Ældrerådet – Referat – 29. marts 2022



1. Orientering og rundvisning på Møllebakken (O)

Beslutning

At 1 – Daglig leder Connie Andersen introducerede Ældrerådet for Møllebakken og viste rundt på Plejecentret. 

Orienteringen blev taget til efterretning.


Kompetence

Slagelse Ældreråd.

Beslutningstema

Orientering og rundvisning på Møllebakken kl. 9.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller, 

  1. at orienteringen tages til efterretning.

 

2. Valg af ordstyrer (B)

Beslutning

At 1 - Orienteringen blev taget til efterretning.


 

Kompetence

Slagelse Ældreråd.

Beslutningstema

Ordstyrerollen går på skift blandt Ældrerådets medlemmer. Listen planlægges på årsbasis af sekretæren. Ordstyrens navn skrives ind i dagsorden forud for Ældrerådets møde. Ordstyrerrollen er udelukkende at styre talerækken på mødet.

Ordstyrerollen fordeler sig således: 

29. marts: Per 

26. april: Ingelise

31. maj: Mogens

21. juni: Abdel

30. august: Berit

27. september: Birgit 

25. oktober: Johnny

29. november: Alf

13. december: Tonny

2023: Henning, Sonja, Niels, Solveig, Leif og Annette. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller, 

  1. at orienteringen tages til efterretning.

 

3. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1 - Dagsordenen blev godkendt.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1.    at dagsorden godkendes.

4. Orientering ved Center for Sundhed og Ældre (O)

Beslutning

At 1 - Sundheds- og Ældrechefen har svaret på Ældrerådets spørgsmål på mail den 27. marts 2022 og Ældrerådet tog orienteringen til efterretning:

Spørgsmål 1 og 2: Slagelse News skriver i en artikel den 17. oktober 2020 at Slagelse Kommune har modtaget et tilskud på 4,6 millioner kroner til projektet “Et godt sted at være – tæt på med hjerne og hjerte”, der over det næste års tid skal hjælpe til at forebygge sygefravær i hjemmeplejen. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Hvilke resultater kom der ud af projektet. (årsag til sygefravær, andet fravær, medarbejder flow, mm.) (reduktion af fravær). Er Slagelse stadig den kommune i landet med det højeste sygefravær.

Svar: Et godt sted at være: Vi er ikke færdige med projektet, evalueringen skal vi i gang med. Det er et projekt, hvor vi har haft mentalisering på dagsordenen, og et kursus medarbejderne har været rigtig glade for. Projektet handler om at forebygge sygefravær – også på den lange bane, ved at klæde medarbejderne på til relationsarbejdet, men også med indsatser ift. at undgå nedslidning. De resultater kan man ikke nødvendigvis høste på 1 ½ år. Det er en kultur- og læringsforandring vi har igangsat. Jeg ved ikke om der er kommet nye tal på sygefravær på tværs af kommunerne. Typisk er det ikke helt nye data.

Spørgsmål 3: Hvordan arbejdes der i Slagelse kommune (både hjemmepleje og plejehjem) med rehabiliteringsindsatsen jvf. servicelovens §83a.

Svar: Rehabilitering: I hjemmeplejen visiterer myndighed til 83 a, når borgere ansøger om hjælp jf. lovtekst.

Hjemmeterapeuten tager ud til borgerne og vurderer situationen og sætter i samarbejde med borgeren mål for indsatsen. Der lægges en plan, som kan være mangfoldig. Det kan være hjælpemidler der skal implementeres, træning der iværksættes, plejen der skal gøre noget, hjemmeterapeuten der kommer over en periode.

Aftalen er, at perioden typisk er maksimalt 12 uger, men i særlige tilfælde kan det godt vare over længere tid, hvis det fagligt vurderes relevant. Den tværfaglige koordinering sker ofte i samarbejde med plejen, men kan også ske i samråd med øvrige samarbejdspartnere der kan være på sagen. På de ugentlige holdmøder kan sagerne bringes op til drøftelse/koordinering, når det er nødvendigt.

Dertil så kan plejen sætte indsatser i gang alene eller sammen med hjemmeterapeuterne på igangværende sager. Hjemmeplejen kan til disse formål anvende midlerne fra bedre bemanding.

  1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.
  2. Stk. 2. 

    Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet.

  3. Stk. 3. 

    De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren.

  4. Stk. 4. 

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, jf. § 83, stk. 6.

I forhold til plejecentrene.

”Kommunen skal tilbyde borgere med nedsat funktionsevne et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, hvis det kan forbedre borgerens funktionsevne – og dermed nedsætte behovet for hjælp, omsorg og pleje”.

På plejecentrene modtager vi borgere der har et betydeligt behov for ydelser efter Servicelovens § 83. Flere af borgerne har i hjemmeplejen været visiteret til et rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83a, men har ikke kunne profitere af ydelsen, så funktionsniveauet ikke er set hævet.

Ved indflytning på plejecentrene afholdes indflytningssamtale, hvor centersygeplejersken, der har myndighedsansvaret, efterfølgende visiterer til ydelser efter Serviceloven og Sundhedsloven. Visitationen evalueres løbende.

I indflytningssamtalen kan følgende være deltagende, pårørende, centersygeplejerske, ergoterapeut, diætist, social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper og demensnøgleperson. Sammensætningen imødekommer en tværfaglig vurdering af behov for rehabilitering efter Servicelovens § 83a.

Spørgsmål 4: Status på afprøvning af Buurtzorgmodellen -  hvor mange steder er der igangsat prøvehandlinger.

Svar: Vi har netop haft en sag til vores udvalg. Jeg har ikke så meget mere nyt at tilføje til den sag. Vi arbejder ud fra et fokus på, at medarbejdernes kompetencer skal bringes i spil, og efter at visitationen ikke længere har tid til at være meget ude hos borgerne, så er det hjælpernes observationer og vejledninger der i høj grad bringes i spil -også på holdmøderne. Vi forsøger at få øje på alle de muligheder vi har for at frisætte inden for de rammer, der er givet os.

I næste uge skal vi til Faxe (10 stk.) for at blive inspireret. Hvis Ældrerådet er interesseret, så kan nogle ledere og medarbejdere fra hjemmeplejen komme og fortælle om deres arbejde.

Spørgsmål 5: Friplejehjem byggeri i Slagelse – Er det gået i gang og skal der stadig bygges 2 friplejehjem.

Svar: Det er fortsat meningen, at der skal bygges to friplejehjem i Slagelse by.

Et som drives af OK- Fonden og PFA og et som drives af Danske Diakonhjem.

Det plejecenter som skal drives af OK- Fonden er i gang med at blive bygget. Jeg er blevet bekendt med, at dato for indflytning er blevet rykket flere gange. Det sidste som jeg har læst er, at det nu forventes færdigt i sommeren 2024, men det mangler jeg at få endeligt afklaret.

Det andet friplejehjem er der endnu ikke dato på for hverken opstart af byggeri eller for indflytning.

Spørgsmål 6: Byrådet har den 28. februar 2022 vedtaget ”Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til byrådsmedlemmer m.fl.” Er der sket ændringer, som Ældrerådet skal være opmærksom på”.

Svar: Ændringerne handler alene om, at byrådspolitikere ved fravær af anden årsag en sygdom (inkl. barsel) mister deres vederlag ved en fraværsperiode på mere end 2 på hinanden følgende møder.

Der køres fortsat til lav takst. Taksten (som er skatterådets) er på vej til at blive reguleret fra centralt hold for at afspejle de reelle udgifter – har jeg læst i en avis.

Spørgsmål 7: Den kommunale akutfunktion er en del af den af den kommunale hjemmesygepleje. Tidligere havde vi et Akut-team. Hvordan er den kommunale akutfunktion organiseret nu.

Svar: Den kommunale akutfunktion er nu en integreret del af hjemmesygeplejen. Det betyder, at det er de sygeplejersker som kender borgerne som også varetager de akutte funktioner hos borgerne. Når de praktiserende læger eller sygehuspersonalet kontakter akutsygeplejen, så er der stor chance for, at de kan tale med en sygeplejerske som kender borgeren.

 

 

Kompetence

Slagelse Ældreråd.

Beslutningstema

Ældrerådet har rejst ønske til orientering om:

  1. Slagelse News skriver i en artikel den 17. oktober 2020 at Slagelse Kommune har modtaget et tilskud på 4,6 millioner kroner til projektet “Et godt sted at være – tæt på med hjerne og hjerte”, der over det næste års tid skal hjælpe til at forebygge sygefravær i hjemmeplejen. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
  2. Hvilke resultater kom der ud af projektet. (årsag til sygefravær, andet fravær, medarbejder flow, mm.) (reduktion af fravær). Er Slagelse stadig den kommune i landet med det højeste sygefravær.
  3. Hvordan arbejdes der i Slagelse kommune (både hjemmepleje og plejehjem) med rehabiliteringsindsatsen jvf. servicelovens §83a.
  4. Status på afprøvning af Buurtzorgmodellen -  hvor mange steder er der igangsat prøvehandlinger.
  5. Friplejehjem byggeri i Slagelse – Er det gået i gang og skal der stadig bygges 2 friplejehjem.
  6. Byrådet har den 28. februar 2022 vedtaget ”Regelsæt for vederlag, diæter og godtgørelser til byrådsmedlemmer m.fl.” Er der sket ændringer, som Ældrerådet skal være opmærksom på”.
  7. Den kommunale akutfunktion er en del af den af den kommunale hjemmesygepleje. Tidligere havde vi et Akut-team. Hvordan er den kommunale akutfunktion organiseret nu.

Sundheds- og Ældrechef deltager ikke i mødet, men svarer på Ældrerådets spørgsmål på mail.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning.

5. Forslag til mindre ændring i Ældrerådets vedtægt (B)

Beslutning

 At 1 – Ældrerådet fastholdte følgende formulering:

Mindst 2 gange årligt holdes der møde med hhv.  Seniorudvalget og Sundhedsudvalget med henblik på gensidig drøftelse af tiltag på ældreområdet. I øvrigt kan der holdes møder med andre af kommunens udvalg.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Ældrerådet godkendte ændringer til Ældrerådets vedtægt på mødet den 11.1.2022. Vedtægten skal godkendes af Byrådet i Slagelse Kommune. 

På baggrund af udvalgsbeslutninger forslås yderligere en vedtægtsændring, inden vedtægten sendes til godkendelse i Byrådet.

Nuværende tekst: Mindst 2 gange årligt holdes der møde med Seniorudvalget og Sundhedsudvalget med henblik på gensidig drøftelse af tiltag på ældreområdet. I øvrigt kan der holdes møder med andre af kommunens udvalg.

Forslag til ny tekst. Ældrerådet mødes med Seniorudvalget og Sundhedsudvalget med henblik på gensidig drøftelse af tiltag på ældreområdet. I øvrigt kan der holdes møder med andre af kommunens udvalg.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at ændring til vedtægten godkendes. 

 

 

6. Regnskab 2021/forbrugsrapport 2021 (B)

Beslutning

At 1 – Regnskabet blev godkendt.

At 2 – Ældrerådet genfremsender en ansøgning om at få mindreforbruget for 2021 overført til 2022.

At 3 – Forbrugsrapport 2022 af 28.2.2022 blev gennemgået og taget til efterretning.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Fremlæggelse/godkendelse af regnskab 2021.

Ældrerådets økonomi-budgetarbejdsgruppe anbefaler regnskabet til godkendelse.

Bilag er sendt til ældrerådet pr. mail den 9.2.2022.

Ældrerådet ønsker årets mindre forbrug overført til regnskabsår 2022, idet der i forbindelse med tiltrædelse af nyt ældreråd vil være udgifter i større omfang det 1. år til uddannelse/kurser for ældrerådsmedlemmerne.

Baggrund

Regnskab og forbrugsrapport for 2021 gennemgås

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at regnskabet godkendes.
  2. at ønsket om overførsel af mindre forbrug drøftes.

7. Høring: Regulativ for husholdningsaffald mv. 2023 (B)

Beslutning

At 1 – Høringssvar blev drøftet og tilrettes og vedlægges referatet. 

At 2 – Godkendt.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Ny affaldsordning 2023 blev vedtaget af Byrådet den 29.11.2021.

Det kommunale regulativ for husholdningsaffald er kommunens regler for affaldshåndtering, som besluttes politisk. Regulativet er lovpligtigt, og har en fast struktur for opbygning mv.

Med udgangspunkt i de godkendte hovedprincipper er henteordningerne for madaffald, papiraffald, papaffald, glasaffald, metalaffald, plastaffald, mad- og drikkekartonaffald, farligt affald, tekstilaffald, restaffald, haveaffald og storskrald beskrevet i Udkast til Regulativ for husholdningsaffald 2023. Indførelse af den nye affaldsordning medfører, at der som standard tilføjes en tredje beholder ved husstandene.

Regulativ for husholdningsaffald træder i kraft 1. maj 2023, samtidig med at den nye affaldsordning træder i kraft.

Med udgangspunkt i, at der generelt i forhold til nu skal ske en yderligere sortering af affald, er det Ældrerådets vurdering, at der må forventes at være en del borgere, herunder ældre og handicappede, der vil få behov for hjælp til at sortere korrekt for at kunne opfylde betingelserne for sortereng.

Opgaven med hensyn til renholdelse af beholdere vil også i flere tilfælde kræve hjælp til borgeren.

Ældrerådet ønsker at der koordineres med relevante udvalg herunder Seniorudvalget og Socialudvalget med henblik på, at der fra 1.5.2023, hvor det nye regulativ kommer til at gælde, bliver muligt at få bevilget hjælp til opgaven.

Sker visitation af tid til hjælp fra hjemmeplejen, skal bevilling her ske ud fra en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til opgaven, og bør så fremgå af en tilføjelse til kvalitetsstandarden på området.

Høringsfristen er til og med den 29. marts 2022.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at forslag til høringssvar drøftes/godkendes.
  2. at Høringssvar sendes til Byråd, Seniorudvalg og Socialudvalg

 

 

8. Overførselssag 2021 - Seniorudvalget (D)

Beslutning

 At 1 – Sagen blev drøftet.

Kompetence:

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Ældrerådet har den 11. marts 2022 fremsendt et uopfordret høringssvar/bekymringsskrivelse til Økonomiudvalget og Seniorudvalget.

Baggrund

Seniorudvalget besluttede i sit møde den 1. marts 2022 ikke at anbefale over for Økonomiudvalg og Byråd, at der bevilges kassefinansiering af netto merforbrug i 2021 på i alt 10.298 mio.kr., og at det må bero på en prioritering af den samlede besparelse.

Ældrerådet ser med stor bekymring på Seniorudvalgets beslutning, da en hel del af merforbruget bl.a. skyldes det store forbrug af eksterne vikarer på de enkelte plejecentre i 2021, hvor særligt en plejecenterklynge gør sig bemærket. Her er der tidligere givet tilsagn om, at det ene af plejecentrene holdes udenfor og overforbruget derfor skulle dækkes fra kassen.

Ældrerådet støtter kraftigt op om administrationens anbefaling af, at der sker dispensation fra gældende overførselsregler for de 3 virksomheder i ovennævnte klynge, så der ikke overføres merforbrug derfra til 2022, idet Ældrerådet ikke anser det for muligt at afvikle disse. Det drejer sig om:

  • Plejecenterklynge Noret/Møllebakken/Skovvang i alt 6.702 mio. kr.
  • Blomstergården, midlertidige boliger 4.713 mio. kr.
  • Hjemmesygeplejen 12.132 mio. kr.

I alt merforbrug 23.547 mio. kr., der skal modsvares med 13.249 mio. kr. fra områder, hvor der i regnskab 2021 fremkommer mindreforbrug.

I alt drejer det sig om 10.298 mio. kr., hvor der er behov for finansiering fra kassen.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at Ældrerådet drøfter sagen.

 

 

 

9. Orientering fra Danske Ældreråd (O)

Beslutning

At 1 – Intet nyt fra Danske Ældreråd.

Kompetence

Slagelse Ældreråd.

Beslutningstema

Der orienteres fra Danske Ældreråd.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning.

 

10. Forslag om vedtægtsændring Danske Ældreråd (B)

Beslutning

At 1 og 2 – Punktet udsættes til april mødet.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Ældrerådet skal drøfte og beslutte om vi kan gå ind for vedtægtsændringerne, som skitseret i forslagene, samt beslutte med hvilket mandat der kan stemmes.

Baggrund

Bestyrelsen for Danske Ældreråd har fremsendt forslag til vedtægtsændring på Repræsentantskabsmødet 9. maj 2022. Forslaget er tilsendt Ældrerådet 28. februar 2022

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at Ændringsforslagene drøftes
  2. at Mandat til afstemning aftales

 

 

11. Aktivitetskalenderen (B)

Beslutning

At 1 – Aktivitetskalenderen 2022 blev drøftet og det blev besluttet, at studieturen til Århus holdes den 24. og 25. august 2022.

Øvrig status på aktiviteterne:

Repræsentantskabsmøde 9-10. maj 2022 i Nyborg.

Ældresagen har inviteret til møde den 16. maj 2022.  

Dialogmøde med Sundhedsudvalget den 31. maj 2022.

Ældredag den 1. oktober 2022.

Dialogmøde med Seniorudvalget den 31. oktober 2022. 

Erindringsbal Musholm i november 2022. 

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

På Ældrerådets møde den 22. februar 2022 drøftede Ældrerådet aktivitetsplan version 3, som var udsendt inden mødet. Køreplanen blev principgodkendt under forudsætning af, at aktiviteter kan dækkes ind indenfor budgettet. 

Ældrerådet orienteres om status på aktiviteterne.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller

  1. at aktivitetskalenderen 2022 drøftes og aktiviteter besluttes. 

 

 

 

 

12. Orientering fra formanden (O)

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning med følgende bemærkninger og orienteringer:

  • Ældrerådet takker nej tak til tilbud fra JS Danmark.
  • Der er frist for tilmelding til arrangementet fra Ældresagen den 2.5.2022.
  • Ældrerådet ønsker, at engangsudgifter til Ældrerådsvalget trækkes ud af regnskabet.
  • Ældrerådet henviser til mail af 16.3.2022 fra udvalgsformand Pernille Ivalo Frandsen, hvor hun åbner op for 2 timers møder med Ældrerådet.
  • Der afholdes dialogmøder med Seniorudvalget den 31.5.2022 og Sundhedsudvalget den 31.10.2022.
  • 30.5.2022 holder Social- og ældreminister Astrid Krag borgermøde i Ringsted om fremtidens Ældrepleje.
  • Henvendelse til Ældrerådsformanden fra GENITOR vedr. Job og personprofil for ny kommunaldirektør i Slagelse Kommune.


Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Formanden for Ældrerådet orienterer om aktuelle sager:

  • Henvendelse fra JS Danmark om udarbejdelse af reklamebrochure, mail er udsendt til Ældrerådet 11. marts 2022. 
  • Invitation fra Ældresagen om deltagelse i møde den 16. maj 2022, hvor Louise Thule Haderslev Kommune vil orientere om selvstyrende teams, målrettet rehabilitering, plejehjem i egen bolig med mere. Mail er udsendt 12. marts 2022.

  • Orientering fra evalueringsmøde vedrørende Ældrerådsvalget 2021.

  • Ældrerådets henvendelse til udvalgsformænd for Seniorudvalg samt Sundhedsudvalg vedr. den afsatte mødetid på en time.

  • Indbydelse til dialogmøder med Seniorudvalg samt Sundhedsudvalg, mail 16 marts 2022.

  • Orientering fra formandsmødet 2. marts Danske ældreråd og afholdt dialogmøde om den nye ældrelov.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning.

 

 

13. Orientering fra arbejdsgrupperne (O)

Beslutning

At 1 - Ældrerådet blev orienteret fra arbejdsgrupperne og orienteringen blev taget til efterretning: 

Aktiviteter og PR (APR): Møde den 7.3.2022. Arbejdsgruppe talte om ældrerådsbrochuren og snart er et udkast klar, som sendes til Ældrerådet. Aktivitetsplanen 2022 blev drøftet herunder planlægning af studieturen til august med spændende temaer og steder, som skal besøges. Arbejdsgruppen drøftede også Ældredagen om fremtidens ældrepleje.

Hjemmesidearbejdsgruppen (HA): Der holdes møde med forvaltningen den 7.4.2022 for afklarende spørgsmål vedr. Ældrerådets hjemmeside. Arbejdsgruppen mødes herefter igen.

Sundhed, Forebyggelse og Kultur (SFK): Den 17. marts har der været møde i arbejdsgruppen, hvor man talte om rundturen og høringssvar. Gruppen har drøftet vikarforbruget og tomgangsleje, som er store poster. Næste møde holdes den 7.4.2022 i Teglværksparken.

Teknik- Plan og Landdistrikt (TPLM): Der har været møde den 3.3.2022 og arbejdsgruppen gennemgik og drøftede udvalgenes dagsordener.  Forslag til Ældrerådets deltagelse i Bymidtegrupperne i Slagelse-Korsør samt Skælskør sættes på dagsorden på næste Ældrerådsmøde til drøftelse/beslutning. Gruppen har udarbejdet høringssvar vedr. affaldsregulativ. Arbejdsgruppen drøftede også den fremtidig situation omkring den kollektive trafik. Arbejdsgruppen opfordres til samarbejde med Ældrerådets repræsentant i Busborgergruppen.

Omsorg, pleje og aktivering (OPA): Møde den 7.3.2022 og arbejdsgruppen talte om genåbning af budget og har udarbejdet høringssvar. Arbejdsgruppen har set på det nye forslag til affaldsregulativ.  Der blev talt om Byrådets dagsorden – herunder punktet om  ekstra arbejdskraft på social og sundhedsområdet. Der blev også talt om pårørende, hvor mange er belastet i hjemmet, hvor der fx er en ægtefælle med behov for omsorg. Næste møde i arbejdsgruppen er den 11.4.2022.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Der orienteres fra arbejdsgrupperne.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning.

 

14. Orientering fra deltagelse i temamøder (O)

Beslutning

At 1 – Der blev orienteret om følgende:

Virksomhedslederne og Ældrerådet har tilkendegivet, at dialogmødet den 25.2.2022 om bruger- og pårørenderåd var et godt og konstruktivt møde. Der blev i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe og der er allerede nu indkaldt til det første møde den 5.4.2022 kl. 14.

Der er afholdt kursus den 3.3.2022 i Ringsted for nye Ældrerådsmedlemmer. Deltagernes oplevelse spænder fra godt tilfreds til ikke tilfreds, formanden pointerede, at deltagerne forhåbentligt har udfyldt evalueringsskema, ud fra oplevelsen.

Sonja og Tonny har deltaget i temadag den 15.3.2022 om fremtidens Ældrepleje herunder udfordringer og muligheder. Oplæg fra oplægsholderne er rundsendt til Ældrerådet. 

Orienteringen blev taget til efterretning

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Der orienteres fra medlemmer, der har deltaget i temamøder og lignende.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning. 

 

 

15. Orientering fra bruger/pårørenderåd (O)

Beslutning

At 1 - Observatørerne orienterede:

Tonny orienterede om mødet på Qvistgården den 24.3.2022.

Annette orienterede om mødet i Alliancehaven den 8.3.2022. 

Abdel orienterede om mødet på Solbakken den 8.3.2022. 

Sonja orienterede om mødet i Teglværksparken den 14.3.2022. 

Ingelise orienterede om mødet med virksomhedslederen på Blomstergården 23.3.2022

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Observatørerne orienterer.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning.

 

16. Orientering fra Regionsældrerådet (O)

Beslutning

At 1 - Birgit orienterede om mødet i Regionsældrerådet den 16.3.2022. Et spændende og interessant møde, hvor bl.a. direktør Trine Holgersen fortalte om Det Nære Sundhedsvæsen. Plancher og referat er sendt til Ældrerådet.

Orienteringen blev taget til efterretning

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Der orienteres om, hvad der er sket regionalt siden sidste møde.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning.

 

 

17. Gennemgang af fagudvalgenes dagsordener (B)

Beslutning

At 1 - Fagudvalgenes dagsordener blev gennemgået og Ældrerådet tilkendegav, at det er positivt, at der medtænkes ældrevenlige boliger i forslag til vedtagelse af lokalplaner for Byparken og Dalmose.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Hvilke sager fra fagudvalgenes dagsorden ønsker Ældrerådet at afgive høringssvar eller drøfte med udvalgene.

Baggrund

Ældrerådets medlemmer og arbejdsgrupper skal have mulighed for at afgive høringssvar i aktuelle sager. Arbejdsgruppernes tovholder er ansvarlig.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller, 

  1. at fagudvalgenes dagsordener gennemgås og at det besluttes til hvilke punkter, der ønskes at afgive høringssvar eller hvor der ønskes, at der rejses spørgsmål til valgene.

     

 

18. Pressemeddelelser (B)

Beslutning

At 1 - Der er ingen pressemeddelelser. 

Kompetence

Slagelse Ældreråd.

Beslutningstema

Ældrerådet skal beslutte, om der er sager, der ønskes fremsendt som pressemeddelelse.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at Ældrerådet drøfter og beslutter, om der er sager, der skal udsendes som pressemeddelelse.

 

19. Næste møde (B)

Beslutning

At 1 – Orienteringen blev taget til efterretning.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Næste møde er den 26. april kl. 9.00 og holdes på Plejecentret Skovvang, Slagelse

Punkter med evt. bilag skal være formanden i hænde senest den 8. april 2022.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning. 

 

20. Eventuelt (O)

Beslutning

Abdel vil gerne, hvis det er muligt deltage i et bruger- og pårørendemøde, som observatør for at opleve hvorledes det foregår. Tonny vil undersøge mulighederne.

Alf tilbød at fremskaffe ældrehåndbogen fra Faglige Seniorer 2022 til Ældrerådet uden beregning.

Kompetence: Slagelse Ældreråd