Beskæftigelsesudvalget – Dagsorden – 5. marts 2018

Godkendelse af dagsorden

Formanden indstiller,

1.    at Dagsordenen godkendes

a. Udvalgsformanden

b. Udvalgets medlemmer

c. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør

d. Børn- og Ungedirektør

e. Centerchefen for Arbejdsmarked & Integration

1. Orientering om opfølgning på kommunernes tilsynsrapport 2016 om danskuddannelserne for voksne udlændinge

2. Satser 2018

f. Centerchefen for Børn & Familie

g. Centerchefen for Kultur, Fritid & Borgerservice

Centercheferne indstiller,

1.    at Orienteringerne tages til efterretning

Fagudvalgene skal tage orienteringen til efterretning.

Regeringen og en række partier har i efteråret 2017 indgået ’Aftalen om bedre veje til uddannelse og job’. Baggrunden er, at der på landsplan er næsten 50.000 unge under 25 år, som ikke har en ungdomsuddannelse og ikke er i beskæftigelse eller uddannelse. Aftalen sigter mod et målrettet løft af de unge, som hverken har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Samtidig sigter aftalen mod, at unge så vidt muligt skal have en uddannelse, mens de er unge. Af aftalen fremgår de nye uddannelsespolitiske målsætninger:

’Aftalen om bedre veje til uddannelse og job’. Lovgrundlag forventes vedtaget i juni 2018.

Fagudvalgene tager orienteringen til efterretning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Lokalpolitiske målsætninger, strategi og organisering af uddannelsesvejledningen skal godkendes i Byrådet.

Skolechefen indstiller,

1.    at Orienteringen tages til efterretning

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2017. Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg og Byråd vedr. overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2018.

Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2017 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af bilag 1 og er fordelt på udgiftstyper samt resultat pr. enhed/virksomhed. (Bilag er vist med udgiftsområder i henhold til den ny udvalgsstruktur.)

Overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2017 til 2018 tager udgangspunkt i ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”, som er godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug. Heraf fremgår at:

· For Budgetramme 1 (serviceudgifter, særligt dyre enkeltsager og ældreboliger) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år.

· For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke mellem regnskabsårene.

· For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte rådighedsbeløb overføres fuldt ud.

· For det brugerfinansierede område overføres over-/underskud via status og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og anlægsbevillinger

Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiudvalget behandler på møde d. 19. marts 2018 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 26. marts 2018.

Regnskabsresultatet for 2017 viser for drift et samlet forbrug på 1.246,2 mio. kr.

Resultatet fordeler sig således:

· Mindreforbrug på 13,5 mio. kr. til driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats.

· Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. til enkeltydelser til sociale formål.

· Mindreforbrug på 2,1 mio. kr. til boligydelse.

· Mindreforbrug på 7,7 mio. kr. til revalidering.

· Merforbrug på 2,2 mio. kr. til løntilskud mv. til personer i flexjob og løntilskudsstillinger samt ledighedsydelse.

· Merforbrug på 13,3 mio. kr. til ressourceforløb og jobafklaring.

· Mindreforbrug på 2,6 mio. kr. til seniorjob til personer over 55 år.

Udgifterne til forsikrede ledige har samlet set et merforbrug på 16,0 mio. kr. i 2017. Det skyldes:

· Merforbrug på 21,3 mio. kr. til dagpenge til forsikrede ledige.

· Mindreforbrug på 5,3 mio. kr. til beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige.

Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.

Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.

Det samlede merforbrug for hele Beskæftigelsesudvalgets politikområde udgøres af merforbrug på serviceudgifter ved Jobcentret og Kvindekrisecentre samt mindreforbrug ved Sprogcentret og Boligplacering af udlændinge. Den følgende tekst angiver en bemærkning for hvert af disse områder.

Jobcentret overfører et merforbrug på 1,5 mio. kr. Det samlede merforbrug skyldes:

· Dels merforbruget på 1,6 mio. kr. vedrørende § 85.

· Dels et merforbrug på 0,3 mio. kr. til løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner.

· Dels et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. til støtte til frivilligt socialt arbejde.

Afdelingen for Voksne overfører et samlet merforbrug på 0,4 mio. kr., der skyldes Kvindekrisecentre og Boligplacering af udlændinge.

Sprogcentret overfører et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. iht. ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.

Der har ikke været budgetlagt eller forbrug med anlægsudgifter i 2017.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” afsnit 1.3.

Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg, eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.

Administrationen anbefaler at kommunens styringsregler følges, og at der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2017 til 2018 som angivet i bilag 1.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2017 tages til efterretning.

2.    at Beskæftigelsesudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der til drift på politikområde 2.1 til fordeling på de respektive enheder overføres et samlet merforbrug på i alt 0,6 mio. kr.

Udvalget orienteres om anvendelse af tolkebistand og sprogundervisning (Danskuddannelse).

Palle Kristiansen (O) har via mail til arbejdsmarkedschefen og formanden for Beskæftigelsesudvalget anmodet om en orienteringssag vedrørende tolkebistand / sprogundervisning, hvortil der var knyttet en række specifikke spørgsmål:

Beskæftigelsesudvalget har mulighed for at forholde sig til forvaltningens orientering.

Praksis for anvendelse af tolkebistand og Danskuddannelse i integrationsperioden er bestemt af lovgivningen på området.

Grundet omfattende proceskrav i lovgivningen på integrationsområdet er de afsatte midler og de økonomiske rammer for tolkebistand og Danskuddannelse foreskrevet.

Tolkeudgifterne i integrationsindsatsen er knyttet til myndighedsarbejde i forbindelse med integrationsprogrammet (Integrationsloven), visitationssamtaler på Sprogcentret (Danskuddannelsesloven), myndighedsarbejde forbundet med ansøgninger om ydelse og boligplacering (Lov om Aktiv Socialpolitik) og familiekonsulentindsatsen, som følger op på børn og familier (Serviceloven). Det er et lovkrav i forhold til myndighedsarbejdet under de nævnte lovgivninger, at der benyttes tolk til borgere, som ikke behersker dansk i tilstrækkeligt omfang.

Udgifterne til tolkebistand fordeler sig således:

I integrationsindsatsen benyttes tolk i forbindelse med myndighedsarbejde og ved oprettelse af virksomhedspraktikker, løntilskud og Integrationsgrunduddannelse (IGU), såfremt borgernes dansk er mangelfuldt. Der ydes en sjælden gang tolkebistand på arbejdspladser. Det sker fx i de indledende praktikker og på baggrund af arbejdsgivernes efterspørgsel.

Det er et lovkrav i forhold til myndighedsarbejdet under nævnte lovgivninger, at der benyttes tolk til borgere, som ikke behersker dansk i tilstrækkeligt omfang.

Udenfor integrationsindsatsen kan langt hovedparten af borgere i dag tale og forstå dansk på et niveau, som sjældent gør det nødvendigt at anvende tolkebistand. Dette skyldes i overvejende grad lovkrav siden 1999 om indholdet og niveauet i Danskuddannelsen i integrationsperioden.

Eventuelle afgørelser, der er truffet uden brug af tolk, bliver normalt hjemsendt af Ankestyrelsen, såfremt borgernes dansk er utilstrækkeligt og information kan være misforstået. Der er også skærpede krav til, at partshøringer efter Integrationsloven skal ske mundtligt ved brug af tolk, såfremt borgeren ikke som minimum går på modul 5 på Danskuddannelse 2, som er det næstsidste modul inden afsluttende prøve. I henhold til Integrationsloven er det et lovkrav, at alle borgere omfattet af integrationsprogrammet skal modtage tilbud om Danskuddannelse, som i Slagelse Kommune tilbydes af Slagelse Sprogcenter.

Fraværsprocent på Danskuddannelsen og antallet af sanktioner i Slagelse Kommune er i høj grad påvirket af selvforsørgelsesgraden blandt kommunernes flygtninge og familiesammenførte, som er tilmeldt Danskuddannelse.

Personer der er selvforsørgende har generelt tendens til mere fravær, fordi Danskuddannelsen tilrettelægges ved siden af arbejdstid. Selvforsørgende kan ikke sanktioneres, da de ikke modtager integrationsydelse.

Et øjebliksbillede 1. januar 2018 viser, at der i Slagelse Kommune er følgende personer i integrationsprogram over 18 år (uledsagede børn er ikke talt med):

Det vil sige, at 45 % af borgerne i integrationsprogram er på integrationsydelse, mens 55 % er selvforsørgende.

Personer i integrationsprogram på integrationsydelse havde i 2017 i gennemsnit 29 % berettiget eller uberettiget fravær på Danskuddannelsen.

Til sammenligning var landsgennemsnittet (2017) på 36 % berettiget eller uberettiget fravær på Danskuddannelsen for personer i integrationsprogram på integrationsydelse.

Selvforsørgende personer i integrationsprogram havde i 2017 i gennemsnit 42 % berettiget eller uberettiget fravær på Danskuddannelsen.

Slagelse Kommune har en procedure, hvor konsekvenser ved udeblivelse fra Danskuddannelse italesættes ved alle samtaler.

Der følges op hver måned på alle kursister tilmeldt Danskuddannelse, som er registreret med fravær. Der indkaldes til mundtlig partshøringssamtale i tilfælde, hvor personen modtager integrationsydelse. Foreligger der ikke – efter loven – gyldig grund for udeblivelse, gennemføres sanktion for det antal dage, personen uretmæssigt er udeblevet.

Der gennemføres ca. 10 sanktioner om måneden, hvor det vurderes, at personen er udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund. Sanktion kan omfatte alt fra få timer til dage.

Slagelse Kommune sanktionsmuligheder fremgår af alle integrationskontrakter. Som eksempler kan nævnes:

· Ved helt eller delvist udeblivelse fra tilbud uden rimelig grund foretages fradrag i integrationsydelsen for de pågældende timer/dage i henhold til Lov om Aktiv Socialpolitik, § 36, stk. 1 og 2.

· Ved afvisning af et tilbud uden rimelig grund eller udeblivelse gentagne gange fra et tilbud, der kan sidestilles med afvisning, stopper Kommunen integrationsydelsen, jf. Lov om Aktiv Socialpolitik § 41.

· Ved undladelse af besked ved sygdom nedsættes hjælpen med 3 gange den dagssats, der modtages i integrationsydelse, jf. Lov om Aktiv Socialpolitik § 39, stk. 1, nr. 3, og § 40.

Der følges også op på fravær hos selvforsørgende. Med denne målgruppe drøftes mulighed for ændring i tidspunktet for Danskuddannelse, og der foretages eventuelt en nedskrivning af antallet af undervisningstimer, hvis kursisten har vanskeligt ved at følge undervisningen flere gange om ugen ved siden af sit arbejde.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Orienteringen om sprogundervisning og tolkebistand tages til efterretning

Beskæftigelsesudvalget har fremsat ønske om en nærmere drøftelse af mulighederne for etablering af nytteindsats/straksaktivering i større omfang end i dag. Herunder har beskæftigelsesudvalget også ønsket at drøfte mulighederne for at indføre straksaktivering for en bredere kreds af borgere end dem der i dag omfattes af nytteindsatsen.

Beskæftigelsesudvalget skal derfor, på baggrund af udvalgets drøftelse, beslutte om administrationen skal fremsætte konkrete forslag til yderligere nytteindsats og/eller straksaktive-

ring.

Nytteindsats blev indført som en mulighed i forbindelse med kontanthjælpsreformen den  1. januar 2014, og er blevet et anvendt redskab i mange kommuner. Nytteindsats er som redskab målrettet de mest ressourcestærke ledige, hvilket vil sige åbenlyst uddannelsesparate unge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. I kommunerne har nytteindsatsen i høj grad taget over, der hvor man tidligere anvendte straksaktivering.

Analyser foretaget på landsplan viser positive effekter på afgangen til selvforsørgelse fra nytteindsats. Jobcentret har endvidere foretaget effektmålinger af nytteindsatsen i Slagelse Kommune (sagen blev forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i februar 2017). Konklusionerne på effektmålingerne var at 56,6 % af de i alt 244 unge, som deltog i nytteindsatsen var i selvforsørgelse 3 måneder efter forløbet var påbegyndt.

Nytteindsatsen i Slagelse Kommune er i dag forankret på Østre Skole og der varetages opgaver for Selandia (ZBC), Center for Arbejdsmarked og Integration, Dagplejen samt Kommu-

nale Ejendomme. Endvidere foretages der renholdelse af et mindre skovareal.

Der vedlægges et inspirationskatalog om nytteindsats udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som inspiration til udvalgets drøftelse. Endvidere vedlægges den pjece, der udleveres til borgerne i forbindelse med visitation til nytteindsatsen.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats m.fl.

Udvalget kan drøfte den nuværende nytteindsats. Udvalget kan bede administrationen fremlægge forslag til en ændring af den nuværende nytteindsats.

Det er arbejdsmarkedschefens vurdering, at den nuværende nytteindsats fungerer efter hensigten i det effekten af indsatsen (målt som selvforsørgelsesgraden 3 måneder efter påbegyndt forløb) er på 56,6 %.

Den primære udgift til nytteindsatsen er udgifter til aflønning af de medarbejdere, der driver indsatsen. Hertil kommer udgifter til beklædning til ledige, biler til transport mv. Såfremt udvalget ønsker en større ændring i nytteindsatsen vil der skulle ske en genberegning af udgifterne hertil.

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Beskæftigelsesudvalget drøfter ønskerne om yderligere nytteindsats.

Fagudvalgene skal drøfte kompetenceplanen, hvor kommunens opgaver er uddelegeret.

Da der er kommet ny styrelsesvedtægt skal kompetenceplanen opdateres, således at den svarer til den nye udvalgsstruktur. Administrationen har derfor gennemgået kompetenceplanen fra tidligere byrådsperiode, således at opgaverne bliver flyttet ud på de nye udvalg. Denne flytning skal godkendes af Byrådet.

Principperne bag kompetenceplanen er vedhæftet som bilag. Bilaget beskriver blandt andet forholdet mellem Styrelsesloven, Styrelsesvedtægten og kompetenceplanen.

Økonomiudvalget og Byrådet besluttede på møder henholdsvis den 11. og 18. september 2016, at der, i forbindelse med opdatering af kompetenceplanen, skulle ske en ajourføring med afsæt i en administrativ ajourføring af de gældende kompetenceforhold, herunder forslag til kompetenceændringer. Dette gøres blandt andet fordi der hele tiden sker ændringer, glidninger af opgaver og ændrede ønsker til opgavefordelingen.

Der er taget udgangspunkt i den senest godkendte kompetenceplan fra 2016, og den er så løbende blevet administrativt ajourført med de konkrete politiske beslutninger om kompetenceændringer, der er truffet siden. Det handler kun om et par stykker. Disse er ikke markeret i den vedhæftede kompetenceplan.

Administrationens forslag til ændringer er vedhæftet som bilag.

Alle ændringer, der er foreslået af administrationen, er i den vedhæftede kompetenceplan markeret med rødt. Det er den foreslåede tekst, der er indsat i dokumentet.

Tværgående politikker er Byrådets kompetence. Det samme gælder overordnede serviceniveauer omfattende alle kommunens borgere. Politikker og serviceniveauer på de enkelte fagområder er udvalgenes kompetence. Det samme gælder udmøntningen af de tværgående politikker i strategier inden for de enkelte fagområder. Opdatering af serviceniveauerne med baggrund f.eks. i ændret lovgivning, hvor der ikke ændres væsentligt på serviceniveauet, er administrationens kompetence, eventuelt med efterfølgende orientering af det relevante fagudvalg.

Indgreb (eller håndhævelse af en fastsat pligt f.eks. tilslutningspligt) er administrationens kompetence med efterfølgende orientering af udvalget i de generelle typer af sager, hvor udvalget måtte ønske det (fordi der er tale om enkeltsagsbehandling med baggrund i en allerede fastlagt ramme).

Støtte fra midler under udvalgets område er udvalgets kompetence (meddelelsen af støtten beror på et skøn), denne kompetence kan eventuelt udøves gennem fastsættelse af retningslinjer, som administrationen forvalter i forhold til enkeltansøgninger.

Fagudvalgenes drøftelser i nærværende sag, vil blive indskrevet i en ny sag, som igen forelægges fagudvalgene i april, inden beslutning i Byrådet.

Beslutning om kompetenceændringer er Byrådets kompetence.

Ingen bemærkninger.

Det anbefales, at de foreslåede ændringer drøftes.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,

1.    at Fagudvalgene skal drøfte kompetenceplanen

Beskæftigelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på udvalgets kommende møder.

Oversigten fremlægges i revideret form på hvert møde.

Ingen bemærkninger.

Udvalget kan beslutte eventuelle punkter til behandling eller orientering på kommende møder.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centercheferne indstiller,

1.    at Oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder godkendes.