Børne- og Ungeudvalget – Referat – 7. december 2022

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte nye skoledistrikter gældende fra skoleåret 2023/24 og frem.

Beslutningen er betinget af, at Byrådet 23. januar 2023 træffer beslutning om nedlæggelse af skoler.

Indstilling

Skolechefen og Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler nye skoledistrikter som beskrevet i sagen, i bilag 1 og illustreret i bilag 2.

Sagens indhold

I budgetforliget for Budget 2023-26 er det vedtaget, at der på almenskoleområdet skal indfris et besparelsespotentiale på 44 mio. kr. fuldt indfaset. Besparelsen skal hentes gennem en ændret skolestruktur og en øget styring af klassedannelserne i 0. klasse med henblik på at optimere driften, en ny ressourcetildelingsmodel samt et øget samspil mellem almen- og specialområderne. 

Strukturændringerne, med nedlæggelse af fem skoler, betyder, at der skal oprettes nye skoledistrikter, som minimum for de elever, der er tilknyttet et distrikt, hvor skolen bliver nedlagt. De nødvendige ændringer som følge af skolenedlæggelser samt styret klassedannelse i 0. klasse kommer til at have store konsekvenser for mange skoler. Der er derudover set på ændringer ift. at optimere klassedannelsen i de enkelte distrikter både ud fra klassekvotienter samt antal spor på den enkelte skole.

Beregningerne i forhold til antal elever på de enkelte skoler er foretaget i Demografix, kommunens skoleprognoseprogram, som tager udgangspunkt i den udarbejdede befolkningsprognose med dens antagelser i forhold til boligudbygning samt til- og fraflytning mv. Derudover er antallet af klasser beregnet ud fra, at der må være maksimalt 26 elever i 0. - 2 klasse og 28 elever i 3. - 9. klasse. 

Administrationen foreslår følgende ændringer i skoledistrikterne:

• Nuværende Boeslunde Skoles distrikt, Skælskør Skoles distrikt og Eggeslevmagle Skoles distrikt sammenlægges til Ny Skælskør Skoles distrikt. Dog flyttes et område omkring Tjæreby til kommende Kirkeskovsskolens distrikt og et område omkring Frankerup til kommende Dalmose Skoles distrikt.
• Nuværende Flakkebjerg Skoles distrikt sammenlægges med Dalmose Skoles distrikt til ny Dalmose distrikt pånær et område omkring Fårdrup, der sammenlægges med kommende Hashøjskolens distrikt samt et område omkring Oreby, der sammenlægges med kommende Kirkeskovsskolens distrikt.
• Nuværende Tårnborg Skoles distrikt opdeles, og den del, der ligger omkring Motalavej i Korsør by sammenlægges med kommende Broskolens distrikt, mens Svenstrup og Tjæreby samt landområdet deromkring sammenlægges med kommende Vemmelev Skoles distrikt. Fra nuværende Vemmelev Skoles distrikt flyttes den sydlige del til kommende Baggesenskolens distrikt.
• Fra nuværende Nymarkskolens distrikt flyttes et område i Slagelse midtby til kommende Marievangsskolens distrikt samtidig med at området omkring Skovbrynet og området syd for motorvejen flyttes til kommende Søndermarksskolens distrikt.

Alle skoler er 0. - 9.-klasses skoler undtagen Hashøjskolen, Hvilebjergskolen og Kirkeskovsskolen. I forslaget har Hashøjskolen og Hvilebjergskolen Antvorskov Skole som overbygningsskole, mens Kirkeskovsskolen har Dalmose Skole som overbygningsskole. Ændringerne er yderligere beskrevet i bilag 1 og illustreret i bilag 2.

Der er en række usikkerheder i forhold til de fremtidige forventede antal klasser samt klassekvotienter, da beregningerne i et vist omfang bygger på historiske mønstre, der med de store strukturforandringer må forventes at ændre sig. De fremtidige mønstre kendes dog ikke, hverken ift. elever på fri- og privatskoler samt søgning mellem folkeskolerne, og det vil have en betydning ift., hvordan det konkret kommer til at se ud fremover på den enkelte skole.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven §40 stk. 2 pkt. 3 vedrørende kommunens inddeling i skoledistrikter.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan beslutte de nye skoledistrikter som følge af skolenedlæggelser og optimering af driften som beskrevet.

2. Byrådet kan vælge at ændre i de nye skoledistrikter, hvilket dog vil få betydning ift. mulighederne for at optimere driften på området.

Vurdering

Administrationen vurderer, at de beskrevne nye skoledistrikter opfylder det politiske mål med at optimere driften via en strukturændring med nedlæggelse af fem skoler samt styret klassedannelse i 0-årgang.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Provenu for udarbejdelse af ny tildelingsmodel, inklusiv ny skolestruktur er fastlagt til 44 mio. kr. fuldt implementeret. De personalemæssige konsekvenser er således en del af den proces, der er fastlagt ifm. budgetudmøntningen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte ny ressourcetildelingsmodel for almenskolerne gældende for skoleåret 2023/24 og frem.

Beslutningen er betinget af, at Byrådet den 23. januar 2023 tager beslutning om nedlæggelse af skoler.

Indstilling

Skolechefen og Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, hvilken ressourcetildelingsmodel der skal gælde for almenskolerne fra skoleåret 2023/24 og frem.

Sagens indhold

I budgetforliget for Budget 2023-26 er det vedtaget, at der på almenskoleområdet skal indfris et besparelsespotentiale på 44 mio. kr. fuldt indfaset. Besparelsen skal hentes gennem en ændret skolestruktur og en øget styring af klassedannelserne i 0. klasse med henblik på at optimere driften, en ny ressourcetildelingsmodel samt et øget samspil mellem almen- og specialområderne. 

Oplægget til en ny ressourcetildelingsmodel, der præsenteres i denne sag, er dermed en model, hvor der tildeles færre midler end i den eksisterende ressourcetildelingsmodel. I sagen præsenteres tre modeller til en ny ressourcetildelingsmodel, og alle tre modeller har som udgangspunkt den samme økonomiske ramme. Det er ligeledes en forudsætning, at der styres på klassedannelsen i 0. klasse for at optimere ressourceudnyttelsen.

Uanset hvilken model der vælges, erstatter den nye ressourcetildelingsmodel i sin helhed den eksisterende ressourcemodel for almenskolerne og vil have gyldighed fra og med skoleåret 2023/24.

Indfasningen af den nye ressourcetildelingsmodel skal ses i sammenhæng med udarbejdelsen af de nye skoledistrikter, der behandles i selvstændig sag. De nye skoledistrikter sammenholdt med en øget styring af elevoptaget i 0. klasse skal medvirke til, at almenskolerne over en bred kam bliver mere økonomisk bæredygtige. Eftersom det kun er i 0. klasse, elevoptaget fremadrettet bliver styret, vil der dog i sidste ende gå 10 år, før den nye skolestruktur inklusive ny ressourcetildelingsmodel vil have fuld effekt. I overgangsperioden vil der være flere skoler, som har lave klassekvotienter på de årgange, hvor den øgede styring af klassedannelsen endnu ikke har fået effekt.

Præsentationen af modellerne udgør et her-og-nu-billede. Der er dermed elementer ved modellerne, som der er knyttet usikkerhed til. Et af disse er elevernes søgning mellem skolerne i årgangene over 0. klasse. Selv om der fremadrettet lægges et loft på oprettelsen af klasser på de enkelte skoler, vil der stadig være rum til søgning indenfor reglerne om det frie skolevalg.
Ligeledes er der usikkerhed omkring søgningen til kommunens fri- og privatskoler.

Omø Skole tildeles en fast tildeling i alle de modeller, der beskrives i denne sag. På den måde fastholder Omø Skole den særskilte tildeling, der også findes i nuværende model.

Der etableres en central pulje til at afholde udgifterne forbundet med modtageklasser, talentklasser samt EUD10-klasserne på Xclass.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §40, stk. 2, punkt 1 og 2 vedr. skolevæsnets økonomiske rammer og den overordnede skolestruktur.

Handlemuligheder

I budgetforliget vedr. Budget 2023-26 vedtages det at tage udgangspunkt i en elevtalsbaseret tildelingsmodel. Denne model præsenteres som handlemulighed 1 herunder. Derudover præsenteres to yderligere modeller som hhv. handlemulighed 2 og 3.

Handlemulighed 1: En elevtalsbaseret tildelingsmodel

I oplægget til en ny ressourcetildelingsmodel tages der udgangspunkt i tre tildelingselementer:

1. Et grundbeløb pr. skole, der dækker en fuldtids skoleleder samt en sekretær på 30 timer ugentligt.
2. Et tillæg pr. skole på baggrund af socioøkonomiske kriterier.
3. Et beløb pr. elev.

I modellen får alle skoler uanset størrelse det samme grundbeløb, der skal medvirke til at sikre, at alle skoler har en leder og administrativ støtte. 

Det socioøkonomiske tillæg erstatter nuværende tildelinger til inklusionstiltag, dansk som andetsprog-undervisningen samt særlige tildelinger til enkelte elever og -klasser. 
Indtil det vil være muligt at tilvejebringe en ny og mere præcis socioøkonomisk fordelingsnøgle, vil det socioøkonomiske tillæg blive fordelt på baggrund af den eksisterende fordelingsnøgle, der benyttes i nuværende ressourcetildelingsmodel.
Fra skoleåret 2024/25 forventes det, at den nye socioøkonomiske fordelingsnøgle vil være på plads i den nye ressourcetildelingsmodel.

Beløbet pr. elev (den variable tildeling) skal dække alle variable udgifter på skolerne. Vigtigst heraf er undervisning, men beløbet skal også dække materialer, kompetenceudvikling, IT samt de yderligere variable udgifter til ledelse og administration.

I denne model er beløbet pr. elev det samme uanset elevens alder eller klassetrin.
Da minimumstimetallet er højere i udskolingen end i indskolingen, vil det være forbundet med flere udgifter at have en udskolingselev end en indskolingselev. Dermed vil skoler, der ikke har skolegang til og med 9. klasse, alt andet lige have fordel af et ensartet beløb pr. elev.

Generelt er det sådan, at skoler med høje klassekvotienter vil have fordel af en elevtalsbaseret tildeling. Gennem dannelsen af nye skoledistrikter samt den øgede styring af elevoptaget i 0. klasse forsøges det at danne skoler med så bæredygtige klassekvotienter som muligt.
Men det ændrer ikke ved, at i en elevtalsbaseret tildelingsmodel vil nogle skoler kunne ende i en sårbar position, hvis klassekvotienten samlet set er lav. Der tildeles i denne model ikke - som i nuværende model - en garantitildeling, der skal sikre et minimum af midler til at drive de etablerede klasser.

En elevtalsbaseret tildelingsmodel vil alt andet lige skabe incitament til at have så høje klassekvotienter som muligt for den enkelte skole. Ligesom i den nuværende ressourcetildelingsmodel vil der derfor være et konkurrenceelement skolerne imellem. 

Handlemulighed 2: Større fokus på socioøkonomi

Handlemulighed 2 er en tildelingsmodel, hvor det socioøkonomiske tillæg pr. skole tildeles en større vægt end i handlemulighed 1. Konkret vil det betyde, at den variable tildeling sættes ned, mens det socioøkonomiske tillæg pr. skole sættes op. I alt vil den samlede ramme til almenskolerne være den samme.

De grundlæggende incitamenter og fordele/ulemper ved denne alternative model vil grundlæggende være de samme som i handlemulighed 1. Skoler med socioøkonomisk set svagere elevgrundlag vil dog i denne model i højere grad blive kompenseret for dette, hvilket kan bidrage til en højere grad af overensstemmelse mellem behov og ressourcer på disse skoler.
Skoler med relativt lave klassekvotienter og socioøkonomisk set stærke elevgrundlag kan – på samme vis som i handlemulighed 1 – ende i en sårbar position.

Som det var tilfældet i handlemulighed 1, vil det socioøkonomiske tillæg i skoleåret 2023/24 skulle tildeles efter den eksisterende socioøkonomiske fordelingsnøgle.

Handlemulighed 3: En klassebaseret tildelingsmodel

Handlemulighed 3 er en tildelingsmodel, hvor klassen er det basale tildelingselement i stedet for eleven. 

Grundbeløbet pr. skole samt det socioøkonomiske tillæg er identisk med udgangspunktet.
I stedet beregnes et beløb pr. klasse, som tildeles i stedet for beløbet pr. elev. Beløbet pr. klasse skal dække alle variable udgifter på skolen, herunder undervisning, materialer, IT, kompetenceudvikling samt den ekstra ledelse og administration.
Den samlede ramme til almenskolerne vil være den samme som i handlemulighed 1 og 2.

Den klassebaserede tildelingsmodel giver i princippet alle almenskoler ensartede forudsætninger for at drive skole, da skolens klassekvotient ikke på samme måde som i handlemulighed 1 og 2 er den afgørende faktor for, hvilke midler skolen har til rådighed.

I den klassebaserede tildelingsmodel er der ikke det samme incitament til at sikre en høj klassekvotient på den enkelte skole, da der tildeles det samme beløb til en klasse, uanset hvor mange elever der går i klassen. Gennem det styrede optag i 0. klasse og et loft over antallet af klasser, den enkelte skole må oprette, bliver denne effekt til en vis grad formindsket. Men den enkelte skole vil ikke opleve et ressourcetab, hvis der afgives elever til andre skoler, så længe antallet af klasser forbliver konstant.

Til gengæld kan den klassebaserede tildelingsmodel udfordre den samlede ramme til skoleområdet, hvis det samlede elevtal falder. På den måde sikrer den klassebaserede tildelingsmodel budgetsikkerhed på skolerne, men ikke i samme grad for den samlede økonomi.
Derfor vil man i denne model skulle åbne for muligheden for at justere på øvrige parametre i tildelingsmodellen, f.eks. grundtildelingen eller det socioøkonomiske tillæg, hvis skoleområdets samlede ramme bliver presset.

Vurdering

I budgetforliget vedr. Budget 2023/26 fremgår det, at der skal arbejdes videre med en elevbaseret ressourcetildelingsmodel. Det er administrationens vurdering, at der er fordele og ulemper forbundet med den elevbaserede ressourcetildelingsmodel, hvorfor der i denne sag er præsenteret tre modeller.

På flere måder er valget af type af ressourcemodel et valg af, hvilket skolevæsen vi i Slagelse Kommune vil understøtte, samt hvilke økonomiske hensyn, der skal vægtes højest.

I den elevbaserede tildelingsmodel vil der være et element af konkurrence skolerne imellem, hvor skoler, der evner at fastholde en høj klassekvotient, alt andet lige har bedre forudsætninger for at drive skole end skoler med lavere klassekvotient. I den klassebaserede tildelingsmodel vil der være en større ensartethed skolerne imellem i forhold til forudsætningerne for at drive skole.

Ligeledes er der mellem modellerne forskel på, hvem der bærer den økonomiske risiko. Den enkelte skole vil kunne have en høj grad af budgetsikkerhed, men det vil ske på bekostning af en højere usikkerhed omkring skoleområdets samlede ramme – og omvendt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det samlede besparelsespotentiale, der skal indfris, er 44 mio. kr. årligt. Dette vil have personalemæssige konsekvenser.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

På baggrund af beslutningen i Byrådet den 19. december 2022 bliver der lavet en samlet beregning af almenskolernes fremtidige økonomi. Denne meldes ud inden juleferien, så der kan gennemføres personalepolitisk proces i januar.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan træffe beslutning om fremadrettet organisering af Slagelse Dagpleje.

Indstilling

Dagtilbudschefen indstiller,

1. at organisere Slagelse Dagpleje under Afdeling for Dagtilbud/kommende Center for Skole og Dagtilbud pr. 1. januar 2023 (handlemulighed B).

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget godkendte på møde den 2. november 2022 Ny Organisering af Slagelse Dagpleje (punkt nummer 8). Deraf følger, at der for nuværende skal træffes beslutning om organiseringen af Slagelse Dagpleje frem mod en videre omorganisering i 2024.

Slagelse Dagplejes ledelse består i dag af en afdelingsleder, der har været konstitueret som dagplejechef siden 2020. I dagplejen beskæftiges ligeledes 7 dagplejepædagoger, der varetager myndigheds-, visitations- og rådgivningsopgaver for den samlede dagpleje.

I sin nuværende konstruktion som virksomhed er Slagelse Dagpleje underbemandet i forhold til mængden af administrative opgaver, særligt transaktioner ifm. tilkøb af gæstepladser, ligesom konstitueringen af afdelingslederen ikke kan fortsætte længere. Heraf følger, at der må ansættes medarbejdere til at løfte de administrative opgaver og at der må ansættes en dagplejechef, såfremt Slagelse Dagpleje skal føres videre som selvstændig virksomhed.

Alternativt skal Slagelse Dagpleje organiseres som en (under-)afdeling i Afdeling for Dagtilbud/kommende Center for Skole og Dagtilbud. Herved kan den administrative byrde imødegås gennem interne opgavefællesskaber, ligesom transaktioner mellem Afdeling for Dagtilbud og Slagelse Dagpleje kan bortfalde.
Der vil i tråd hermed ikke skulle ansættes en dagplejechef, og Slagelse Dagplejes afdelingsleder kan i stedet fortsætte som afdelingsleder, blot med reference til dagtilbudschefen/kommende centerchef.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslovs §2, som foreskriver, at kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, som kan uddelegere til rette udvalg.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget har følgende handlemuligheder:

1. at lade Slagelse Dagpleje fortsætte som selvstændig virksomhed, hvilket indebærer ansættelse af Dagplejechef og yderligere administrative medarbejdere.

2. at organisere Slagelse Dagpleje under Afdeling for Dagtilbud/kommende Center for Skole og Dagtilbud pr. 1. januar 2023.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en organisering af Slagelse Dagpleje som en (under-)afdeling af Afdeling for Dagtilbud/kommende Center for Skole og Dagtilbud ligger i tråd med de politiske beslutninger truffet i forbindelse med udmøntning af budget 2023-2026, der indeholder plan for ny organisering af Slagelse Dagpleje.

Administrationen anbefaler på den baggrund handlemulighed B. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om indledende arbejde omkring oprettelsen af en satellit for Slagelse Heldagsskole på Antvorskov Skole.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

I forbindelse med budgetforliget for 2023 blev der på byrådsmøde d. 10. november 2022 truffet følgende beslutning:

Heldagsskolen, der ligger på den tidligere Nørrevangsskole udvides med en satellit på Antvorskov Skole. Ledelsen af satellitordningen varetages af Heldagsskolens ledelse. Formålet er at knytte Heldagsskolen tættere til Antvorskov Skole.

Strategisk mål for samarbejdet mellem Slagelse Heldagsskole og Antvorskov Skole

Satellitten på Antvorskov Skole skal oprettes med det formål at medvirke til at færre elever visiteres til Heldagsskolen jf. folkeskolelovens § 20.2 eller eleverne får et kortere forløb.

Der er fokus på, at Heldagsskolen skal bidrage med viden og personale, der kan understøtte skolens arbejde med både indgribende, forebyggende og foregribende indsatser. Der etableres således en satellit i form af et videnscenter og en fysisk ramme for visiterede elever på Antvorskov Skole.

Videnscentret skal understøtte Antvorskov Skoles mellemform ”Væksthuset”, der er Antvorskov Skoles indgribende mellemform, med henblik på sparring med personalet og samarbejde omkring relevante elever og forældre.

Videnscentret understøtter ligeledes arbejdet med elever i skolens almenklasser, når skolens AKT kalder på yderligere sparring og skal ses som et tilbud, der arbejder individorienteret ovenpå de forebyggende rammer, som skolen er ved at implementere jf. arbejdet med NEST-pædagogikken.

Der etableres en fysisk afdeling af Heldagsklassen med visiterede elever eller elever, der er i risiko for visitation fra dagtilbud.

Målgruppe

Vi finder det hensigtsmæssigt, at målgruppen i år 1 er elever fra børnehaverne i Antvorskov, Hashøj og Hvilebjerg distrikt, der enten skal visiteres til et specialtilbud eller hvor der er tvivl om, hvorvidt et specialtilbud vil være det rigtige. Der kan startes op i en mellemform i samarbejde med Væksthuset. Uanset om man er i mellemformen Væksthuset, eller visiteret til Heldagsskolens satellit, tilknyttes eleven en almenklasse med henblik på senere udslusning og tilknytning til almenområdet.

Herudover etableres et tilbud for eventuelt ny-visiterede elever fra Antvorskov, Hashøj og Hvilebjerg distrikt for elever fra 0.-6. klassetrin for at bevare eleverne så tæt på almenområdet som muligt og skabe mulighed for udslusning senest ved overgangen til 7. klasse.

Samarbejdet mellem Antvorskov Skole og Heldagsskolens satellit tager dermed udgangspunkt i Antvorskov Skoles mellemform ”Væksthuset”.

Forberedelse af satellitten

I forbindelse med etableringen og placeringen af satellitten er der en række elementer, herunder praktiske og personalemæssige forhold samt kobling til øvrige udeståender afledt af vedtagelsen af budget 2023 - 2026, der skal på plads.

Der skal bl.a. findes egnede fysiske lokaler og udeområder på skolen til elever samt forberedelsespladser til personalet

Der vil blive arbejdet efter, at satellitten fysisk placeres, så elever og personale fra Antvorskov Skoles væksthus naturligt kommer til at arbejde sammen. Pt. kigges på enten Heden, der pt. huser skolens SFOII, eller M-bygningen, der pt. huser skolens 3. klasser, AKT samt væksthuset for mellemtrinnet. Fælles for begge bygninger er, at de giver mulighed for et skærmet miljø – både inde og ude.

Herudover skal der skabes rammer omkring brugen af skolens fællesområder.

Der skal derudover skabes klare aftaler for den daglige ledelse af satellitten. Herunder akut opståede problemer, der kræver afgørelser omkring elever eller medarbejdere. Der er et særligt fokus på GDPR og det faktum, at medarbejdere fra Heldagsskolen og Antvorskov Skole rent juridisk arbejder som to selvstændige forvaltningsenheder. Dette kræver tydelighed omkring rammerne for samarbejdet. Rent juridisk må de to skoler skoler ikke samarbejde omkring eleverne uden accept fra forældrene, der tager udgangspunkt i et konkret formål for samarbejdet.

Ligeledes skal der skabes rammer for arbejdet omkring det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §40, stk. 2 foreskriver, at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og ungeudvalget og Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskab 135 Livs- og læringshuset i Slots Bjergby.

Byrådet kan i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskabet godkende at merforbrug på 0,504 mio. kr. finansieres af det forventede mindreforbrug på dagtilbudsområdets centrale driftskonti i 2022.

Indstilling

Dagtilbudschefen indstiller at 

1. at Byrådet godkender anlægsregnskabet for anlægsprojekt 135 Livs- og læringshuset 

2. at Byrådet godkender at merforbrug på 0,504 mio. kr. finansieres af det forventede mindreforbrug på dagtilbudsområdets centrale driftskonti i 2022.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

I denne sag fremlægges anlægsregnskab for anlæg 135 Livs- og læringshuset.

Byrådet bevilgede den 24. april 2017 23,25 mio. kr. til etablering af et livs- og læringshus i Slots Bjergby indeholdende lokaler til daginstitution, skole og lokalsamfund.

Den 26. november 2018 blev anlægsbevillingen til det resterende rådighedsbeløb frigivet. Byrådet gav d. 31.8.2020 en ekstra bevilling på 1,7 mio. kr.

Byggeriet blev igangsat juli 2019, og det færdige livs- og læringshus var forventet klar til ibrugtagning primo april 2020 jf. det godkendte byggeprogram. Byggeriet blev overleveret primo juli 2020.

Undervejs i byggeprocessen har der været væsentlige projektfejl- og mangler, som har medført en række uforudsete ekstraomkostninger, samt en forlænget byggetid.

Overskridelse skyldes en række forhold, som først er opdaget sent i processen. De vigtigste af disse er:

• Stien mellem Brovej og Jættehøjvej går gennem et lavt liggende område og store nedbørsmængder har gjort det nødvendig at etablere ny dræn og hæve stien.
• Den største bakke på børnehavens legeplads måtte reduceres i højde af hensyn til legebrug og naborelation
• Det har været nødvendig at sikre læringsmøbelet ud over myndighedskrav.
• Øgede udgifter til lås og sikring.
• Ikke budgetteret tilslutningsbidrag kloak.

Dette har medført et merforbrug på 0,504 mio. kr., som søges finansieret af det forventede mindreforbrug på dagtilbudsområdets centrale driftskonti i 2022.

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse.

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget og Børne- og ungeudvalget godkende anlægsregnskabet på anæg135 på foreliggende grundlag, eller bede om yderlige beskrivelse.

Byrådet kan godkende at finansieringen af merforbrug på 0,504 mio. kr.

Administrationen anbefaler at anlægsregnskabet godkendes.

Merforbruget på anlægsprojektet finansieres af det forventede mindreforbrug på dagtilbudsområdets centrale driftskonti i 2022.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Orientering om udmeldelser i Flakkehavens fritidshjem og klub samt Tårnborg SFO og juniorklub

Børne- og Ungeudvalget har på møder den 2. november 2022 samt 30. november 2022 behandlet sager omkring konvertering af fritidshjem til SFO i områderne Dalmose, Flakkebjerg, Hashøj og Hvilebjerg.

Af de sager fremgår det, at administrationen vurderer, at nogle forældre til nuværende fritidshjemsbørn kommer til at vælge tilbuddet om en SFO-plads pr. 1. januar 2023 fra, på grund af en højere takst/opkrævning.

Administrationen kan dog allerede nu se, at et større antal børn har udmeldt sig af Flakkehavens fritidshjem og klub samt Tårnborg SFO og juniorklub, siden september måned i år. Udmeldelserne fra september-december er dog ikke relateret til den kommende takststigning. De skyldes derimod, at forældrene – på baggrund af den kommende lukning af Tårnborg Skole – allerede nu har valgt, at indskrive deres barn på en anden skole, med tilhørende SFO-tilbud.

Konkret, ser udvikling fra september 2022 og frem sådan her ud:

Administrationen vil følge udviklingen og give Børne- og Ungeudvalget en status igen primo 2023.

Orientering om, at der er truffet beslutning i dagtilbud om at fravælge frokostordning

Folketinget vedtog den 4. juni 2010 loven om en fleksibel frokostordning i daginstitutioner m.v. Loven forpligter alle kommuner til at tilbyde et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne.

Institutionerne skal hvert andet år træffe beslutning om et eventuelt fravalg af frokostordning.

Forældre i daginstitutionerne i Slagelse Kommune har i perioden fra den 26. august 2022 til den 1. december 2022 taget stilling til, om en forældrebetalt frokostordning skal være en del af tilbuddet. Samtlige daginstitutioner har sagt ”nej tak” til frokostordning som en del af tilbuddet i 2023 og 2024.

Beslutningen er truffet af et flertal af forældrene i de institutioner, hvor der er fællesledelse og af forældrebestyrelserne i de øvrige institutioner.

Næste gang, der skal træffes valg, er i sensommeren/efteråret 2024.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Opdateret oversigt over kommende dagsordenpunkter er vedlagt som bilag 1

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.