Kompetence
Beredskabskommissionen
Beslutningstema
Beredskabskommissionen har på møderne i 2023 haft dette emne som et tema, hvor først hele kommunen med fokus på byerne hvor brandstationer er placeret blev beskrevet med fokus på nuværende og de kommende års byudviklingsområder som viste at Slagelse by vokser meget i de nordlige områder.
I forbindelse gennemgangen af Slagelse bys udvikling gennem mange år og særligt de seneste og kommende år er der tidsmæssigt problemer med at nå bebyggelserne og industriområder i det nordlige af Slagelse som byen er i dag.
Hertil kommer den trafikmængde som har været stigende og fortsat vil stige i de kommende år samtidig med at der gennemføres mange trafiksikkerhedstiltag som sænker hastigheden og giver øget trafik på veje.
Det giver samlet beredskabet problemer med at komme frem indenfor det fastsatte serviceniveau (responstid) og i særdeleshed i takt med byudviklingen
I det følgende beskrives 2 mulige løsninger som Kommissionen tidligere har peget på, en brandstation med fuldtidsmandskab på døgnvagt på den nuværende station eller 2 brandstationer med deltidsansat mandskab.
Fuldtidsbemandet brandstation i Slagelse.
Hvis der oprettes en fuldtidsbemandet brandstation i Slagelse med 1 holdleder og 5 brandfolk på døgnvagt til bemanding af 2 køretøjer, skal der ansættes 32 personer for at dække vagterne. 1 vagt besættes med 5,3 personer for at vagtplanen går op, det er inkl. personale til sygdom, ferie m.v.
Der vil fortsat skulle være et deltidsberedskab på stationen til bemanding af følgekøretøjer på en række udrykninger samt 2. udrykningsenhed.
Med fuldtidsbrandfolk er der en række fordele ligesom der er en række ulemper, herunder er alene listet de umiddelbare:
Fordele:
- Brandfolk med højere lokalkendskab til objekter og materiel idet de har bedre muligheder for jævnlige besøg på objekter, indsats taktisk utraditionelt byggeri og gennemgang af planer og procedurer.
- Brandfolk som vil kunne udføre kommunalt arbejde i en mindre grad i deres dagtjeneste, en del af dagtjenesten skal bruges på beredskab, uddannelse og materielvedligeholdelse.
- Brandfolk med en højere kompetence idet der kan lægges mere intense uddannelsesforløb ind i deres dagtjeneste, fx udfordringer fra grøn omstilling, samfundsudvikling og klima
Ulemper:
- Brandfolk på døgnvagt vil skulle købes ind på fridage til visse uddannelser og øvelser som ligger på brandskolen, alternativt skal deltidsbrandfolk købes ind og dække vagten i de timer uddannelsen foregår.
- Fuldtidsberedskab er en økonomisk dyrere model end deltidsberedskab. Station Slagelse kører pt. ca. 1 udrykning i døgnet, men har tidligere været oppe over 500 udrykninger pr. år.
- Det vil blive sværere at fastholde deltidsstyrken som fortsat skal være tilknyttet stationen i forhold til assistance og 2. udrykningsenhed, idet de vil få færre udrykninger.
2 deltidsbemandede brandstationer i Slagelse.
Hvis der oprettes yderligere en deltidsbemandet brandstation beliggende i den nordlige bydel, skal der findes en egnet lokation, hvor området byder på muligheder for god rekruttering af brandfolk i både dagtimer samt aften/nat og weekend, altså blandet bolig og erhverv.
En ny brandstation vil muligt kunne indrettes i eksisterende byggeri, sandsynligvis vil det være nødvendigt med en ombygning. Eller der vil skulle bygges en helt ny station med tilhørende velfærdsfaciliteter.
En deltidsbrandstation med 2 køretøjer og en vagtstyrke på 1 holdleder og 5 brandfolk, vil betyde ansættelse af ca. 24 deltidsbrandfolk. Slagelse vil blive delt i 2 udrykningsdistrikter med hver deres brandstation. Specielt materiel som tung redning, kemi, drejestige, højderedning og overfladereddere vil fortsat udgå fra den nuværende station og der vil derfor være et tæt samarbejde mellem de 2 stationer med kørsel fra begge stationer på en række udrykninger.
Special materiel vil i øvrigt kunne omplaceres mellem stationerne hvis det i fremtiden viser sig at omplacering vil gavne beredskabet, i forhold til at udnytte ressourcerne og sikre rådigheden af udstyret under hændelser.
Med 2 deltidsstationer er der en række fordele og ulemper, herunder er alene listet de umiddelbare:
Fordele:
- Økonomisk billigere løsning end fuldtidsberedskab på en brandstation.
- Med 2 brandstationer øges tilstedeværelsen af brandfolk i Slagelse hvilket vil medføre at der altid kan stilles 2 udrykningsenheder (i dag er 2. udrykningsenhed baseret på at vagtfrie brandfolk møder ind ved større, længerevarende eller flere hændelser samtidigt)
Ulemper:
- Der kan være udfordringer med rekruttering af deltidsansatte brandfolk, disse udfordringer varierer gennem årene men samlet set på landsplan er det blevet sværere at rekruttere og fastholde deltidsansatte brandfolk.
- Deltidsbrandfolk er meget ophængt allerede nu uddannelsesmæssigt og fremtiden byder på mere og øget uddannelse for at imødegå udfordringer fra ændringer i klima, grøn omstilling og den hastighed som samfundet udvikler sig på, alt uddannelse foregår i brandfolkenes fritid.
Indstilling
Beredskabschefen indstiller,
1. At kommissionen yderligere drøfter de 2 muligheder, herunder drøfter om hvorvidt beredskabet i det videre arbejde skal fortsætte med at beskrive begge modeller eller alene fortsætte beskrivelsen på en model.
Økonomi og personaleforhold
Økonomi, anslået, ved de 2 muligheder:
Nedenstående oversigt indeholder ikke alle udgifter i forbindelse med valgmulighederne, der er områder som endnu ikke er blevet undersøgt og deraf tilkommer der yderlige udgifter.
Fuldtidsbrandstation
Ansættelse af 32 brandfolk, en fuldtidsstilling dækkes beregningsmæssigt med 5,3 person, 6 brandfolk på vagt x 5,3 = 31,8 – hvorfor vi beregner med 32 personer, det vil betyde en øget lønudgift til døgnvagt personale på 14,6 MIO.
Hertil kommer der yderligere en pt. ukendt øget udgift i lejeaftalen til den nuværende brandstation, da stationen vil skulle udbygges med soverum og velfærdsrum til døgnvagtstyrken. Vi har ikke endnu taget en dialog med Falck omkring en sådan tilbygning.
Der vil med denne model komme en mindre lønudgift på deltidsbrandfolk, den er ikke medtaget i beregningen da vi forudsætter at den vil blive brugt på indkøb af deltidsfolk i forbindelse med uddannelse af fuldstisstyrken.
- Lønudgift 14,6 MIO
- Ukendt lejestigning i forbindelse med tilbygning til stationen.
Deltidsbrandstation, station Nord
Deltidsbrandstation med 1 holdleder og 5 brandfolk på vagt betyder at der skal være ca. 24 deltidsbrandfolk tilknyttet, en autosprøjte (her flyttes 2. udrykningsenhed fra nuværende station) og en vandtankvogn, 150 udrykninger vil have et driftsbudget på ca. 2,95 MIO.
Hertil kommer pt. ukendt anlægsudgift til at bygge en brandstation eller en lejeudgift såfremt der kan findes en lokation som kan anvendes, det vil dog højst sandsynligt betyde at der skal bygges om på en sådan lokation, således den er indrettet som brandstation.
- Driftsbudget 2,95 MIO
- Ukendt anlægsinvestering eller lejeudgift til ny station.