Ældrerådet – Referat – 26. november 2024


1. Valg af ordstyrer (B)

Beslutning

At 1: Per er valgt som ordstyrer. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan godkende valg af ordstyrer for dagens møde.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet godkender valg af ordstyrer for dagens møde.

 

Sagens indhold

Ordstyrerrollen går på skift blandt Ældrerådets medlemmer. Listen planlægges på årsbasis af Ældrerådets sekretær. Ordstyrerens navn skrives ind i dagsorden forud for Ældrerådets møde.

Ordstyrerrollen er udelukkende at styre talerækken på mødet.

Ordstyrerrollen fordeler sig således:

November: Per

December: Solveig

2025: Mogens, Berit, Abdel, Alf, Birgit, Johnny, Tonny, Henning, Sonja, Karin, Solveig, Leif og Annette. 

 

2. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

Ændring af beslutning på Ældrerådsmøde den 29 oktober om deltagelse i Danske Ældreråds konference den 27. november, da et flertal har besluttet at vi deltager med tre ældrerådsmedlemmer.


Kompetence


Ældrerådet 

 

Beslutningstema


Ældrerådet kan godkende dagsordenen.

 

Indstilling


Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at dagsordenen godkendes. 

3. Orientering ved fagområde for Sundhed og Ældre (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:

Faste punkter: 

  • Lukning af plejecentre: De første borgere er flyttet. 
  • Faste teams: Der har været en workshop med de forskellige medarbejdere, som skal arbejde sammen. 
  • Lokal plejehjem: Der kommer en sag på Seniorudvalgets næste møde.

Der vil forventeligt være 5 temamøder i løbet af 2025 i forbindelse med den nye Ældrelov, hvor bl.a. Ældrerådet vil blive inviteret. Seniorudvalget træffer den endelige beslutning på deres udvalgsmøde den 10. december 2024. 

Spørgsmål fra Ældrerådet:

Hvis alle beboere på Smedegade Plejecenter flyttes til Danas Have, og man beslutter, at kun Skovvang skal være demenscenter i Slagelse by, hvordan vil forholdene for de demente, der først er blevet overført til Danas Have blive?

  • Danas Have vil kunne tilbyde skærmede indsatser for de borgere, der bor på plejecenter Smedegade. Alle borgere skal dog individuelt vurderes, og de har forsat et frit valg, så de kan til-/fravælge Danas Have.

Hvem administrerer lejlighedsudlejningen i Smedegade? Er der forskel på begrebet tomgangshusleje i kommunalejede plejecentre, og plejecentre ejet af boligselskaber?

  • Det er Slagelse Boligselskab der ejer, administrer og udlejer boligerne på Smedegade: Tomgangshusleje er den samme, uanset, hvem der ejer bygningen.

Hvordan vil man omdanne somatiske pladser til skærmede pladser på Skovvang? Skal beboere, der bor i somatiske pladser flyttes?

 I sagen fra Seniorudvalgets møde den 5. november 2024 er der beskrevet:

  • Endeligt skal bemærkes, at alle modeller forudsætter en omstillingsproces over tid, hvilket betyder at boliger ændrer status successivt i takt med, at der sker en naturlig opsigelse af boligerne. Det betyder, at ingen borgere skal flytte fra nuværende skærmede boliger, udover de boliger der er besluttet lukket. Det betyder, at planen er at de borgere der bor på Skovvang bliver boende. Det vil være en omstilling over tid.

Hvis Skovvang vælges som demenscenter, hvordan vil man så erstatte de somatiske pladser, der derved overgår til skærmede pladser?

  • Der vil ikke være tale om at pladserne, skal erstattes andre steder. Det er den samlede sammensætning af pladser på tværs af de plejeboliger, der er i Slagelse Kommune, der ses på.

Sundhedsreformen:

  • Der er stadig tale om, at der skal være en Region Østdanmark. Der skal være 17 sundhedsråd. I disse råd vil der sidde politikere fra kommunerne og regionerne. Der er nogle sundhedsopgaver der flyttes fra kommunerne, og der er opgaver som regionen stopper med. Regionen vil stadig have ansvaret for sygehusene. Der kommer en ny folkesundhedslov. Der skal oprettes flere digitale sundhedstilbud. Der skal også laves en national sundhedsplan. Notat om Sundhedsreformen er vedhæftet som bilag 1.

 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet orienteres. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet orienteres. 

 

Sagens indhold

Orientering ved Chef for Sundhed og Ældre, Therese Gjerde Corfix:

Fra Ældrerådet er der rejst ønske til orientering om: 

Faste punkter:

  • Orientering om lukning af plejecentre. 
  • Orientering om faste teams. 
  • Orientering om lokalplejehjem. 

I forbindelse med udfærdigelsen af høringssvaret vedr. fremtidig placering af skærmede plejeboliger og mulig overdragelse af Smedegade Plejecenterets drift til OK-Fonden, har Ældrerådet nogle uklarheder som ønskes belyst.

  1. Hvis alle beboere på Smedegade Plejecenter flyttes til Danas Have, og man beslutter, at kun Skovvang skal være demenscenter i Slagelse by, hvordan vil forholdene for de demente, der først er blevet overført til Danas Have blive?
  2. Hvem administrerer lejlighedsudlejningen i Smedegade? Er der forskel på begrebet tomgangshusleje i kommunalejede plejecentre, og plejecentre ejet af boligselskaber?
  3. Hvordan vil man omdanne somatiske pladser til skærmede pladser på Skovvang? Skal beboere, der bor i somatiske pladser flyttes?
  4. Hvis Skovvang vælges som demenscenter, hvordan vil man så erstatte de somatiske pladser, der derved overgår til skærmede pladser?

 

4. Høring - Kvalitetsstandard 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering. 

Kompetence

Ældrerådet

Beslutningstema

Ældrerådet afgiver høringssvar. Høringsfristen er den 17. november. Høringssvaret er vedhæftet som bilag 3.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller, 

1. at Ældrerådet orienteres. 

Sagens indhold

Fra Seniorudvalgets møde den 5. november 2024. Punkt 4:

 

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Byrådet skal mindst én gang årligt godkende kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning. Forud for godkendelse af kvalitetsstandarden for 2025, skal den sendes i høring i relevante råd.

I denne sag kan Seniorudvalget godkende udkast til kvalitetsstandard 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning med henblik på høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.  

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender udkast til kvalitetsstandard 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning med henblik på høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. 

Sagens indhold

Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning er en lovpligtig kvalitetsstandard, som Byrådet skal godkende mindst én gang årligt. 

I denne sag kan Seniorudvalget godkende udkastet til kvalitetstandard 2025 med henblik på høring, før Seniorudvalget indstiller kvalitetsstandarden til endelig godkendelse i Byrådet. Udkast til kvalitetstandard 2025 ses i bilag 1.

Hvad indeholder den lovpligtige kvalitetsstandard?

Den lovpligtige kvalitetsstandard indeholder generel information til borgerne om den hjælp, de kan forvente at få fra kommunen, hvis de får behov for:

  • personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83
  • rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a
  • træning efter servicelovens § 86
  • aflastning efter servicelovens § 84.

Det er ikke et lovkrav, at aflastning efter servicelovens § 84 er en del af kvalitetsstandarden. Administrationen har medtaget denne paragraf i den samlede kvalitetsstandard set ud fra et perspektiv om sammenhængende borgerforløb.

Kvalitetsstandarden skal sikre sammenhæng mellem serviceniveau, de resurser, der er afsat og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal indeholde mål for, hvordan dette sikres, og hvordan der følges op på målene. Kravene til den kvalitet leverandøren skal levere, skal også fremgå af kvalitetsstandarden.

Ændringer i kvalitetsstandard 2025

Kvalitetsstandarden 2025 er identisk med kvalitetsstandard 2024 med undtagelse af afsnittet om midlertidige ophold i plejebolig side 32-35. Afsnittet er tilpasset beslutning på Seniorudvalgets møde den 13. august 2024 punkt 4 om fremtidig anvendelse af midlertidig pladser. Afsnittet er separat godkendt i Byrådet den 28. oktober 2024 punkt 2 efter indstilling fra Seniorudvalget og efter høring i Ældreråd, Handicapråd og Rådet for Socialt Udsatte.

Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarden 2025 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning lever op til gældende lovgivning.

Ny lov om ældretilsyn på vej

Administrationen bemærker, at regeringen parallelt med den nye ældrelov, har fremsat et lovforslag om ældretilsyn med forventet endelig ikrafttræden den 1. juli 2025. Lovforslaget betyder en afskaffelse af nærværende tilsyn, som skal erstattes af et nyt tværkommunalt tilsyn. Lovforslaget lægger op til, at fokus for det nye tilsyn er læring, dialog og kvalitet lokalt. 

Administrationen bemærker, at der på Seniorudvalgets møde den 7. maj 2024 punkt 6 blev godkendt en ny model for rehabilitering. Ligeledes er rehabilitering, herunder anvendelsen af velfærdsteknologi, et grundlæggende princip i udkastet til den nye ældrelov. Administrationen vurderer, at teksten fra kvalitetsstandard 2024 er dækkende for den nye rehabiliteringsmodel, som er under udvikling og implementering. Teksten er derfor medtaget uændret i kvalitetsstandard 2025. Det samme gælder teksten om velfærdsteknologi, som medtages uændret fra 2024, og som dækker målet i Slagelse Kommunes velfærdsteknologiske strategi om, at velfærdsteknologi skal være et naturligt førstevalg. 

Retligt grundlag

Servicelovens §§ 138 og 139 forpligter kommunerne til at udarbejde kvalitetsstandarder og følge dem op i forhold til blandt andet servicelovens §§ 83, 83 a, 84 og 86.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Hvis Seniorudvalget godkender udkast til kvalitetsstandard 2025 med henblik på høring, får Seniorudvalget en sag til december-mødet med høringssvar og indstilling til Byrådet om endelig godkendelse af Kvalitetsstandarden 2025.

Sagens forløb

05/11/2024 Seniorudvalget

At 1: Godkendt.

(A) stemte imod kvalitetsstandarden og udtrykker bekymring for konsekvenserne af de fortsatte ændringer. Vi finder det problematisk, at der satses på robotstøvsugere, tøjvask hver tredje uge og morgenpleje frem til kl. 10.30. (A) mener, at reduceret kontakt mellem medarbejdere og borgere øger risikoen for ensomhed og følgesygdomme. Vi ønsker en mere forebyggende tilgang, der prioriterer nærvær i ældreplejen.

Selvom (A) ikke er imod en høring, kan vi ikke støtte standarden i dens nuværende form.


5. Høring - Mulig overdragelse af Smedegade Plejecenters drift til OK-Fonden frem til lukning (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

Ældrerådet beslutter at udarbejde et høringssvar. Høringssvaret udarbejdes af OPA-arbejdsgruppen den 2. december 2024. Høringssvaret eftersendes til Ældrerådet til godkendelse. Høringsfristen er den 10. december 2024. 


Kompetence

Ældrerådet

Beslutningstema

Ældrerådet skal beslutte om de ønsker at afgive høringssvar. Høringsfristen er den 10. december 2024. Høringssvaret sendes til: aeldre@slagelse.dk

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller, 

1. at Ældrerådet udarbejder et høringssvar.

Sagens indhold

Fra Seniorudvalgets møde den 5. november 2024. Punkt 7:

 

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan drøfte mulighed for driftsoverdragelse af Smedegade Plejecenter til OK-Fonden, herunder betydningen for borgere, medarbejdere og Slagelse Kommune. Seniorudvalget kan beslutte at sende sagen i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter at sende sagen i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Sagens indhold

I budgetforliget for 2025-2028 blev besluttet en kapacitetstilpasning af antal plejeboliger på ældreområdet. Effektueringen af denne beslutning er igangsat. Det betyder blandt andet lukning af Smedegade Plejecenter ved indgangen til 2026.

Administrationen arbejder på at give både borgere og medarbejdere en så god overgang som muligt under de givne vilkår. Der er og har været stort fokus på information og dialog til både medarbejdere, borgere og pårørende vedrørende beslutningen om lukning.

Da der er et år til Smedegade Plejecenter skal lukke, arbejdes der på at skabe en så glidende og tryg overgang og mellemperiode som muligt for både borgere og medarbejdere. Det er samtidigt vigtigt at give såvel borgere som medarbejdere mulighed for en hurtig afklaring i forhold til fremtiden, for derved at skabe ro og forudsigelighed i hverdagen.

Mulighed for driftsoverdragelse af Smedegade Plejecenter indtil lukning

Når et plejecenter skal lukke, kan et ønskescenarie være, at overgangen til ny bolig kan ske på en måde, så borgere og medarbejdere tidligst muligt oplever klarhed over fremtiden.

Allerede i foråret 2024 tilkendegav OK-Fonden skriftligt, at de gerne vil samarbejde i en given situation, så både medarbejdere og beboere samlet kan flytte til OK-Fondens friplejehjem. Det kræver, at der indgås en nærmere aftale, hvis denne mulighed ønskes anvendt.

Et eventuelt tættere samarbejde med OK-Fonden giver mulighed for at skabe trygge rammer for borgere og medarbejdere på Smedegade Plejecenter i overgangen til ny bolig. OK-Fondens friplejehjem Danas Have er under opførsel og ligger geografisk tæt på Smedegade Plejecenter.

OK-Fonden forventer at åbne Danas Have med 75 plejeboliger i slutningen af 2025 og senest 1. januar 2026.

Hvis OK-Fonden fra foråret 2025 og frem til lukning overtager driften af Smedegade Plejecenter, kan det skabe tryghed og stabilitet for borgere og medarbejdere. Den præcise dato for overtagelsen af driften afhænger af, hvornår en aftale kan indgås endeligt, og det forudsætter en vedtagelse i Byrådet.

Betydningen for borgere og medarbejdere

De borgere på Smedegades Plejecenter, der ønsker det, kan samlet flytte til Danas Have, uanset om det er borgere i somatiske eller skærmede boliger. De borgere, der ikke ønsker at flytte til Danas Have, får mulighed for at ønske plejebolig på et andet plejecenter. Dette gælder jævnfør det frie valg.

Medarbejderne på Smedegade Plejecenter kan, hvis de ønsker det, blive ansat af OK-Fonden på Smedegade Plejecenter og derefter på Danas Have, på uændrede vilkår. Det vil ske efter gældende regler om virksomhedsoverdragelse.

Hvis OK-Fonden overtager driften, vil det betyde, at både borgere og medarbejdere får mulighed for stabilitet og så få ændringer som muligt. Borgerne vil kunne bevare tætte relationer i hverdagen til både andre beboere og medarbejderne. Ved flytning til Danas Have skal borgerne således kun forholde sig til ny bolig og vil bevare den tætte relation til de samme medarbejdere, som før flytningen.

For Slagelse Kommune vil en driftsoverdragelse til OK-Fonden betyde, at visitation af beboere til Smedegade Plejecenter kan fortsætte helt frem til slutningen af 2025, da alle beboere på Smedegade Plejecenter garanteres en plads på Danas Have ved åbning.

Rent juridisk skal der udarbejdes en tidsbegrænset driftsoverenskomst mellem Slagelse Kommune og OK-Fonden. En driftsoverenskomst vil indebære, at Slagelse Kommune betaler OK-Fonden for at varetage den fulde drift af Smedegade Plejecenter indtil lukning inden for samme økonomiske ramme, som hvis kommunen fortsatte driften af plejecentret.

Revisitation inden flytning

På Smedegade Plejecenter er der 32 somatiske boliger, 24 skærmede boliger og 8 fleksboliger. Loven bestemmer, at alle beboere skal revisiteres i forbindelse med flytning. Det betyder, at der skal laves en individuel konkret vurdering af den enkelte borgers aktuelle funktionsevne. Det skal hertil bemærkes, at alle borgere selvfølgelig fortsat vil være berettiget til en plejebolig, men der er særligt fokus på, om borgeren har et aktuelt plejebehov, der kun kan imødekommes i en skærmet bolig.

Økonomi for borgerne

Ved en driftsoverdragelse af Smedegade Plejecenter indtil lukning gælder samme vilkår for borgerne som på de andre plejecentre, der skal lukke. Det betyder, at Slagelse Kommune betaler flytteudgifter og indskud i den nye plejebolig. Kommunen står også for alt det praktiske med flytning, ned- og udpakning, ophængning af inventar m.m.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med driftsoverdragelse af Smedegade Plejecenter til OK-Fonden, da det vil give mulighed for hurtig afklaring af fremtiden hos både borgere og medarbejdere. Borgerne vil bevare deres frie valg af fremtidig plejebolig, men får mulighed for at blive sammen med de kendte relationer i hverdagen. For Slagelse Kommune vil en driftsoverdragelse samtidig være med til at imødegå en situation, hvor medarbejdere søger nyt job andre steder, fordi plejecentret skal lukke om et års tid, hvilket vil kunne medføre bemandingsudfordringer og dermed merudgifter i den kommende tid.

Information til borgere og medarbejdere

Administrationen har sendt information om indholdet i denne sag til borgere og medarbejdere på Smedegade Plejecenter samtidig med publicering af denne dagsorden. Det er sket for at udvise rettidig omhu og dermed overholde gældende regler om information til involverede i forbindelse med eventuel driftsoverdragelse. I informationen oplyses ligeledes, at der vil blive indbudt til dialogmøde med borgere og pårørende i uge 45 og tilsvarende for medarbejderne, hvis Seniorudvalget sender denne sag i høring. På møderne vil der blive mulighed for drøftelser, input og spørgsmål. Beboere og medarbejdere er derved orienteret og medinddraget forud for en eventuel beslutning. Borgernes og medarbejdernes tilkendegivelser vil herefter indgå i eventuel efterfølgende beslutningssag.

Retligt grundlag

Hovedreglen er, at en aftale om driftsoverdragelse er udbudspligtig. Efter udbudslovens § 14 (in-house regel) kan en aftale, herunder en driftsoverenskomst, indgås uden udbud, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

  1. Kommunen kontrollerer Smedegade Plejecenter på en måde, der svarer til den kontrol, kommunen fører med sine egne plejehjem (kontrolkriteriet)
  2. Mere end 80 % af plejehjemmets aktiviteter udføres i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, som OK-Fonden har fået betroet af kommunen (hovedpartskriteriet)
  3. Der er ikke direkte privat ejerskab af institutionen med undtagelse af private kapitalandele, der er krævet i henhold til lovgivningen, og som ikke medfører en afgørende indflydelse på institutionen (ingen private andele).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af denne sag kan afholdes inden for det vedtagne budget for 2025 til plejecentre og myndighed.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Seniorudvalget beslutter at sende denne sag i høring, vil sagen blive forelagt til beslutning på udvalgets møde i januar.

Sagens forløb

05/11/2024 Seniorudvalget

At 1: Godkendt.

(A) stemte imod, idet (A) ikke kan støtte en driftsoverdragelse til OK-Fonden. Vi ønsker, at Smedegade Plejecenter forbliver kommunalt og følger samme proces som de øvrige kommunale plejehjem, der skal lukkes. Borgerne skal selv have mulighed for at vælge deres nye plejehjem. (A) mener, at løsningen bør findes i kommunalt regi, så vi også kan sikre, at de dygtige medarbejdere forbliver i kommunen.


6. Høring - Fremtidig placering af skærmede plejeboliger (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

Ældrerådet beslutter at udarbejde et høringssvar. OPA-arbejdsgruppen udarbejder høringsvar 2. december 2024. Høringssvaret sendes til Ældrerådet til godkendes. Høringsfristen er den 10. december 2024. 


Kompetence

Ældrerådet

Beslutningstema

Ældrerådet skal beslutte om de ønsker at afgive høringssvar. Høringsfristen er den 10. december 2024. Høringssvaret sendes til: aeldre@slagelse.dk

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller, 

1. at Ældrerådet udarbejder et høringssvar.

Sagens indhold

Fra Seniorudvalgets møde den 5. november 2024. Punkt 8:

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget kan beslutte at sende sag om fremtidig placering af skærmede plejeboliger i høring. Sagen indeholder 3 alternative modeller for hvordan de skærmede plejeboliger kan placeres i fremtiden.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget beslutter at sende sagen vedrørende fremtidig placering af skærmede plejeboliger i høring til Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.

Sagens indhold

Næste skridt i kapacitetstilpasningen af plejeboliger på ældreområdet er at træffe beslutning om placering af skærmede plejeboliger.

I budgetforliget blev der vedtaget to beslutninger, der har betydning for skærmede plejeboliger på plejecentre i Slagelse Kommune. Dels blev det besluttet at lukke Bjergbyparken Plejecenter, Smedegade Plejecenter og senere en afdeling af plejecenter Lützensvej 2. På Smedegade Plejecenter er der 24 skærmede pladser, som dermed lukkes i slutningen af 2025. Derudover blev det besluttet at ændre de 7 skærmede pladser på Møllebakken til somatiske pladser.

Som følge af beslutningerne i budgetforliget er det nødvendigt at tage stilling til den fremtidige placering af somatiske og skærmede pladser. I drøftelserne kan indgå overvejelser om hvorvidt der skal være både somatiske og skærmede pladser på samme plejecentre – eller om plejecentrene skal have enten somatiske eller skærmede boliger. Andre faktorer som bygningernes egnethed til formålet og det faglige miljø for medarbejderne kan også indgå i beslutningsgrundlaget.

Somatiske plejeboliger og skærmede plejeboliger

Indledningsvis følger en kort definition af somatiske plejeboliger og skærmede plejeboliger:

Somatiske plejeboliger kan søges at borgere med varigt omfattende behov for pleje, omsorg og tryghed. Borgerne i somatiske plejeboliger kan indgå i fællesskaber med de øvrige beboere i forbindelse med måltider, aktiviteter mm.

Skærmede plejeboliger er for borgere som er demensudredt og har en demensdiagnose. Borgeren kan ikke bo alene og har, udover pleje og omsorg, behov for guidning og tæt støtte over hele døgnet, hvilket ikke kan tilgodeses i en somatisk plejebolig.

I bilag 1 ses en uddybning om skærmede plejeboliger generelt set.

Det skal bemærkes, at der bor borgere med demens i somatiske plejeboliger på de fleste af Slagelse Kommunes plejecentre. Det skyldes, at borgerne ikke havde behov for skærmet plejebolig, da de blev visiteret, og ofte udvikler de ikke dette behov, selvom de lever med en demenssygdom. For disse borgere gælder, at deres behov kan imødekommes i en somatisk bolig med den pleje og omsorg, der tilbydes der.

Antal skærmede plejeboliger

Der er aktuelt 89 skærmede plejeboliger i Slagelse Kommune. I budgetforliget blev det besluttet at nedlægge 7 skærmede plejeboliger på Møllebakken, hvilket reducerer antallet til 82 i fremtiden.

Når Smedegade Plejecenter lukkes ved indgangen til 2026, vil der være 58 skærmede plejeboliger med denne fordeling:

Plejecenter

Antal skærmede

plejeboliger

Stillinge

8

Skovvang

16

Solbakken

10

Quistgården

24

I alt

58

Dertil skal bemærkes, at de skærmede boliger Solbakken Plejecenter har fungeret som flexboliger, jævnfør beslutning i tidligere Forebyggelses- og Seniorudvalg den 5. november 2019. Det betyder i praksis at de 10 boliger har været anvendt til både somatiske og skærmede pladser. Det er vurderingen, at gennem de seneste år har anvendelse været ca. halvt af hver type.

Det er med dette udgangspunkt administrationens faglige vurdering, at der er behov for skærmede afsnit med plejeboliger til de mest demente og ofte udadreagerende borgere – antallet vurderes til +/- 80 pladser, og lige nu med en max. ramme på 82 skærmede pladser i det afsatte budget.

Der er derfor behov for en beslutning om hvordan placeringen af de fremtidige 82 skærmede pladser skal være. I beslutningsgrundlaget indgår de særlige hensyn der skal tages hensyn til ved driften af skærmede boliger. Herefter følger en gennemgang af de primære hensyn:

Faglige kompetencer

Der er behov for særlige kompetencer hos de medarbejdere, der arbejder med borgerne i de skærmede plejeboliger. Medarbejderne skal have en social- og sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse og solid indsigt i demenssygdomme, herunder symptomer og sygdomsforløb. Medarbejderne skal kunne observere samt vurdere borgerens tilstand og behov for at kunne tilpasse plejen individuelt. Kommunikation skal være klar, empatisk og tilpasses både borgerne med demens og deres pårørende. Derudover er det vigtigt, at medarbejderne kan håndtere udfordrende adfærd og konflikter på en rolig og respektfuld måde. Endelig kræves forståelse for etiske dilemmaer og evnen til at bevare respekten for værdigheden hos borgeren med demens.

Placering og egnethed

I dag er Slagelse Kommunes bedst egnede skærmede plejeboliger, ud fra en demensfaglig vurdering, placeret på plejecentrene Skovvang og Quistgården, som begge bygnings- og indretningsmæssigt er hensigtsmæssige til formålet. Derudover har begge steder en hensigtsmæssig volumen af skærmede boliger, til at kunne skabe det nødvendige faglige kompetenceniveau hos medarbejderne samt rekruttering.

Plejecentrene Solbakken og Stillinge har i dag kun få skærmede pladser, hvilket gør det svært at skabe et varieret fagligt miljø og sikre de nødvendige kompetencer i alle vagtlag. Dertil kommer, at de skærmede plejeboliger på Solbakken er mindre velegnet til formålet på grund af de fysiske rammer. Solbakken består af etagebyggeri, med smalle gange, meget glas og et lille fællesareal, hvor der ikke er mulighed for at skabe små miljøer, hvilket der er behov for hos borgere med demens. Derudover har borgerne ikke mulighed for at komme ud på egen hånd. Stillinge Plejecenter har gode ramme og udeareal med have, hvor mennesker med demens kan gå rundt og hjælpe lidt til, hvilket giver ro.

Skovvang er et oplagt sted til kompetencecenter for mennesker med demens, der er god plads indendørs, opdelt med 8 borgere i hver af de 2 afdelinger, som i dag er skærmede pladser. Derudover er der 3 afdelinger, som også kan matche de behov der er for fysiske rammer i skærmede afdelinger. Der er mulighed for at etablere flere små afdelinger. Bygningen er i et plan, ingen trapper eller elevator som demente mennesker kan blive utrygge ved. Der er udearealer hvor man kan færdes sikkert uden risiko for at fare vild. Antallet af pladser gør det muligt at skabe et relevant fagligt miljø og læring for medarbejderne.

Ser man på Slagelse Kommunes øvrige plejecentre med hensyn til egnethed til skærmede boliger, er Hjemmet ved Noret ikke hensigtsmæssigt på grund af beliggenheden tæt ved vandet. Blomstergården er ikke egnet, da fællesarealerne ikke kan indrettes med små miljøer. Lützensvej og Q4 er beliggende i Korsør, hvor behovet for skærmede pladser ses opfyldt på Quistgården.

Den Selvejende Plejecenter Antvorskov oplyser, at de bygnings- og indretningsmæssigt ikke er det optimale sted for skærmede plejeboliger. Plejecentret består af en sammenhængende lav bygning med mange udgange og ikke mange kroge til at skabe afgrænsede miljøer. Det er ikke hensigtsmæssigt for demente borgere.

Antallet af skærmede boliger samme sted har stor betydning for det faglige miljø og for muligheden for at rekruttere og tilknytte medarbejdere med de relevante kompetencer. Det anbefales derfor at samle skærmede pladser på de egnede demensvenlige lokationer.

Alternative modeller for fremtidig placering af skærmede plejeboliger

Administrationen har udarbejdet 3 alternative modeller til placering af fremtidige skærmede plejeboliger:

Model 1 Plejecenter

Antal skærmede

Plejeboliger

Skovvang *)

27

Quistgården

24

Danas Have

25

I alt

76

 *) Skovvang udvides fra nuværende 16 skærmede pladser med yderligere 11, hvilket bygningsmæssigt passer med en gang tættest på de nuværende boliger.

 

Model 2

Plejecenter

Antal skærmede

Plejeboliger

Skovvang **)

37

Quistgården

24

Stillinge

8

Solbakken

10

I alt

79

**) Skovvang udvides fra nuværende 16 skærmede pladser med yderligere 21, hvilket bygningsmæssigt passer med to gange.

 

Model 3 Plejecenter

Antal skærmede

plejeboliger

Skovvang ***)

48

Quistgården

24

Stillinge

8

I alt

80

***) Skovvang udvides fra nuværende 16 skærmede pladser med yderligere 32, hvilket vil betyde, at Skovvang ville være plejecenter med udelukkende skærmede plejeboliger.

Eventuel anvisningsret til skærmede plejeboliger på OK-Fondens friplejehjem

Som det ses i model 1, har OK-Fonden og Slagelse Kommune, jævnfør sag nr. 7 på dette møde om mulig overdragelse af Smedegade Plejecenters drift til OK-Fonden frem til lukning, drøftet fremtidige samarbejdsmuligheder, herunder at Slagelse Kommune i fremtiden kan visitere borgere til skærmet plejebolig på OK-Fondens nye friplejehjem Danas Have.

OK-Fonden oplyser, at Danas Have generelt indrettes demensvenligt, og en skærmet indsats kan leveres i alle boliger på Danas Have. Det overvejes at lave enten en samlet etage med 25 pladser som en skærmet afdeling (model 1) eller halvdelen af en etage med 12 pladser. Bygningens indretning giver god mulighed for at etablere skærmede miljøer, og OK-Fonden tilpasser indkøb af inventar m.m. til demensindsatsen.

Det er OK-Fondens erfaring, at arbejdet med borgere med svær demenssygdom handler om miljø/fysisk indretning og i særlig høj grad om kompetencer og den faglige tilgang til borgerne. Det er fagligt i overensstemmelse med administrationens vurdering.

OK-Fonden driver to demensplejehjem – og har stor erfaring med den faglige tilgang til borgere med demens. OK-Fonden har desuden et demensnetværk, som sikrer sparring og videndeling på tværs af OK-Fondens enheder, med særligt fokus på at tage godt hånd om pårørende og klæde dem på med viden om demens.

Hvis Slagelse Kommune ønsker at indgå aftale med OK-Fonden om anvisningsret til et antal skærmede plejeboliger i Danas Have, skal der indgås en konkret aftale. Anvisningsaftalen kan have en varighed på højst 3 år. Er aftalen længere end 3 år, skal der deponeres svarende til det lejedes værdi. Afregningen til friplejehjemmet skal svare til det budget, som de kommunale skærmede boliger har til rådighed. Anvisningsretten vil blive beskrevet separat i den kommende samarbejdsaftale mellem OK-Fonden og Slagelse Kommune. Kommunen har også en huslejetabsforpligtelse, hvis der opstår tomme pladser.

Det er den kommunale myndighed, der visiterer til skærmede pladser på et friplejehjem. Visitationskriterier for borgerens er ens, uanset hvor de ønsker skærmet plejebolig, og borgerne har frit valg i hele Danmark.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at model 1 er den mest hensigtsmæssige, da den tilgodeser et passende antal skærmede plejeboliger på plejecentrene Skovvang, Quistgården og Danas Have. De tre plejecentrene skønnes at kunne rekruttere kompetente medarbejdere og skabe det nødvendige faglige miljø. Model 1 lever samtidig op til ældrereformens hensigter om at tilgodese ikke kommunale aktører og dermed give borgerne flere valgmuligheder.

Alternativt anbefaler administrationen model 3, som imødekommer behovet for volumen i placeringen af skærmede afsnit.

Endeligt skal bemærkes, at alle  modeller forudsætter en omstillingsproces over tid, hvilket betyder at boliger ændrer status successivt i takt med at der sker naturlig opsigelse af boligerne. Det betyder, at ingen borgere skal flytte fra nuværende skærmede boliger, udover de boliger der er besluttet lukket.

 

Retligt grundlag

Lov om social service § 192 bestemmer, at plejehjemspladser tilbydes borgere, der har særligt behov.

Lov om almene boliger § 5 stk. 2 beskriver at plejeboliger er lig almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgifter til at etablere skærmede plejeboliger jævnfør de 3 modeller kan afholdes inden for det afsatte driftsbudget til formålet. Det skal imidlertid bemærkes, at der ved model 2 og 3 kan blive behov for anlægsudgifter på Plejecenter Skovvang i forhold til udgangssikring og sikring af udearealer fra alle boliger. Dette vil skulle ske i samarbejde med FOB, som ejer bygningerne.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

Sagens forløb

05/11/2024 Seniorudvalget

At 1: Godkendt.

Seniorudvalget ser flest perspektiver i model 3, men ønsker høringsparternes perspektiver på, om denne model kan indfri et ønske om, at Skovvang kan omdannes til et fagligt kraftcenter til gavn for borgernes pleje, i lighed med det vi ser på de plejecentre der også har flere samlede skærmede pladser.


7. Fællesmøde med Senior - og Sundhedsudvalget (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

Ældrerådet besluttede, at der er to fællesmøder med Senior - og Sundhedsudvalget om året (forår og efterår) af to timeres varighed.


Kompetence


Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet skal beslutte om de vil godkende forslaget om fællesmøder fremsendt af formændene fra Senior - og Sundhedsudvalget.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at godkender forslaget om fællesmøder med Senior - og Sundhedsudvalget. 

 

Sagens indhold

Ældrerådets nuværende mødestruktur med Seniorudvalget: To årlige møder med Seniorudvalget af to timer.

Ældrerådets nuværende mødestruktur med Sundhedsudvalget: To årlige møder med Sundhedsudvalget af en times varighed.

Forslaget fra Senior - og Sundhedsudvalget: Formændene for Senior - og Sundhedsudvalget har drøftet forslaget om fællesmøder mellem Ældrerådet, Seniorudvalget og Sundhedsudvalget. De har både drøftet det med hinanden, og i udvalgene. Det foreslås, at der er et fællesmøde om året. Mødet udvides til to timer ligesom det er tilfældet i møderne med Seniorudvalget. Udvalget forslog også, at der afholdes et møde alene med Seniorudvalget.

 

8. Budgetopfølgning 4 - forventet regnskab 2024 (B)

Beslutning

At 1: Drøftet med følgende tilføjelser:

Ældrerådet ønsker at lave en bekymringsskrivelse. Økonomiarbejdsgruppen udarbejder en bekymringsskrivelse. 


Kompetence

Ældrerådet

Beslutningstema

Ældrerådet skal drøfte Budgetopfølgning 4.

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller, 

1. at Ældrerådet drøfter sagen. 

Sagens indhold

Fra Seniorudvalgets møde den 5. november 2024. Punkt 3:

Kompetence

Byrådet og Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget skal godkende budgetopfølgning 4 - forventet regnskab 2024 for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Seniorudvalget skal derudover godkende status på implementering af budgetforlig 2024-2027.

Seniorudvalget orienteres om aktuel handleplan på plejecentre, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Byrådet kan godkende tilbageførsel af 5,9 mio. kr. til kassen. Derudover godkendelse af indtægts- og udgiftsbevillinger vedrørende projektmidler til udbredelse af faste teams i 2024-2027 og puljemidler til sansestimulerende teknologi i 2024-2025, begge finansieret af eksterne puljemidler.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender budgetopfølgning 4 - forventet regnskab 2024, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

2. at Seniorudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2024-2027

3. at Seniorudvalget orienteres om aktuel status på handleplan for plejecentre, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

4. at Byrådet godkender tilbageførsel af 5,9 mio. kr. til kassebeholdningen fra Seniorudvalgets budget på områderne visitation til hjemmepleje og hjælpemidler i 2024

5. at Byrådet godkender udgifts- og indtægtsbevillinger til projektmidler til udbredelse af faste teams på 0,8 mio. kr. i 2024, 2,0 mio. kr. i 2025, 1,7 mio. kr. i 2026 og 1,0 mio. kr. i 2027

6. at Byrådet godkender udgifts- og indtægtsbevillinger til puljemidler til sansestimulerende teknologi på 0,8 mio. kr. i 2024 og 0,6 mio. kr. i 2025

Sagens indhold

Formålet med budgetopfølgning 4 er at vurdere det forventede regnskab for 2024.

Der er fortsat skærpet fokus på, at det forventede resultat af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt. Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgning 4 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

  • Det korrigerede budget ultimo september 2024
  • Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
  • Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året.

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Budgetopfølgning 4 viser, at der samlet set på Seniorudvalgets driftsbudget forventes et mindreforbrug på 24,0 mio. kr. ved regnskabsafslutningen. Mindreforbruget fremkommer primært på grund af faldende udgifter på myndighedsområderne inkl. hjælpemidler.

Det skal bemærkes, at Seniorudvalget fik en tillægsbevilling på 5,9 mio. kr. ved budgetopfølgningen tilbage i maj 2024, hvilket var med udgangspunkt i årets tre første måneder. Udviklingen, og dermed de forudsætninger, der lå til grund for det daværende estimerede udgiftsbehov, ændrede sig i positiv retning i løbet af første halvår. I august blev behandlet ny budgetopfølgning, der viste et estimeret mindreforbrug på 11,3 mio. kr. på baggrund af faktiske data ved udgangen af juni 2024. Udviklingen hen over sommeren og starten af efteråret går fortsat i positiv retning. Indeværende nye budgetopfølgning, med udgangspunkt i faktiske data til og med september, viser et estimeret mindreforbrug på 24,0 mio. kr. Administrationen anbefaler, med afsæt i den økonomiske positive udvikling, at de 5,9 mio. kr. tilbageføres kassebeholdningen i forbindelse med denne budgetopfølgning.  

Herefter følger de områder, hvorpå der forventes budgetafvigelser:

  • Centrale tværgående områder har, som forventet, et mindreforbrug på ca. 2,8 mio. kr., hvilket er resultatet af tilbageholdende dispositioner af hensyn til forventet merforbrug på driftsområderne. Områdets midler er blandt andet afsat til  tværgående kompetenceudvikling, til større indkøb så som opdatering af IT-udstyr mm.
  • Visitation til hjemmepleje forventer et mindreforbrug på ca. 10 mio. kr. Der er i 2024 igangsat besøg af visitationen hos samtlige visiterede borgere. hvor der er fornyet fokus på rehabilitering. Visitationsgennemgangen forventes afsluttet i indeværende år. Der ses justeringer af visiterede ydelser i både op- og nedadgående retning, men de eneste serviceforringelser er de tidligere politisk besluttede på rengøring og tøjvask
  • Øvrige myndighedsområder vedrørende pleje- og ældreboliger består primært af mellemkommunale betalinger, afregninger til friplejehjem og huslejetab for tomme pleje- og ældreboliger – området forventes samlet set at balancere, da der i forbindelse med budgetopfølgning 2 tidligere på året blev tilført ekstra budget til områderne
  • Hjælpemidler viser et forventet mindreforbrug på ca. 8,8 mio. kr. Årsagen ses i, at forbruget generelt ligger på et lavere niveau end budgetlagt. Som tidligere år er det uforudsigeligt, hvor lang tid der går fra en bil bevilges, til betalingen finder sted. Det er en af forklaringerne på periodeforskydninger mellem årene med afregninger til bilforhandlerne.
  • Plejecentrene forventer merforbrug på ca. 1,4 mio. kr. Der er en igangværende handleplan,    som følges og dermed er forudsætningen for dette resultat. Handleplanen ses ajourført i bilag 2. Det skal bemærkes, at merforbrug er overført fra tidligere år og delvist indhentet i løbet af 2024
  • Sygeplejen forventer mindreforbrug på 2,5 mio. kr. Sygeplejen har i 2024 arbejdet på løbende at have fokus på opfølgning og justeringer i den hjælp, der gives. Derudover er sygeplejen stort set selvafløsende ved fravær
  • Hjemmeterapeuter har mindreforbrug på 3,1 mio. kr. som er besluttet anvendt til den nye rehabiliteringsindsats, hvortil der tidligere på året blev besluttet en implementeringsproces. Der er imidlertid sket periodeforskydninger i uddannelse og indkøb af nødvendigt it-system. Det vil betyde, at der i forbindelse med regnskabsafslutningen og dermed overførselssagen vil være behov for undtagelse fra overførselsreglerne, da de 3,1 mio. kr. indgår i det økonomiske grundlag for det samlede rehabiliteringsprojekt
  • Den selvejende institution Antvorskov Plejecenter har til denne budgetopfølgning opjusteret deres forventede merforbrug til ca. 2,4 mio. kr. Årsagen findes blandt andet i lavere afregningstakster fra 2024, hvori der indgår en lavere vejtidsprocent end tidligere år. Antvorskov Plejecenter oplyser, at de har igangsat en række indsatser med det formål at optimere driften og dermed minimere merforbrug.

I bilag 1 ses specifikation på drift.

Anlæg

Anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til blæstkølere i madproduktionskøkkenet er afsluttet.

 

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 4 og afvigelse til korrigeret budget opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter. 

Drift
(mio.kr)

Vedtaget
budget

Korrigeret
budget

Forventet
resultat
BO4

Forventet
resultat
BO3

Afvigelse
BO4

Pleje og Omsorg

834,5

840,5

816,5

824,4

24,0

Resultat serviceudgifter

833,8

837,5

813,5

821,4

24,0

Øvrige udgifter

0,7

3,0

3,0

3,0

0,0

I alt for udvalget

834,5

840,5

816,5

824,4

24,0

 

Samlet resultat serviceudgifter

833,8

837,5

813,5

821,4

24,0

Samlet resultat øvrige udgifter

0,7

3,0

3,0

3,0

0,0

Vurdering

Administrationen vurderer, at det positive resultat på Seniorudvalgets område samlet set viser, at de igangsatte indsatser begynder at have effekt. som eksempel kan nævnes vikarforbruget i hjemmeplejen og på plejecentrene. Samlet set er forbruget af eksterne vikarer i 2024 ca. 8 mio. kr. lavere end i 2023. Data dokumenterer dermed, at den igangsatte omstilling i hjemmeplejen og på plejecentrene hen imod at anvende fastansatte medarbejdere i afløsningssituationerne er godt på vej til at lykkes. Der er fortsat fokus på, at denne omstilling fastholdes og optimeres.

Administrationen vurderer, at det i forbindelse med den, i forbindelse med regnskabsafslutningen, kommende sag om budgetoverførsler fra 2024 til 2025 vil være hensigtsmæssigt at kompensere den selvejende institution Antvorskov og de kommunale plejecentre svarende til deres faktiske regnskabsresultat for 2024. Dermed kan alle områder starte 2025 med det vedtagne budget for 2025 og dermed ingen overførte merforbrug, der skal indhentes. Denne anbefaling vil indgå i overførselssagen i starten af det nye år.

Administrationen følger fortsat udviklingen på plejeboligområdet, set i bred forstand, tæt. Nyeste data viser, at udviklingen i søgning til friplejehjem og udenbys plejeboliger - og dermed også antallet af tomme kommunale plejeboliger samt huslejetab - er som forventet. Der er fortsat få borgere på venteliste, og det drejer sig overvejende om borgere, der ønsker at bo på et helt konkret plejecenter og ingen andre steder.

Det skal bemærkes, at bloktilskudsmidler på 1,7 mio. kr. i 2024 til kvalitetsløft af ældreområdet ikke er overført til Seniorudvalget, hvilket administrationen – med udgangspunkt i denne budgetopfølgning – ikke finder relevant på nuværende tidspunkt. Bloktilskudsmidler for årene 2025 og frem til kvalitetsløft af ældreområdet indgår i budgetforliget.

Seniorudvalget vil i december 2024 få forelagt sag om udmøntning af budgetforlig for 2025-2026, herunder ældreloven. I den nærmeste fremtid påbegyndes rekruttering af projektledelse og ekstern bistand til implementering af den nye ældrelov. Dette igangsættes nu, da det kan finansieres af inden for det afsatte budget.

Status på implementering af budgetaftale 2024

I budgetopfølgningerne for 2024 indgår status og fremdrift på de enkelte forhold i budgetaftale for 2024. På Seniorudvalget forventes alle vedtagne beslutninger at blive implementeret eller igangsat implementeret i 2024. I bilag 3 ses ajourført styringsark.

Status på forventning til budget 2025

I 2024 er der udarbejdet ny budgetmodel på ældreområdet, som danner grundlag for budget 2025 og de efterfølgende år. Den nye model beregner demografi på flere områder end hidtidige model gjorde. Beregningsgrundlaget for budget 2025 er med afsæt i forventet regnskab 2024 beregnet i ved budgetopfølgning 3 i august 2024. Der forventes ved budgetopfølgning 4 et større mindreforbrug end ved beregningerne i budgetopfølgning 3, og aktivitetsniveauet forventes at fortsætte ind i 2025. På den baggrund er det allerede nu forventningen, med udgangspunkt i de seneste måneders udvikling, at budgettet på myndighedsområdet samlet set i 2025 er for højt. Ved budgetopfølgning 1, skal der derfor tages stilling til, om budget 2025 skal justeres til de nye forventninger.

Ansøgning om bevillinger til projektmidler

Social- og Boligstyrelsen har givet tilsagn om, at Slagelse Kommune modtager projektmidler til "Udbredelse af faste teams". Udbredelsen af faste teams har til formål, at de ældre møder kendte ansigter i eget hjem. Faste teams kan give både bedre pleje og større arbejdsglæde. Der indstilles i denne budgetopfølgning godkendelse i Byrådet om indtægts- og udgiftsbevilling på 0,8 mio. kr. i 2024, 2,0 mio. kr. i 2025, 1,7 mio. kr. i 2026 og 1,1 mio. kr. i 2027.

Social- og Boligstyrelsen har givet tilsagn om, at Slagelse Kommune modtager puljemidler til "Sansestimulerende lyd, lys og billeder til frembringelse og fastholdelse af livshistorier hos mennesker med demens". Brugen af livshistorier i interaktionen med mennesker med demens bidrager til at vække erindringer og skaber nærhed, tryghed og meningsfuldt samvær. Der indstilles i denne budgetopfølgning godkendelse i Byrådet om indtægts- og udgiftsbevilling på 0,8 mio. kr. i 2024 og 0,6 mio. kr. i 2027.

Retligt grundlag

Kasse- og regnskabsregulativet beskriver, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jævnfør styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er behov for indtægts- og udgiftsbevillinger til puljemidler vedrørende faste teams og sansestimulerende teknologi under Pleje og Omsorg. 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2024

2025

2026

2027

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

7.1 Indtægtsbevilling tilskud til faste teams

7.1 Udgiftsbevilling tilskud til faste teams

  -800

   800

-2.000

 2.000

-1.700

 1.700

-1.052

 1.052

Drift

7.1 Indtægtsbevilling Sansestimulerende teknologi

7.1 Udgiftsbevilling Sansestimulerende teknologi

  -786

   786

-632

 632

 

 

Drift

7.1 Pleje og Omsorg

-5.900

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 1.4 Kassen

5.900

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

05/11/2024 Seniorudvalget

At 1: Godkendt.

Seniorudvalget har en særlig opmærksomhed på det store mindreforbrug.

At 2: Godkendt.

(A) stemte imod idet (A) ikke ønsker at godkende implementeringen af budgettet, men tager den til orientering. Vi bemærker med bekymring, at budgetopfølgningen viser flere mindreforbrug, som vi anser som en konsekvens af budgetforliget 2024-2027. (A) ønsker, at disse midler forbliver inden for seniorområdet og anvendes til aktiviteter og pleje for ældre borgere.

At 3: Taget til orientering.

At 4-6: Indstilles til Byrådets godkendelse.





9. Evaluering af møde med Seniorudvalget den 5. november 2024 (D)

Beslutning

At 1: Drøftet med følgende tilføjelser: 

Ældrerådet syntes, at det var et godt møde med aktuelle emner. 

Ældrerådet ønsker et referat fra mødet med Seniorudvalget. 


Kompetence


Ældrerådet 

Beslutningstema


Ældrerådet skal evaluere fællesmødet med Seniorudvalget. 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet drøfter sagen.

Sagens indhold

Mødet med Seniorudvalget den 5. november 2024.

 

 

10. Aktivitetskalenderen (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

Aktivitetskalenderen:

27. november 2024 - Danske Ældreråds konference, Vingsted. Ældrerådet deltager med 3 medlemmer. 

5. december 2024 - Formandsmøde - indkaldt af Danske Ældreråd. Emne: Finansiering af Danske Ældreråd. 

Aktivitetsbudgettet: Gennemgået. 


Kompetence


Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan beslutte, om der skal tilføjes nye aktiviteter til 2024, og Ældrerådet gennemgår aktivitetsbudgettet. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at aktivitetskalenderen for 2024 drøftes og besluttes, og budgettet gennemgås. 

 

Sagens indhold

På nuværende tidspunkt er følgende besluttet for 2024:

28. november - Workshop om faste teams. 

11. Gennemgang af fagudvalgets dagsordener (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

TPL-arbejdsgruppen: Der blev på byrådsmødet den 25. november 2024 vedtaget et nyt affaldsregulativ for Slagelse Kommune. Arbejdsgruppen ønsker at afgive høringssvar. 


Kompetence


Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan beslutte, hvilke sager fra fagudvalgenes dagsorden Ældrerådet ønsker at afgive høringssvar til eller drøfte med udvalgene.

 

Indstilling


Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet beslutter, hvilke punkter der ønskes at afgive høringssvar til, eller hvor Ældrerådet ønsker, at der rejses spørgsmål til.

 

Sagens indhold

Ældrerådets medlemmer og arbejdsgrupper skal have mulighed for at afgive høringssvar i aktuelle sager. Arbejdsgruppernes tovholder er ansvarlig for at indbringe emner fra fagudvalgenes dagsordener.


 

12. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:

a) Orienteringer fra formanden.

  • Taget til orientering. 

b) Orienteringer fra temamøderne.

  •  Intet nyt under punktet. 

c) Orienteringer fra Regionsældrerådet.

  •  Der var møde den 7. november 2024. Referat og materiale er udsendt. 

d) Orienteringer fra arbejdsgrupperne.

  • TPL-arbejdsgruppen: Der var møde den 21. november 2024. Det forslås, at udviklingschefen for Movia deltager i et ældrerådsmøde.
  • OPA-arbejdsgruppen: Der var møde den 11. november 2024. Der blev udarbejdet høringssvaret til kvalitetstandarden.
  • Økonomiarbejdsgruppen: Der var møde den 19. november 2024. 

e) Orienteringer fra Danske Ældreråd.

  • Der er udsendt referat fra bestyrelsesmødet den 14. november 2024. 

f) Orienteringer fra Brugerpårørenderåd på pleje- og aktivitetscentre.

  • Møde på Quistgaarden den 20. november 2024. Der blev diskuteret fremtidsfuldmagter. 
  • Møde på Aktivitetscenter Midgård den 5. november 2024. Der blev drøftet tidligere aktiviteter, og kommende aktiviteter. 

Referater fra bruger- og pårørenderådsmøder kan læses på pleje- og aktivitetscentrenes hjemmeside.

g) Gensidig orientering fra Ældrerådets medlemmer.

  • Bymidtegruppemøde, Korsør: Der har været møde den 15. november 2024. Meget af tiden gik med at snakke om højvandssikring. Der bliver sendt et referat ud fra mødet.
  • Bymidtegruppemøde, Skælskør: Der har været møde den 6. november 2024.
  • Bymidtegruppemøde, Slagelse: Mødet blev aflyst, men der planlægges et nyt til januar.
  • Smedegade indkaldte til et møde vedr. OK-fondens eventuelle overtagelse af driften på Smedegade Plejecenter. 

h) Gensidige orientering fra ad-hoc arbejdsgrupper.

  • Intet nyt under punktet. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet orienteres om tiltag, henvendelser m.m. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet orienteres. 

 

Sagens indhold

a) Orienteringer fra formanden.

b) Orienteringer fra temamøderne.

c) Orienteringer fra Regionsældrerådet.

d) Orienteringer fra arbejdsgrupperne.

e) Orienteringer fra Danske Ældreråd.

f) Orienteringer fra Brugerpårørenderåd på pleje- og aktivitetscentre.

Referater fra bruger- og pårørenderådsmøder kan læses på pleje- og aktivitetscentrenes hjemmeside.

g) Gensidig orientering fra Ældrerådets medlemmer.

h) Gensidige orientering fra ad-hoc arbejdsgrupper.

13. Eventuelt (O)

Beslutning

At 1: Intet nyt under punktet. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan indbringe punkter under eventuelt. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet orienteres om eventuelle punkter. 

14. Næste møde (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:

Næste møde afholdes i Korsør Kulturhus den 17. december 2024.

Punkter til kommende møde skal være Ældrerådsformanden i hænde senest den 3. december kl. 12.


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet orienteres om næste mødedato og sted. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at mødedato og sted tages til orientering. 

 

Sagens indhold

Næste møde er den 17. december kl. 9.00 i Korsør Kulturhus, Skolegade 1, 4220 Korsør.

Punkter til kommende møde, med eventuelle bilag skal være formanden i hænde senest den 3. december kl. 12. 

 

15. Punkter til kommende møde (B)

Beslutning

At 1: Intet nyt under punktet. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan beslutte punkter til kommende møder. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet beslutter punkter til kommende møder. 

 

16. Pressemeddelelser (B)

Beslutning

At 1: Intet nyt under punktet. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema


Ældrerådet kan beslutte om der er sager, der ønskes fremsendt som pressemeddelelser. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet skal beslutte, om der er sager, der ønskes fremsendt som pressemeddelelser. 

 

17. Godkendelse af dagens referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan beslutte at godkende dagens referat. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet godkender dagens referat.