
1.
at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Ældrerådet
den 25. februar 2020:
Fraværende:
Niels Jørgensen, Sonja Mikkelsen
1) Hvorledes bliver det nære sundhedsvæsen implementeret i
kommunen?
Vi er
i dialog med de øvrige kommuner i Region Sjælland i forhold til det nære
sundhedsvæsen. Der er flere opgaver, som regionen gerne vil have, at kommunerne
overtager. Drøftelserne går ikke så meget på uenigheder om opgavevaretagelse –
men mere om finansieringen.
Dette
er en lang proces, som vi ikke kommer i mål med foreløbig.
Vi har
også dialoger med direktionen på Slagelse sygehus, hvor vi drøfter, hvordan vi
kan lave bedre borgerforløb.
Der er
ikke nogle konkrete tiltag på nuværende tidspunkt.
2) Tomgangshusleje. Hvilket beløb og hvad gør vi for at
minimere.
Der
har været tomgangshusleje på ca. 5 mio. kr. i 2019.
Det
gælder især boligerne på Blomstergården og ledige boliger på Solbakken og i
Smedegade.
Boligerne
på Blomstergården bliver taget i brug i år – så er der ikke længere
tomgangshusleje der.
Boligerne
på Solbakken og på Smedegade har været tomme i perioder, da der ikke har været
borgere som lider af demens, som har ønsket at bo på disse plejeboliger.
Forebyggelses-
og Seniorudvalget har besluttet, at vi fremover kan benytte nogle af de
skærmede pladser til flekspladser, så der både kan visiteres borgere med demens
og borgere med somatiske problemstillinger.
Det
betyder, at vi kan benytte pladserne mere fleksibelt – og derved få færre
udgifter til tomgangshusleje.
3) Demenspladser til udadreagerende borgere.
Forebyggelses-
og Seniorudvalget har besluttet, at vi ikke skal arbejde videre med særlige
pladser til borgere med demens i Rude.
På
nuværende tidspunkt oplever vi ikke, at have ventetid på vores pladser til
demente borgere.
Vi vil
derfor se tiden an i forhold til, hvad behovet bliver i fremtiden.
4) Friplejehjem.
Forebyggelses-
og Seniorudvalget har sagen på igen på deres udvalgsmøde den 3. marts.
Jeg
kan derfor ikke tale mere ind i sagen, før de har besluttet den videre proces.
5) Velfærdsteknologi
Jeg er
ikke sikker på, hvad jeres ønske om orientering går ud på.
Forebyggelses-
og Seniorudvalget har sat flere ressourcer af til indkøb af velfærdsteknologi
og til implementering af velfærdsteknologi.
De har
ikke truffet beslutning om, hvad der skal indkøbes.
6) Fremtidige sager
Ann
Sibbern har rejst en initiativsag vedrørende artiklerne i Sjællandske
vedrørende Blomstergården.
Når
Forebyggelses- og Seniorudvalget har fået den på mødet den 31. marts, så vil
Ældrerådet også blive orienteret.
Der
bliver holdt et arrangement for alle +60 årige i Slagelse kommune den 29. feb.
fra kl. 9.00-13.00 på Gerlev Idrætshøjskole vedrørende inspiration til tiden
efter arbejdslivet – og hvilke tilbud vi har i Slagelse Kommune. Arrangementet
hedder ”Mere fritid – flere muligheder”.
I er
selvfølgelig meget velkomne.
Ældrerådet havde ikke yderligere kommentarer til den
skriftlige orientering udsendt af Centerchefen, der var forhindret i at deltage
under mødet.
Formanden, næstformanden og Birgit Jørgensen aftaler et møde
med centerchefen hurtigst muligt om yderligere punkter.