Ældrerådet – Referat – 28. oktober 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

Der ønskes følgende punkter tilføjet:

  • Godkendelse af forløbsmodel og kvalitetsmål samt takster for helhedspleje.
  • Valg af en yderligere repræsentant til netværksmøde vedr. Sundhedsråd den 3. december 2025. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan godkende dagsordenen.

 

Indstilling


Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet godkender dagsordenen. 

2. Valg af ordstyrer (B)

Beslutning

At 1: Sonja er valgt som ordstyrer. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan godkende valg af ordstyrer for dagens møde. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet godkender valg af ordstyrer for dagens møde. 

 

Sagens indhold

Ordstyrerrollen går på skift blandt Ældrerådets medlemmer. Listen planlægges på årsbasis af Ældrerådets sekretær. Ordstyrerens navn skrives ind i dagsorden forud for Ældrerådets møde.

Ordstyrerrollen fordeler sig således:


Oktober: Sonja


November: Karin


December: Solveig.

 

3. Orientering ved fagområde for Sundhed og Ældre (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:

Faste punkter:
Orientering om lukning af plejecentre:

  • Intet nyt under punktet.

Orientering om faste teams. 

  • Der har været hilse-på møder i de nye faste tværfaglige teams. 

Orientering om lokalplejehjem.

  • Der var møde den 22. oktober 2025.

Yderligere spørgsmål fra Ældrerådet:

Hvad er årsagen til at Ældrerådet ikke har fået sagen om kriterierne for forløbsevnemodellen til høring? Seniorudvalget besluttede i sit møde 1. april 2025 at sende sagen Forløbsmodel for helhedspleje og kvalitetsmål til høring i Ældrerådet og anbefalede, at Ældrerådet tilbydes et oplæg fra administrationen i forbindelse med høringen. Ældrerådets OPA-arbejdsgruppe blev inviteret til et møde i forvaltningen, hvor vi fik et oplæg fra administrationen om rammerne for udformningen af de nye forløbsmodeller. Der var 3 forskellige forløbsmodeller. Ældrerådet udarbejdede høringssvar af 21. april 2025 hvor vi anbefalede Funktionsevnemodellen. I høringssvaret fremhævede Ældrerådet, at en ny høringssag afventes når kriterierne for pleje-omsorgsforløb blev fremlagt. Seniorudvalget behandlede sagen Forløbemodel og kvalitetsmål samt takster for helhedspleje i sit møde den 6. maj 2025 og besluttede at godkende Funktionsevnemodellen som rammen for den nye forløbsmodel. Seniorudvalget behandlede sagen Forløbsmodel og kvalitetsmål samt takster for helhedspleje i sit møde den 3. juni 2025. Her var et oplæg fra Partner Christian Braad, Profekto, og oplægget ”Ny styringsmodel med helhedspleje i få rummelige & fleksible pleje- & omsorgsforløb” var vedlagt. I selve dagsordensteksten er de 5 forløb beskrevet !! Det er her, Ældrerådet ikke er blevet hørt !!! I Ældrerådets høringssvar af 21. april 2025 blev det fremhævet, at en ny høringssag afventes, når kriterierne for pleje- omsorgsforløb blev fremlagt. Byrådet godkendte den 24. juni 2025 pkt. 10 sagen Forløbsmodel og kvalitetsmål samt takster for helhedspleje med bilag: ”Ny styringsmodel med helhedspleje i få rummelige & fleksible pleje & omsorgsforløb” Økonomiudvalget godkendte den 16. juni 2025 pkt. 10 sagen Forløbsmodel og kvalitetsmål samt takster for helhedspleje med bilag: ”Ny styringsmodel med helhedspleje i få rummelige & fleksible pleje & omsorgsforløb”

  • Ved Seniorudvalgets behandling af sagen i april og maj blev rammen for styringsmodellen besluttet. Ældrerådet anbefalede i deres høringssvar, at "Funktionsevnemodellen" skulle danne grundlag for styringsmodellen – herunder de tilhørende kvalitetsmål. Seniorudvalget besluttede i maj, med afsæt i høringen, at Funktionsevnemodellen skulle være fundamentet for den videre udvikling af styringsmodellen.
    I juni blev modellen yderligere konkretiseret på Seniorudvalgsmødet, herunder de tilhørende takster. Her blev det vist, hvordan modellen omsættes i konkrete omsorgs- og plejeforløb, med direkte afsæt i den besluttede model og det nationalt fastsatte Fællessprog III, samt indarbejdet aktuelle serviceniveau.
    Sagen i juni bygger videre på beslutningen fra maj, og udfolder forløbene i Funktionsevnemodellen med afsæt i Fællessprog III, serviceniveauet og dermed en faglig og teknisk konkretisering af det allerede besluttede. Administrationen har vurderet, at baggrunden for udfoldelsen af forløbene i junis sag har været i høring, men anerkender også at det er en kompleks sag, der derfor kræver grundig kommunikation. Vi anerkender, at sagen i juni indeholder en yderligere faglig og teknisk beskrivelse af de konkrete plejeforløb. Der vil på et senere tidspunkt blive gennemført en evaluering af modellen. Her ser vi stor værdi i at inddrage Ældrerådets input.
  • Ældrerådet er bekymret over, at de ikke er blevet inddraget mere og Ældrerådet forventer en orientering om helhedspleje på november eller december mødet. 

Fra første november i år vil hjemmehjælpen blive flyttet fra Kalundborgvej til Slotsbjergby, hjemmehjælperne vil få en betydelig længere transport, det vil måske gå ud over den tid hjemmehjælpen har til rådighed, hos den enkelte borger, idet køretiden forlænges og går fra tiden til pleje, hvilke tanker ligger bag denne forringelse. 

  • Som oplyst ved tidligere dialog til Ældrerådsmøder og i udvalgssag til Seniorudvalget, så er der i foråret 2025 lavet en geoanalyse af, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at placere hjemmeplejens ind-mødesteder, og hvor teamopdelingen ligger mest naturligt ift. selvsamme kriterier - geografisk placering og hensyntagen til fagligt bæredygtige organisering. Det er ikke forventningen at opdelingen samlet set giver anledning til mere køretid. Derudover så lægges køretid på ruterne ud over besøgene, så denne dermed ikke påvirker den nødvendige tid, der er behov for hos borgerne. Geoanalysen er vedlagt som bilag 1. 

Støtte efter § 85 i serviceloven til personer 60+ Hvordan samarbejdes der mellem Center for Sundhed og Ældre og Center for Handicap og Psykiatri på ovenstående område?

  • Centrene har etableret møder, hvor sager der går på tværs af centrene ved behov kan koordineres.

Efter § 85 i serviceloven kan center for Handicap og Psykiatri kan bevilge støtte fra neuropædagogisk team i en tidsbegrænset periode.

Eksempler på opgaver, som der kan gives støtte til:

  • Støtte til struktur i hverdagen
  • Støtte til post og økonomi
  • Støtte i kontakt til det offentlige f.eks. læge og sagsbehandler
  • Støtte til at indgå i sociale fællesskaber og netværk
  • Tovholder i rehabiliteringsforløbet

Støtten gives i en tidsbegrænset periode vurderet af sagsbehandler. Borgeren kan dog fortsat have behov for praktisk bistand m.v.

Er der udarbejdet kvalitetsstandard vedr. neuropædagogisk støtte? Det neuropædagogiske team hører under SUB. Slagelse, Slagelse kommune. Støtte til personer med følger efter en erhvervet hjerneskade og hjernerystelse.

  • Der er ikke en specifik kvalitetsstandard for neuropædagogisk støtte, men det gives jf. den generelle kvalitetsstandard for paragraf 85.

 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet orienteres. 

 

Indstilling


Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet orienteres. 

 

Sagens indhold

Fra Ældrerådet er der rejst ønske til orientering om:

Faste punkter:
Orientering om lukning af plejecentre. 
Orientering om faste teams. 
Orientering om lokalplejehjem.

Yderligere spørgsmål fra Ældrerådet:

  • Hvad er årsagen til at Ældrerådet ikke har fået sagen om kriterierne for forløbsevnemodellen til høring?
  • Seniorudvalget besluttede i sit møde 1. april 2025 at sende sagen Forløbsmodel for helhedspleje og kvalitetsmål til høring i Ældrerådet og anbefalede, at Ældrerådet tilbydes et oplæg fra administrationen i forbindelse med høringen.
  • Ældrerådets OPA-arbejdsgruppe blev inviteret til et møde i forvaltningen, hvor vi fik et oplæg fra administrationen om rammerne for udformningen af de nye forløbsmodeller. Der var 3 forskellige forløbsmodeller. Ældrerådet udarbejdede høringssvar af 21. april 2025 hvor vi anbefalede Funktionsevnemodellen. I høringssvaret fremhævede Ældrerådet, at en ny høringssag afventes når kriterierne for pleje-omsorgsforløb blev fremlagt. Seniorudvalget behandlede sagen Forløbemodel og kvalitetsmål samt takster for helhedspleje i sit møde den 6. maj 2025 og besluttede at godkende Funktionsevnemodellen som rammen for den nye forløbsmodel. Seniorudvalget behandlede sagen Forløbsmodel og kvalitetsmål samt takster for helhedspleje i sit møde den 3. juni 2025. Her var et oplæg fra Partner Christian Braad, Profekto, og oplægget ”Ny styringsmodel med helhedspleje i få rummelige & fleksible pleje- & omsorgsforløb” var vedlagt. I selve dagsordensteksten er de 5 forløb beskrevet !! Det er her, Ældrerådet ikke er blevet hørt !!! I Ældrerådets høringssvar af 21. april 2025 blev det fremhævet, at en ny høringssag afventes, når kriterierne for pleje- omsorgsforløb blev fremlagt.
  • Byrådet godkendte den 24. juni 2025 pkt. 10 sagen Forløbsmodel og kvalitetsmål samt takster for helhedspleje med bilag: ”Ny styringsmodel med helhedspleje i få rummelige & fleksible pleje & omsorgsforløb”
  • Økonomiudvalget godkendte den 16. juni 2025 pkt. 10 sagen Forløbsmodel og kvalitetsmål samt takster for helhedspleje med bilag: ”Ny styringsmodel med helhedspleje i få rummelige & fleksible pleje & omsorgsforløb”
  • Fra første november i år vil hjemmehjælpen blive flyttet fra Kalundborgvej til Slotsbjergby, hjemmehjælperne vil få en betydelig længere transport, det vil måske gå ud over den tid hjemmehjælpen har til rådighed, hos den enkelte borger, idet køretiden forlænges og går fra tiden til pleje, hvilke tanker ligger bag denne forringelse. 

Støtte efter § 85 i serviceloven til personer 60+

  • Hvordan samarbejdes der mellem Center for Sundhed og Ældre og Center for Handicap og Psykiatri på ovenstående område?

Efter § 85 i serviceloven kan center for Handicap og Psykiatri kan bevilge støtte fra neuropædagogisk team i en tidsbegrænset periode.

Eksempler på opgaver, som der kan gives støtte til:

  • Støtte til struktur i hverdagen
  • Støtte til post og økonomi
  • Støtte i kontakt til det offentlige f.eks. læge og sagsbehandler
  • Støtte til at indgå i sociale fællesskaber og netværk
  • Tovholder i rehabiliteringsforløbet

Støtten gives i en tidsbegrænset periode vurderet af sagsbehandler. Borgeren kan dog fortsat have behov for praktisk bistand m.v. 

  • Er der udarbejdet kvalitetsstandard vedr. neuropædagogisk støtte? Det neuropædagogiske team hører under SUB. Slagelse, Slagelse kommune. Støtte til personer med følger efter en erhvervet hjerneskade og hjernerystelse.

 

 

4. Budget / regnskab (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering. 

 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet orienteres om budgettet.

 

Indstilling


Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet tager sagen til orientering. 

5. Aktivitetskalenderen (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

  • Den 25. november 2025 - Foredrag med Kathrine Lilleør klokken 14, Store Sal på biblioteket i Slagelse. 
  • Det er besluttet at der arrangeres et besøg til Ældreministeriet - datoen er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt. 
  • Berit undersøger muligheden for at arrangere et besøg til Rosengården Plejecenter i Ørbæk. 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan beslutte om, der skal tilføjes nye aktiviteter til 2025.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at aktivitetskalenderen for 2025 drøftes og besluttes. 

 

Sagens indhold

På nuværende tidspunkt er følgende besluttet for 2025:

  • Den 5. november 2025 - Biografforestilling - Hjem Kære Hjem - Korsør Biograf klokken 10
  • Den 11. november 2025 - Erindringsbal på Musholm
  • Den 18. november 2025 - Fredsvalg. 
  • Den 29. november 2025 - Biografforestilling - Hjem Kære Hjem - Kosmorama Biograf, Skælskør klokken 13:30.

 

 

6. Orientering fra valgarbejdsgruppen (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Valgarbejdsgruppen orienterer om aktiviteter siden sidste Ældrerådsmøde. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at valgarbejdsgruppen afholder evalueringsmøde hvorefter valgarbejdsgruppen opløses. 

 

Sagens indhold

Der afholdes valg til Ældrerådet den 18. november 2025. På mødet den 17. december 2024 blev valgarbejdsgruppen nedsat. Arbejdsgruppen orientere løbende om de tiltag der er i gangsat siden sidste Ældrerådsmøde. 

 

7. Overgang mellem nuværende Ældreråd og kommende Ældreråd (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

Det nuværende Ældreråd arbejder med følgende sagsområder:

  • Netværksgrupper ifm. Sundhedsreformen 
  • Kostråd/måltidskultur
  • §17, stk. 4-udvalg - etablering af lokalplejehjem
  • §17, stk. 4-udvalg - integrationsudvalg.

 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Overgang mellem nuværende Ældreråd og kommende Ældreråd

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet drøfter og beslutter en handlingsplan. 

 

Sagens indhold

Ældrerådet udarbejder en model for at overdrage igangværende sager fra arbejdsgrupperne. Ældrerådet drøfter kommunaldirektørens forventninger til overdragelse af nuværende Ældreråd til det kommende Ældreråd, som træder sammen den 1. januar 2026. 

 

8. Evaluering af Sundhedspolitisk Konference i Dansk Ældreråd den 7. oktober 2025 (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Evaluering af sundhedspolitisk konference i Danske Ældreråd 7. oktober 2025 i Vejle.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at deltagerne orientere fra konferencen. 

 

Sagens indhold

Ældrerådet evaluerer konferencen hvor sundhedspolitikken, sundhedsreform var dagsordenen. Emner til konferencen var Sundhedsreform og kommunerne ved Per Bennetsen, status på Sundhedsreformen ved Jakob Kjellberg, sundhedsreformen – hvordan kommer vi i gang ved Per Okkels samt Fremtidens samarbejde om den geriatriske patient ved Karen Andersen-Ranberg.

 

 

9. Høring - Kvalitetsstandard 2026 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning efter Serviceloven (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. Høringssvaret er vedlagt som bilag 3.  

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet skal beslutte, om de ønsker at afgive høringssvar. Høringsfristen er den 3. november 2025. Høringssvaret sendes til aeldre@slagelse.dk. Sagen er vedlagt som bilag 1 og sagens bilag er vedlagt som bilag 2. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet afgiver høringssvar. 

 

Sagens indhold

Fra Seniorudvalgets møde den 30. september 2025, punkt 5:

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Byrådet skal mindst én gang årligt godkende kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning efter Serviceloven. Forud for godkendelse skal kvalitetsstandarden i høring i relevante råd.

Seniorudvalget kan godkende udkast til kvalitetsstandard 2026 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning efter Serviceloven - dette med henblik på høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.  

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget godkender udkast til kvalitetsstandard 2026 for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning efter Serviceloven - dette med henblik på høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. 

Sagens indhold

Kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp samt madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning og træning er en lovpligtig kvalitetsstandard efter Serviceloven, som Byrådet skal godkende mindst én gang årligt. 

Tidligere har kvalitetsstandarden været gældende for alle borgere, der modtog personlig hjælp, praktisk hjælp, madservice, rehabiliteringsforløb, aflastning eller træning efter Serviceloven. Med Ældrelovens ikrafttræden den 1. juli 2025, vil kvalitetsstandarden udelukkende vedrøre borgere under 67 år, da borgere over 67 år er omfattet af Ældrelovens bestemmelser. Kvalitetsstandarden omfatter tillige borgere, der i overgangsperioden frem mod fuld implementering af helhedspleje jf. Ældreloven fortsat modtager ydelser efter Serviceloven. Overgangsperioden løber frem til 1. juli 2027. Ved ændringer i borgerens behov foretages re-visitation til helhedspleje efter Ældrelovens bestemmelser.

Ny-visiterede borgere over 67 år er omfattet af Ældreloven, som trådte i kraft pr. 1. juli 2025.

Høring af kvalitetsstandard 2026

I denne sag foreligges Seniorudvalget udkastet til kvalitetstandard 2026 forud for, at udkastet sendes i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte. Udkastet til kvalitetstandard 2026 er vedlagt i bilag 1.

Indhold i kvalitetsstandard 2026

Den lovpligtige kvalitetsstandard indeholder generel information til borgerne visiteret efter Serviceloven om den hjælp, de kan forvente at få fra kommunen, hvis de får behov for:

  • personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1
  • rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a
  • træning efter servicelovens § 86, stk. 1
  • aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1. 

Det er ikke et lovkrav, at aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1 er en del af kvalitetsstandarden. Administrationen har medtaget denne paragraf i den samlede kvalitetsstandard set ud fra et perspektiv om sammenhængende borgerforløb.

Kvalitetsstandarden skal sikre sammenhæng mellem serviceniveau, de resourser, der er afsat og leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal indeholde mål for, hvordan dette sikres, og hvordan der følges op på målene. Kravene til den kvalitet leverandøren skal levere, skal også fremgå af kvalitetsstandarden.

Ændringer i kvalitetsstandard 2026

Der er foretaget følgende ændringer i kvalitetsstandarden, siden den blev godkendt sidst i december 2024:

Side 1: Der er tilføjet "efter Serviceloven" i titlen på forsiden.

Side 3: "Kvalitetsstandarden omfatter borgere under 67 år og borgere, der i overgangsperioden frem mod fuld implementering af helhedspleje jf. Ældreloven fortsat modtager ydelser efter
Serviceloven. Overgangsperioden løber frem til 1. juli 2027. Ved ændringer i borgerens behov
foretages re-visitation til helhedspleje efter Ældrelovens bestemmelser.
Ny-visiterede borgere over 67 år er omfattet af Ældreloven, som trådte i kraft pr. 1. juli 2025."

Side 5: Der er tilføjet "der er under 67 år".

Side 32: I teksten er det præciseret, at taksten til aflastningsplads reguleres årligt.

Side 34: I teksten er det præciseret, at taksten til midlertidige ophold reguleres årligt.

Side 36: Der er tilføjet et afsnit om tilbud om aflastning for borgere med demens og deres pårørende i eftermiddags/aftentimerne jf. beslutning på Seniorudvalgets møde den 3. juni 2025 pkt. 4.

Ændringerne er markeret med gult i bilag 1.

Administrationen bemærker, at kvalitetsstandarden er beskrevet med baggrund i den gældende værdighedspolitik. Dette kan blive konsekvensrettet i forbindelse med politik- og strategiudvikling på sundheds- og ældreområdet i 2026.

Retligt grundlag

Servicelovens §§ 138 og 139 forpligter kommunerne til at udarbejde kvalitetsstandarder og følge dem op i forhold til blandt andet servicelovens §§ 83, stk. 1, 83 a, 84, stk. 1 og 86, stk. 1.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Seniorudvalget godkender udkast til kvalitetsstandard 2026 med henblik på høring, får Seniorudvalget en sag til mødet i december med høringssvar og indstilling til Byrådet om endelig godkendelse af Kvalitetsstandarden 2026.

 

 

10. Brugertilfredsundersøgelse (D)

Beslutning

At 1: Drøftet med følgende tilføjelser:

  • Ældrerådet finder det bekymrende, at der i sagsfremstillingen på Seniorudvalgets møde den 30. september punkt 11 er en uoverensstemmelse mellem det rapporten beskriver, og det der står i sagsfremstillingen. I sagsfremstillingen står der følgende, under afsnit 'Brugertilfredsheden i Slagelse Kommune': Borgere der bor alene, er mere tilfredse med hjemmeplejen end borgere, der bor sammen med en andre. I Ældreministeriets rapport på side 9 som omhandler Slagelse Kommune fremgår det, at dem der bor sammen med andre er mere tilfredse. 
  • Ældrerådet havde forventet at få denne sag i høring. 

 

 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet drøfter brugertilfredshedsundersøgelsen. Sagen har været på Seniorudvalgets møde den 30. september 2025 punkt 11. Sagen er vedlagt som bilag 1. Brugertilfredshed med hjemmehjælp - landsdækkende er vedlagt som bilag 2. Brugertilfredshed med hjemmehjælp for Slagelse er vedlagt som bilag 3. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet drøfter sagen.

 

Sagens indhold

Fra Seniorudvalgets møde den 30. september 2025, punkt 11:

Kompetence

Seniorudvalget.

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om resultat af landsdækkende undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmehjælp udarbejdet af Ældreministeriet. Undersøgelsen findes i to rapporter fra Ældreministeriet, dels en national brugertilfredshedsundersøgelse, dels en undersøgelse specifikt for Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget orienteres om resultat af Landsdækkende undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmehjælp.

Sagens indhold

Som led i aftalen om Ældrereformen i april 2024 blev det besluttet, at der løbende skal gennemføres nationale brugertilfredshedsundersøgelser med henblik på at følge borgernes oplevede tilfredshed med ældreplejen på plejehjems- og hjemmehjælpsområdet.

Det er intentionen, at undersøgelserne kan bidrage til, at alle aktører på ældreområdet får mulighed for at følge borgernes tilfredshed.

Der vil fremover blive gennemført brugertilfredsundersøgelser på hjemmehjælpsområdet – helhedspleje jævnfør Ældreloven - og på plejehjem skiftevis hvert andet år. Tilfredsheden vil fremadrettet blive præsenteret på det nye Plejeoverblikket.dk, som ældre med behov for hjælp og deres pårørende, kan bruge, når de skal vælge den leverandør af hjemmehjælp eller det plejehjem, der passer dem bedst.

Indledningsvis skal bemærkes, at brugerundersøgelsens resultater skal ses som en baseline og er ikke tiltænkt som grundlag for sammenligning mellem kommuner. Undersøgelsen giver hver kommune mulighed for at målrette deres indsats dér, hvor borgerne peger på udviklingspotentiale. Undersøgelsen gentages om to år, og de kommende resultater vil da kunne sammenholdes med denne baseline. I 2027 vil det således være muligt at vurdere, om implementeringen af Ældrereformen har ført til øget tilfredshed blandt brugerne.

Landsdækkende rapport

I juni 2025 offentliggjorde Ældreministeriet resultaterne fra den første landsdækkende brugerundersøgelse på hjemmehjælpsområdet.

Datagrundlaget for brugerundersøgelsen blev indsamlet i perioden november 2024 til februar 2025.

Rapporten giver det hidtil mest omfattende billede af de ældres tilfredshed og dykker blandt andet ned i, om de ældre har indflydelse på hjælpen, om de ældres oplevelse af kontinuiteten i hjælpen og om de ældre oplever, at deres pårørende inddrages. Det er intentionen med undersøgelsen, at den kan bidrage til, at alle aktører på ældreområdet får mulighed for at følge borgernes tilfredshed.

Den samlede konklusion på den nationale brugerundersøgelse er, at der i Danmark generelt er en god tilfredshed med hjemmeplejen. Den samlede tilfredshed blandt borgere på landsplan, varierer mellem 71% og 81% aldersgrupperne. Den samlede landsrapport ses i bilag 1.

Brugertilfredsheden i Slagelse Kommune

I forlængelse af den nationale brugertilfredshedsundersøgelse offentliggjorde Ældreministeriet den 5. september 2025 den kommuneopdelte brugertilfredshed.

Der er samlet gennemført 825 besvarelser af spørgeskemaet i Slagelse Kommune. Dataindsamlingen sluttede med en samlet svarprocent på 43% på landsplan. I Slagelse Kommune var svarprocenten på 42%. I alt 1.975 personer i kommunen var inviteret til at deltage i undersøgelsen. Svarprocenten for landets kommuner ligger fra 33% til 49%.

Der er i resultaterne anvendt en fem-punkts skala, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Den samlede tilfredshed med hjemmeplejen i Slagelse Kommune er på 3.8. Den gennemsnitlige tilfredshed på landsplan er 4.0. Der er 62 kommuner i Danmark som scorer fra 3.5 til 4.0. De resterende 36 kommuner scorer fra 4.1 til 4.5.

Herefter følger udpluk hovedessensen fra brugerundersøgelsen for Slagelse Kommune:

  • Borgere der bor alene, er mere tilfredse med hjemmeplejen end borgere, der bor sammen med en anden
  • Der er højere tilfredshed med kommunale leverandører end med private leverandører, hvilket følger landsdata
  • Borgerne er mest glade for den personlige pleje og mindst glade for hjælp til rengøring
  • Borgerne er i høj grad trygge ved den hjælp de modtager og oplever dem der kommer hos dem, kender deres vaner og behov
  • Borgerne oplever at plejen kommer/leveres som aftalt og oplever også tilfredshed med at det er de samme medarbejdere, der kommer hos dem
  • Borgerne fra Slagelses svarer ens med nationale data, på spørgsmålet om plejen er den samme uanset hvem der kommer hos dem
  • Borgerne svarer at de er trygge ved, at de kan få mere hjælp hvis de får behov for det, men svaret ligger med en lidt lavere tryghed end landsgennemsnittet
  • 72 % af borgerne oplever at de har indflydelse på hvor og hvordan den hjælp de er bevilliget leveres
  • 68 % af borgerne oplever de støttes i at klare hverdagen selv, og 84 % svarer at de oplever at der tages hensyn til vaner og ønsker. Begge dele lige tæt på landsgennemsnittet, men en lille smule under
  • Oplevelsen af samarbejde med pårørende opleves af langt de fleste som et godt samarbejde, men resultaterne ligger lidt under landsgennemsnittet
  • Kendskabet til muligheden for frit valg er stort, men Slagelse Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet.

Svarene fra modtagerne af hjemmepleje i Slagelse Kommune indikerer at borgerne oplever en lavere grad af livskvalitet end borgere på landsgennemsnit oplever. I bilag 2 ses den samlede brugertilfredsundersøgelse for Slagelse Kommune.

Ny Ældrereform

Med afsæt i Ældrelovens formål og værdier samt de nye regler for Ældretilsyn, blev der på Byrådets møde i juni 2025 vedtaget følgende overordnede kvalitetsmål for ældreplejen:

  • Borgeren oplever indflydelse på plejen
  • Borgeren oplever kontinuitet i plejen, med et minimum af medarbejdere der kommer hos borgeren
  • Borgeren oplever sammenhæng i den pleje de modtager.

I den igangværende implementering af ældreloven vil målene for plejen og den borgeroplevede kvalitet blive udfoldet og der vil blive udarbejdet metode for hvordan der følges op, hvorefter modellen vil blive forelagt politisk. Målene vil derudover naturligt indgå som en central del af den løbende lærings- og forbedringsindsats, der følger med implementeringen af Ældreloven.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

11. Fælles visitation som pilotprojekt (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Kompetence

Socialudvalget og Seniorudvalget 

 

Beslutningstema

I Socialudvalget og Seniorudvalgets fælles kapacitetsanalyse fra 2024 fandt man for visitationspraksis et potentiale for et styrket samspil mellem ældreområdet og det specialiserede voksenområde. En anbefaling var at etablere en fælles visitation på tværs af de to områder i stedet for to parallelle visitationsforløb. Formålet er dels at opnå synergi mellem områderne og opnå helhedsorienterede løsninger for borgerne. 

Socialudvalget og Seniorudvalget orienteres i denne sag om iværksættelse af et pilotprojekt med fælles visitation for borgere i eget hjem med et samtidigt behov for støtte til personlig hjælp/praktisk hjælp (§ 83) og socialpædagogisk støtte (§ 85). 

Sagen forelægges ligeledes Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte og Ældrerådet til orientering. 

 

Indstilling

Chef for Handicap og Psykiatri og Chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Socialudvalget og Seniorudvalget tager sagen om fælles visitation som pilotprojekt til orientering.

 

Sagens indhold

I forbindelse med arbejdet omkring at etablere en fælles visitation, blev der i marts 2025 nedsat en ledelsesmæssig arbejdsgruppe på tværs af de to centre. Målet var at initiere en samarbejdsmodel for, hvordan man skal tilrettelægge løsninger for borgere i eget hjem, der har et samtidigt behov for socialpædagogisk støtte og behov for personlig pleje eller praktisk hjælp - altså ''den fælles borger'' i eget hjem. Modellens mål skal sikre, at visitation og levering af ydelserne er tilrettelagt ud fra tilgang om helhedsorientering, tværfaglighed, kontinuitet og sammenhæng. 

På denne baggrund igangsættes den 1. oktober 2025 et pilotprojekt for fælles visitation. Pilotprojektet løber fra 1. oktober 2025 og 8 måneder frem med en forventning om op til 20 nyvisiterede borgerforløb i den fælles visitation. 

I den fælles visitation er et team af to visitatorer og fagspecialist fra Sundhed og Ældre samt to rådgivere og en koordinator fra Myndighed og Indgangen i Handicap og Psykiatri. Dette faste team arbejder tæt sammen gennem hele visitationsprocessen, fra modtagelse af borgerens ansøgning/henvendelse, gennem dialog med borger, samarbejde og inddragelse af andre samarbejdspartnere, gennem planlægning og afvikling af fælles besøg hos borgeren, gennem udvikling af et fælles fagligt sprog i forhold til den måde borgeren mødes på, og hvordan borgerens behov og ønsker dokumenteres, til der visiteres ydelser og sendes afgørelse til borgeren. 

I pilotprojektet vil der blive forsøgt med en fælles sagsbehandlingstid på 30 dage for borgere med behov for praktisk hjælp og med op til 5 timers ugentlig socialpædagogisk støtte.  I dag er sagsbehandlingstiden 21 dage for praktisk hjælp og 3 måneder for socialpædagogisk støtte.  

Den fælles visitation vil også se på, hvordan den visiterede hjælp kan leveres til borgeren. Om det er samtidig hjælp, eller forskudt hjælp - også henset til inddragelse af borgerens ønsker. 

Borgeren inviteres til at evaluere forløbet. Borgerens oplevelse indgår i en evaluering af hvert enkelt borgerforløb i teamet, så teamet hele tiden kan justere på arbejdsgangen i pilotprojektet.

Pilotprojektet fælles visitation forventes at give flere afledte effekter såsom brug af hinandens kompetencer, fælles og koordineret tilrettelæggelse i levering af hjælpen, give borgeren større selvstændighed og medvirke til gode overgange for borgeren gennem hele livet.       

 

Retligt grundlag

Lov om social service § 83 om praktisk og personlig hjælp.

Lov om social service § 85 om socialpædagogiske støtte.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Socialudvalget og Seniorudvalget vil få forelagt sag om erfaringer og resultater fra pilotprojektet på udvalgsmøde medio 2026.

Sagens forløb

30/09/2025 Seniorudvalget
At 1: Orientering givet.

Afbud: Jørgen Andersen, Christopher Trung
08/10/2025 Socialudvalget

At 1: Orientering givet.


12. Forløbsevnemodellen (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

Ældrerådet har udarbejdet en bekymringsskrivelse. Bekymringsskrivelsen er vedlagt som bilag 3. 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet udarbejder en bekymringsskrivelse.

 

Indstilling


Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet udarbejder en bekymringsskrivelse. 

 

Sagens indhold

Fra Seniorudvalgets møde den 3. juni 2025, punkt 9:

Kompetence   

Byrådet

Beslutningstema

Ældreloven træder i kraft 1. juli 2025 og pr. denne dato skal der være vedtaget takster for helhedsplejeforløb, forløbsmodel samt kvalitetsmål. Byrådet kan i denne sag godkende ny forløbsmodel for de i ældreloven beskrevne sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Forløbsmodellen bygger på borgernes funktionsevne, hvor helhedsplejeforløbene kobles med kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet.

Byrådet skal derudover godkende forløbstakster for afregning til private leverandører af helhedspleje.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet efter indstilling fra Seniorudvalget godkender ny forløbsmodel, med udgangspunkt i borgernes funktionsevne

2. at Byrådet efter indstilling fra Seniorudvalget godkender kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet af helhedsplejen

3. at Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget godkender forløbstakster for afregning af helhedspleje til private leverandører gældende fra 1. juli 2025.

Sagens indhold

I denne sag gennemgås indledningsvis ældrelovens overordnede formål og indhold, med fokus på bestemmelser omkring helhedspleje. Derefter præsenteres den af Seniorudvalget anbefalede forløbsmodel for de i ældreloven beskrevne sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Forløbsmodellen bygger på borgernes funktionsevne, hvor helhedsplejeforløbene kobles med kvalitetsmål for den borgeroplevede kvalitet. Og endeligt de beregnede forløbstakster der skal anvendes ved afregning til private leverandører af helhedspleje.

Seniorudvalget har behandlet sag om forløbsmodel og kvalitetsmål på møderne i april og maj 2025, ligesom sagen har været i høring hos Ældrerådet.

 

Ældrelovens formål og indhold

Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025 og vil ændre måden, hvorpå kommunen leverer plejen til ældre borgere. Ældreloven gælder for personer, som opholder sig lovligt i Danmark, og som har nået folkepensionsalderen, jævnfør § 1a i lov om social pension, og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring.

Ældreloven introducerer helhedspleje, som betyder, at ældre ikke længere modtager en eller flere af de nuværende enkeltydelser til f.eks. rengøring, tøjvask og personlig pleje, men i stedet bliver tildelt et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb.

Et forløb omfatter alt, hvad kommunen tilbyder på tværs af ældreområdet: Nuværende hjemmepleje (§83), rehabilitering (§83a) og træning (§86 stk. 1) i Serviceloven. Fra 2026/2027 forventes det, at også almen sygepleje vil blive inkluderet. Både offentlige og private leverandører skal kunne sikre en sammenhængende levering af hele pleje- og omsorgsforløbet.

Helhedsplejen skal tilbydes i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, som gør det muligt for borgeren og medarbejdere at tilpasse plejen løbende ud fra borgerens aktuelle fysiske, psykiske og sociale behov. Denne løbende tilpasning kaldes ”borgernær visitation”. Det betyder, at ansvaret for at justere plejen flyttes væk fra en central visitation og over til de tværfaglige faste teams, der arbejder direkte med borgeren.

Intentionen bag helhedsplejen er at give større frihed til de enkelte teams i plejen, så de kan tage beslutninger tættest muligt på borgeren. Ældreministeriet bemærker, at lovens intentioner er få forløb i størrelsesordenen 3-5 og kun ét forløb ad gangen pr. borger. Dette skal reducere behovet for revisitation og i stedet indføres en løbende tilpasning af det enkelte pleje- og omsorgsforløb i tæt dialog med borgerne. 

Der skal bemærkes, at det på nuværende tidspunkt er meldingen fra Ældreministeriet og Kommunernes Landsforening, at modellen med helhedstakster også vil omfatte plejecentre. Det vil betyde, at der formentligt vil blive to helhedsforløbstakster vedrørende plejecentrene: somatiske og skærmede. Denne del er fortsat under afklaring og medtages derfor ikke i denne sag.

Ældreloven fastslår, at målene for helhedsplejen er:

  • En helhedsorienteret indsats, der tager hensyntagen til borgerens samlede livssituation
  • Tværfaglighed
  • Kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet
  • Borgerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.

Helhedsplejen finansieres via forløbstakster, som dækker både rengøring, personlig og praktisk hjælp, træning og rehabilitering. Samtidig bortfalder de nuværende kvalitetsstandarder fra serviceloven, hvilket medfører, at kommunen skal finde nye måder at fastlægge og følge op på kvaliteten af plejen. 

Helhedspleje er gældende for både kommunale og private leverandører. Det betyder, at private leverandører skal kunne levere helhedspleje som en forudsætning for at kommunen kan godkende dem til private leverandør. Der er igangsat proces for nye kontrakter og ny godkendelsesproces for private leverandører.

Visitations- og styringsmodel for pleje- og omsorgsforløb

Seniorudvalget har, efter præsentation af 3 alternative modeller, besluttet at anvende funktionsevnemodellen som udgangspunkt for tildeling af helhedspleje.

Funktionsevnemodellen er kendetegnet ved:

  • At forløbene visiteres efter Fælles Sprog III (FS III). FSIII er en fælleskommunal dokumentationsstandard til kommunernes ældre- og sundhedsområde, som er udviklet af KL. I FSIII vurderes borgerens funktionsevne på en række parametre på en skala fra 0-4
  • At forløbene understøtter helhedsleje og borgerens selvbestemmelse og giver stor fleksibilitet til de faste tværfaglige teams, når der skal ske tilpasning af helhedsplejen
  • Forløbene styrker medarbejdernes faglige frihed og tværfaglige samarbejde
  • At det bliver lettere at følge udviklingen af borgerens funktionsevne, som understøttende værktøj for den løbende indsats med rehabilitering og vedligeholdelse træning af borgerne
  • At det bliver lettere at håndtere klager, fordi tildelingen af forløb baseres på en objektiv vurdering af borgerens funktionsevne.

Modellen forudsætter:

  • En omfattende implementering, herunder kompetenceudvikling og kulturændring hos medarbejdere, der skal vænne sig til en mere helhedsorienteret rolle, hvor de skal arbejde tværfagligt og tæt sammen med den ældre borger og de pårørende for at sikre fleksibilitet, kontinuitet og sammenhæng i helhedsplejen
  • En nærværende og tæt faglig ledelse af teamet
  • En omlægning af plejen til faste tværfaglige teams
  • En ny styring, herunder også bedre datagrundlag og -praksis
  • En ændring af den nuværende godkendelsesmodel, i form at nye kontakter, med de private leverandører, så den understøtter helhedspleje.

Administrationen har i dette halvår arbejdet med alle de ovennævnte 5 punkter, og er fortsat i proces med at detailplanlægning af faste tværfaglige teams, dataunderstøttelse mm.

Administrationens anbefaler, at der i tildeling af helhedspleje tages afsæt i funktionsevnemodellen, velvidende at det vil kræve tid og ressourcer, før alle teams er klar til at arbejde efter den nye model. Funktionsevnemodellen vurderes at have størst potentiale i forhold til at opfylde formålet med ældreloven og harmonerer med plejens fremadrettede arbejde i faste tværfaglige teams ved at give større faglig frihed, men også mere ansvar til det det enkelte team.

Pr. 1. juli 2025 er Slagelse Kommune klar til at anvende den nye forløbsmodel for alle nye borgere, der skal visiteres og i takt med at visiterede borgere skal revisiteres. Der må forventes en overgangsperiode hvor medarbejderne i helhedsplejen gradvist, via læring og sparring i hverdagen, bliver i stand til at udføre pleje- og omsorg i den i ældreloven nye tænkning om helhedspleje og øget selvbestemmelse for borgerne. 

Det er vigtigt at bemærke, at Ældreloven fastsætter, at uanset hvilket visitations- og styringsgrundlag kommunen vælger, må der ikke på forhånd defineres et detaljeret indhold i de enkelte forløb, som visitationen, lederne og de udførende medarbejdere er bundet af. Det betyder, at man ikke kan fortsætte den nuværende praksis med kvalitetsstandarder og enkeltydelser, hvorefter kommunens politisk fastlagte serviceniveau udmøntes, og som sikrer borgerne et ensartet serviceniveau.

Udmøntning af pleje og omsorgsforløbene

Hvert pleje- og omsorgsforløb afregnes med en timetakst for levering af en times helhedspleje og gennemsnitstider for hvert pleje- og omsorgsforløb.

Timetaksten for helhedspleje kombineret med gennemsnitstiden i hvert forløb skal primært anvendes til afregning af de private leverandører

Ændringen fra de nuværende enkeltydelser til få pleje- og omsorgsforløb serviceniveauet eller i omkostningerne til plejen.

Administrationen har designet en model med 4 helhedsplejeforløb, der følger FSIII vurderingerne. Hertil kommer muligheden for at indplacere borgere med særlige krævende plejebehov på et individuelt forløb, hvor plejen afregnes med en timepris for hver times leveret helhedspleje. Hermed opfyldes lovens krav om få forløb.

Nedenfor ses den nye forløbsmodel for helhedspleje, der indstilles til godkendelse.

Hvert forløb er kendetegnet ved at være målrettet et plejebehov, hvor borgen visiteres til de enkelte forløb med afsæt i en vurdering af borgernes funktionsevne. Hvert forløb har et gennemsnitlig antal timer, som forløbene afregnes med. Inden for hvert forløb kan den enkelte borgers plejetid svinge ganske meget. Gennemsnitstiden i et forløb er således ikke en rettighed, men en tid der anvendes i den faglige og økonomiske styring.

 

Pleje- og omsorgsforløb

Forløb 1

Forløb 2

Forløb 3

Forløb 4

Individuelt

Borgerens plejebehov

Lettere

Middel til moderat

Moderat til omfattende

Omfattende

Omfattende

Gennemsnitstid pr. uge

 

0,4 timer

 

3,2 timer

 

10,4 timer

 

19,3 timer

Mere end 25 timers pleje pr. uge

Forventet procentfordeling af borgerne i forløb

 

40-45%

 

40-45%

 

5-10%

 

2-5%

 

1-2%

De enkelte forløb er nærmere beskrevet i bilag 1.

Fra den 1. juli 2025 er der centralt fra foretaget en forenkling af FSIII, hvorefter der fremtidigt er 13 funktionsevnetilstande den enkelte borger skal vurderes ud fra, i stedet for som hidtil 30, hvorfor de gennemsnitlige forløbstider i hvert forløb skal genberegnes. Genberegningen vil ske i takt med, at borgerne visiteres til forløbene, og man derved kan konstatere, hvordan borgerne fordeler sig på forløbene. Der kan desuden ske ændringer i de fastlagte funktionsevneintervaller og i gennemsnitstiden for hvert af forløbene. Genberegningen skal dels sikre at forløbene afspejler borgernes plejebehov på de 5 forløb, og dels sikre at den økonomiske ramme for forløbene holder.

Organisering af forløbene

Pleje- og omsorgsforløbene forudsætter en organisering af plejen i helhedspleje dvs. at plejen leveres af et team der dækker tværfaglige kompetencer inden for Social – og sundhedshjælpere (SSH), Social og sundhedsassistenter (SSA), rehabiliterings terapeuter og ufaglærte.

I kommunens organisering af helhedsplejen fra 1. juli 2025 vil der til hvert område, og senere på året når der skal en omlægning til faste tværfaglige teams vil være:

  • SSH’ere, SSA’ere, rehabiliterings terapeuter og ufaglærte, der varetager helhedsplejen
  • Tilknyttet faste terapeuter fra træning, der understøtter og varetager den rehabiliteringen indsats samt løbende vedligeholdende træning
  • Tilknyttet faste visitatorer, der nyvisiterer borgerne til teamet og revisitere borgere tilknyttet teamet, når der et behov for ændring i pleje og omsorg ud over det tildelte forløb
  • Sygeplejersker, der varetager ydelser efter sundhedsloven i sammenhæng og samarbejde med helhedsplejen.

Den private leverandør vil ligeledes blive mødt med tilsvarende krav om kompetencer til varetagelse af helhedsplejen, der afspejler ovenstående.

Kvalitetsmål for pleje- og omsorgsforløbene

Med de nye pleje- og omsorgsforløb skal leverandørerne kunne håndtere store udsving i plejens omfang (timer). Hvert pleje- og omsorgsforløb afregnes med en gennemsnitstakst, fordi antallet af timer, der skal leveres, kan variere omkring gennemsnittet. Det kan skabe en risiko for at økonomien i forløbene kan komme til at fylde mere end kvalitet, når omfanget og indholdet i borgerens pleje vurderes i dagligdagen.

Derfor er det vigtigt, at der knyttes kvalitetskrav til forløbene f.eks. om borgernes oplevelse af indflydelse på plejen, som leverandøren skal arbejde efter i lighed med en overholdelse af gennemsnitstiden i forløbene.

Kvalitetskravene skal forhindre, at leverandører (både kommunale og private) kompenserer for øgede udgifter ved at skære ned på den borgeroplevede kvalitet, f.eks. ved at reducere borgerens indflydelse på plejen eller bryde kontinuiteten i plejen.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet godkender de overordnede borgerrettede kvalitetsmål for forløbene, som administrationen vil arbejde videre med og indarbejde i forløbene for at forpligte både de kommunale og de private leverandører.

Herefter præsenteres kort Ældrelovens bærende værdier og dernæst administrationens forslag til de borgerrettede kvalitetsmål.

Ifølge Ældrelovens formålsparagraf (§1) er målet, at ældre borgere skal opleve en alderdom med mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven understreger, at helhedsplejen særligt skal understøtte:

  • Den ældres selvbestemmelse
  • Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
  • Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.

Overordnede kvalitetsmål

Med afsæt i Ældrelovens formål og værdier samt de nye regler for Ældretilsyn, anbefaler administrationen følgende overordnede kvalitetsmål:

  • Borgeren oplever indflydelse på plejen
  • Borgeren oplever kontinuitet i plejen, med et minimum af medarbejdere der kommer hos borgeren
  • Borgeren oplever sammenhæng i den pleje de modtager

I den kommende implementering af ældreloven vil målene for plejen og den borgeroplevede kvalitet blive udfoldet og der vil blive udarbejdet metode for hvordan der følges op, hvorefter det vil blive forelagt politisk. Målene vil derudover naturligt indgå som en central del af den løbende lærings- og forbedringsindsats, der følger med implementeringen af Ældreloven.

Afregningstakster til godkendelse

Byrådet skal godkende taksterne der anvendes over for de private leverandører fra 1. juli 2025. Taksterne bygger på kravene til beregning af takster i Ældreloven, herunder de fastsatte krav til beregning af overheads. Der er tale om en fast timepris, uanset hvilket tidspunkt på ugen eller døgnet pleje- og omsorg udføres.

I tabellen ses takster for afregning til private leverandører:

Takster pr. 1. juli 2025 til brug for de private leverandører af helhedspleje

Beløb ekskl. moms.

Beløb inkl. moms

1 times helhedspleje

677,29 kr.

846,61 kr.

 

Nyt takstblad til godkendelse ses i bilag 2.

De kommunale leverandører af helhedspleje afregnes samme takst, dog fratrukket overhead, da de i den faste overhead inkluderede ydelser, er til rådighed for de kommunale leverandører ud over taksten.

Det skal bemærkes, at Seniorudvalget på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til udmøntning at de i budgetforliget ekstra budgetmidler til kvalitetsløft af ældreområdet. Når der træffes beslutning om udmøntning, og hvis det har indflydelse på helhedsplejen, vil der blive foretaget genberegning af forløbstaksterne til fornyet godkendelse.

 

Retligt grundlag

Ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024.

Byrådet skal ifølge ældrelovens § 9 træffer beslutning om, hvilke tilbud om helhedspleje i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, der skal tilbydes efter ældrelovens § 10, herunder rammerne for organisering, tilrettelæggelse og udmøntning af tilbuddene.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgangspunktet er, at de nye takster for helhedsplejeforløb afholdes inden for det afsatte budget på områderne, der indgår i taksterne og dermed uændret serviceniveau for borgerne.

Der er afsat ekstra budget i kvalitetsløft af ældreområdet med 8,7 mio. kr. i 2025 stigende til 13,4 mio. kr. i 2028.

Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet politisk beslutning om udmøntning af disse midler, og derfor er de ikke medtaget i taksterne på nuværende tidspunkt.

Når der træffes beslutning om udmøntning af kvalitetsløftmidlerne, vil der blive beregnet nye forløbstakster til godkendelse.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

 

13. Netværksmøde vedr. Sundhedsrådene den 3. december 2025 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser: Berit er valgt til netværksgruppen. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet beslutter, hvem der skal være en del af Ældre - og Sundhedsrådets netværksgruppe for Sundhedsrådet i Midt - og Vestsjælland.

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet vælger en deltager. 

 

Sagens indhold

En netværksgruppe for repræsentanter fra de 8 ældreråd, der hører til Sundhedsrådet i Midt- og Vestsjælland: Slagelse, Næstved, Holbæk, Ringsted, Sorø, Odsherred, Kalundborg og Lejre kommuner.

Netværksgruppen starter op nu, hvor det er formændene for de 8 ældreråd, der mødes + en ledsager.

Det er Regionsældrerådet, der har opfordret ældrerådene til at gå i gang med at finde sammen om opgaven. Netværksgruppen skal, når den træder sammen efter 1. januar 2026 vælge en person, der skal repræsentere de 8 ældreråd i Patientpårørende-udvalget som skal køre sideløbende med Sundhedsrådet Midt- og Vestsjælland.

I Patient- pårørendeudvalget kommer til at sidde 6 medlemmer, med repræsentanter fra somatik, psykiatri og Ældre. Følgende medlemmer deltager:

  • Danske Patienter – 2 medlemmer
  • Danske Handicaporganisationer – 2 medlemmer
  • Ældresagen – 1 medlem
  • Lokale Ældreråd – 1 medlem

Patient- pårørenderådene skal inddrages systematisk i de større politiske planer for Sundhedsrådene. De skal høres i forhold til Sundhedsrådenes planer og indsatser. Der skal som minimum afholdes et årligt dialogmøde mellem Sundhedsrådet og Patient- Pårørenderådet. De vil få sekretariatsbetjening og støtte til at sikre gode rammer for inddragelsesprocesserne.

 

14. Gennemgang af fagudvalgets dagsordener (B)

Beslutning

At 1: Godkendt med følgende tilføjelser:

  • Ældrerådet ønsker at punktet fremadrettet hedder: Gennemgang af Byrådet og fagudvalgets dagsordener. 
  • Ældrerådet havde forventet at få sagen fra Seniorudvalgets møde den 30. september 2025, punkt 9: Orientering om det kommunale tilsyn på plejecentre i 2025 i høring. 

 


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan beslutte, hvilke sager fra fagudvalgets dagsordner Ældrerådet ønsker at afgive høringssvar til eller drøfte med udvalgene. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet beslutter, hvilke punkter der ønskes at afgive høringssvar til, eller hvor Ældrerådet ønsker, at der rejses spørgsmål til. 

 

Sagens indhold

Ældrerådets medlemmer og arbejdsgrupper skal have mulighed for at afgive høringssvar i aktuelle sager. Arbejdsgruppernes tovholder er ansvarlig for at indbringe emner fra fagudvalgenes dagsordener.

 

15. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:

a) Orienteringer fra formanden.

  •  Taget til orientering. 

b) Orienteringer fra temamøderne.

  • Intet nyt under punktet. 

c) Orienteringer fra Regionsældrerådet.

  • Taget til orientering. Det sidste møde i Regions Ældrerådet er den 26. november 2025.

d) Orienteringer fra arbejdsgrupperne.

  • OPA-arbejdsgruppen har haft møde den 21. oktober 2025, hvor de udarbejdede høringssvar til kvalitetsstandarden for 2026. 
  • APR-arbejdsgruppen har haft møde den 13. oktober 2025, hvor foredrag med Kathrine Lilleør bl.a. blev planlagt. 
  • Der er møde i Bymidtegruppen Skælskør har møde den 5. november 2025. 

e) Orienteringer fra Danske Ældreråd.

  • Taget til orientering. 

f) Gensidig orientering fra Ældrerådets medlemmer.

  • Frivillig Fejring: Nogle af Ældrerådsmedlemmerne deltog.
  • Der har været møde i indstillingsgruppen for §18-midler. 

g) Gensidig orientering fra ad-hoc arbejdsgrupper.

Lokalplejehjem ved §17, stk. 4 - udvalg. 

  • Der har været den 22. oktober 2025. 

Integrationsudvalg ved §17, stk. 4 - udvalg. 

  • Der er møde den 10. november 2025. 

h) Bruger - pårørendemøde på kommunens plejecentre samt aktivitetscentre.

  • Der har været møde i Aktivitetscenter Midgård den 7. oktober 2025.
  • Der har været tovholdermøde i Rådmandscenteret den 23. oktober 2025.

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema


Ældrerådet orienteres. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet orienteres. 

 

Sagens indhold

a) Orienteringer fra formanden.

b) Orienteringer fra temamøderne.

c) Orienteringer fra Regionsældrerådet.

d) Orienteringer fra arbejdsgrupperne.

e) Orienteringer fra Danske Ældreråd.

f) Gensidig orientering fra Ældrerådets medlemmer.

g) Gensidig orientering fra ad-hoc arbejdsgrupper. 

  • Lokalplejehjem ved §17, stk. 4 - udvalg. 
  • Integrationsudvalg ved §17, stk. 4 - udvalg. 

h) Bruger - pårørendemøde på kommunens plejecentre samt aktivitetscentre.

 

16. Næste møde (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:

Næste møde er den 25. november 2025 kl. 9 i Korsør Kulturhus, Skolegade 1, 4220 Korsør.

Punkter til kommende møde, med evt. bilag skal være formanden i hænde senest den 11. november kl. 12.


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet orienteres om næste mødedato og sted. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at mødested og tids tages til orientering. 

 

Sagens indhold

Næste møde er den 25. november 2025 kl. 9 i Korsør Kulturhus, Skolegade 1, 4220 Korsør. 

Punkter til kommende møde med evt. bilag skal være formanden i hænde senest den 11. november 2025 kl. 12.

 

17. Eventuelt (O)

Beslutning

At 1: Intet nyt under punktet. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema


Ældrerådet kan indbringe punkter under eventuelt. 

 

Indstilling


Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet orienteres om eventuelle punkter. 

18. Punkter til kommende møde (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:

Næste møde er den 25. november 2025 kl. 9 i Korsør Kulturhus, Skolegade 1, 4220 Korsør.

Punkter til kommende møde, med evt. bilag skal være formanden i hænde senest den 11. november kl. 12.


Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet orienteres om næste mødedato og sted. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at mødested og tidspunkt tages til orientering. 

 

Sagens indhold

Næste møde er den 25. november 2025 kl. 9 i Korsør Kulturhus, Skolegade 1, 4220 Korsør. 

Punkter til kommende møde med evt. bilag skal være formanden i hænde senest den 11. november 2025 kl. 12. 

Fra september mødet:

  • Kostråd/madkultur samt madrejsehold/kost. 

 

 

19. Pressemeddelelser (B)

Beslutning

At 1: Intet nyt under punktet. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan beslutte, om der er sager der ønskes fremsendt som pressemeddelelser. 

 

Indstilling


Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet beslutter, om der er sager der ønskes fremsendt som pressemeddelelser. 

20. Godkendelse af dagens referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 

Kompetence

Ældrerådet 

 

Beslutningstema

Ældrerådet kan godkende dagens referat. 

 

Indstilling

Formanden for Ældrerådet indstiller,

1. at Ældrerådet godkender dagens referat.