Kompetence: Byrådet, Økonomiudvalget
Beslutningstema
Beredskabskommissionen indstiller til økonomiudvalgets/Byrådets godkendelse af ny Falck kontrakt
Sagens indhold
I forbindelse med samarbejdet med Sorø Kommune om beredskab, udløber Falck kontrakt i Sorø Kommune med udgangen af Q1 2022 og Falck Kontrakt for Slagelse Kommune udløber i 2022.
I forbindelse med udarbejdelsen af ny Risikobaseret Dimensionering (RBD), for begge kommuner i 2021, blev det besluttet at gennemføre et samlet udbud på ydelsen. Dette for at minimere tidsforbruget på opgaven og, at en ny kontrakt skulle overtage når den var underskrevet.
Falck har afleveret deres bud på fortsat at løse opgaven på Station Korsør og Skælskør.
Opgaven på de 2 stationer er uændret i forhold til den gamle RBD. Kontrakt vedrørende overbygningsberedskabet, omkring Storebælt, dækkes fortsat af Storebæltsberedskabet, og har ikke konsekvens for driften af det operative beredskab i Slagelse Kommune.
I det bud Falck har afleveret, er prisen steget i forhold til den eksisterende kontrakt, stigningen begrundes fra Falck med:
- På station Korsør skal der udskiftes en tankvogn i 2023
- Der er stigende udfordringer med rekruttering og fastholdelse af deltidsbrandmænd, herunder en øget medarbejderomsætning
- En analyse har vist, at de udrykninger som køres fra stationerne i højere grad end tidligere er større hændelser med længere indsatstid
En dialog med Falck har betydet at de vil give en rabat såfremt vi betaler kontrakten helårligt -
Årlig pris ny aftale:
- Betaling kvartalsvis, så lyder den samlede årlige pris på: 5.673.184 kr.
- Betaling helårligt, så lyder den samlede årlige pris på: 5.609.950 kr.
Hvilket giver en rabat på kontrakten på 63.234 kr.
Handlemuligheder
Indgå kontrakten med Falck ud fra en af nedenstående modeller:
Model A: Betaling kvartalsvis - samlet årlige pris 5.673.184 kr.
Model B: Betaling helårligt - samlet årlige pris 5.609.950 kr.
Vurdering
Ingen bemærkning
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Nuværende kontrakt er årligt 5.368.000 kr. Hvilket medfører en øget udgift til Falck 2022 og fremefter på kr. 250.000. Dette beløb vil ikke kunne indeholdes i beredskabets budget.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkning
Indstilling
Beredskabschefen indstiller,
1. at Beredskabskommissionen træffer beslutning om model B, herunder tillægsbevilling på 250.000 kr. årligt.