Ældrerådet – Referat – 28. marts 2023



1. Valg af ordstyrer (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Ordstyrerollen går på skift blandt Ældrerådets medlemmer. Listen planlægges på årsbasis af sekretæren. Ordstyrens navn skrives ind i dagsorden forud for Ældrerådets møde. Ordstyrerrollen er udelukkende at styre talerækken på mødet.

Ordstyrerollen fordeler sig således: 

28. marts: Solveig

25. april: Leif

30. maj: Annette

20. juni: Per

29. august: Ingelise 

26. september: Mogens

31. oktober: Berit

28. november: Abdel

19. december: Alf

2024:  Birgit, Johnny, Niels

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1.     at orienteringen tages til efterretning.

2. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Godkendelse af dagsorden. 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller, 

1.     at dagsorden godkendes.

3. Borgerrådgiver Meta Fuglsang orienterer om arbejdet (O)

Beslutning

At 1: 

Siden 2012 har Slagelse Kommune haft en borgerrådgiver.

Hvert år laver borgerrådgiveren en årsberetning i den kan man se oplysninger om henvendelser og aktiviteter i løbet af året. Årsberetningen giver Byrådet et overblik og borgerrådgiveren giver sine anbefalinger til forbedringer af sagsbehandlingen og borgerbetjeningen.

Hos borgerrådgiveren kan du:

  • få hjælp, hvis du har svært ved at forstå kommunens afgørelse på din sag
  • klage over kommunens behandling af din sag
  • få hjælp til at klage over kommunens afgørelser
  • finde ud af, hvem der kan behandle din sag
  • komme med forslag til, hvordan kommunen forbedrer kommunens behandling af dine sager

Borgerrådgiveren har ikke adgang til systemer.

Det meste af tiden går med konkrete henvendelser, der er færre klagesager til borgerrådgiveren, de fleste vil gerne hjælpes på vej, så det ikke ender ud i en klage. Fremadrettet tælles både henvendelser og klager.

Senere på året vil Meta Fuglsang lave opsøgende arbejde ved f.eks. at besøge forsorgscenter Toften.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Kompetence

 

Slagelse Ældreråd

 

Beslutningstema

Borgerrådgiver Meta Fuglsang kommer og fortæller om jobbet som borgerrådgiver. Et konstruktivt bindeled mellem borgere, embedsfolk og politikere.

Meta Fuglsang er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har en bred, relevant arbejdserfaring bl.a. som jurist indenfor det offentlige og private, og har senest været jurist i Guldborgsund Kommune. Før det var hun borgerrådgiver i Glostrup Kommune.

Borgernes stemme

Borgerrådgiveren er først og fremmest borgernes stemme med fokus på borgerens behov og retssikkerhed. Men lige så vigtigt er det at skabe og fastholde et stærkt samarbejde med medarbejdere og ledere i hele kommunen. Borgerrådgiveren refererer direkte til Slagelse Byråd.

 

Indstilling

 

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Orienteringen tages til efterretning.


4. Orientering ved Center for Sundhed og Ældre (O)

Beslutning

Konstitueret Sundheds- og Ældrechef Therese Gjerde Corfix svarede på spørgsmålene.

Projekt drømmekommune

a. Hvordan går det?

Svar: Der har været afholdt 4 undervisningshold, som har været til undervisning i januar og februar. Der har været deltagere fra to plejecentre og tre hjemmeplejeområder. Undervisningen har været over 2 ½ dag og tager afsæt i vitaliserende kommunikation, og det af Ældresagen udviklede dialogværktøj til at gennemføre drømmesamtaler.

b. Hvem har ansvaret?

Svar: Konstitueret Sundheds- og Ældrechefen har været tæt inde over forløbet, men kursernes udmøntning sker lokalt og med afsæt i de muligheder kursusdeltagerne ser for at implementere det i hverdagen.

c. Har kommunen personale til at føre det ud i livet på trods af besparelser?

Svar: Kurset tager ikke afsæt i en bestemt metode som vi skal bruge særskilt tid på. Det kan lige såvel være det at vi med de samtaler vi er medvirkende til i dagligdagen, benytter os af vitaliserende kommunikation. Det er måden vi stiller spørgsmål på, måden vi har øje for hinanden på, måden vi er i dialog på.

d. Æsken med kort har kommunen den?

Svar: Ja vi har fået 27 sæt leveret og de er fordelt til de steder, der har deltaget. Jeg har hørt flere deltagere, der vil bruge kortene aktivt ved at beslutte sig for et kort for en uge, som afsæt for de dialoger de vil gå ud og tage. Det giver mulighed for at få en anden snak end kun om vejr og vind.

e. Hvor mange kommunen har ført det ud i livet og hvor mange?

Svar: Jeg mener det er 10 kommuner der har været med i projektet. Som sagt er det ikke tænkte som en specifik model/metode, men et afsæt for at styrke kommunikation og få øje på det væsentlige i den dialog vi har.

Kompetence

 

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Orientering ved Konstitueret Sundheds- og Ældrechef Therese Gjerde Corfix

Fra Ældrerådet er rejst ønske til orientering om:

Projekt drømmekommune

a. Hvordan går det?

b. Hvem har ansvaret?

c. Har kommunen personale til at føre det ud i livet på trods af besparelser?

d. Æsken med kort har kommunen den?

e. Hvor mange kommunen har ført det ud i livet og hvor mange?

Spørgsmålet vil blive besvaret skriftlig, og vedlægges i referatet.

Indstilling

 

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Orienteringen tages til efterretning.

5. Aktivitetskalenderen (B)

Beslutning

At 1: Drøftet med følgende status:

3.-4. maj: Henning, Leif og Mogens deltager ikke

23.-24. august: Studietur for Ældrerådet

30. september: Ældredagen - Der arbejdes på at finde en hovedtaler.

7. november: Musholmballet - Bal på mindernes allé

Økonomien er sendt til Ældrerådsmedlemmerne, hvilket ikke har givet anmærkninger.

 

Kompetence

 

Slagelse Ældreråd

 

Beslutningstema

Ældrerådet skal beslutte om der skal tilføjes nye aktiviteter til 2023.

På nuværende tidspunkt er følgende besluttet for 2023:

8. marts - Temadag i Ringsted med Danske Ældreråd

21. marts - Regionældrerådet temadag - Indbydelse kommer uge 10 - Der er 6 pladser

3.-4. maj - Repræsentantskabsmøde og konference i Danske Ældreråd

- Per deltager kun i konferencen den 4. maj - Annette deltager kun den 3. maj, Henning og Leif deltager ikke. 

Tilmelding er foretaget, medlemmer har modtaget bekræftelse direkte fra Danske Ældreråd. Der satses på fællestransport med tog.

August - Studietur for Ældrerådet. Evt. et par dage i uge 34

4. september - Dialogmøde med Sundhedsudvalget - kl. 16:00-18:00

30. september - Ældredag. 

3. Oktober - Dialogmøde med Seniorudvalget - kl. 15:15-17:15

 

Indstilling

 

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at aktivitetskalenderen 2023 drøftes og tilrettes samt budgettet gennemgås

6. Gennemgang af fagudvalgenes dagsordener (B)

Beslutning

At. 1: Drøftet med følgende status:

Ældrerådet vil kigge nærmere på:

Seniorudvalget

  • Fastsættelse af flexhandicap kørsel - Ældrerådet udfærdiger et høringssvar.
  • Kommunale tilsyn på plejecentrene - Skal være uanmeldt, Ældrerådet finder det uheldigt og ikke i orden, at besøgene er anmeldt. 
  • Besparelse - køreplan - konkurrence udsættelse - se bilag. Tilpasning af ydelserne.
  • Værdighedspolitik - OBS den er revideret den 19. december 2022.
  • Aktivitetscentrene - Brugerbetaling - lige nu er det en orienteringssag, Ældrerådet forventer at, det ender ud i en beslutningssag og bliver sendt i høring. Annette oplyste at der den 8. april er brugerne indkaldt til møde i kongehavecentret, hvor det blandet andet skal drøftes hvordan det store køkken skal lukkes. Der henvises til at benytte de aktivitetscentre der er åbne. Hvornår er et arrangement kommercielt? 

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

  • Punkt 14 - pullertanlæg Algade, Skælskør
  • Punkt 12 - Fribusserne

 

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Hvilke sager fra fagudvalgenes dagsorden ønsker Ældrerådet at afgive høringssvar eller drøfte med udvalgene.

Ældrerådets medlemmer og arbejdsgrupper skal have mulighed for at afgive høringssvar i aktuelle sager. Arbejdsgruppernes tovholder er ansvarlig.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at fagudvalgenes dagsordener gennemgås og at det besluttes til hvilke punkter, der ønskes at afgive høringssvar eller hvor der ønskes, at der rejses spørgsmål til udvalgene.

7. Orientering fra formanden (O)

Beslutning

At. 1: Formanden orienterede om:

  • Bente Nørgaard Musholmballet - Der opfordres til at alle deltager. Ældrerådet giver tilskud og deltager som tidligere.
  • Ny sundhedspolitik - Ældrerådet er inviteret med i arbejdsgruppen - Møde den 14. april, 2. maj og 1. juni - Tonny deltager. Tonny orienterer løbende på de næstkommende ældrerådsmøder. 

Orienteringen blev taget til efterretning.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Formanden for Ældrerådet orienterer om aktuelle sager.

Henvendelse fra aktivitets konsulent Bente W. Nørgaard om fortsat deltagelse i Musholmballet i år den 7. november 2023, samt ansøgning om tilskud på lige fod med tidligere år.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1.     at orienteringen tages til efterretning.

 

8. Orientering fra temamøderne (O)

Beslutning

At 1: Medlemmerne der deltog i temadagen den 8. marts med Danske Ældreråd orienterede om at tilsyn i praksis var rigtig godt. Emnet presse var mere specifikt til dem der arbejder med pressen.

 

Kompetence

Slagelse Ældreråd

 

Beslutningstema

Der orienteres fra medlemmer, der har deltaget i temamøder og lignende.

Temadagen 8. marts Danske Ældreråd – Pressearbejde og tilsyn i praksis

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

9. Orientering fra Regionsældrerådet (O)

Beslutning

At 1: Orienteringen blev taget til efterretning.

Den 21. marts - Der var 7 afsted fra Ældrerådet - Slides er sendt til Ældrerådsmedlemmerne. Det var nogle vedkommende emner, oplægsholderne var rigtig gode, blandt andet til at komme ud med deres budskab. Det drøftes at det vil være en fordel, hvis konferencen kunne sendes virtuelt til de medlemmer, der ikke kunne deltage, pga. deltagerbegrænsning. Dette undersøges i Regionsældrerådet. 

 

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Der orienteres om, hvad der er sket regionalt siden sidste møde.

Der orienteres fra mødet i Regionsældrerådet den 21. marts.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

10. Orientering fra arbejdsgrupperne (O)

Beslutning

At 1: Der blev orienteret fra følgende arbejdsgrupper:

Aktiviteter og PR 

Ældredagen - Der ledes efter en hovedtaler

23.-24. august: Studietur for Ældrerådet

Sundhed, Forebyggelse og Kultur

Medlem er trådt ud af arbejdsgruppen - Alf melder sig som nyt medlem. Hjemmesiden tilrettes.

Teknik, Plan og Landdistrikt

Mødet skulle have været afholdt 30. marts. Der skal fastsættes en ny dato af tovholderen Niels som genindtræder i Ældrerådet 1. april. Arbejdsgruppen bliver orienteret direkte om ny dato pr. mail. 

Orienteringen blev taget til efterretning.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

 

Beslutningstema

Der orienteres fra arbejdsgrupperne.

Ældrerådet skal beslutte hvorledes Sundhed, forebyggelse og kultur (SFK) arbejdsgruppen sammensættes efter der er udmeldelse fra et medlem. Evt. nyvalg foretages.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

 

11. Orientering fra Danske Ældreråd (O)

Beslutning

At 1: Tema dagen den 8. marts har været drøftet tidligere på dette møde.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

 

Beslutningstema

Der orienteres fra Danske Ældreråd.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

 

12. Orientering fra bruger/pårørenderåd (O)

Beslutning

At 1: Observatørerne orienterede:

Midgård aktivitetscenter

Bruger- og pårørenderådsmøde den 7. marts

  • Der har været arrangeret forskellige ture ud af huset
  • Nyt nøglesystem
  • ombygning af køkken
  • rygning på matriklen er forbudt

Plejecenter Smedegade

Bruger- og pårørenderådsmøde den 23. marts

  • Der afventes et referat fra mødet

Plejecenter Solbakken

Bruger- og pårørenderådsmøde den 1. marts

Mødet blev ikke afholdt. Det er aftalt at der fremadrettet skal holdes møder 4 gange om året.

Bjergbyparken 

Afdelingsmøde planlagt til uge 8 eller 9

Der er endnu ikke indkaldt. Indkaldelsen er på vej.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

 

Beslutningstema

Observatørerne orienterer.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.

13. Evaluering af fremtidens ældrepleje (D)

Beslutning

At 1: Drøftet med følgende kommentar:

  • Mangel på medarbejdere, hvordan får vi de unge mennesker til at få interesse for faget.
  • Inddragelse af de pårørende - Der er mangel på frivillige, alt kører på fællesskab.
  • Hvorfor afskeder Slagelse Kommune medarbejdere, når der er mangel på medarbejdere? Er arbejdsforholdene i orden, har vi en attraktiv arbejdsplads?
  • Eksterne vikar er bekostelig. Vores værdighedsmidler er væk. Kan interne vikar team sikre at vikarerne kender borgerne?

Kompetence

 

Slagelse Ældreråd

 

Beslutningstema

Ældrerådet drøfter udfordringerne på ældreområdet, samt fremsender Ældrerådets anbefalinger til Seniorudvalget samt byrådet.

Den senere tids udmeldinger om at markante ændringer vil ramme ældreplejen, da det forventes, at der hen mod 2030 vil være en kraftig stigning af danskere, som er 8o+ år eller ældre. Ifølge en Momentum-analyse foretaget for Kommunernes Landsforening betyder dette markante ændringer i den hjemmepleje, vi har været vant til. Ikke mindst fordi der samtidig er store udfordringer med rekrutteringen i ældreplejen.

Konsekvensen kan ifølge analysen blive, at kommunerne i værste fald bliver nødt til at sænke de gennemsnitlige ugentlige timer til personlig pleje og praktisk hjælp. Alternativt skal der prioriteres blandt de ældre, så kun de folk, der har allermest brug for det, får hjemmehjælp. Altså et fald i niveauet af velfærdsydelser.

Det er svært at rekruttere medarbejdere. Ifølge KL vil der mangle 16.000 SOSUer i 2030. Det foreslås fra mange sider, at en forbedring af social- og sundhedsassistenternes og –hjælpernes arbejdsforhold kunne være, at organisationen ændres, så der arbejdes i mindre selvstyrende teams.

Endvidere foreslås det, at de pårørende i højere grad inddrages i hjælpen med at pleje deres ældre.

 

Indstilling

 

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at udfordringerne på ældreområdet drøftes, og at det drøftes hvilke anbefalinger Ældrerådet vil give til Seniorudvalget samt Byrådet.

 

14. Plejehjemsråd - Styrket lokaldemokrati (D)

Beslutning

At 1: Drøftet. 

Ønsker Ældrerådet et plejehjemsråd - Ældrerådet drøfter fordele og ulemper.

Materialet fra KL og Danske Ældreråd underbygger Ældrerådets holdning til at det er nødvendigt, at der er etableret bruger/pårørenderåd på alle plejecentrene.

 

 

Kompetence

 

Slagelse Ældreråd

 

Beslutningstema

 

Ældrerådet gennemgår og drøfter oplægget fra Danske Ældreråd og KL -Plejehjemsråd Styrket lokaldemokrati og trivsel gennem plejehjemsråd (se bilag 1)

 

Ældrerådet har tidligere drøftet observatørrollen på plejecentre samt forslag om bestyrelser på plejecentre senest i høringssvar den 13. december 2022.

Det nye oplæg foreslår nye vinkler som Ældrerådet bør drøfte og fremsende forslag til Seniorudvalget samt byrådet.

 

Indstilling

 

Formanden for Ældrerådet indstiller, 

1. at sagen drøftes, samt at der udarbejdes høringssvar eller anbefalingsskrivelse til Seniorudvalget og Byrådet.

 

15. Evaluering (D)

Beslutning

at 1: Mødet den 7. marts med Seniorudvalget har ældrerådet gjort sig følgende tanker:

  • Ældrerådet ønsker fremadrettet temamøder, for at sikre et bedre udbytte af møderne. Ældrerådet kan fremsende to forslag, og udvalget et til drøftelse.
  • Der efterlyses et kort referat af møderne

På september mødet udvælger Ældrerådet 2-3 temaer som Ældrerådet gerne vil drøfte med udvalget. Seniorudvalget og Ældrerådet afstemmer hvilke emner der skal drøftes. Tonny kontakter udvalgsformanden.

At 2: Medlemmerne der deltog i temadagen den 8. marts med Danske Ældreråd orienterede om at tilsyn i praksis var rigtig godt. Emnet presse var mere specifikt til dem der arbejder med pressen.

Kompetence

 

Slagelse Ældreråd

 

Beslutningstema

 

Ældrerådet evaluerer mødet den 7. marts med Seniorudvalget, samt Temadagen den 8. marts med Danske Ældreråd – Pressearbejde og tilsyn i praksis.

Temadagen 8. marts

Det besluttes hvilke arbejdsgrupper, der arbejder videre med emnerne, samt følger op på anbefalingerne.

Til mødet med Seniorudvalget fremsendte Ældrerådet en række spørgsmål. Det foreslås at fremtidige møder bliver mere tema baserede med få aktuelle emner til gensidig drøftelse. Der er ikke udarbejdet referat fra mødet.

Aktuelle slides fra temadagen med med Danske Ældreråd er efterfølgende udsendt.

 

Indstilling

 

Formanden for Ældrerådet indstiller, 

1. at Mødet med Seniorudvalget evalueres

2. at Danske Ældreråds temadag evalueres

16. Næste møde (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Næste møde er den 25. april 2023 kl. 9.00 og holdes på Antvorskov plejecenter.

Punkter med evt. bilag skal være formanden i hænde senest den 11. april kl. 12.

Konstitueret Sundheds- og Ældrechef har meldt afbud til april mødet.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1.     at orienteringen tages til efterretning.

 

17. Pressemeddelelser (B)

Beslutning

At 1: Intet under punktet.

Kompetence

Slagelse Ældreråd

Beslutningstema

Ældrerådet skal beslutte, om der er sager, der ønskes fremsendt som pressemeddelelse. 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1.     at Ældrerådet drøfter og beslutter, om der er sager, der skal udsendes som pressemeddelelse.  


18. Eventuelt (O)

Beslutning

1. Ældrerådet takker Karin for hendes indsats i Ældrerådet.

2. Et ældrerådsmedlem ønsker at høre om hvem har ansvaret hvis et privat plejecenter lukker. Dette undersøges i forvaltningen.

Kompetence

Slagelse Ældreråd