At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:
Faste punkter:
Orientering om lukning af plejecentre.
Bjergbyparken forventes at lukke pr. 1. april 2025.
Orientering om faste teams.
Der er den forventede fremdrift.
Orientering om lokal plejehjem.
Det er forsat på et tidligt stadie. Der er planlagt temamøder om emnet og efterfølgende forventeligt en sag til Seniorudvalget med forventet beslutning.
Yderligere spørgsmål fra Ældrerådet:
Spg. 1: Slagelse kommune har fået bevilget 1.419.196 kr. af Social- og Boligstyrelsen til at introducere sanseteknologi til at stimulere erindringer og frembringe beboernes livshistorier i hverdagen. Sanseteknologien skal introduceres blandt beboerne på Plejecenter Quistgården i samarbejde med deres pårørende og sundhedspersonalet. Er projektet sat i gang?
Quistgården, Velfærdsteknologi og Absalon er i samarbejde med Wavecare i fase 2 af projektet. Her udvikles intervention, skabeloner og digital platform. Der er indkaldt til 4 møder fra marts til juni, hvor nøglepersoner på Quistgården og pårørende inviteres med. I maj måned er der pilotafprøvning. Fra juli til december er der fuld integration af teknologien i den daglige pleje. Skærmen er ofte tændt i hverdagen, uden den endnu er tilpasset specifikt til borgerne. Allerede nu ser vi en beroligende effekt på de borgere der færdes ved skærmene, og de pårørende har kommenteret positivt på teknologien, og dens effekt på borgerne.
Medarbejderne har taget det til sig og anvender det aktivt til urolige, utrygge beboere, men også til terminale borgere.
Medarbejdere har kommenteret, at den beroligende effekt også påvirker dem på en positiv måde.
Halvdelen af personalet har været på et 2 dages kursus som Absalon havde arrangeret – viden om demens, sanser m.m. På dette link, kan der læses mere: https://wavecare.dk/plejehjem-og-bosteder/.
Spg. 2: Slagelse kommune har modtaget 1,2 mio.kr. til i samarbejde med Absalon at bekæmpe ensomhed og mistrivsel. Er plejepersonalet i ældreplejen i gang med at blive opkvalificeret?
Uddannelsen af plejepersonalet påbegyndes forventeligt ved udgangen af 2025.
Sundhed og Ældre har sammen med Professionshøjskolen Absalon modtaget 1.225.755 kr. fra Social- og Boligstyrelsen til at styrke kompetencerne hos omsorgs- og plejepersonale i arbejdet med ensomhed og mistrivsel. Der var 20 ansøgere, og 10 fik tilsagn.
Formål: Projektet "Sammen om trivsel - En brobyggende indsats mod ensomhed og mistrivsel" skal styrke nøglepersoner i ældreplejen, så de kan bygge bro til civilsamfundet og forebygge ensomhed og mistrivsel blandt ældre. Målet er at skabe varige relationer og sociale fællesskaber. Ældrereformen italesætter et behov for en bevægelse fra velfærdsstat til velfærdssamfund, hvor vi sammen skaber velfærden for ældre borgere på tværs af offentlige og private aktører, civil- og lokalsamfund og pårørende.
Projektet skal derfor være med til at danne erfaringsgrundlag og bidrage til den enkelte ældres mulighed for at have mere indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælpen og plejen, samtidig med at indgå i samarbejder hvor civilsamfundet kan bidrage, når det gælder meningsfulde relationer og fællesskaber.
Forankring: Projektet er forankret i Slagelse Kommunes Sundhed og Ældreområde i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon.
Tidsplan: Projektet løber fra 1. januar 2025 til 31. december 2027.
Hovedleverancer:
Kompetenceudvikling: 32 nøglepersoner uddannes via et diplommodul på Absalon og opkvalificerer deres kolleger i de faste teams med redskaber til at støtte borgernes mentale sundhed
Forebyggelse og afhjælpning af ensomhed: Et opsporingsværktøj synliggør borgere i risiko for ensomhed, så indsatsen kan prioriteres.
Ledelsesunderstøttelse: Lederne involveres for at skabe rammerne for samarbejdet og udmønte intentionerne i den nye ældrereform.
Brobygning til civilsamfundet: Projektet bidrager til ældres indflydelse på hjælpen og plejen og samarbejder med civilsamfundet om meningsfulde relationer og fællesskaber.
På Seniorudvalgets dagsorden den 4. marts blev sagen om Status på ny rehabiliteringsindsats for ældre borgere behandlet. Indgår de penge, som kommunen har ansøgt og modtaget (se spørgsmål 1 og 2 ovenfor) i rehabiliteringsindsatsen?
Nej midlerne er ud over det eksisterende budget til rehabilitering.
Hvordan går det med de midlertidige pladser på Blomstergården. Er der stadig borgere der afventer værgemål m.m. og på den måde spærrer en midlertidig plads?
Opgjort den 19.3.25: Der er aktuelt 7 borgere, der afventer værgemål, på de midlertidige pladser på Blomstergården.
Ledelsesspænd, Ældrerådet ønsker oplysning om hvorledes det går med at reducere ledelsesspændet. Det bedes oplyst på hvilke plejecentre lederne har ansvar for to eller flere plejecentre, samt hvor stort ledelsesspændet er de enkelte steder. Ifølge indenrigs-og Sundhedsministeriet har Slagelse det næststørste ledelsesspænd på Sjælland 36,4 kun overgået af Køge med 36,6. Reducering af ledelsesspænd blev behandlet og vedtaget på budget 2025.
Reducering af ledelsesspænd blev behandlet og vedtaget på budget 2025. Der er afsat budget til ansættelse af flere ledere i hjemmeplejen og på plejecentrene. Budgettet er afsat med halvårlig effekt i 2025. Opnormeringen sker derfor fra juli og frem.
Plejecentre:
Det tilstræbes med opnormeringen, at der er en leder pr. plejecenter.
Aktuelt ledes Quistgården og Solbakken af en leder. Der har dog været vakancer og barselsorlov, og derfor flere steder, der har delt ledelse midlertidigt. Der sker større ændringer på plejecenterområdet, herunder lukning af plejecentre, fremtidige skærmede boliger og kommende Lokalplejehjem. Derfor er det vigtigt at have organiseringen på plads, inden der ansættes til de opnormerede stillinger på plejecenterområdet. Fra driftsforslag i budgetprocessen 2025-28 står: Plejecentrene ledes af 11 plejecenterledere som alle referer til en virksomhedsleder. To af plejecenterlederne er leder for 2 plejecentre, og leder derfor på flere matrikler. På plejecentrene varierer antallet af medarbejdere pr. leder i dag mellem 30-69, svarende til mellem 19-44 fuldtids årsværk.
Hjemmeplejen:
Opnormering med halvårseffekt i 2025. Der opnormeres fra 11 til 14 områdeledere. Aktuelt er det ved at blive endeligt besluttet, hvordan områdefordelingen skal være i forhold til faste teams om ekstra ledelse. Der er en GIS analyse i gang, som har belyst opdelingen. Vi forventer aktuelt at starte ansættelsesproces op, så nye ledere kan tiltræde d. 1/6-25. Hjemmeplejen har reduceret antal personale over de sidste par år, og ud fra seneste data et reduceret ledelsesspænd med ca. 10 personale pr. leder.
Men det er mange medarbejdere som vi berører ved sådan en positiv ændring, og derfor har der været et behov for at afdække sagen tilstrækkeligt, før vi finde rette kompetencer, lokaler m.m. Fra driftsforslag i budgetprocessen 2025-28 står: Hjemmeplejen ledes af en Virksomhedsleder og derudover er der er ansat 11 områdeledere. To områdeledere er leder for flere områder og er dermed leder på flere matrikler. I hvert hjemmeplejeområde varierer antallet af medarbejdere pr. leder mellem 34-65, svarende til 28-41 årsværk.
Hvorledes er medarbejdersituationen på de plejecentre hvor lederen har mere end et plejecenter, her tænkes på medarbejdertrivsel, sygefravær, vakante stillinger samt tomgangsleje.
Der arbejdes på at budgettildelingen, til at mindske ledelsesspændet, medfører at ingen ledere skal lede mere end ud fra en matrikel, når opnormeringen er på plads, og som naturlig konsekvens, så reduceres ledelsesspændet. Dermed sikres mulighed for mere synlig og nærværende ledelse i dagligdagen. Der er ikke udarbejdet en gennemgribende analyse af det der efterspørges. Vi kan dog umiddelbart se, at steder med højt ledelsesspænd entydigt ikke scorer højere/lavere på de efterspurgte parametre.
Ældrerådet ønsker oplyst hvad tomgangslejen var på kommunens plejecentrene den 1.1.2025 i december var tallet 45. Tallet bedes oplyst så det fremgår hvor mange boliger der er beboet af borgere der afventer værgemål, som jo reelt ikke er ledige.
Pr. 6. december var der 45 ledige plejeboliger
De tomme boliger fordelte sig således:
21 på Bjergbyparken
13 på Smedegade
4 på Quistgården
1 på Lútzensvej
1 på Blomstergården
1 på Møllebakken
1 på Q4 – Qusitgårdsvej 4
3 på Skovvang
Pr. 28. januar var der 64 ledige plejeboliger
De tomme boliger fordeler sig således:
30 på Bjergbyparken
18 på Smedegade
2 på Skovvang
1 på Lútzensvej
1 på Q4- Quistgårdsvej 4
1 på Solbakken
3 på Kirke Stillinge
8 på Quistgården
Der var op opgørelsestidspunkterne 5 borgere, som afventer værgemål og som boede i en midlertidig plejebolig.