Spørgsmål 1: Slagelse Kommunes ”Serviceinformation til borgere på plejecentre 2011” blev erstattet af ” Hvad kan du forvente, når du flytter på plejecenter i Slagelse Kommune 10-05-2017. Er den stadig gældende.
Svar: Nej den er ikke gældende længere. Hvert plejecenter har udarbejdet deres eget materiale, som er tilgængeligt og ligger på hvert plejecentres hjemmeside. Det gør det mere nærværende og plejecentrene skal også være forskellige ud fra værdier, behov og geografi mv. Vi vil gerne have forskellige pakker og det er det samlet behov for den enkelte borger, der er styrende.
Spørgsmål 2: Hvordan bruges Klippekortsordningen på plejecentrene.
Svar: Klippekortsordningen eksisterer stadigvæk og er en mulighed for borgerne, som har hver 40 min om ugen som borgeren selv kan råde over. Det kan anvendes til f.eks. at gå en tur, få læst avisen, ordnet hår eller andet som borgeren ønsker. Det skrives ind i omsorgssystemet og så planlægges det, hvornår det kan lade sig gøre. Planlægningen skal passe ind i plejecentrenes dagligdag. Medarbejdernes tid bliver brugt på andre borgere, hvis klippekortet ikke bliver benyttet. Måske skal informationsmaterialet opdateres. Ældrerådet ønsker fokus på ordningen, fordi den ikke fungerer alle steder.
Spørgsmål 3: Hvor mange møder er planlagt mellem Ældrerådet og henholdsvis Seniorudvalget og Sundhedsudvalget i 2022.
Svar: Sundhedsudvalget beslutter møderækken for råd og interessenter på mandag den 28.2.2022. Seniorudvalget besluttede på udvalgets møde den 1.2.2022 at holde et dialogmøde med Ældrerådet i 2022 af en times varighed.
Spørgsmål 4: Kan Ældrerådet deltage i de vedtagne temadage ”Introduktion til Seniorområdet” og ”Introduktion til Sundhedsområdet”.
Svar: Det tror Charlotte ikke, fordi der er mange, der kommer og skal introducere udvalgene. Introduktionsmaterielaet vil Ældrerådet gerne have tilsendt, hvis dette er muligt. Charlotte svarer, at der kommer ikke så meget materiale på skrift, men ældrerådet får materialet tilsendt i overskrifter og kan bruge det til information til at dykke ned i områderne.
Spørgsmål 5: Mail af 2. februar 2022 med dagens overblik over Covid 19. Hvordan har plejecentre og hjemmeplejen klaret udfordringen med de mange syge medarbejdere.
Svar: Dagens overblik viser færre smittet med covid. Status er 15 syge i hjemmeplejen mod tidligere 34 sygemeldte med covid. På plejecentrene er flere smittet medarbejdere og få borgere. Det varierer i perioder med mange smittet i ca. 14 dage-3 uger og så vender det igen. Ofte er medarbejdere længere syge end beboerne er det. Korsør er særligt hårdt ramt. En borger indlagt. Flexible medarbejdere tager vagter og der er benyttet vikarer. Der har været åbent hus med speeddating og deraf ansættelse af kops af rengøringspersonale med ufaglærte unge mennesker. Ekstra vagter hos faste medarbejdere har udløst en ekstra bonus.
Spørgsmål 6: Ældre Sagen, København, har lanceret et nyt projekt drømmekommuner. 1. etape er i gang med 7 kommuner og 2. etape er nu sat i gang og Slagelse Kommune er med. Hvad går det ud på. Er det allerede sat i gang. Hvor længe varer det. Hvem vil det høre under. Koster det nogen penge.
Svar: Vi er blevet kontaktet af Ældre Sagen, som har spurgt om vi vil være med i projekt drømmekommune. Borgere med hjemmepleje og borgere på plejecentrene skal spørges om, hvad de drømmer om. Pointen er at spørge borgerne om, hvad de drømmer om, at vi skal hjælpe dem med. Vi er i gang med 1. etape, som er en opbygning af konceptet. Vi skal finde ud af, hvad vi skal spørge om og hvordan vi skal spørge borgerne. Som led i projektet kommer 2 personer fra Ældre Sagen på besøg og følger en dag på plejecentene.
Spørgsmål 7: Kan centerchefen bekræfte at vejledning til Bruger- og Pårørenderåd for Plejehjem/centre i Slagelse Kommune af dato 7. januar 2015 godkendt i Sundheds- og Seniorudvalget er gældende.
Svar: Ja det bekræftes. Ældrerådet og virksomhedslederne mødes den 25.2.2022 og drøfter emnet.
Spørgsmål 8: Kan centerchefen orienterer om der findes vejledning for brugerråd for kommunens aktivitetscentre.
Svar: Vi undersøger, om der ligger en politisk beslutning.
Spørgsmål 9: Sikkerhed og funktion omkring Plejekald (nødkald) på plejecentrene.
Svar: Charlotte oplyser, at plejekald på plejecentre er ikke et nødkald, men en ekstra mulighed for beboerne at komme i kontakt med plejepersonalet. Det er ikke et akutkald. Det har længe ikke virket optimalt. Vi prøver plejekaldene af på Hjemmet ved Noret og Møllebakken. De andre plejecentre har andre plejekald som virker. Vi er bekendt med, at det ikke virker alle steder og derfor skal medarbejderne løbende være rundt om beboerne. Politikerne er orienteret og vi arbejder konstant og ihærdigt med at få opgaven løst. Vi har købt et system, der skal færdigudvikles. Vi er i dialog med andre leverandører. Det besluttes inden for de næste 14 dage, om vi beholder nuværende plejekaldssystem eller indkøber et nyt.
Ældrerådet er bekymret og ønsker, at vi får et plejekaldssystem, der skal virke. Charlotte melder tilbage til Ældrerådet, når der er truffet en beslutning.
Spørgsmål 10: Hjemmearbejdsgruppen vil gerne forbedre Ældrerådets hjemmeside og vil spørger til hvem de skal kontakte for at høre om rammerne.
Svar: Charlotte oplyser, at arbejdsgruppen kan kontakte kommunikationsmedarbejder Mette Adler Henriksen.