Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

På Hashøjskolen forventes der pladsudfordringer fra skoleåret 2025/26. For at imødekomme dette har administrationen, i samarbejde med Kommunale Ejendomme, udarbejdet nærværende sag.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte den videre retning for udvidelse af Hashøjskolen samt eventuelle alternativer til de scenarier, som er præsenteret herunder.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at administrationen arbejder videre med scenarie 1, hvor Brovej 3 og pavillon nedrives og der opføres fire klasselokaler til sammenlagt 10,5 mio. kr.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, om der skal indgå alternativer i det videre arbejde.

Sagens indhold

Befolkningsprognosen fra Hashøjområdet viser, at der de kommende år vil være en øget tilgang af elevgruppen til Hashøjskolen.

Elevtallet er over en årrække steget med ca. 30 %. Dette skyldes primært, at indtil skoleåret 2023/24 var der frit valg af skole ved skoleindskrivning. Der er i øjeblikket indmeldt 160 elever, hvoraf 52 kommer fra andre skoledistrikter.

På nuværende tidspunkt har skolen været nødsaget til at inddrage faglokaler for at etablere det nødvendige antal stamklasselokaler, ligesom der er opsat en undervisningspavillon på en midlertidig tilladelse.

Hashøjskolen er oprindelig en ét-sporet skole fra 0. til 6. klassetrin. Som følge af frit skolevalg og tilflytninger er der dog to spor på nuværende 1. og 2. årgang. Antallet af distriktselever til de kommende to skoleår betyder, at der forventes to spor på 0. årgang i skoleårene 2025/26 og 2026/27. Hashøjskolen vil derfor i skoleårene 2026 - 2027 have 11 klasser.

Hashøjskolen har otte stamlokaler. I skoleåret 2025/26 vil én klasse derfor have stamlokale i den midlertidige pavillon og én klasse i lokalet til natur og teknik. Natur og teknik flyttes midlertidigt til Bålhytten.

I Hashøj udstykkes der herudover grunde til nybyggeri, som også forventes at tiltrække børnefamilier, som yderligere kan give et pres på skolens lokaler. Hastigheden for udbygning er vanskelig at forudse i prognoserne, da den primært afgøres af faktorer såsom konjunkturer og renteniveau.

Da de fremtidige elevtalsudviklinger er vanskelige at forudse, anbefales evt. en etapeopdelt udbygning, så kapaciteten løbende kan tilpasses elevtallet, hvis udviklingen fortsætter.

Der er i sagen taget hensyn til budget 2025 og den kommunale ejendomsstrategi, idet der frigøres kapacitet i kommunale bygninger i forbindelse med lukning af plejehjemmet på Hashøjvej 7 i Slots Bjergby. Plejehjemmets beskaffenhed er blevet undersøgt og indgår i de følgende scenarier.

I folkeskolens kvalitetsprogram er der fra 2025 - 2028 tildelt midler til Slagelse Kommune på 32 mio. kr., som kan investeres i bedre faglokaler på kommunens skoler.

Administrationen vil inddrage daginstitution og skole i den videre proces afhængig af, hvad det politiske udfald for nærværende sag bliver. Dette vil igangsættes umiddelbart efter den første politiske behandling i Børne- og Ungeudvalget den 4. marts 2025.

Generelle betragtninger

Administrationen bemærker, at forudsætningerne for beregningerne i nærværende sag er, at det nuværende børnetal viser et behov for ti klasselokaler på Hashøjskolen. Der er p.t. otte klasselokaler, fire faglokaler og en pavillon, som har en midlertidig ibrugtagningstilladelse, og som skal nedtages i 2026.

Hvis prognosen udvikler sig som forventet, vil der også i skoleåret 2026/27 være elever til to børnehaveklasser og dermed behov for minimum 11 stamklasser på skolen. I prognosen er der ikke taget højde for udstykningsplanerne i området.

Forudsætningerne for udvidelsesmulighederne i nærværende sag er fire ekstra stamlokaler á 70 m2 med nødvendige sekundære rum. Således vil antallet af stamklasser være tolv stamklasser. Der kan på længere sigt bygges flere etaper til, hvis behovet opstår.

Der er mulighed for at udvide med færre antal klasselokaler, eksempelvis to klasselokaler med sekundære rum. Det vil medføre, at faglokale til natur og teknik omdannes til klasselokale, og at natur og teknik-undervisningen flyttes til Bålhytten i de år, hvor der er behov for elleve klasselokaler.

De nuværende faglokaler på skolen udgør natur og teknik, madkundskab, billedkunst / SFO, håndværk og design samt musik.

De fire muligheder for udvidelse, som præsenteres herunder og i vedlagte bilag 1, har alle fordele og ulemper. De angivne antal lokaler / kvadratmeter anskueliggør et sammenligneligt prisniveau for de angivne muligheder.

Gældende lokalplan 1190, som fremgår af bilag 2, giver mulighed for udvidelser på tre byggefelter. Scenarie 1 viser to forslag til udvidelse på de to mest oplagte byggefelter.

Der er endnu et byggefelt, som dog er placeret tæt op ad daginstitutionens liggehal, og findes derfor uegnet i denne sammenhæng.

Scenarie 1 - placering af nybyggeri mod vest i byggefelt 1

I det første forslag, som viser byggefeltet 1 mod vest, skal ejendommen Brovej 3 og den midlertidige pavillon, hvis ibrugtagningstilladelse udløber 2026, rives ned for at skabe plads til en tilbygning. Ejendommen Brovej 3 benyttes d.d. af klub og spejdere. I den skitserede udvidelse kan klub og spejdere anvende et af de nye lokaler i nybyggeriet i stedet.

Placering af nybyggeri i byggefelt 1 indebærer ændringer i det nuværende bibliotek, hvor der bl.a. skal etableres en ny indgangsdør.

• 1,5 mio. kr. til nedrivning af Brovej 3 og nedrivning af pavillon.

• 7 mio. kr. til nybyggeri indeholdende to klasselokaler og sekundære rum, ombygning i bibliotek, udearealer og projektomkostninger.

Eller

• 1,5 mio. kr. til nedrivning af Brovej 3 og nedrivning af pavillon.

• 9 mio. kr. til nybyggeri indeholdende fire klasselokaler og sekundære rum, ombygning i bibliotek, udearealer og projektomkostninger.

Total: 8,5 mio. kr. - 10,5 mio. kr.

De estimerede udgifter er baseret på erfaringsmæssige kvadratmeterpriser på nybyggeri, renovering og pristendenser.

Fordele

Administrationen vurderer at dette scenarie er en fleksibel løsning med en god placering i forhold til adgang fra Brovej. Derudover giver scenariet også mulighed for anvendelse til eks. fritidsbrugere, således bygningskapacitetens udnyttelse optimeres. Hvis det skulle vise sig, at der opstår overkapacitet, vil kapaciteten med fordel kunne udnyttes til inkluderende indsatser.

Ulemper

Da der vil mangle lokaler, når pavillon og ejendom rives ned, skal der findes en midlertidig løsning, indtil nybyggeriet er færdigt.

Scenarie 2 - placering af nybyggeri mod øst i byggefelt 2

Estimerede udgifter

• 7 mio. kr. til nybyggeri indeholdende to klasselokaler og sekundære rum, ombygning i bibliotek, udearealer og projektomkostninger.

Eller

• 9 mio. kr. til nybyggeri indeholdende fire klasselokaler og sekundære rum, ombygning i bibliotek, udearealer og projektomkostninger.

Total: 7 mio. kr. - 9 mio. kr.

De estimerede udgifter er baseret på erfaringsmæssige kvadratmeterpriser på nybyggeri, renovering og pristendenser.

Fordele

Administrationen vurderer, at dette scenarie er en fleksibel løsning. Derudover giver scenariet også mulighed for anvendelse til eks. fritidsbrugere, således bygningskapacitetens udnyttelse optimeres.

Ulemper

Scenariet vil resultere i en inddragelse af eksisterende legeplads. Derudover er adgang til området ikke optimal. Området er placeret tæt på daginstitution.

Scenarie 3 - placering af faglokaler på det nedlagte plejehjem Levehjemmet

Ved at placere natur og teknik, madkundskab, billedkunst og håndværk og design på plejehjemmet, vil der kunne ombygges til 11 klasselokaler i nuværende bygninger på skolen.

Når en erhvervsejendom skal omdannes til et nyt formål, i dette tilfælde til undervisning, træder nye krav om brandforhold, handicapadgang, indeklima mm. i kraft. Det er først i den endelige byggesagsbehandling, at der kan opnås vished for de endelige krav.

Estimerede udgifter

• 16 mio. kr. til ombygning af 600 m2 lokaler, udearealer og projektomkostninger.

Total: 16 mio. kr.

De estimerede udgifter er baseret på erfaringsmæssige kvadratmeterpriser på nybyggeri, renovering og pristendenser.

Fordele

Denne løsning sikrer en optimering af faglokaler.

Ulemper

Denne løsning kræver en lukning af gennemkørsel på Jættehøjvej af hensyn til elevernes trafiksikkerhed. Ligeledes vil der være begrænsede udearealer i tilknytning til faglokaler på Levehjemmet.

En delvis kommunal benyttelse af Levehjemmet kan besværliggøre salg af resten af Levehjemmet.

Scenarie 4 - placering af dagtilbud på Levehjemmet og ombygning af lokaler på Hashøjskolen

Administrationen bemærker, at det er forbundet med stor usikkerhed, at estimere udgifterne til nyindretning af daginstitutionen og ombygning på skolen så tidligt i fasen. Overordnet vil det omfatte ombygning og renovering af hhv. 600 m2 på Levehjemmet og 600 m2 på skolen.

Desuden bemærkes det, at der for dette scenarie gælder, at der er ringe mulighed for etablering af legeplads og udeområdet på Levehjemmet samt at fordelene ved at have institution og skole samlet bortfalder.

Når en erhvervsejendom skal omdannes til et nyt formål, i dette tilfælde til undervisning, træder nye krav om brandforhold, handicapadgang, indeklima mm. i kraft. Det er først i den endelige byggesagsbehandling, at der kan opnås vished for de endelige krav.

• 1.200 m2 ombygning á 27.000 kr., inkl. udearealer og projektomkostninger

Total: 32 mio. kr.

De estimerede udgifter er baseret på erfaringsmæssige kvadratmeterpriser på nybyggeri, renovering og pristendenser.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Fordele og ulemper er beskrevet med udgangspunkt i budget 2025 og den vedtagne ejendomsstrategi. Det bemærkes, at der kan være faglige eller politiske ambitioner og ønsker, der ikke kan indfries i eksisterende bygningsmasse.

Der er i anlægsbudgettet 2025-28 afsat 32 mio. kr. til renovering af faglokaler. Midlerne kommer fra kvalitetsprogrammet for folkeskolen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Afhængig af den politiske beslutning vil administrationen til april 2025 eller senest maj 2025 forberede en ny sag til Børne- og Ungeudvalget samt Økonomiudvalget, som bl.a. afdækker de økonomiske konsekvenser nærmere, herunder afledte driftsudgifter, og præsentere endelige indstillinger til politisk behandling.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan godkende antal børnehaveklasser på hver skole i skoleåret 2025-26.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender Administrationens forslag til antal børnehaveklasser på hver skole i 2025-26, jf. handlemulighed A. 

Sagens indhold

I forbindelse med budgetforliget i 2023 fremgik følgende: "Klassedannelsen i 0. årgang styres med henblik på at optimere driften. Antallet af nye 0. klasser godkendes af Børne- og Ungeudvalget. Byrådet besluttede i forlængelse heraf, at ønsker om anden folkeskole end distriktsskolen ikke kan imødekommes, hvis der gennemsnitligt er 24 elever eller derover i de oprettede klasser. Det gælder både for de yngste årgange, hvor der indfases et klasseloft på 26 elever, og på de øvrige årgange, hvor klasseloftet er 28 elever.

Regeringen har fra 1. august 2024 sat det maksimale klasseloft på de yngste år gange til 26 elever.

I henhold til Styrelsesvedtægt for Slagelse kommunes folkeskoler skal optagelse efter det frie valg ske efter følgende kriterier i nævnte rækkefølge:

• Elever, der i forvejen har en eller fleres søskende på skolen, optages før elever, der ikke har. Det gælder biologiske hel- og halvsøskende samt børn med samme folkeregisteradresse. Er der flere søskende end pladser, vil de blive optaget efter nedenstående kategorier.
• Kommunens børn optages før børn fra andre kommuner.
• Elever, der har kortere afstand til skolen målt i kilometer fra folkeregisteradressen, optages før elever, der har længere afstand.

Antal børn til børnehaveklasse:

Der er i alt 848 børn fra Slagelse Kommune, der skal starte i børnehaveklasse til august. Herudover er der 10 omgængere fra dette skoleår. I alt 858 elever (tal pr. 25. februar 2025).

Børnene fordeler sig på nedenstående ønsker:

• 585 elever i folkeskoler, heraf 120 der ønsker skole efter frit skolevalg
• 10 elever ønsker skole i anden kommune
• 191 elever ønsker privat- eller friskole
• 38 børn har udsat skolestart
• 32 børn er under afklaring til evt. specialskole
• 1 barn ønsker hjemmeundervisning

Herudover er der 1 barn fra andre kommuner, der ønsker en folkeskole i Slagelse Kommune.

Handlemuligheder:

På baggrund af Byrådets fastsatte rammer for styret elevoptag jf. Styrelsesvedtægt for Slagelse Kommunes folkeskoler, har administrationen udarbejdet et forslag til klassedannelse - Handlemulighed A.

Administrationen har desuden udarbejdet et alternativt forslag til klassedannelsen, hvor elevoptaget ikke er styret, men hvor alle ønsker om skole efter frit valg imødekommes - Handlemulighed B

Der oprettes ikke NEST-klasse på Antvorskov Skole, da der ikke forventes visiterede elever til denne.

Skema 1:

Afslag på Frit valg

Som bilag 1 til sagen vedlægges den forventede budgettildeling til børnehaveklasserne for de enkelte skoler ud fra henholdsvis styret klassedannelse (Handlemulighed A) og alle ønsker opfyldt (handlemulighed B).

Handlemulighed A:

Ved styret klassedannelse vil der blive oprettet 27 klasser med en gennemsnitlig klassekvotient på 21,7 elever. 5 skoler vil have en klassekvotient på 20 eller derunder. På skoler med klassekvotient på 24 eller derover, er det ikke muligt at opfylde alle ønsker.

Ud af de 120 elever, der har ønsket skole efter frit valg, vil 100 få opfyldt deres 1. ønske og 5 elever deres 2. ønske. 15 elever vil ikke få opfyldt ønske og derfor blive tildelt deres distriktsskole. Ud af de 15 er 1 elev bosat udenfor kommunen.

Handlemulighed B:

Ved opfyldelse af alle ønsker om Frit valg, vil der blive oprettet 29 klasser med en gennemsnitlig klassekvotient på 20,2. 7 skoler vil have en klassekvotient på 20 eller derunder.

Hvis Handlemulighed B vælges, vil det få indflydelse på de fleste skolers økonomi i enten opadgående eller nedadgående retning. Af skoler, der kan blive udfordret vil det specielt være Solskinsskolen og Vemmelev skole, da der her vil skulle oprettes en ekstra klasse med en mertildeling på kr. 34.881 kr. og 279.048 kr. Det vil koste ca. 700.000 kr. at oprette en børnehaveklasse.

Vurdering:

Administrationen indstiller handemulighed A til beslutning i henhold til Styrelsesvedtægt for Slagelse Kommunes Folkeskoler. Denne mulighed vil skabe de bedste betingelser for bæredygtige klasser og samtidig understøtte skolernes nuværende kapacitet.

Styres elevoptaget ikke nu og i de kommende år, vil det give økonomiske og/eller kapacitetsmæssige udfordringer på flere skoler.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 40: Det fremgår, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om mål og rammer for skolernes virksomhed.

Folkeskoleloven § 17, stk. 1: Det fremgår, at elevtallet på 0. til 2. klassetrin ikke må overstige 26 elever ved skoleårets begyndelse. 

Folkeskoleloven § 36 stk. 2: Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig.

Folkeskoleloven § 36 stk. 3: Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg under forudsætning af, at det kan ske indenfor de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den af Byrådet besluttede tildelingsmodel, der trådte i kraft i august 2023, tildeler ressourcer til skolerne ud fra antal elever og ikke ud fra antal klasser.

Derfor kan det betyde væsentlige økonomiske udfordringer for den enkelte skole, hvis klassekvotienterne bliver for lave. Lavere klassekvotienter på flere skoler vil være en konsekvens, hvis der oprettes ekstra klasse med henblik på at tilgodese alle ønsker om frit skolevalg.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte og give input til den kommende evaluering af skoledistrikterne. Baggrunden er status på indskrivningerne til 0. klasse som de er forløbet efter vedtagelse af Styrelsesvedtægt for Slagelse Kommunes folkeskoler 1. august 2023.

Status omfatter skoleårene 2022/23, 2023/24 og 2024/25.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter og giver input til, hvilke emner, der ønskes inddraget i evalueringen af skoledistrikterne.

Sagens indhold

i forbindelse med ændret skolestruktur i august 2023 blev indført styret optag ved indskrivning til 0. klasse. 

Indtil skoleåret 2023/24 er alle ønsker om valg af folkeskole blevet imødekommet, og der blev oprettet klasser svarende til ønskerne. Fra skoleåret 2023/24 er der dels indført loft på 26 elever i 0. klasse og dels et styret optag, der betyder, at ønske om frit skolevalg kan imødekommes såfremt der er plads i klasserne på den ønskede skole. Er der 24 elever eller derover i klasserne er der lukket for indskrivning efter frit valg.

Evaluering:

Nedenfor er opgjort imødekommelse og afslag på frit valg i de forgangne 2 år. Indskrivning til skoleår 2025/26 er endnu ikke afsluttet.

Fordeling af afslag:

Administrationen vil i 2025 foretage evaluering af nuværende skoledistrikter og det fremtidige behov for kapacitet i de enkelte områder.

Slagelse Kommunes kapacitetsanalyse for almenskoler fra 2019 er udarbejdet på baggrund af antal stamlokaler og antal forventede elever i de enkelte skoledistrikter. Denne er udarbejdet før den ændrede skolestruktur, og det er derfor nødvendigt opdatere analysen med den nuværende struktur og senest kendte udvikling i børnetallene.

Som input til evalueringen, vil der blive inddraget viden fra: 

• Befolkningsprognose 2025.

• Skoleprognose 2025.

• Kendte fremtidige udstykninger.

• Kapaciteten på skolerne.

• Potentialekatalog BDO 2022.

• Kapacitetsanalyse 2019 Almenskoler.

Herudover beder administrationen om Børne- og Ungeudvalgets input til, hvilke emner, der yderligere ønskes inddraget i evalueringen.

Formål med evalueringen vil være, at der fremover kan ske en tilpasning af skoledistrikterne i forhold til kapacitetsudnyttelse samt forudsiges eventuelle behov for udbygning/nybygning i takt med øget bosætning i områderne. 

Befolkningsprognose og skoleprognose vil vise dels antallet af børn i de kommende år og dels forventede antal elever i de enkelte skoledistrikter baseret på de kendte søgemønstre ved skoleindskrivning de foregående 2 skoleår. 

Udstykningsplaner og ledige byggegrunde inddrages for at vurdere udbygningspotentialet i de enkelte områder.

Potentialekataloget fra BDO 2022 anviste flere muligheder for tiltag til at optimere drift på almenskoler. Potentialet i disse vil blive genbesøgt.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven § 40: Det fremgår, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om mål og rammer for skolernes virksomhed.

Folkeskoleloven § 17, stk. 1: Det fremgår, at elevtallet på 0. til 2. klassetrin ikke må overstige 26 elever ved skoleårets begyndelse. 

Folkeskoleloven § 36 stk. 2: Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig.

Folkeskoleloven § 36 stk. 3: Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg under forudsætning af, at det kan ske indenfor de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Administrationen fremlægger i løbet af 2025 analyse af fremtidige forventede elevtal i skoledistrikterne samt forslag til justering af distrikter eller udbygning af skoler for at imødekomme en eventuel kapacitetsudfordring.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. november 2024 blev det protokolleret, at Udvalget ønsker en beslutningssag om en justeret ressourcetildelingsmodel for dagtilbudsområdet.

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte, at der foretages justeringer i ressourcetildelingsmodellen på dagtilbudsområdet.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter, hvilke kriterier der skal indgå i en justering af den eksisterende ressourcetildelingsmodel på dagtilbudsområdet.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har på sit møde den 5. november 2024 ønsket en sag om ressourcetildeling på dagtilbudsområdet.

Ressourcetildelingsmodellen har været anvendt i over 10 år med mindre justeringer gennem årene.

Nuværende ressourcemodel:

Den nuværende model baserer sig på dels en fast tildeling pr. daginstitution og dels en variabel tildeling - afhængig af antal normerede vuggestuebørn og børnehavebørn og på åbningstid.

Som udgangspunkt tildeles der fuld økonomi til 51,5 timers åbning. De øvrige åbningstimer tildeles med en faktor på 40%. Den lavere tildeling til udvidet åbningstid skyldes, at der ikke er samme behov for personale i ydertimerne.

Åbningstiderne varierer fra 51,5 timer pr. uge til 60,25 timer pr. uge.

Normerede børn i institutionen opdeles i vuggestuebørn og børnehavebørn. Børnetallet vægtes med 1,0 til børnehavebørn og 2,0 til vuggestuebørn. Vuggestuebørn er nedjusteret med 0,1 fra 2,1 i forbindelse med budget 2025.

I alt er der normeret til 943 vuggestuebørn og 2.202 børnehavebørn.

Alle institutioner tildeles en grundtildeling til ledelse uanset institutionens størrelse. Det afsatte budget er ikke dækkende for den reelle udgift, og dermed flyttes midler fra andre budgetposter til ledelse.

Lønudgifter til pædagogisk personale er vægtet 60/40 mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Til hvert barn tildeles 15,14% af et årsværk. Vuggestuebørn udgør 30,28% af et årsværk. 

Institutioner med MILD-pladser (mild specialisering i almentilbud) tildeles et fast beløb ud over grundtildelingen på 122.832 kr. til ekstra personaleressourcer og ekstra materialer. Dette svarer til 23% af et årsværk.

Samlet er der midler til overholdelse af minimumsnormeringen på tværs af institutionerne i Slagelse Kommune.

Budget til Nordbycentret fremskrives på baggrund af foregående års budget.

I november 2024 blev modellen tilrettet, så de budgetterede lønudgifter til pædagogisk personale svarer til den normering, institutionen har. Midlerne blev overført fra budgetposten 'Materialer'. Beløb til materialer udgør for børnehavebørn kr. 1.274 og for vuggestuebørn kr. 2.548. Bleer er indeholdt i beløb pr. barn.

Kriterier i nuværende model vil blive detaljeret gennemgået på udvalgsmødet. Modellen er uddybet i vedlagte notat (Bilag 1).

Administrationen udpeger nedenfor de variabler i modellen, det kan besluttes justeret. Alternativt kan Børne- og Ungeudvalget beslutte, at administrationen udarbejder en ny model for ressourcetildeling til dagtilbud.

Børne- og Ungeudvalget kan indstille, at der ændres på vægtningen i modellen på nedenstående punkter:

• Lederløn.

• Vægtning mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere.

• Åbningstid.

• Ekstra tildeling til MILD-pladser og Byskovgård Handikapafdeling.

• Budget til materialer - børnerelateret udgift.

Forhåndsaftalen for ledere i BUPL indeholder en trappemodel, hvor lederens løn er afhængig af institutionens lønbudget. En tilretning af modellen kan være, at der lægges en trappemodel på lederløn ind i modellen, svarende til forhåndsaftalen.

Administrationen gør opmærksom på, at minimumsnormering ikke er gældende for den enkelte institution/stue, men for hele kommunen. Det betyder, at tildeling af flere ressourcer til MILD-pladser påvirker den samlede normering i opadgående retning. Dertil skal lægges, at også ledelsen indgår i denne beregning.

Ny model:

Børne- og Ungeudvalget kan indstille til administrationen, at der udarbejdes en ny ressourcetildelingsmodel, og hvilke parametre denne model skal indeholde. Kompleksiteten i modellen vil blive øget i forhold til antallet af elementer.

Eksempler på variabler, der kan indgå i drøftelser om ny model:

• Trappemodel for lederløn.

• Grundtildeling til institutionens åbningstid.

• Niveau for individuelle tildelinger til MILD-pladser og Byskovgård.

• Tildeling af andel af budgettet efter Socioøkonomi.

• Minimumsnormering på den enkelte institution.

Minimumsnormering beregnet på den enkelte institution vil medføre en merudgift på anslået 7 mio. kr. pr. år.

Administrationen foreslår en model med få variable elementer, hvor der samtidig tages hensyn til, at der er stor forskel på størrelserne af dagtilbuddene, og at modellen kan afspejle dette i sin tildeling. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Omfordeling mellem budgetposter internt mellem udgiftstyper inden for dagtilbud har ingen økonomiske konsekvenser, da det samlede budget til dagtilbud forbliver uændret, men modellen kan tilpasse den aktuelle virkelighed.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Såfremt Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der skal foretages justeringer i ressourcetildelingsmodellen på dagtilbudsområdet, vil administrationen foretage disse justeringer og præsentere en ny ressourcetildelingsmodel på Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. juni 2025. Sagen skal herefter i Byrådet til beslutning.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal tage stilling til en anmodning fra ledelsen og forældrebestyrelsen i Stillinge Børnehave og Vuggestue om en navneændring i forbindelse med institutionens indflytning i de nye bygninger i august 2025.

Ledelsen og bestyrelsen anmoder om, at institutionens navn ændres fra Stillinge Børnehave og Vuggestue til Stillinge Børnehus pr. 1. august 2025.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller:

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at Stillinge Børnehave og Vuggestue får navnet Stillinge Børnehus pr. 01. august 2025.

Sagens indhold

Stillinge Børnehave og Vuggestue blev kommunaliseret pr. 1. januar 2024, efter at den tidligere selvejende institution ønskede at overgå til kommunal drift. I forbindelse med denne overdragelse beholdt institutionen sit oprindelige navn.

Institutionen er pt. midlertidigt genhuset i lokaler på Stillinge Skole, men vil fra sommer 2025 tage nye, tidssvarende bygninger i brug i umiddelbar nærhed af skolen.

Da institutionen nu får helt nye fysiske rammer og organisatorisk er en del af Slagelse Kommunes dagtilbudsområde, ser forældrebestyrelsen og institutionens ledelse dette som en naturlig anledning til at modernisere og tilpasse navnet til institutionens fremtidige profil.

Personalet har behandlet forslaget om det nye navn på personalemøde d. 24. oktober 2024. Enstemmigt valgte personalet at forslaget skulle med på bestyrelsesmøde.

Forældrebestyrelsen har behandlet forslaget om det nye navn på bestyrelsesmøde d. 11. november. Forældrebestyrelsen blev enige om, i samarbejde med ledelse og personale, at anmode om navneændring. Den 18. december modtog administrationen ønsket om at ændre navn. Se Bilag. 

Navneændringen til Stillinge Børnehus vil understøtte en mere sammenhængende og nutidig identitet for institutionen, samtidig med at den fortsat har en stærk lokal forankring i Stillinge-området.

Fordele ved navneændring:

• Lokal forankring: Navnet "Børnehus" understøtter en stærk lokal identitet og samhørighed i Stillinge-området.
• Tilpasning til nye fysiske rammer: Med flytningen til en ny institution vurderer forældrebestyrelsen, at et nyt navn vil bidrage til at styrke institutionens profil og signalere en ny begyndelse for børn, forældre og medarbejdere.
• Forenkling: Navnet smelter ”vuggestue og børnehave” sammen til ét.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen væsentlige økonomiske konsekvenser forbundet med navneændringen. Der vil være mindre omkostninger til ny skiltning. Det vil samtidig kræve en mindre opdatering af digitale systemer.

Der forventes ingen personalemæssige konsekvenser som følge af navneændringen.

Tværgående konsekvenser

Kommunale Ejendomme orienteres om beslutningen, da ændringen har betydning for skiltning og registrering af institutionen i kommunens ejendomsportefølje.

Sagens videre forløb

Såfremt Børne- og Ungeudvalget godkender navneændringen, vil følgende skridt blive iværksat:

• Information til relevante aktører: Institutionens ledelse, medarbejdere og forældre vil blive orienteret om navneændringen og dens ikrafttræden pr. 1. august 2025.
• Administrativ implementering: Navnet opdateres i kommunens administrative systemer, herunder hos pladsanvisningen, institutionens hjemmeside, interne IT-systemer og økonomistyringsværktøjer.
• Fysisk skiltning og kommunikation: Kommunale Ejendomme informeres for at sikre opdatering af skiltning på institutionens bygning samt vejvisning i lokalområdet.

Navneændringen vil træde officielt i kraft pr. 1. august 2025.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal tage stilling til forenkling og videreudvikling af kombinationstilbud efter dagtilbudslovens § 85a. Dette sker som en opfølgning på udvalgets beslutning om omlægning af ressourcerne fra aften- og natpasningstilbuddet "Natuglerne", hvor et af de centrale elementer var at sikre en bæredygtig og fleksibel pasningsløsning for forældre med skæve arbejdstider.

For at understøtte denne beslutning og imødekomme behovet for fleksibel pasning ønsker udvalget at styrke og forenkle muligheden for at benytte kombinationstilbuddet i Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at administrationen arbejder med at forenkle ansøgningsprocessen og kriterierne for at benytte sig af kombinationstilbuddet efter dagtilbudslovens § 85a.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at administrationen arbejder med at intensivere oplysningen om kombinationstilbuddet for at sikre, at forældre med behov er bekendt med tilbuddet.

Sagens indhold

I forbindelse med Børne- og Ungeudvalgets tidligere behandling af sagen om videreudvikling og målretning af aften- og natpasningstilbud på udvalgsmødet d. 7. januar 2025, besluttede Udvalget at omlægge ressourcerne fra "Natuglerne" til en løsning med kombinationstilbud og udvidede åbningstider i udvalgte daginstitutioner.

Slagelse Kommune har allerede etableret et kombinationstilbud i henhold til dagtilbudslovens § 85a, men en analyse viser, at ingen familier aktuelt benytter ordningen. Dette er også det nuværende billede hos sammenlignelige kommuner. Dette kan skyldes manglende kendskab til tilbuddet, samt en kompleks ansøgningsproces. Derudover kan det være en udfordring for familierne selv at finde en godkendt privat børnepasser, der lever op til de gældende krav.

For at imødekomme Udvalgets ønske om at sikre fleksible pasningsmuligheder og sikre, at tilbuddet er reelt anvendeligt for forældre med behov, foreslås følgende tiltag:

• Forenkling af ansøgningsproceduren: Administrationen gennemgår og optimerer kriterierne, så processen bliver mere gennemskuelig og tilgængelig for forældre.
• Øget information og vejledning: Styrket kommunikation via kommunens hjemmeside, dagtilbud og relevante informationskanaler for at sikre, at alle relevante familier er bekendte med muligheden.
• Udvikling af samarbejdsmodeller: Mulighed for at undersøge, om kommunen kan understøtte rekrutteringen af godkendte børnepassere for at gøre det lettere for familier at benytte ordningen.
• Evaluering af effekten: Efter 12 måneder evalueres ordningen internt i administrationen med henblik på eventuelle yderligere justeringer og forbedringer.

Disse tiltag vil sikre, at beslutningen om at omlægge aften- og natpasningen følges op af et tilgængeligt og velfungerende kombinationstilbud.

Retligt grundlag

Dagtilbudslovens § 85a forpligter kommunerne til at tilbyde kombinationstilbud til forældre med dokumenteret behov. Kombinationstilbuddet giver mulighed for en deltidsplads i et dagtilbud samt økonomisk tilskud til fleksibel pasning i hjemmet – fx pasning om natten.

Kommunen har allerede etableret denne ordning, men der er behov for justeringer, så den bliver lettere at anvende og mere kendt blandt forældrene.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Forenklingen af ansøgningsproceduren og øget information forventes at øge kendskabet til ordningen, hvilket kan føre til øget efterspørgsel. Omkostningerne vil primært bestå af potentielle tilskud til fleksibel pasning samt eventuelle ressourcer til administration af ordningen.

Tilskud til kombinationstilbud samt udgifter til udvidet åbningstid i to daginstitutioner finansieres af de frigjorte 2,2 mio. kr., som Skole og Dagtilbud oprindeligt har bidraget med til natdelen i aften- og natpasningstilbuddet. Af de samlede 3,2 mio. kr., der er frigjort fra natdelen, tilbageføres 1 mio. kr. til Børn og Familie i henhold til Budgetopfølgning 1, 2025.

En evaluering efter 12 måneder vil give et klart billede af, om der er behov for yderligere økonomiske tilpasninger eller organisatoriske ændringer.

Tværgående konsekvenser

Forbedringen af kombinationstilbuddet understøtter kommunens mål om at skabe fleksible pasningsmuligheder for borgere med skiftende arbejdstider. Det kan bidrage til at understøtte beskæftigelsen blandt forældre med skæve arbejdstider og samtidig sikre, at kommunens midler anvendes på en måde, der bedst opfylder borgernes reelle behov.

En optimeret ordning kan desuden understøtte den tidlige indsats og sikre, at børn i familier med behov for pasning om natten får en tryg og stabil ramme.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget får præsenteret en ny sag til udvalgsmødet i maj. Her vil udvalget blive præsenteret for løsningsforslag på:

• Tiltag der forenkler ansøgningsproceduren.
• At sikre at information om tilbuddet er bredt kendt hos relevante forældre.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal tage stilling til udvidet åbningstid i to daginstitutioner, henholdsvis én i Slagelse og én i Korsør. Målet er at sikre fleksible pasningstilbud, der imødekommer forældres behov og understøtter kommunens serviceniveau.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udvidet åbningstid til kl. 20 mandag - torsdag og fredag til kl. 19 i Børnehuset ved Storebæltsvej i Korsør.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udvidet åbningstid til kl. 20 mandag - torsdag og fredag til kl. 19 i Børnegården i Slagelse.

3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at administrationen arbejder videre med modulopbygget forældrebetaling jf. handlemulighed A.

Sagens indhold

Sagen er en opfølgning på den tidligere beslutning om at lukke det tidligere natpasningstilbud "Natuglerne" og omlægning af ressourcerne til en kombination af udvidet åbningstid i to institutioner samt muligheden for et fleksibelt kombinationstilbud med tilskud til hjemmepasning.

Udvidet åbningstid i dagtilbud i Korsør:

Børnehuset ved Storebæltsvej vurderes som den mest oplagte institution til udvidet åbningstid på baggrund af administrationens analyse og dialog med institutionslederne i Korsør. Institutionen har i forvejen åbent til kl. 18.00 og fungerer som pendlerinstitution grundet sin placering tæt ved motorvej og station.

Nuværende åbningstid: 5.45 - 18.00 mandag - torsdag, 5.45 - 17.00 fredag
Foreslået ny åbningstid: 5.45 - 20.00 mandag - torsdag, 5.45 - 19.00 fredag
Udvidelse: 10 timer pr. uge (506 timer årligt)

Udvidet åbningstid i dagtilbud i Slagelse:

I Slagelse vurderes Børnegården at være bedst egnet grundet eksisterende faciliteter, personalets erfaring fra aften- og nattilbuddet "Natuglerne", samt en pædagogisk praksis, der matcher behovet for udvidet åbningstid.

Nuværende åbningstid: 6.30 - 17.00 mandag - torsdag, 6.30 - 16.00 fredag
Foreslået ny åbningstid: 6.30 - 20.00 mandag - torsdag, 6.30 - 19.00 fredag
Udvidelse: 15 timer pr. uge (759 timer årligt)

Kriterier for valg af institutionerne:

Institutionerne er udvalgt efter følgende kriterier:

• Geografi og tilgængelighed: Strategisk placering for at tilgodese flest mulige familier, især pendlerfamilier.
• Eksisterende åbningstider: Institutioner med nuværende åbning til kl. 18.00 foretrækkes.
• Plads og faciliteter: Dagtilbuddene skal have ressourcer til aftenpasning, inkl. køkkenfaciliteter.
• Pædagogiske hensyn: Tillbuddet skal sikre en tryg og genkendelig hverdag for børnene.

Økonomi og organisatoriske rammer

Udvidelsen kræver, at to medarbejdere er til stede i aftentimerne.

Den endelige organisering kan indebære en kombination af faste aftenvagter og rotationsmodeller.

Den samlede årlige lønudgift afhænger af normeringen.

Der er taget udgangspunkt i at hvert dagtilbud har behov for plads til max 12 børn i den udvidede åbningstid.

Måltider til børn i aftentilbuddet

Det vurderes at børn i aftentilbuddet skal tilbydes et aftensmåltid for at tilbyde så helhedsorienteret tilbud som muligt.

Erfaringer fra Næstved Kommune viser, at mad kan bestilles udefra og efterfølgende opvarmes og serveres i institutionen. En lignende model kan overvejes i Slagelse Kommune.

Finansiering af måltider:

• Et aftensmåltid vurderes at koste ca. 50 kr. pr. kuvert pr. dag.
• Administrationen vil i samarbejde med de to dagtilbud afdække mulige leverandører, omkostningsstrukturer og logistikken i forhold til madlevering og opvarmning.

Forældrebetalingsmodel

Forældrebetaling anbefales at følge en modul model, inspireret af Ringsted Kommune, hvor forældre betaler afhængigt af antallet af dage, barnet bruger aftentilbuddet.

Forældrebetalingen kan maksimalt udgøre 25 procent af de samlede driftsomkostninger. Ved udgangspunkt i max lønudgift pr år på 407.039 kr. i Børnegården vil forældretaksten (ekskl. mad) være:

Med udgangspunkt i max lønudgift pr år på 269.868 I Børnehuset ved Storebæltsvej vil forældretaksten (ekskl. mad) være:

Modellen indebærer, at forældre ved indskrivning i Børnegården eller Børnehuset ved Storebæltsvej vælger én af følgende muligheder:

1. Almindelig plads (uden aftenåbning)
2. Almindelig plads + 1-2 dage om ugen med aftenåbning
3. Almindelig plads + 3-5 dage om ugen med aftenåbning

Handlemuligheder

En central forskel mellem de to finansieringsmodeller handler om, hvordan udgifterne fordeles mellem forældre, der faktisk har behov for den udvidede åbningstid, og dem der ikke bruger den.

1. Modulopdelt forældrebetaling (Handlemulighed A)

   • Forældrene betaler kun for den udvidede åbningstid, hvis de vælger at tilmelde deres barn dette modul.
   • Dette sikrer en direkte sammenhæng mellem behov og betaling – kun de familier, der har behov for længere åbningstid, bidrager økonomisk til ordningen.
   • Det giver mulighed for bedre planlægning af personaleressourcer, da man på forhånd kender behovet.

2. Generel forhøjelse af dagtilbudstaksten for alle børn (Handlemulighed B)

   • Her fordeles udgifterne til den udvidede åbningstid på alle forældre, uanset om de benytter sig af tilbuddet eller ej.
   • Dette kan føre til, at flere forældre tilmelder sig den udvidede åbningstid, fordi det økonomisk set ikke koster dem noget ekstra.
   • Udfordringen er, at det bliver sværere at styre antallet af børn i aftentilbuddet. Hvis mange forældre vælger muligheden "for en sikkerheds skyld," kan der pludselig opstå behov for flere ansatte, hvilket vil øge de samlede omkostninger yderligere.

Fordele og ulemper ved de to modeller

Administrationen anbefaler modulopbygget forældrebetaling (Handlemulighed A), da det sikrer, at udvidet åbningstid primært finansieres af de familier, der har brug for det, samtidig med at personalebehovet kan planlægges bedre. Hvis der i stedet vælges en generel forhøjelse af dagtilbudstaksten, kan der opstå en situation, hvor mange forældre tilmelder sig "for en sikkerheds skyld", hvilket kan gøre det nødvendigt at ansætte flere medarbejdere og dermed øge de samlede udgifter yderligere.

Retligt grundlag

Kommunens forpligtelse til at tilbyde fleksible pasningsordninger er fastsat i dagtilbudslovens § 85a, stk. 1, hvoraf det fremgår, at kommuner skal tilbyde mulighed for kombinationstilbud til forældre med behov for pasning uden for almindelige åbningstider.

Den foreslåede løsning med udvidet åbningstid i to institutioner er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vurderes at være en mere økonomisk og praktisk bæredygtig løsning end det tidligere natpasningstilbud.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det faktiske personalebehov til at løfte den udvidede åbningstid afhænger af, om de ekstra aftentimer fordeles bredt på personalegruppen eller dækkes af færre medarbejdere.

Udgifterne til udvidet åbningstid i de to daginstitutioner samt tilskud til kombinationstilbud finansieres af de frigjorte 2,2 mio. kr., som Skole og Dagtilbud oprindeligt har bidraget med til natdelen i aften- og natpasningstilbuddet. Af de samlede 3,2 mio. kr., der er frigjort fra natdelen, tilbageføres 1 mio. kr. til Børn og Familie i henhold til Budgetopfølgning 1, 2025.

Tværgående konsekvenser

Tilbuddet kan understøtte forældre med skiftende eller skæve arbejdstider, hvilket bidrager til bedre erhvervsvenlige rammer i kommunen.

Sagens videre forløb

Efter en eventuel beslutning i Børne- og Ungeudvalget vil administrationen:

• Beregne forældretaksten nærmere.
• Udarbejde en implementeringsplan.
• Udarbejde en særskilt sag om finansiering og organisering af måltider i aftentilbuddet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 3. december 2024, at Slotsbjergby Daginstitution overtager Føniks bussen indtil 1. april 2025, som midlertidig løsning på institutionens pladsudfordringer. Fra 1. april 2025 står institutionen fortsat med en pladsudfordring og har ligeledes fortsat behov for en bus. Samtidig er der fremsat politisk ønske om, at klubberne også anvender Føniks bussen, særligt med henblik på at skabe tværgående samarbejde på gadeplans- niveau.

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, hvordan Føniks bussen fra 1. april 2025 skal finansieres og anvendes.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at Slotsbjergby Daginstitution og klubberne deles om Føniks bussen.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at driftsudgifterne for Føniks bussen placeres med 50% ved Slots Bjergby Daginstitution og 12,5% for hvert klubdistrikt.

3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at brændstofudgifter til drift af Føniks bussen afholdes af brugerne i forhold til kørebog.

4. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at drift af Føniks bussen ledelsesmæssigt placeres ved Slots Bjergby Daginstitution.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget blev på udvalgsmødet den 3. december 2024 præsenteret for en sag omkring brugen af Føniks bussen samt pladsudfordringerne i Slotsbjergby Daginstitution.

På mødet blev det protokolleret, at institutionen overtager bussen midlertidigt frem mod 1. april 2025. Administrationen præsenterer med nærværende sag en permanent løsning for brugen af bussen - til gavn for både daginstitution og klubber.

Generelle betragtninger

I 2021 tildelte det daværende Børne- og Ungeudvalg klubområdet 5 mio. kr. til deling, som skulle højne kvaliteten i arbejdet med kommunens unge. Distrikt Slagelse valgte at ansøge om midler til en klubbus, som havde 4 ansatte.

Et af de helt centrale mål for Føniks var at nå ud til de unge, som ikke kom i klubberne - særligt i yderområderne. Målet var at yde en pædagogisk indsats, hvor der skabes kontakt til børn og unge, som eksempelvis har risikoadfærd, ikke får taget en uddannelse og lignende.

Med reorganiseringen af fritidstilbudsområdet den 1. januar 2024 er der oprettet nye klubtilbud i distrikterne og flere er undervejs. Det er vurderingen fra distriktslederne, at bussen med fordel kan anvendes anderledes fremover af den grund. Fokus vil fremover fortsat være på yderområderne, men der vil også være et fokus på gadeplansarbejde i hele kommunen, hvilket vil understøttes af samarbejdsaftalen mellem klubberne og Den Kriminalpræventive Enhed (herefter KPE).

Føniks bussen fremadrettet vil være en naturlig del af planlægningen i det enkelte distrikt, som i højere grad kan stille et tilbud eller en indsats tilgængelig for børn og unge i alle dele af kommunen.

Det betyder, at klubberne fortsat ejer bussen, men brugen af bussen struktureres og samtænkes i den daglige klubdrift på tværs af distriktsgrænserne.

Det er ligeledes drøftet med distriktsledere og institutionsleder, hvordan bussen kan benyttes optimalt. Administrationen vurderer på den baggrund, at samdrift er hensigtsmæssig for alle parter, da den opfylder behovet for begge områder samt den politiske ambition med bussen. Derudover optimeres brugen af bussen, således at den oftere er i anvendelse til gavn for børn og unge i kommunen - både i dagtimerne og om aftenen og i weekenderne.

Brugen af bussen i samdriftsform mellem daginstitution og klubber vil skulle tilrettelægges med respekt for åbningstider for begge områder, således der sikres et hensigtsmæssigt overlap. Dette vurderes ikke at blive en udfordring for hverken ledelserne eller brugerne af bussen.

Da der for nuværende er et begrænset antal klubansatte med buskørekort, vil distriktsledelserne planlægge brugen af bussen på tværs og samtidig opkvalificere flere ansatte, som kan erhverve sig et buskørekort.

Klubperspektiver

Den fremtidige brug af bussen skal i højere grad gå på tværs af distriktsgrænserne. Formålet er at skabe en større synlighed for bussen, en sammenhæng mellem de enkelte aktiviteter og tilbud i de enkelte distrikter, som kan komme alle børn og unge til gavn.

I forlængelse heraf kan bussen fremover anvendes i fast kadence og være endnu mere fleksibel.

Eksempler på nogle tilbud og aktiviteter på tværs af distriktsgrænser, hvor formålet er at skabe tættere relationer mellem de nuværende klubber og distrikter og hvor Føniks er midlet, kunne være:

• Deltage i events som Festuge, Sørby Marked, kulturnat m.fl.

• Deltage i klubbernes egne event med bussen.

• Gadeplansarbejde med understøttelse fra KPE.

• Bruge bussen til at køre børn og unge på forenings- og klubbesøg.

• Bussen kan bruges til fælles ture - eksempelvis naturoplevelser i kommunen.

Ovenstående eksempler vil have en kobling til de samarbejdsaftaler, som også er på fritidstilbudsområdet. Disse samarbejdsaftaler, eksempelvis med KPE, vil bruges til at koordinere bussens deltagelse på et givent event.

Daginstitutionsperspektiver

Slotsbjergby Daginstitution tilrettelægger deres pædagogik og aktiviteter efter, at der er en bus til rådighed for pædagogerne. Bussen er koblet til den gruppe, hvor børnene er det sidste år inden skolestart. Gruppen bliver kaldt "Bussen".

De sidste 4 år har bussen, ud over at give mange muligheder pædagogisk, også løst udfordringerne med plads i institutionen. Bussen fungerer som et ekstra grupperum, idet bussen kører afsted med halvdelen af børnegruppen dagligt.

Føniks bussen vil kunne tilbyde samme muligheder for institutionen, da den størrelsesmæssigt lever op til institutionens behov, samt har toilet og borde tilgængelig.

Økonomi

Klubberne har de seneste 3 år i gennemsnit betalt kr. 122.000 kr. til vedligehold, syn og forsikring.

Særlig budgettildeling til bus til Slots Bjergby Daginstitution er kr. 137.627 kr. i 2025.

Administrationen anbefaler på baggrund heraf følgende finansieringsmodel, som er gældende fra 1. april 2025:

Administrationen anbefaler, at de faste udgifter til drift af bussen (reparation, vedligehold, syn, forsikring, afgifter mv.) afholdes ligeligt imellem Slots Bjergby Daginstitution med 50% og 12,5% til hvert klubdistrikt.

Administrationen anbefaler, at udgifter til brændstof afholdes af brugerne i forhold til kørebog, som administreres af Slots Bjergby Daginstitution.

Administrationen anbefaler, at driften af bussen ledelsesmæssigt placeres i Slots Bjergby Daginstitution.

Retligt grundlag

Klubtilbuddene organiseres efter dagtilbudslovens §65, som bl.a. beskriver, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, i samarbejde med børnene og de unge, skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For Slots Bjergby Daginstitution er der ingen økonomiske konsekvenser ved samdriftsmodellen, idet der allerede er driftsbudget til en bus jf. ovenstående afsnit om økonomi.

Såfremt Børne- og Ungeudvalget ikke beslutter en samdrift af bussen, vil Slots Bjergby Daginstitutions budget fra 2025 påvirkes negativt, da leje eller køb af bus i en væsentlig grad overstiger driften af klubbussen Føniks samt da institutionen ikke har budget til leje eller køb af ny bus.

Klubområdet vil skulle finde finansiering til brug af bussen, såfremt den politiske beslutning bakker op omkring administrationens anbefaling.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget var til Børne- og Ungetopmøde i Aalborg fra 30. - 31. januar 2025. Overskriften for topmødet i år var flere veje til stærke fællesskaber.

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte output fra dagene samt den videre proces.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter den videre proces omkring temaerne fra Børne- og Ungetopmødet.

Sagens indhold

Årets Børne- og Ungetopmøde i Aalborg omhandlede bl.a. flere veje til stærke fællesskaber for børn og unge.

Tendensen viser, at flere børn fortsat falder uden for det almene fællesskab. Hvis udviklingen skal vendes, skal kommunerne blive klogere på og sammen udforske, hvordan man kommunalpolitisk skaber de bedste rammer for mangfoldige og inkluderende fællesskaber.

Derfor besluttede KL's Børne- og Undervisningsudvalg, at Børne- og Ungetopmødet 2025 skulle udfolde forskellige temaer, herunder den politiske prioritering, medinddragelse af børn, unge og forældre samt folkeskolens kvalitetsprogram - alle temaer med stærkere fællesskaber som udgangspunkt.

Programmet for topmødet er vedlagt som bilag 1.

De forskellige slides og materialer fra topmødet kan tilgås på følgende hjemmeside: https://tilmeld.kl.dk/butm2025/conference

Børne- og Ungeudvalgsmedlemmerne har givet udtryk for, at de hver især præsenterer deres pointer fra topmødet på udvalgsmødet den 4. marts.

Derudover kan Udvalget drøfte, hvorvidt administrationen skal arbejde videre med nogle af temaerne fra topmødet.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Administrationen arbejder lige nu på planlægning af et temamøde i april 2025 mellem BUU, bestyrelsesformænd og ledere fra det samlede skole- og dagtilbudsområde, hvor Trivselskommissionens anbefalinger vil være overskriften på temamødet.

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget orienteres om evalueringen af Åben Skole Idrætspartnerskaber 2024.

Åben Skole Idrætspartnerskaber er en del af den faste drift som forvaltes af Fritidsafdelingen. Da budgetåret 2024 er afsluttet, evalueres indsatsen med henblik på at skabe overblik over samarbejdsaktørerne, rækkevidde af indsatsen samt kvalitative tilsagn fra skolen. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget orienteres om evalueringen.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice samt chefen for Skole og Dagtilbud indstiller, at Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget tager evalueringen af Åben Skole Idrætspartnerskaber til orientering.

Sagens indhold

Baggrund for indsatsen
Siden 2010 har Center for Skole og Dagtilbud samarbejdet med Fritidsafdelingen om at udvikle og understøtte Åben Skole Idrætspartnerskaber. Formålet er at skabe bæredygtige samarbejder mellem skoler og idræts- og fritidsaktører, som kan bidrage til børns bevægelsesglæde, trivsel og kendskab til foreningslivet. Åben Skole Idrætspartnerskabsindsatsen er politisk prioriteret i Idrætspolitikken og Børne- og Ungepolitikken, hvor der er fokus på at skabe motiverende og varierede læringsmiljøer ved bl.a. at præsentere alle skolebørn for alsidige idrætstilbud i samarbejde med idræts- og fritidslivet i skoletiden. Indsatsen understøtter folkeskolereformen og de Fælles Mål for idrætsundervisningen.

Status på 2024
I 2024 er der etableret 15 Åben Skole Idrætspartnerskaber med forskellige idræts- og fritidsaktører. Samlet set er udbudt:

• Mere end 200 forløb med over 600 aktivitetsgange samt 4 hele aktivitetsdage.

Ud fra viden om, at et forløb oftest afholdes for én skoleklasse og hele aktivitetsdage som oftest
afholdes for flere klasser, og at gennemsnittet af antal børn pr. klasse er 22,3, Forventes det at mere end 4000 elever i 2024 har haft glæde af indsatsen. Der må dog også tages forbehold for at nogle skoleklasser og dermed elever, kan have modtaget flere aktivitetsforløb og dermed "tælles med flere gange", hvorfor det reelle tal formentligt vil være lidt mindre.

Indsatsen finansieres af et årligt budget på ca. 330.000 kr., hvoraf 200.000 kr. er afsat under Børne- og Ungeudvalget og 131.950 kr. er afsat under Kultur- Fritid- og Turismeudvalget. Samlet set er der afsat 331.950 kr., som er fordelt således:

• 300.000 kr. anvendes til partnerskabsaftaler med idrætsaktører.
• 30.000 kr. er afsat til Åben Skole Partnerskabspuljen, som kan søges af skoler og idrætsaktører til nye samarbejder og rekvisitter.

Hver aktivitetsgang svarer til 2,5 time pr. gang, hvor 1,5-2 timer går til aktivitet med børnene og de
unge i skolen, mens 1/2 time går til forberedelse af aktiviteten.

Tabellen giver et overblik over hvilke fritidsaktører der er indgået idrætspartnerskaber med samt
antallet af afviklede forløb og aktivitetsgange afholdt i 2024.

Løbende evaluering af Åben Skole Idrætspartnerskaberne:

Fritidsafdelingen afholder årlige dialog-møder med partnerskabsaktørerne. Forud for mødet bliver aktørerne tilsendt en række evaluerings-spørgsmål, som samtalen tager udgangspunkt i, omhandlende rekruttering, brobygning, potentielle udfordringer mm.

Indsatsen oplever generelt positiv respons fra samarbejdspartnere. Idræts- og fritidsaktørerne vurderer, at deres tilbud bidrager til børnenes bevægelsesglæde og styrker foreningernes rekrutteringsgrundlag. Dog er det svært at dokumentere, hvor mange elever der efterfølgende melder sig ind i en forening.

En udfordring i 2024 har været skolernes varierende opmærksomhed og kapacitet til at deltage i idrætspartnerskaberne. Administrativt er der derfor arbejdet aktivt med opsøgende kontakt, formidling via kommunikationskanaler og understøttelse af skoler og aktører i etableringen af samarbejder. Derudover er flere foreninger udfordrede på deres trænerkapacitet, særligt i dagtimerne, da mange er drevet af frivillige. Det økonomiske tilskud muliggør dog frikøb af trænere i perioder, hvor forløbene afholdes.

Fremadrettet fokus for arbejdet med Åben Skole Idrætspartnerskaber:
For at styrke kontinuiteten i Åben Skole Idrætspartnerskaber vil der fremover være fokus på:

• At fastholde og videreudvikle eksisterende partnerskaber.
• At indgå nye samarbejder baseret på skolernes behov og idrætslivets udvikling.
• At styrke kommunikationen og synligheden af indsatsen gennem digitale og fysiske kanaler.
• At sikre en mere fleksibel model, der tager højde for skolernes planlægning og ressourcer.

Platformen som skolerne hidtil har brugt til at booke forløb på, er i 2024 lukket ned, og kommunens Åben Skole-tilbud er derfor rykket til en ny platform: skoletjenesten.dk./Slagelse-kommune. Der vil i starten af 2025 være fokus på at informere skolerne om den nye platform og bidrage til, at denne benyttes.

På baggrund af en efterspørgsel fra både skoler og idrætspartnerskabsaktører afholdes d. 2. april 2025 et netværksmøde mellem partnerskabsaktører og relevante medarbejdere fra kommunens skoler. Formålet med dette er at styrke- og skabe grobund for et godt samarbejde.  

Retligt grundlag

Ifølge §3, stk. 4 skal skolerne indgå i samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat 200.000 kr. fra Skole og Dagtilbud til etablering af samarbejdsaftaler, hvortil fritidsafdelingen bidrager yderligere med 131.950 kr. Samlet set kan der etableres samarbejdsaftaler for 331.950 kr. Derudover tilrådestiller Fritidsafdelingen medarbejder til administration af indsatsen.

Der har i 2024 været et mindre forbrug på 85.538 kr.. Der er flere årsager til dette mindre forbrug. Disse udgøres primært af:

• Nogle af foreninger har haft aftaler indgået i tidligere budgetår, men fået forløb overført til nyt budgetår grundet udfordringer med at realisere afvikling af forløben
  • Administrationen oplever generelt at foreningerne kan være udfordret på at finde frivillige kræfter som kan afvikle forløbene i skoletiden
  • Mange foreninger er udfordret på at kunne afvikle deres forløb grundet besværet med at finde ledige haltider i skoletiden. Denne udfordring kan i enkelte tilfælde afholde nogle foreninger fra at ville indgå en Idrætspartnerskabsaftale eller at de kun ønsker en lille aftale.

• Flere samarbejdsforeninger har ønsket mindre aftaler end budgetteret grundet færre frivillige kræfter.

Tværgående konsekvenser

Sagen går på tværs af Børne- og Ungeudvalget og Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber er en del af den faste drift som forvaltes af Fritidsafdelingen. Da budgetåret 2024 er afsluttet, evalueres indsatsen med henblik på at skabe overblik over samarbejdsaktørerne, rækkevidde af indsatsen samt kvalitative tilsagn fra dagtilbuddene. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget orienteres om evalueringen. 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice samt Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller, at Kultur, Fritid og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget tager evalueringen af Åben Skole Idrætspartnerskaber til orientering.

Sagens indhold

Baggrund for indsatsen
Siden 2015 har Center for Skole og Dagtilbud samarbejdet med Fritidsafdelingen om at udvikle og understøtte Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber. Formålet er at skabe meningsfulde samarbejder mellem dagtilbud og idræts- og fritidsaktører, der kan bidrage til børns bevægelsesglæde, trivsel og introduktion til foreningslivet.

I efteråret 2020 besluttede Børne- og Ungeudvalget at afsætte 200.000 kr. årligt til indsatsen med fokus på at:

1. Fremme alsidig bevægelse i dagtilbuddene.

2. Inspirere personalet til nye former for bevægelseslege.

3. Udfordre børns motoriske færdigheder og reducere motoriske udfordringer ved skolestart.

4. Øge børns opmærksomhed på foreningslivets muligheder.

5. Give flere børn lyst til at blive en del af foreningslivet.

Indsatsen er forankret i kommunens Idrætspolitik og Børne- og Ungepolitik, der begge understøtter samarbejde på tværs af dagtilbud og fritidslivet med fokus på at skabe motiverende og varierede læringsmiljøer.

Status på 2024
I 2024 har indsatsen omfattet 12 aktive Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber med forskellige idræts- og fritidsaktører. Samlet set er der blevet tilbudt:

• Mere end 150 forløb med over 260 aktivitetsgange samt 5 hele aktivitetsdage.

• En forventet deltagelse af ca. 1.400 børn fra kommunale dagtilbud (med forbehold for gentagen deltagelse).

Indsatsen finansieres af et årligt budget på 200.000 kr. fra Børne- og Ungeudvalget. 

Hver aktivitetsgang svarer til 2,5 time pr. gang, hvor 1,5-2 timer går til aktivitet med børnene og de
unge i skolen, mens ½ time går til forberedelse af aktiviteten.

Tabellen giver et overblik over hvilke fritidsaktører der er indgået idrætspartnerskaber med samt
antallet af afviklede forløb og aktivitetsgange afholdt i 2024.

Løbende evaluering af Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaberne:
Fritidsafdelingen afholder årlige dialog-møder med partnerskabsaktørerne. Forud for mødet bliver aktørerne tilsendt en række evaluerings-spørgsmål, som samtalen tager udgangspunkt i, omhandlende rekruttering, brobygning, potentielle udfordringer mm.. Desuden bliver dagtilbuddene tilbudt og opfordret til at evaluere de forløb de deltager i via et online spørgerskema.

Evalueringen viser, at både idrætsaktører og pædagogisk personale generelt er meget positive over for indsatsen. Idrætsaktørerne vurderer, at deres tilbud bidrager til børnenes bevægelsesglæde og introducerer dem til foreningslivet. Dog er det vanskeligt at dokumentere, hvor mange børn der efterfølgende bliver medlemmer af en forening.

En udfordring i 2024 har været dagtilbuddenes varierende opmærksomhed og kapacitet til at deltage i idrætspartnerskaberne. Fritidsafdelingen har derfor arbejdet aktivt med opsøgende kontakt, kommunikation via Aula, nyhedsbreve og den hjemmesiden dagtilbuddene booker igennem, for at øge synligheden af indsatsen.

Administrationen oplever at der er forskellige praktikaliteter som kan besværliggøre afvikling af aftalerne. Disse er uddybet yderligere i afsnittet ''økonomiske og personalemæssige konsekvenser''.

Fremadrettet fokus for arbejdet med Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber
For at styrke og videreudvikle Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber vil der fremadrettet være fokus på:

• At fastholde og videreudvikle eksisterende partnerskaber.

• At indgå nye samarbejder baseret på dagtilbuddenes behov og idrætslivets udvikling.

• At styrke kommunikationen og synligheden af indsatsen gennem digitale og fysiske kanaler.

• At sikre en mere fleksibel model, der tager højde for dagtilbuddenes planlægning og ressourcer.

Administrationen vurderer, at indsatsen bidrager positivt til børns bevægelsesglæde og tidlige introduktion til foreningslivet. Der arbejdes derfor videre med at skabe et bæredygtigt fundament for samarbejdet i de kommende år.

Platformen Dagtilbudivirkeligheden.dk, som dagtilbuddene har været vant til at booke forløb igennem, er i 2024 lukket ned. Kommunens tilbud er derfor rykket til en ny platform: skoletjenesten.dk./Slagelse-kommune. Administrationen vil i starten af 2025 have fokus på at informere dagtilbuddene om den nye platform og bidrage til, at denne benyttes.

Retligt grundlag

Ifølge Dagtilbudsloven §8, stk. 4 skal det fremgå hvordan dagtilbuddene vil understøtte børnenes brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse.

Ifølge Dagtilbudsloven §8, stk. 6 skal dagtilbuddene inddrage lokalsamfundet, herunder idræts- og fritidslivet, i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børnene

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat 200.000 kr. under Børn- og Ungeudvalget til etablering af samarbejdsaftaler hvorimod Fritidsafdelingen stiller medarbejderressourcer til rådighed til at løfte indsatsen.

Der har i 2024 været et mindreforbrug på 104.062 kr., hvilket der er flere årsager til:

• Nogle af foreninger har haft aftaler indgået i tidligere budgetår, men fået forløb overført til nyt budgetår grundet udfordringer med at realisere afvikling af forløben
  • Administrationen oplever generelt at foreningerne kan være udfordret på at finde frivillige kræfter som kan afvikle forløbene i den tid dagtilbuddene er til rådighed
  • Mange foreninger er udfordret på at kunne afvikle deres forløb grundet besværet med at finde ledige haltider. Denne udfordring kan i enkelte tilfælde afholde nogle foreninger fra at ville indgå en Idrætspartnerskabsaftale eller at de kun ønsker en lille aftale.
  • Det kan være svært for foreningerne at afsætte deres forløb, fordi aktiviteten kalder på hal-/græsfaciliteter, hvilket fordre at dagtilbuddene skal transporterer sig fra dagtilbud og ud til faciliteten. Dette kan være meget ressourcekrævende for det enkelte dagtilbud.

• Flere samarbejdsforeninger har ønsket mindre aftaler end budgetteret grundet færre frivillige kræfter.

Tværgående konsekvenser

Sagen går på tværs af Børne- og Ungeudvalget og Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget. 

Sagens videre forløb

Ingen Bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om status på projektet Marievangsskolen Get2Sport.

Marievangsskolen Get2Sport er et pilotprojekt, der udspringer af det eksisterende samarbejde, DIF Get2Sport, mellem Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Slagelse Kommune.

Pilotprojektet har til formål at bygge bro mellem Marievangsskolens elever og det lokale foreningsliv, så flere af eleverne bliver en del af et aktivt fritidsfællesskab. På baggrund af midtvejsevaluering af projektet orienteres Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget om status.

Indstilling

Chefen for Kultur-, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om status på Marievangsskolen Get2Sport.

Sagens indhold

Marievangsskolen Get2Sport har fokus på at afprøve effekterne af en helhedsorienteret indsats, hvor eksisterende indsatser som HEL Fritid, Bevægelse i Dagtilbud og Skoler (BiDS), Åben Skole Idrætspartnerskaber og DIF Get2Sport bliver koordineret og afviklet som en samlet enhed. Dette med særligt fokus på de ca. 130 elever, der er bosat i boligområderne Ringparken og Sydbyen i Slagelse. 

Hvem bliver berørt af projektet?

Indsatsen koordineres på tværs af de arenaer, barnet færdes i: Skole, fritidsklub, forening og boligområde.

Projektgruppen består af en konsulent fra Fritidsafdelingen, en leder fra skolen samt tre idrætslærere, der er frikøbt hver 5 timer om ugen til brobygningsarbejdet. 

Projektgruppen har været til stede på forældremøder, skolebestyrelsesmøde og personalemøde for at orientere om projektet. Den boligsociale helhedsplan er også involveret i projektet, eftersom de boligsociale medarbejdere i Nordhuset, Ringparken, er i god kontakt med børnenes forældre. 

Hvad er projektets succeskriterier?

1. Andelen af børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter er øget.

2. Deltagelse i fritidsaktiviteter er øget for 4. årgang.

3. Ulighed er mindsket, så flere elever fra boligområderne deltager i fritidsaktiviteter.

4. Trivselsmarkører er forbedret. 

Handling 1: Succesfuld foreningsmesse

Fredag d. 29. september var 12 idrætsforeninger til stede på skolen til en foreningsmesse, hvor elever og forældre kunne afprøve forskellige aktiviteter.

Skolen har allerede besluttet, at succesen gentages fredag d. 29. august 2025. Skolen håber at invitere flere foreninger med, så eleverne kan møde et større udvalg af fritidsinteresser. 

Handling 2: Opsporing af elever, der står uden for foreningslivet

De tre lærere fra projektgruppen har til opgave at opspore børn, der ikke går til en fritidsaktivitet og hjælpe dem godt i gang ved at skabe kontakt mellem foreningen og hjemmet. I januar 2025 havde lærerne identificeret alle elever, der ikke gik til en fritidsaktivitet og kontaktet hjemmet. 

Skolens personale har været gode til at henvende sig til projektlederen, når de har haft kendskab til et barn, der ville have gavn af et fritidsfællesskab. 

Handling 3: Mulighed for at blive fulgt til prøvetræninger af en lærer

Lærerne har fulgt nogle af eleverne til deres første prøvetræning i en forening. Dette har været en rigtig god oplevelse for både lærere og elever, som er glade for den tryghed det giver.

Lærerne har konkret oplevet, at relationen til de elever, de har fulgt til fritidsaktiviteter, er forbedret. 

Handling 3: Fritidsaktiviteter er et værktøj til at fremme trivsel

Skolen har gjort fritidsaktiviteter til et værktøj til at øge elevernes trivsel, særligt omkring de netværksmøder, der bliver holdt. På netværksmøderne henviser skolen familien til den kommunale fritidspasordning, når det er relevant. 

Handling 4: Mere synlighed på sociale medier

Skolen arbejder med at promovere foreningerne og fritidsaktiviteter på deres sociale medier, hvilket skaber positiv omtale og synlighed. 

Handling 5: Mere fokus på brobygning efter besøg af foreninger i Åben Skole Idrætspartnerskaber

Lærerne i projektgruppen varetager til sammen næsten alle årganges idrætsundervisning. Derfor har de et godt overblik over, hvilke foreninger, der skal på besøg og lave undervisningsforløb i løbet af skoleåret. Der er er øget fokus på at rekruttere nye medlemmer under og efter et foreningsbesøg. Dette sker ved, at lærerne efterspørger flyers, der kan deles ud, og de har mulighed for at tilbyde eleverne at følge dem til prøvetræninger. 

Handling 6: Marievang Volley i SFO-tiden

Volleyklubben Vestsjælland har startet et nyt volleyhold op direkte på Marievangsskolen. Holdet er målrettet Marievangsskolens elever fra 0.-3. klasse. DIF Get2Sport har ydet økonomisk tilskud til at holdet kan køre kontinuerligt i 2. halvår af skoleåret 24/25. De tilmeldte elever forventes at deltage hver træning, ligesom hvis de gik på et almindeligt kidsvolley-hold. 

Handling 7: Midtvejsevaluering i december 2024

Midtvejsevalueringen viser, at succeskriterie nr. 2 og 4 er opfyldt efter blot fem måneders projektperiode. Der ses nemlig forbedringer i 4. årgangs deltagelsesprocent samt forbedring af elevernes faglige og sociale trivsel.

Der ses endnu ikke en decideret forbedring af elevernes deltagelse i fritidsaktiviteter. Administrationen vurderer, at dette er helt forventeligt, da der på tidspunktet for midtvejsevalueringen kun var gået fem måneder af projektperioden. 

En uddybende rapport med midtvejsevalueringens resultater findes i bilag 1. 

Retligt grundlag

Sundhedsloven §119 stk 2. "Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne"

Barnets lov §35 stk. 3 "Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed." 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Danmarks Idrætsforbund yder til projektet et ekstra tilskud til Slagelse Kommune på 340.000 kr. i projektperioden. Fritidsafdelingens budget til borgerrettede aktiviteter bidrager med 150.000 kr. i projektperioden. 

Midlerne dækker medarbejderressourcer i form af timer til projektleder fra Fritidsafdelingen og tre lærere, der samlet set frikøbes 15 timer ugentligt, i perioden juli 2024 til juli 2025.   

Tværgående konsekvenser

I Slagelse Kommunes sundhedspolitik er et af fokusområderne "Fællesskab - Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab).

I Slagelse Kommunes tværgående integrationspolitik er et af fokusområderne "Fællesskaber, Kultur og Fritid", hvor det beskrives, at kommunen skal facilitere, at civilsamfund kan byde ind og bidrage til integration, samt at fritidsfællesskaber er et middel til at højne trivsel, sundhed og tilhørsforhold. 

I Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik er et af fokusområderne "Alle børn har behov for samhørighed og venskab". 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.