3. Veteranstrategi Slagelse Kommune (B)
3. Veteranstrategi Slagelse Kommune (B)
Sagsnr.: 330-2017-44427 Dok.nr.: 330-2017-646783 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Beskæftigelses og Integrationsudvalget præsenteres for et
oplæg til en revideret veteranstrategi for Slagelse Kommune. Strategien har
været drøftet med en række interessentgrupper. Udvalget bedes godkende dette
oplæg til strategi og sende det til Byrådet til videre behandling. Strategien
udgør ligeledes grundlaget for et efterfølgende arbejde med en årsrapport for
veteranarbejdet i kommunen. Udvalget præsenteres derfor en tidsplan i forhold
til det videre arbejde med en årsrapport for veteranarbejdet, der kan behandles
politisk i nye år.
Administrations oplæg til en revideret veteranstrategi
fremgår af bilag 1.
Baggrund
Beskæftigelses- Og Integrationsudvalget blev på møde den 8.
august 2017 præsenteret for et oplæg til en kommunal Veteranstrategi for
Slagelse Kommune.
Udvalget besluttede, at de ønskede administrationen skulle
arbejde videre med denne strategi og forelægge resultatet på et efterfølgende
møde.
Udvalget bad ligeledes om, at der inden udvalget blev
præsenteret for den reviderede strategi og årsrapport, blev foretaget en høring
blandt interessenter og interesseorganisationer.
Dialogmøde
Center for Arbejdsmarked og Integration indkaldte til
dialogmøde omkring Kommunens Veteranstrategi og forskellige tiltag til
udmøntning heraf den 12. oktober 2017. Til mødet deltog repræsentanter fra 13 forskellige organisationer, aktører
og samarbejdspartnere samt repræsentanter fra frivillige organisationer på
veteranområdet. Der var tale om deltagere fra såvel nationale som lokale
organisationer.
Fra nationalt
hold var der deltagere fra Forsvarets Veterancenter, Danmarks Veteraner,
Soldaterlegatet, Familienetværket, Team Veteran, VeteranAktivitetsForeningen og
Veteran Jumpstart. Derudover deltog også repræsentanter fra 6 lokale samarbejdspartnere
og aktører; Gardehusarkasernen, Pårørendecaféen, VeteranHaven,
VeteranCaféSlagelse, Veterankoordinatoren fra Ringsted og økonomirådgiveren fra
ungehuset. Blandt alle deltagerne var der otte veteraner og tre pårørende. Derudover
har kommunen efterfølgende fået tilsendt bemærkninger til strategien fra
inviterede samarbejdspartnere, der ikke kunne deltage til selve dialogmødet.
På mødet blev det præciseret, at kommunens
veterankoordinator ikke har myndighed og derfor ikke på egen hånd kan visitere
til tilbud og indsatser. Det er altid de enkelte kommunale centre, der har
myndigheden i forhold til de konkrete tiltag og indsatser i veteraner og
pårørendes sager.
Mødet bød på en høj grad af aktiv deltagelse og god
stemning. Der var mange forskellige kommentarer til kommunens strategi og
videre arbejde, og skønt deltagerne ikke var enige om alle konkrete forhold,
var der tale om en konstruktiv og udbytterig dialog. Særligt en række områder
tiltrak sig opmærksomhed og har ført til revideringen af kommunens strategi og
oplæg til det videre arbejde hermed.
Centralt var der et ønske blandt deltagerne om at forsætte
med sådanne dialogmøder i forhold til det konkrete arbejde, der følger af
kommunens veteranstrategi. Gruppen af deltagere gav således tilsagn om at de
gerne ville mødes igen for at drøfte det videre arbejde.
Veteranstrategien
Dialogmødets forskellige input til strategien samledes sig
omkring en række hovedpointer og kommentarer til strategien, der har ført til
ændringer i denne og de 4 oprindelige hovedspor. Anerkendelse og information,
Pårørende, Koordinering, og Udvikling af indsatser og samarbejde.
Overordnede centrale bemærkninger og ændringer:
- Deltagerne
til dialogmødet påpegede at Veteranstrategien ikke havde en tydelig definition
af veteraner. Var det f. eks. Forsvarets definition af tidligere udsendte,
eller inkluderer veteranstrategien også tidligere udsendte for beredskabet og
politiet?
Det er derfor blevet præciseret at kommunens veteranstrategi tager udgangspunkt
i den definition af veteraner der anvendes i Danmarks veteranpolitik af
september 2016: En veteran er en person, der på baggrund af en beslutning
truffet af folketinget, regeringen, eller en minister har været udsendt i
mindst én international mission.
Spor 1. Anerkendelse
- Det
blev på mødet foreslået at opdele spor 1 i 2 spor, hhv. Anerkendelse på
den ene side og information på den anden side. Dette skal blandt andet
sikre at man synliggør arbejdet omkring veteraner.
På baggrund disse input er der tilføjet et endnu et spor- Information - til
Kommunens Veteranstrategi.
- Derudover
er det nu understreget i strategien, at ikke alle veteraner har problemer, men
at arbejdet med de veteraner der har udfordringer fylder mest i forhold til
strategi samt det konkrete arbejde.
Spor 2. Information
- Jævnfør
ønsket om at opdele spor 1 i hhv. Anerkendelse og Information. Er der
formuleret et separat strategispor omkring Information.
Spor 3. Pårørende
- Det
er tilføjet til strategien, at gruppen af pårørende defineres som den naturligt
nære familie, men også inkluderer fraskilte pårørende og deres børn, samt
forældre til veteraner. Det præciseres ligeledes, at veteraner også kan også
være pårørende til veteraner.
- Det
er ligeledes præciseret, at arbejdet med pårørende starter allerede under og
ikke først efter en veterans udsendelse.
Spor 4. Koordinering
- Det
er blevet understreget i strategien, at dialog og koordinering skal være
gensidig for de berørte parter, og at kommunen ikke ser andre aktører som
konkurrenter.
- Samtidigt
er det fremhævet, at samarbejde skal ske med forståelse for de forskellige
aktørers roller og rammer, og at foreninger og aktører, der f. eks. baserer sig
på frivillighed, har nogle andre rammer for arbejde og samarbejde end f. eks.
kommunale aktører.
Spor 5. Udvikling af indsatser og samarbejde
- Det
skrives ind som en del af den kommunale Veteranstrategi, at veteranarbejdet
årligt, skal behandles i en årsrapport der skal drøftes i dialog med de
relevante samarbejdspartnere, aktører og organisationer med henblik på at sikre
en gensidig udvikling og opdatering af dette arbejde..
I tillæg til ovenstående var der en række bemærkninger til
formuleringer og sprogbrug, som har ført til mindre rettelser i den formulerede
strategi.
Det samlede reviderede oplæg til Veteranstrategien fremgår
af bilag 1.
Årsrapport og det videre arbejde.
I tillæg til bemærkningerne til selve Kommunens
Veteranstrategi, fremkom der også 12. oktober en række kommentarer i forhold
til konkrete indsatser og arbejde, der allerede pågår med veteranerne. Disse
bemærkninger vil indgå som en del af det fremadrettede arbejde med
årsrapporten. En sådan årsrapport skal både indeholde en status på det
gennemførte arbejde i det forgangne år, samt potentialer for udviklingen af
veteranindsatsen i det kommende år. Som et centralt element i udformningen af-
og input til disse årsrapporter vil kommunen gennemføre dialogprocesser blandt
samarbejdspartnere, interessenter og aktører på veteranområdet.
Samarbejdspartnerne har allerede til mødet den 12. oktober
udtrykt ønske om at indgå i dialog med kommunen om hvordan man kan gøre
veteranindsatsen målbar på en operationaliserbar måde. En del af dialogen om
denne første årsrapport vil derfor omhandle dette.
Nedenfor forefindes administrationens oplæg til en tidsplan
og årshjul for en sådan årsrapport.
Tidsplan – og fremadrettet årshjul for årsrapporter
- November
2017: Præsentation af den reviderede strategi for Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget
- November
og december 2017: Præsentation af den reviderede strategi for Byrådet og andre
relevante fagudvalg
- Januar
2018: Dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere i forhold til indhold
og struktur på årsrapporten
- Marts
2018: Præsentation af indholdselementer og struktur for årsrapporten for BiU
- Januar
2019: Præsentation af først årsrapport for de politiske udvalg
Retligt
grundlag
Ikke relevant
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at godkende administrationens oplæg til
en veteranstrategi og tidsplan for udarbejdelse af en årsrapport, og sende det
videre til Byrådet til godkendelse. Alternativt kan udvalget vælge at afvise administrationens
oplæg hertil og sende strategi og tidsplan tilbage til administrationen med
ønske om ændringer.
Vurdering
Administrationen anbefaler at udvalget godkender oplægget
til veteranstrategien og den tilhørende tidsplan og årshjul for udarbejdelse af
årsrapport og høring heraf.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Eventuelle udgifter i
forbindelse med Veteranstrategien er indeholdt i de enkelte områders
driftsbudgetter.
Konsekvenser
for andre udvalg
Strategien og den kommende årsrapport bør behandles af de
respektive fagudvalg indenfor-, beskæftigelses-, økonomi og bolig, sundheds-,
handicap-, misbrugs- og børne- og ungeområdet samt socialpsykiatrien.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
1.
at Udvalget godkender den opdaterede Veteranstrategi
2.
at Udvalget godkender administrationens oplæg til en tidsplan for
udarbejdelse af en årsrapport
3.
at Udvalget sender oplægget til Veteranstrategi og oplæg til det videre
arbejde med en Årsrapport til Byrådet til videre foranstaltning.