At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:
Faste punkter:
Orientering om lukning af plejecentre.
Pr. december er der samlet 16 borgere boende på Bjergbyparken plejecenter og på Smedegade plejecenter er der 50 borgere boende. På Smedegade afventes forsat beslutning ift. evt. driftsoverdragelse.
Orientering om faste teams.
- Der kommer sag på til Seniorudvalget i januar 2025. Sagen forventes at blive sendt i høring.
Orientering om lokalplejehjem.
Orientering fra Chefen for Sundhed og Ældre:
- Sundhed og Ældre har afholdt et event med henblik på at rekruttere frivillige til et demenskor. Der var flere som meldte sig og der er etableret i demenskor i samarbejde med et oplysningsforbund.
- Demensteamet og pårørendevejleder har afholdt pårørendecaféer i Slagelse, Korsør og Skælskør. Der har været stor tilslutning. Der afholdes pårørendecaféer igen i det nye år.
- Sundhed og Ældre har modtaget positivt tilsagn på 3 ansøgninger inden for den seneste tid. Ældrerådet er orienteret på mail.
Yderligere spørgsmål fra Ældrerådet:
Myndighederne råder borgerne til at kunne klare sig selv i tre dage, hvis en krise skulle opstå. Har kommunen etableret nødberedskab på vore plejecentre, så der bliver sørget for beboerne i en krisesituation?
- Der er udarbejdet og udarbejdes forsat action cards ift. håndteringen af tre dages forsyningssvigt. Dette er i samarbejde med de øvrige velfærdsområder, Beredskabet og Kommunale Ejendomme.
I forslaget til Ældreloven § 2 er der beskrevet for, hvilke personer loven finder anvendelse, bl.a. står der, at folkepensionsalderen skal være nået. En nærmere forklaring ønskes.
- Den nye ældrelov, som er under behandling i Folketinget, retter sig primært mod ældre borgere, der har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og omsorg på grund af nedsat funktionsevne. Loven har til formål at sikre en værdig alderdom med fokus på selvbestemmelse, tillid til medarbejderne i ældreplejen og et tæt samspil med pårørende og lokale fællesskaber. Loven kan også omfatte andre ældre personer, som ikke har nået folkepensionsalderen, hvis deres behov for pleje og omsorg svarer til det, som ældre personer kan have.
- Dermed omfattes også andre personer, som ikke har nået folkepensionsalderen. Ifølge lovforslaget kan personer, der opholder sig lovligt i Danmark og har behov for pleje og omsorg på grund af nedsat funktionsevne, også være omfattet, hvis deres behov svarer til det, som ældre personer med folkepension kan have.
Er der planer om at etablere en "Spireordning" i Slagelse kommune?
- Aktuelt har Slagelse Kommune ikke Spire-ordning. Plejecentrene har dog tidligere haft unge ansat på plejecentrene, og har en forhåndsaftale på muligheden. Administrativt bemærkes det, at hvis der skal etableres Spireordning i Slagelse Kommune, så bør der afsættes særskilt økonomi til opgaven.
Er drøftelser/visionsarbejdet vedrørende forebyggelse iht. den nye ældrelov i gang i Slagelse? Eller kommer den tidligst i processen for drøftelse af tema 3?
- Sundhedsudvalget får en sag på om § 79a og sammenhængen til ældreloven til deres møde i januar 2025, hvilket også var et emne, som chefen for Sundhed og Ældre har med til Ældrerådet på Ældrerådets møde i december.
Hvad vil man i Slagelse når SEL §79a Forebyggende hjemmebesøg ophæves, og erstattes i Ældrelovens §4 med teksten "en generel forebyggende indsats"?
- Sundhedsudvalget for sag på om forebyggelse via §79a (Forebyggende hjemmebesøg) og sammenhængen til ældreloven på deres møde i januar 2025. Det ser ud til at ældreloven kommer til at ophæve kravet om forebyggende hjemmebesøg, som vi nu kender det, men kommunerne vil forsat være forpligtiget til at sikre systematisk forebyggende indsatser. Derfor er sagen på til januar i Sundhedsudvalget.