Byrådet – Referat – 26. maj 2026


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender dagsordenen.

2. Redisponering af anlæg samt tillægsbevillinger (B)

Beslutning

At 1-5: Godkendt.

Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Kommunens anlægsprojekter er blevet gennemgået for at sikre, at anlægsbudgetterne for 2026 er fordelt korrekt.

Byrådet skal - efter anbefaling fra fagudvalg og Økonomiudvalget - beslutte om der skal ske redisponeringer af anlægsrammen ved at flytte nogle af de afsatte midler mellem årene.

Samtidig skal Byrådet - efter anbefaling fra fagudvalg og Økonomiudvalget - også tage stilling til ansøgning om tillægsbevilling samt anlægsbevilling til udvalgte projekter.

Byrådet skal - efter anbefaling fra Økonomiudvalget - godkende korrektion af indtægtsbudget samt grundkapitalen vedr. anlægsprojekt 303  Salg boligareal ved Trestensvej Skælskør.

Byrådet skal - efter anbefaling fra Økonomiudvalget - godkende at der gives kassefinansieret tillægsbevilling vedrørende låneoptagelse til delvis finansiering af anlægsudgifter til Omøfærgen.

 

 

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme, chefen for Teknik, Plan og Erhverv samt den konstituerede chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Byrådet godkender, at der omplaceres rådighedsbeløb mellem årene med følgende beløb: -50,882 mio. i 2026, +22,782 mio. i 2027, +4,8 mio. i 2028 og +23,3 mio. kr. i 2029

2. at Byrådet godkender, at der gives kassefinansieret tillægsbevilling til 6 anlægsprojekter på i alt 27,656 mio. kr. i 2026 samt anlægsbevillinger på 12,234 mio. kr.

3. at Byrådet godkender, at der omplaceres 1,2 mio. kr. i 2026 fra projekt 335 - Udvidelse af Skælskørvej i Slagelse til projekt 374 – Stitunneller, samt anlægsbevilling på 1,5 mio.  kr. til projekt 375 - Stitunneller.

4. at Byrådet godkender, at de den 26. marts 2026 godkendte bevillinger vedrørende indtægter og grundkapital i forbindelse med anlægsprojekt 303 Salg af boligareal ved Trestensvej, Skælskør korrigeres. Korrektionen indebærer forhøjelse af indtægtsbudget med -0,838 mio. kr. på anlægsprojekt 303 samt en tilsvarende forhøjelse på 0,838 mio. kr. af grundkapitalen.

5. at Byrådet godkender, at der i 2027 gives en tillægsbevilling på -4,09 mio. kr. under finansiering vedrørende låneoptagelse til delvis finansiering af anlægsudgifter til Omøfærgen.

 

 

Sagens indhold

Der er foretaget gennemgang af kommunens samlede anlægsramme med henblik på en vurdering af, om der er rådighedsbeløb, som skal omplaceres mellem årene 2026-2029.

I budgetforhandlinger for 2026-2029 blev der godkendt en samlet anlægsramme på 228 mio. kr. for 2026. Siden er der overført regnskabsresultat for 2025 samt øvrige tillægsbevillinger, som gør at den samlede anlægsramme i 2026 udgør 306 mio.kr.

Det er vurderet, at der bør omplaceres rådighedsbeløb mellem årene med følgende beløb: -50,882 mio. i 2026, +22,782 mio. i 2027, +4,8 mio. i 2028 og +23,3 mio. kr. i 2029 (jf. bilag 1).

Omplaceringen begrundes med ændrede forudsætninger i projekterne.

Hvis Byrådet godkender omplaceringer og tillægsbevillinger, som er indstillet i sagsfremstillingen, vil den samlede anlægsramme i 2026 udgøre 282 mio. (jf. tabellen nedenfor).

 

2026

2027

2028

2029

Oprindelig anlægsramme jf. budgetaftale 2026-2029

227.861

244.229

248.586

227.324

Overførsler fra regnskab 2025

56.385

 

 

 

Øvrige tillægsbevillinger og omplaceringer godkendt i 2025

21.885

16.000

-18.090

0

Korrigeret anlægsramme

306.131

260.229

230.496

227.324

Redisponeringer mellem årene (maj 2025)

-50.882

22.782

4.800

23.300

Tillægsbevillinger grundet merforbrug

26.818

0

0

0

Budget tilføres kassen

0

0

0

0

Anlægsramme efter godkendelse af omplaceringer og tillægsbevillinger

 

 

 

 

Udgifter, netto

282.067

283.011

235.296

250.624

Sagen har været behandlet på de respektive fagudvalg. Fagudvalgene har besluttet at indstille sagerne til byrådets godkendelse.

Derudover ønskede Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget at sagen uddybes med en note om de ekstra omkostninger der er forbundet med byggeriet. Dette er indarbejdet i den forklarende tekst i afsnittet nedenfor.

 

Anlægsprojekter som kan redisponeres mellem årene

Økonomiudvalget

Køb og Salg af ejendomme m.m.

152 - Vejudvidelse Møllebakken, Skælskør

Der forventes mindre forbrug på 10,9 mio. kr. indeværende år. Årsagen er forsinkelse i projektering og myndighedsbehandling. Kystdirektoratet har oplyst at sagen forventes behandlet ultimo 2027.
Redisponering: -10,9 mio. kr. (2026), 8,3 mio. kr. (2027), 2,6 mio. kr. (2028)

 

Klima- og Miljøudvalget

81 - Tude Å projekt

Der forventes et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. indeværende år. Årsagen er, der er modtaget mange klager til klagenævnet, hvilket forsinker anlægsfasen væsentligt. I 2026 arbejdes der med erstatningsvandhuller, museum, rådgiverhonorar, kontraktforhandlinger, stillingtagen til underføringer Bildsøvej og Broholmvej, hvor der kan være ændringer ift. nuværende projekt desuden skal der beskrives styring af sluse (SRO mv.) og der skal forhandles med NEXEL om eksisterende 50kv master.

Redisponering: -5,8 mio. kr. (2026), 5,8 mio. kr. (2027)

 

192 - Højvandssikring – Korsør

Der forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. indeværende år. Årsagen er, at der indarbejdes forskønnelse af havnefronten, hvilket er en del af det samlede Projekt Havneskov, hvortil kommunen er bevilget 15 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. Midlerne er bevilget fra Indstillingsudvalget under temaet “Fysisk omstilling til levende og bæredygtige bymidter”. Tilskuddet forventes modtaget i årene 2026-2028. Forventningerne til afvigelsen vil blive justeret løbende, da projektet fortsat er i projekteringsfasen.

Redisponering: -1,5 mio. kr. (2026), 1,5 mio. kr. (2027)

 

391 - Stenrev – havmiljø

Der forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. indeværende år. Årsagen er, at der er modtaget fondsmidler fra Fjordfonden til igangværende delprojekter. Midlerne kan tidligst anvendes i 2027.

Redisponering: -1,5 mio. kr. (2026), 1,5 mio. kr. (2027)

 

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

393- Nye anlæg Sport

Der forventes et mindreforbrug på 2 mio. kr. indeværende år. Årsagen er, at der er delprojekter som endnu ikke er iværksat grundet ændret prioritering af projekterne.

Redisponering: -2 mio. kr. (2026), 2 mio. kr. (2027)

 

394 - Udvikling af vandsport i Halsskov

Der forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. indeværende år. Årsagen er, at der fortsat arbejdes med miljøundersøgelser, hvilket skal afklare inden opbygning påbegyndes.

Redisponering: -0,7 mio. kr. (2026), 0,7 mio. kr. (2027)

 

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

102 – Uddybning af havneanlæg

Der forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. indeværende år. Årsagen er, der afventes udfald at klagesag omkring Skælskørhavn, som har trukket i langdrag. Da anlægget indeholder flere oprensning og myndighedsopgaver, ændres prioriteringen løbende, for at sikre fremdrift.

Redisponering: -0,4 mio. kr. (2026), 0,4 mio. kr. (2027) 

154 – Diger

Der forventes et mindreforbrug på 1,38 mio. kr. indeværende år. Årsagen er, at "Kystbeskyttelse af Område 1, Halsskov", er blevet påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Projektet bliver derfor forsinket og forventes opført i vinteren 2026-2027. Beløbet er kommunens andel i projektet.

Redisponering: -1,38 mio. kr. (2026), 1,38 mio. kr. (2027)

254 - Ny stamvej v. Mælkevejen, Svenstrup

Der er et forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. indeværende år. Årsagen er, at det grønne areal ikke kan anlægges før forsyningen, har afsluttet deres arbejde i området. Projektet forventes afsluttet i 2027.

Redisponering: -1,0 (2026), 1,0 mio. kr. (2027)

283 - Cykelparkering ved Campus

Der er et forventet mindreforbrug på 3,5 mio. kr. indeværende år. Årsagen er, at projektet fortsat er i afklaringsfasen, så der kun benyttes midler til rådgivning i 2026.

Redisponering: -3,5 mio. kr. (2026), 3,5 mio. kr. (2027)

323 - Infrastruktur Ringparken Slagelse

Der er et forventet mindreforbrug på 13,4 mio. kr. indeværende på. Årsagen er, at FOB og Slagelse Kommune bearbejder udviklingsplanen i 2026. Dette gør at udbuddet omkring totalrådgivning sættes på pause, frem til planen er endeligt bearbejdet. Anlægsarbejder forventes gennemført i perioden år 2029-2030.

Redisponering: -13,4 mio. kr. (2026), - 12,1 mio. kr. (2027), 2,2 mio. kr. (2028), 23,3 mio. kr. (2029)

360 - Trafiksikkerhed cykelstier

Der er et forventet mindreforbrug på 3,0 mio. kr. indeværende år. Årsagen er, at projektet fortsat afventer rådgivers udarbejdelse af vigtige cykelstier.

Redisponering: -3,0 mio. kr. (2026), 3,0 mio. kr. (2027)

403 - Udvikling af Kløverbakken

Der forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.  indeværende år. Årsagen er, at projektet afventer, at der tilknyttes eksterne rådgivere. Størstedelen af de afsatte midler er planlagt anvendt til ekstern rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsplanen samt rammelokalplanen.

Redisponering: -0,5 mio. kr. (2026), 0,5 mio. kr. (2027)

422 - Udskiftning af regnvandsledning i Stude

Der er forventes et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. indeværende år. Årsagen er, at kommunens udskiftning af regnvandsledning følger forsyningsselskabets tidsplan for spildevandskloakering. Forsyningsselskaber har udskudt deres arbejde, hvorfor projektet forsinkes.

Redisponering -4,3 mio. kr. (2026), 4,3 mio. kr. (2027)

107 - Pulje til nedrivning er bygninger

Der forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. indeværende år. Puljen anvendes som tilskud til private ejendomsejere af erhverv- eller boligejendomme, samt forsamlingslignende huse (huse hvor fællesskabet kan tage ophold). Udgangspunktet for ansøger til tilskud, er at deres projekt er i overensstemmelse med byfornyelsesloven. Midlerne kan benyttes til fx nedrivning af erhvervsbygninger eller istandsættelsesarbejde på private boliger hvor tilskuddet fordeles på baggrund af politiske prioriteringer.

Afvigelsen skyldes, at tilsagn om tilskud fra puljen kan anvendes over flere år. Dette betyder, at gennemførelsen af projekterne – og dermed de faktiske udbetalinger – forskydes i forhold til det budgetterede år.

Redisponering – 1,0 mio. kr. (2026), 1,0 mio. kr. (2027)

 

Kassefinansieret tillægsbevilling

Økonomiudvalget

Salg af arealer

303 – Salg boligareal ved Trestensvej Skælskør (1,105 mio. kr.)

Afvigelse skyldes, at en forudbetaling tilbage fra 2023, fejlagtigt er blevet medregnet i budgettet af flere omgange. 
Da der er budgetlagt med for meget indtægt, opstår der nu et underskud (en mindre indtægt) på projektet.

Der søges om tillægsbevilling på 1,105 mio. kr.

 

Salg af Erhvervsarealer

35 - Salg erhvervsareal Storebælts Erhvervspark (5,043 mio. kr.)

Afvigelsen skyldes, at indtægten fra salg af erhvervsareal i 2023 blev registreret. Handlen er senere blev annulleret, grundet betingelser i handel som ikke kunne indfries. Den 18. marts 2024, blev indtægten fra salget tilført kassen, hvorfor der nu et underskud (dvs. en mindreindtægt) på projektet.

Der søges om tillægsbevilling på 5,043 mio. kr.

 

319 - Salg af erhvervsarealer i Stigsnæs (11,916 mio. kr.)

Afvigelsen skyldes, at indtægten fra salg af areal i 2023 blev lagt i kassen, men handlen senere blev annulleret. Det betød at indtægten er tilbageført i 2025 og 2026. Da der er budgetlagt med en forventet indtægt, opstår der nu et underskud (dvs. en mindreindtægt).

Der søges om tillægsbevilling på 11,916 mio. kr.

 

Sundhedsudvalget

144 - Etablering af træningsfaciliteter (0,537 mio. kr.)

 Anlægget har fra tidligere år fået overført et merforbrug, hvorfor det nu fremgår med at minus budget i 2026.

Det er vurderet, at der ikke bør omplaceres rådighedsbeløb mellem årene under Sundhedsudvalget. Derimod er der et merforbrug på anlæg 144- Etablering af træningsfaciliteter, som der skal tages stilling til.

I Byrådets budgetaftale for 2020-2023 er der givet anlægsmidler til etablering af træningsfaciliteter i tilknytning til Blomstergården.  I alt 32,4 mio. kr. i årene 2020-2022. I januar 2021, blev projektet tildelt yderligere 1,8 mio. kr. grundet størrelsen på licitationsudbuddet. Efterfølgende blev det klart, at der behov for større adkomstareal, samt fjernelse og reetablering af eksisterende vej/parkering og træningshave. Hertil bliver der den 30. august 2021 tilført yderligere 3,7 mio. kr. fra kassen.
Der har været en længere anlægsperiode fra 2021 – 2025, hvor alt indvendigt er afsluttet. I 2026 færdiggøres de sidste udendørs elementer i form af beplantning.

Der søges om tillægsbevilling på 0,537 mio. kr. samt anlægsbevilling på 0,834 mio. kr. (jf. bilag 2.

 

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

426 – Udviklingsomkostninger færge (6,65 mio. kr.)

Byrådet besluttede i september 2025, at finansiere udviklings-, projekterings- og udbudsomkostninger for en ny færge til Omø via en anlægsbevilling, omkostninger der indtil da var afholdt af PensionDanmark i projektet. Omkostningerne i sommeren 2025 bliver opgjort i forhold til faktisk afholdte omkostninger tillagt budget for det efterfølgende 1,5 års arbejde frem mod en værftskontrakt kan tilgås (forventet ultimo 2026). Omkostningerne blev på det tidspunkt opgjort til 18,6 mio. kr. ekskl. moms.

I december 2025 er alle poster gjort op i projektet, så alt til dato er afregnet.

Renteomkostningen er steget med 0,43 mio. kr. og en rådgiverpost på 0,67 mio. kr. samt en post på 0,5 mio. kr. til uforudsete forhold der skal kunne afklares under myndighedsproces og udbudsproces. Dette betyder, at den forventede udgift til anlæg 426 er steget fra 18,6 mio. kr. til 20,2 mio. kr.

Ved behandlingen af faktura i december 2025 afklares det at der ikke kan hjemtages moms på anlægssagens omkostninger – moms løftes ikke af.

Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner § 1 stk. 4, hvor der står, at det ikke gælder funktion 2.32.33 - Færgedrift. Ved ansøgning i september 2025 er der ikke taget højde herfor.

Der søges om tillægsbevilling på 6,65 mio. kr., hvor 1,6 mio. vedrører øgede udgifter og 5,05 mio. kr. vedrører moms samt anlægsbevilling på 6,65 mio. kr. (jf. bilag 3).

 

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

158 - Ny daginstitution Skovsøbakken (2,405 mio. kr.)

Projektet har et samlet merforbrug på 2,5 mio. kr., som kan henføres til en række nødvendige tilpasninger og efterreguleringer i forbindelse med både projektering og ibrugtagning.

I 2023 har der været forhøjet finansiering af bygherrerådgivning på 1 mio. kr. Projektet blev belastet af ekstra udgifter til bygherrerådgivning i opstartsfasen, som ikke var budgetlagt

Derudover har tilpasning af legepladsen medført et merforbrug på 0,8 mio. kr. Oprindeligt var legepladsen planlagt som en naturlegeplads med naturlig skygge, vandleg, krat og skov tiltænkt op til 200 børn. Selvom denne løsning fortsat er målet på længere sigt, vil det tage 5–10 år, før beplantningen er vokset tilstrækkeligt til at understøtte formålet. Efter ibrugtagning har det derfor været nødvendigt at gentænke den ca. 10.000 m² store legeplads og etablere alternative aktivitetsmuligheder. Der er anlagt ca. 2.000 m² rullegræs nærmest bygningen, indkøbt yderligere legepladsinventar og flyttet eksisterende inventar tættere på bygningen for at sikre funktionelle og trygge uderum i den første driftsperiode.

Etablering af en LAR-løsning (Lokal Afledning af Regnvandsløsning) har medført et merforbrug på 0,5 mio. kr. Institutionen håndterer regnvand på egen matrikel, men lokalplan 1227 udlægger et fælles LAR-område for hele udstykningsområdet. For at forebygge risikoen for ukontrolleret udledning til Skovsø å, er  der etableret en lokal løsning med tæt regnvandsbassin og vold mod §3-sø.

Endelig har der efter ibrugtagning været behov for indkøb af solafskærmning for 0,2 mio. kr. Institutionens grupperum er orienteret mod sydvest og har store glasfacader. På trods af overdækkede terrasser har det vist sig nødvendigt at supplere med solafskærmning for at sikre et acceptabelt indeklima og gode opholdsforhold.

Samlet set afspejler merforbruget nødvendige funktionelle, miljømæssige og driftsmæssige tilpasninger, der er opstået som følge af erfaringerne efter ibrugtagning af institutionen.

I 2026 gennemføres de sidste 2 ændringer på legepladsarealet: Tilpasning af cykelbane, samt etablering af bro over et vandløb. 

Der søges om tillægsbevilling på 2,405 mio. kr. samt anlægsbevilling på 3,25 mio. kr. (jf. bilag 4).

Ved Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet den 4. maj 2026, ønskes det, at sagen uddybes med en note om de ekstra omkostninger der er forbundet med byggeriet inden sagen overleveres til Økonomiudvalget.

Administrativ note:
Udgifter byggeherrerådgivningen:
Der er fejlagtigt trukket 1,0 mio. kr. i ekstraudgifter til byggeherrerådgivning tilbage i 2023. Dette  blev desværre først opdaget senere i forløbet, hvor det ikke længere var muligt at korrigere den i det korrekte regnskabsår.

Tilpasning af legeplads:
Dette har omfattet anlæg af rullegræs, etablering af gyngestativ, kolbøttestænger, legehuse, sandkasse, cykelbane og hybridgræs (faldunderlag).

LAR løsning:
For at forebygge risikoen for ukontrolleret udledning til Skovsø å, er der etableret en lokal løsning med tæt regnvandsbassin. LAR-området modtager således ikke regnvand fra institutionen og i anlægsbevillingen var der ikke afsat midler til at etablere selve LAR-anlægget. Midlerne er brugt til at sikre at et dræn, som løber under LAR-området – og med forbindelse til Skovsø Å - ikke bortleder overfladevand.

Solafskærmning:
Efter ibrugtagning har der vist sig at være behov for at etablere solafskærmning i grupperum som er orienteret mod sydvest og har store glasfacader.

 

Budgetomplacering

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

374 - Stitunneller (-1,2 mio. kr.)

Det korrigeret budget i 2026 er -2,587 mio. kr., det skyldes at et overført merforbrug fra 2025 Årsagen til merforbruget i 2025 skyldes, at omfanget af ledningsplacering har været mere kompliceret end forventet, hvilket har givet højere udgifter.

Der pågår forhandlinger med entreprenøren omkring nogle af de afholdte ekstraudgifter i 2025, hvorfor det estimeret resultat er meget usikkert.

Merforbruget søges finansieret ved budgetomplacering fra projekt 335 - Udvidelse af Skælskørvej i Slagelse på 1,2 mio. kr. i 2026.

Derudover søges om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til anlæg 374 – Stitunneller (jf. bilag 5).

 

Korrektion af tidligere godkendte bevillinger vedr. anlægsprojekt Salg boligareal ved Trestensvej Skælskør

På byrådets møde den 18. marts 2026 blev punkt 6 vedrørende skema B for BoVitas opførelse af 31 almene familieboliger, 17 almene ældreboliger samt fælleshus på Trestenvej i Skælskør behandlet.

Anskaffelsessummen er fra skema A til skema B steget med 4,7 mio. kr. Som følge heraf er der i sagen godkendt forhøjelse af kommunens grundkapital med 0,419 mio. kr. via en kassefinansieret tillægsbevilling. Samtidig blev det godkendt, at indtægtsbudgettet vedrørende salg af grunden på Trestenvej skulle forhøjes med et tilsvarende beløb.

De tidligere tillægsbevillinger er fremsendt med modsat fortegn. I nærværende sag søges beløbene korrigeret. Korrektionen er teknisk og har ingen kassevirkning.

 

Lånoptagelse vedr. Omø færge

Der forventes en budgetoverskridelse på anlægsprojekt 426 – Udviklingsomkostninger færge, som er nærmere beskrevet under afsnittet om kassefinansierede tillægsbevillinger. Som følge heraf ansøges der i denne sag om en tillægsbevilling på 4,09 mio. kr. under finansiering vedrørende låneoptagelse til delvis dækning af anlægsudgifterne til Omøfærgen. 

Lånerammen opgøres på baggrund af de regnskabsførte udgifter i det afsluttede regnskabsår. Kommunen forventer i 2026 at afholde anlægsudgifter til færgedrift på 4,09 mio. kr., som forventes lånefinansieret i forbindelse med den samlede lånesag i marts 2027.

Tillægsbevillingen søges med afsæt i kommunernes lånebekendtgørelse, som giver automatisk låneadgang til anlægsudgifter til udskiftning, nybygning og renovering af færger samt færgefaciliteter ved de specifikke færgeoverfarter, herunder Omøfærgeoverfarten.

 

Resterende anlægspulje

Der er forsat anlægsprojekter med et forventet formerbrugt. Flere at projekterne bliver der aflagt regnskab på indeværende år, hvor det samlede merforbrug på 4 mio. kr. håndteres i den forbindelse.
Derudover er der 3 projekter, som har et forventet merforbrug, der ikke er medtaget i denne sag grundet uafklarede faktorer. Det samlede forventede merforbrug forventes at ligge  i intervallet på 12,7 - 19,4 mio. kr. Sagerne fremlægges til politisk behandling indeværende år.

408 - Optimering af Guldagergård
Der forventes et merforbrug på højest 4,1 mio. kr. Årsag er, at forsikringsdækningen først fastlægges og udbetales, når den samlede udgift til genopbygningen er kendt. Der har fra start ikke været afsat rådighedsbeløb på forsikringsdelen på sagen. Det anbefales at der afsættes et rådighedsbeløb til forsikringsdelen. Forsikringsdækningen forventes fastlagt i maj 2026. Tillægsbevilling forventes ansøgt ifm. Budgetopfølgning 2.

250 - Jordpulje – Grundvandsbeskyttelse
Byrådet besluttede i forbindelse med budgetaftalen for 2021 at administrationen indenfor en given ramme kunne opkøbe og videresælge arealer med henblik på en sikring af grundvandet. Der er pt. et merforbrug på 3,5 mio. kr. på puljen. Sagen fremlægges politisk, når det er udvikling i sagen.

354 - Ombygning og udvidelse af tandklinikker
Der forventes et merforbrug på sagen. Årsagen er, at der har været flere uforudsete udfordringer under vejs i processen. Administrationen arbejder på afklaring af sagen, hvorefter, sagen bliver fremlagt politiks.

313 - Optimering af administrative bygninger
Der forventes et merforbrug på 3,85 mio. kr. Årsagen er, merudgifter i forbindelse med etablering af parkering ved Willemoesvej 2b og en række uforudsete udfordringer omkring jordbundsforhold og overfladevand. Det betyder bl.a.at der skal etableres en ny kloakledning med forsinkelsesbassin fra parkeringspladen frem til SK-forsynings hovedledning.
Løsningsforslag fremlægges særskilt politisk.

 

 

Retligt grundlag

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tillægsbevillingerne på samlet  26,818 mio. kr. til anlægsprojekter med forventet merforbrug søges finansieret af kassen.

 

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2026

2027

2028

2029

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Anlæg – redisponering mellem årene jf. bilag 1

 

-50.882

22.782

4.800

23.300

Anlæg 303 - Salg boligareal ved Trestensvej Skælskør

1.5

1.105

 

 

 

Anlæg 35 - Salg erhvervsareal Storebælts Erhvervspark

1.5

5.043

 

 

 

Anlæg 319 - Salg af erhvervsarealer i Stigsnæs

1.5

11.916

 

 

 

Anlæg 144 - Etablering af træningsfaciliteter

2.1

537

 

 

 

Anlæg 426 - Udviklingsomkostninger færge

6.1

6.650

 

 

 

Anlæg 158 - Ny daginstitution Skovsøbakken

8.2

2.405

 

 

 

Anlæg 335 - Udvidelse af Skælskørvej i Slagelse

6.2

-1.200

 

 

 

Anlæg 374 – Stitunneller

6.2

1.200

 

 

 


     

Finansiering

 

 

 

 

 

Kassen

 

23.226

 

-22.782

-4.800

-23.300

      

Anlægsbevilling

 

 

 

 

 

Anlæg 144 - Etablering af træningsfaciliteter

2.1

834

 

 

 

Anlæg 426 - Udviklingsomkostninger færge

6.1

6.650

 

 

 

Anlæg 158 - Ny daginstitution Skovsøbakken

8.2

3.250

 

 

 

Anlæg 374 – Stitunneller

6.2

1.500

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

12.234

0

0

0

      
Bevillingsønske (Korrektion)      
Anlæg 303 - 

Salg boligareal ved Trestensvej Skælskør

 1.5         -838   
 Finansiering - grundkapital 1.4          838   
 Finansiering - lån Omøfærge 1.4       -4.090  
 Kassen         4.090  

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

18/05/2026 Økonomiudvalget
At 1-5: Indstilles til Byrådets godkendelse.

3. Grønningen - anlægsbevilling (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.


Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte at godkende en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til gennemførelse af fællesti på Grønningen i Slagelse.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet, efter indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, godkender anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. af afsatte rådighedsbeløb på projekt ”360 - trafiksikkerhed cykelstier".

 

Sagens indhold

På mødet i Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget d. 3  februar blev det valgt at benytte penge fra pulje trafiksikkerhed cykelstier (pulje 360) til anlæg af fællesti på Grønningen. Der søges om en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. fra puljen om trafiksikkerhed cykelstier til udførsel af fællesti på Grønningen mellem Fælledvej og Byskovvej. Puljen om trafiksikkerhed cykelstier omfatter etablering af cykelstier der vil øge trafiksikkerheden for Cyklister og andre bløde trafikkanter.

Projektgrundlag:

Efter en fornyet gennemgang, genbesigtigelse og optimering i samarbejde med rådgiver består projektet nu af følgende hovedtiltag:

  • Etablering af fællesstier på begge sider af Grønningen mellem Skovvejen og svinget ved Klosterbanken, herunder ombygning og udvidelse af det eksisterende fortov mod rabatten.
  • Fællesstierne udføres med en minimumsbredde på 1,8 m på hver side, og
    kantstenshævning/sænkning sikres til minimum 8 cm på hele strækningen.
  • På Skovvejen males vigepligtsafmærkning i begge sider, og hajtænderne overvejes flyttet tættere på krydset for at forbedre oversigten.
  • Justering af vigepligtstavlens placering til en mere hensigtsmæssig og synlig position.
  • Ny opmærkning af cykelsymboler og striber på sydsiden, hvor eksisterende afmærkning er nedslidt.
  • Forslag om lokal hastighedsbegrænsning på 40 km/t fra ca. 200 meter syd for Skovvejen frem til den eksisterende 40 km/t-zone ved Islandsvej.

Det nye anlægsoverslag ligger på 3.6 mio. og af disse bliver 3 mio. fundet i pulje 360, jf. beslutningen i EUL i februar. 

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om ordning om støtte til beslutningsgrundlag til pulje til cykelprojekter under infrastrukturplanen (BEK nr. 523 af 16/05/2023). Vejlovgivning, Færdselsloven, Infrastrukturplan 2035, samt anbefalinger og retningslinjer i Vejreglerne.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der ønskes frigivet 3.000.000 kr. i anlægsbevilling i år til udførsel af projektet på grønningen.

I hele 1.000 kr.2026

Anlægsbevilling

 

 

 

 

Anlæg 360 – trafiksikkerhed cykelstier

3.000

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

9.000

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

05/05/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
18/05/2026 Økonomiudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

4. Korsør Havn - Årsrapport 2025 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

At 2: Taget til efterretning.



Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Årsrapport 2025 fra Korsør Havn.

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Korsør Havn's Årsrapport for 2025.

2. at Byrådet tager til efterretning, at sagen forelægges efter fristen i bestyrelsesvedtægten, idet årsrapporten forelægges Byrådet på førstkommende mulige møde efter modtagelse af det reviderede og havnebestyrelsesgodkendte regnskab.

Sagens indhold

Byrådet skal efter Havnelovens bestemmelser godkende Korsør Havns regnskab. Korsør Havn har fremsendt Årsrapport 2025 til Byrådets godkendelse.

Korsør Havn er en kommunal selvstyrehavn. Det fremgår af bestyrelsesvedtægten for Korsør Havn, at der skal aflægges regnskab hvert år inden den 1. maj, efter at regnskabet er revideret af den af Byrådet valgte revisor. Regnskabet skal i fornødent omfang være ledsaget af havnebestyrelsens bemærkninger, navnlig vedrørende eventuelle revisionsbemærkninger.

Årsrapporten for 2025 er forsynet med revisionspåtegning uden bemærkning eller forbehold.

Sagen forelægges Byrådet efter den 1. maj. Administrationen bemærker, at fristen i bestyrelsesvedtægten vedrører tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Fristoverskridelsen ændrer ikke på Byrådets kompetence eller pligt til at behandle og godkende regnskabet, men forholdet fremgå af sagsfremstillingen af hensyn til gennemsigtighed og korrekt sagsoplysning.

I revisionsprotokollatet er der til brug for vurderingen af udviklingen i likviditeten udarbejdet følgende oversigt:

Årsregnskab 2025 TDKK

Årsregnskab 2024 TDKK

Årsregnskab 2023 TDKK

Årsregnskab 2022 TDKK

Omsætningsaktiver

34.681

36.061

34.524

32.572

Kortfristede gældsforpligtelser

-13.589

-6.009

-6.325

-5.955

Netto

21.092

30.052

28.199

26.617

Det likvide beredskab udgør 21,1 mio. DKK og er i året reduceret med 9,0 mio. DKK.

Årets udviklingen kan i hovedtal forklares således:

  • Overskud før afskrivninger på 1,7 mio. DKK
  • Finansielle nettoindtægter på 0,7 mio. DKK
  • Nettoinvesteringer på 10,5 mio. DKK
  • Stigning i gældsforpligtelser i alt på 6,8 mio. DK

Årets resultat efter afskrivninger og finansielle poster er et underskud på 1,7 mio. DKK mod et overskud på 5,0 mio. DKK sidste år, hvor der var indeholdt gevinst ved salg af areal ved flådestationen på 5,9 mio. DKK. Korrigeres herfor var sidste års driftsresultat et underskud på 0,9 mio. DKK.

En kommunal selvstyrehavn

Det fremgår af lovgivningen, at en kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være en kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende år har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger.

Hoved- og nøgletalsoversigt

2025 DKK 1.000

2024 DKK 1.000

2023 DKK 1.000

2022 DKK 1.000

2021 DKK 1.000

Gennem

snit

Indtjeningsbidrag

1.691

8.075

4.266

4.213

2126

4.074

Resultat af finansielle poster

681

1.007

1.239

-4.074

-1.179

465

Årets resultat efter finansielle poster, men før afskrivninger

2.372

9.082

5.505

139

947

3.609

Egenkapital

141.053

142.727

137.697

136.145

140.093

139.543

I tabellen ovenfor fremgår det, at det gennemsnitlige resultat efter renter, men før afskrivninger, for de seneste fem regnskabsår udgør 3,6 mio. kr. Det fremgår desuden, at driftsresultatet efter renter, men før afskrivninger, har været positivt i hvert af de seneste fem regnskabsår. På den baggrund er der ikke grundlag for at ændre havnens status efter havnelovens bestemmelser.

I perioden 2021-2025 er havnens egenkapital samlet set øget med 1,0 mio. kr. Ved udgangen af 2025 udgør egenkapitalen 141,1 mio. kr.

Havnebestyrelsen har godkendt og underskrevet Årsrapport 1. januar 2025 - 31. december 2025, med tilhørende Revisionsprotokollat den 17. og 19. april 2026 vedrørende årsregnskab for 2025. Underskrift fra såvel bestyrelse, direktør og revision er foretaget elektronisk via Penneo™ sikker digital underskrift i perioden 17/4 til 20/3 2026.

Retligt grundlag

Havnelovens § 9 stk. 3:

Kommunalbestyrelsen skal efter havnebestyrelsens indstilling godkende bestyrelsesvedtægt og regnskaber, samt beslutning om optagelse af lån og ansættelse og afskedigelse af havnechef. 

Havnelovens § 9 stk. 16:

En Kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være en kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende pr har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

Sagens forløb

18/05/2026 Økonomiudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

At 2: Taget til efterretning.

 


5. VAB afd. 35 - ansøgning om låneoptag med kommunal garanti og huslejestigning (B)

Beslutning

At 1-3: Godkendt.

Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan efter indstilling fra Økonomiudvalget beslutte at godkende ansøgning fra VAB afd. 35 (tidl. afd. 35 og afd. 47) om optagelse af lån på 11,9 mio. kr. med kommunal garanti og afledt huslejestigning på 8,25% i tidl. afd. 35 og 14,01% i tidl. afd. 47.

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender at VAB optager lån for 11.914.838 kr. til renovering.

2. at Byrådet godkender 25,3% kommunal garanti for lånet på 11.914.838 kr. (provenu)

3. at Byrådet godkender afledt huslejestigning i afd. 35 tidl. afd. 35 på 8,25% og afd. 35 tidl. afd. 47 på 14,01%

Sagens indhold

VAB afd. 35 er pr. 1.1.2026 en sammenlægning af de to tidligere afdelinger afd. 35 beliggende Gartnerhaven 2-24, Dalmose og afd. 47, beliggende Lærkevej 26 - 48 og 50 - 64 (lige nr.), Dalmose. Afdelingen søger om godkendelse af låneoptag med kommunal garanti og afledt huslejestigning i forbindelse med renoveringsprojekt. Projekterne er stemt igennem inden sammenlægning til én afdeling, og der er derfor ansøgninger fra de to tidligere afdelinger. Projekterne er udformet som minihelhedsplaner, hvor de nedslidte bygningsdele bliver udskiftet eller renoveret, og afdelingen dermed bliver fremtidssikret.

Afdelingen er bygget hhv. i 1979 for tidl. afd. 35 og i 1983-84 for tidl. afd. 47 og indeholder i alt 32 boligenheder.

Tidl. afd.antalantal m2
35655,6
35665,8
47752,0
47362,0
47671,0
47471,0
I alt32

Arbejdet omfatter:

  • Udskiftning af tag samt efterisolering mv.
  • Udskiftning af døre og vinduer
  • Asfalt på P-plads
  • Ventilation (i en del af tidl. afd. 47)

Økonomi og finansiering

Projektet er beregnet til at koste 4.984.053 kr. i tidl. afd. 35 og 8.530.785 i tidl. afd. 47. Finansieringen sker ved et engangstilskud fra VAB dispositionsfond på 1,0 mio. kr. samt af afdelingernes henlæggelser, for tidl. afd. 35 0,2 mio. kr. og for tidl. afd. 47 0,4 mio. kr. Restbeløbet på 11.914.838 finansieres ved optagelse af 30 årigt realkreditlån.

Derudover yder boligselskabet ydelsesstøtte fra boligselskabets dispositionsfond med et årligt tilskud på i alt 455.000 kr. i lånets løbetid. Tilskuddet reducerer huslejestigningen.

Realkreditlånet kræver kommunal regaranti på 25,3%

Huslejekonsekvenser

Der forventes at blive en gennemsnitlig stigning i huslejeudgifterne på hhv. 8,25% i tidl. afd. 35 og 14,01% i tidl. afd. 47 som følge af renoveringen. De konkrete huslejer kan ses i skemaet nedenfor:

Tidl. Afd.Størrelse bolig m2Nuv. husleje kr.Ny husleje kr.Husleje-stigning kr.
3555,64.6585.030372
3565,85.2005.640440
4752,04.2224.781559
4762,04.6235.290667
4771,05.2866.049763
4771,05.4496.213764

Beboerdemokrati

Organisationsbestyrelsen for VAB har godkendt projektet den 19. juni 2025. Derudover er det godkendt i afdelingerne den 11. september 2025 for tidl. afd. 35 og den 14. august 2025 for tidl. afd. 47.

I bilag til sagen ses ansøgninger fra boligselskabet samt referater fra bestyrelses- og afdelingsmøder mv.

Venteliste

Boligforeningen har oplyst, at der er begrænset venteliste til disse boliger.

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i fast ejendom skal godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens §29 stk. 1.

Huslejestigning skal godkendes af kommunen, hvis huslejen inden for et år stiger med mere end 5% jf. Den almene lejelovs §10 stk. 3.

Kommunal garantistillelse skal godkendes jf. Kommunestyrelseslovens §41 stk. 1 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen direkte kommunale omkostninger, men huslejestigningen vil delvist kunne dækkes via øget boligstøtte, såfremt den enkelte lejer opfylder betingelserne for boligstøtte. Kommunens medfinansiering til boligsikring udgør 50% og til boligydelse 25%.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

18/05/2026 Økonomiudvalget
At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

6. VAB afd. 55 - ansøgning om låneoptag med kommunal garanti og huslejestigning (B)

Beslutning

At 1-3: Godkendt.

Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan efter indstilling fra Økonomiudvalget beslutte at godkende ansøgning fra VAB afd. 55 om optagelse af lån på 9,5 mio. kr. med kommunal garanti og afledt huslejestigning på 10,9%

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender at VAB optager lån for 9.459.000 kr. til renovering.

2. at Byrådet godkender 48,53% kommunal garanti for lånet på 9.459.000 kr. (provenu)

3. at Byrådet godkender afledt huslejestigning i afd. 55 på 10,9%

 

Sagens indhold

VAB afd. 55 beliggende Hylleåsen 88 - 120, Flakkebjerg søger om godkendelse af låneoptag med kommunal garanti og afledt huslejestigning i forbindelse med renoveringsprojekt. Projektet er planlagt som en helhedsorienteret indsats, så alle nedslidte bygningsdele bliver udskiftet/renoveret/udbedret, og afdelingen dermed bliver fremtidssikret.

Afdelingen er bygget i 1982 og indeholder 17 boliger i varierende størrelser på 50 - 84 m2.

Arbejdet omfatter:

  • Renovering af badeværelser
  • Udskiftning af døre og vinduer
  • Udskiftning af tag samt efterisolering
  • Ventilation
  • Tagplader på skur
  • Asfalt på P-plads

Økonomi og finansiering

Projektet er beregnet til at koste 10.459.000 kr. Finansieringen sker ved et engangstilskud fra VAB dispositionsfond på 1,0 mio. kr. samt ved optagelse af 30 årigt realkreditlån med fast rente med et nettoprovenu på 9.459.000 kr.   

Derudover yder boligselskabet ydelsesstøtte fra boligselskabets dispositionsfond på
500.000 kr. pr. år i lånets løbetid. Tilskuddet reducerer huslejestigningen.

Realkreditlånet kræver kommunal regaranti på 48,53%

Huslejekonsekvenser

Der forventes at blive en stigning i huslejeudgifterne på 10,9% som følge af renoveringen. De nuværende månedlige huslejer er i intervallet 4.003 - 5.780 kr., og de vil stige til 4.408 - 6.460 kr.

Beboerdemokrati

Organisationsbestyrelsen for VAB har godkendt projektet den 7. september 2023. Projektet er godkendt på afdelingsmøde den 26. oktober 2023.

I bilag til sagen ses ansøgning fra boligselskabet mv. samt referater fra afdelings- og bestyrelsesmøde.

Venteliste

Boligforeningen har oplyst, at der er begrænset venteliste til disse boliger.

Retligt grundlag

Optagelse af lån med pant i fast ejendom skal godkendes af kommunen jf. Almenboliglovens §29 stk. 1.

Huslejestigning skal godkendes af kommunen, hvis huslejen inden for et år stiger med mere end 5% jf. Den almene lejelovs §10 stk. 3.

Kommunal garantistillelse skal godkendes jf. Kommunestyrelseslovens §41 stk. 1 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ingen direkte kommunale omkostninger, men huslejestigningen vil delvist kunne dækkes via øget boligstøtte, såfremt den enkelte lejer opfylder betingelserne for boligstøtte. Kommunens medfinansiering til boligsikring udgør 50% og til boligydelse 25%.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

18/05/2026 Økonomiudvalget
At 1-3: Indstilles til Byrådets godkendelse.

7. Forslag til tillæg 12 til spildevandsplanen 2024 - Spildevandskloakering af Tidselbjerget - Etape 2, Slagelse (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Området Tidselbjerget - Etape 2 i Slagelse er i spildevandsplanen planlagt spildevandskloakeret (én ledning til husspildevand). Tillæg nr. 12 ændrer status fra ukloakeret til spildevandskloakeret.

Vedtagelsen medfører, at SK Forsyning etablerer spildevandsledninger og brønde frem til matrikelskel samt står for drift og vedligeholdelse. Tillægget udgør sammen med spildevandsplanen plangrundlaget for tilladelser til projektets gennemførelse.

 

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til tillæg 12 til Spildevandsplan 2024 - Spildevandskloakering af Tidselbjerget - Etape 2, Slagelse og sender forslag til tillæg 12 i offentlig høring i 8 uger. 

2. at Byrådet godkender, at forslaget til tillæg 12 spildevandsplan 2024 - Spildevandskloakering af Tidselbjerget - Etape 2, Slagelse ikke miljøvurderes. 

 

Sagens indhold

Det foreslås, at området ved Tidselbjerget - Etape 2 ændres fra ukloakeret status til spildevandskloakeret område. Ændringen indebærer, at der etableres spildevandskloakering. Spildevand ledes til Slagelse Renseanlæg, mens regnvand håndteres lokalt via Tidselbjergets Regnvandslaug. Forslaget til tillæg 12 til Spildevandsplan 2024 findes i bilag 1. 

Der afholdes ikke borgermøder for dette tillæg, da lokalplanen er vedtaget og der er tale om et barmarksprojekt. 

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført ultimo 2026 efter endelig vedtagelse.

Miljøscreening: Tillæg 12 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelsen af tillægget. Miljøscreeningen viser at miljøpåvirkningen fra tillægget ikke er væsentlig, hvorfor der ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering jf. bilag 2. 

 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1742 af 22. december 2025), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27. november 2025), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at ukloakerede grundejere kan forvente et påbud om at tilslutte spildevand til det nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved spildevandskloakering.

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd. 

Dette tillæg lægger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Hvis forslaget til tillæg 12 til Spildevandsplan 2024 vedtages, vil det blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 12 til Spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i august 2026.

Sagens forløb

04/05/2026 Klima- og Miljøudvalget
At 1 - 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

8. Forslag til tillæg 13 til spildevandsplanen 2024 - Separatkloakering af Lyshøj Vænge, Slagelse (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Lyshøj Vænge i Slagelse, tidligere kendt som Rosenkildevej, er ifølge spildevandsplanen 2024 angivet som separatkloakeret. I gældende spildevandsplan er området planlagt separatkloakeret udenfor planperiode, i forbindelse med vedtagelse af tillæg 13, skal udførelsen flyttes til nuværende planperiode. Spildevandet skal ledes til Slagelse Renseanlæg, og overfladevandet skal ledes til Valmuemarkens bassin, inden det ledes til Skovse-Gudum Å eller Nordskoven. Tillægget skaber også plangrundlag for udvidelsen af dette bassin. 

Byrådet kan beslutte vedtagelse af forslag til tillæg nr. 13 til spildevandsplan 2024, og derefter sende forslaget i offentlig høring i 8 uger.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

  1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til Tillæg 13 til spildevandsplan 2024 - Separatkloakering af Lyshøj Vænge og sender forslaget i offentlig høring i 8 uger.
  2. at Byrådet godkender, at forslag til Tillæg 13 til spildevandsplanen 2024 - Separatkloakering af Lyshøj Vænge ikke miljøvurderes.

 

Sagens indhold

Tillæg 13 til spildevandsplanen 2024 omhandler separatkloakeringen af Lyshøj Vænge i Slagelse. Området er planlagt separatkloakeret, dette ændres ikke. Udførelsen af kloakering flyttes til nuværende planperiode, og skal reserverer arealer, der skal bruges til at udvide forsyningens bassin ved Valmuemarken hvor overfladevandet fra Lyshøj Vænge ledes til. Se Bilag 1.

Det vurderes ikke at overfladevandet fra dette planområde kan være i det eksisterende bassin på Valmuemarken. Derfor skal arealer reserveres til at udvide bassinets kapacitet. I den forbindelse skal forsyningen søge om ny udledningstilladelse til udledningen fra dette bassin.

Indtil forsyningens system er klar til at modtage vandet fra Lyshøj Vænge, vil regnvandslavet modtage en midlertidig udledningstilladelse eller nedsivningstilladelse, til at håndterer overflade vandet derfra.

Placeringen af kloakledninger og udløbsbygværk er ikke fastlagt i den nuværende Spildevandsplan 2024 for Slagelse Kommune. Derfor er dette tillæg nødvendigt. Tillægget sikrer, at der er det rette plangrundlag, så kommunen kan gennemføre de nødvendige arealerhvervelser eller begrænsninger i rådigheden over private arealer, når kloakledninger, udløbsbygværk og tilhørende tekniske anlæg skal etableres.

 

Tidsplan: Ledningsarbejde og udvidelse af bassin er planlagt til at blive udført i perioden 2026-2028. Anlægsarbejdet af kloakledninger påbegyndes i 2026.

 

Miljøscreening: Tillæg 13 til Spildevandsplanen 2024 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelse af tillægget. De forventede påvirkninger af planen er vurderet i dette tillæg og i en miljøscreening af planen (bilag 2). Det er endnu ikke afklaret om det rensede vand, der udledes fra bassinet på Valmuemarken, skal ledes til Nordskoven eller til Skovse-Gudum Å, der er derfor vurderet for begge scenarier i screeningen. Det er vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering for tillæg 13.

 

Der afholdes ikke borgermøde for dette tillæg, da lokalplanen er vedtaget og der er tale om et barmarksprojekt.

 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1742 af 22. december 2025), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27. november 2025), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (i.e rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at grundejer (ved kloakering) kan forvente et påbud om at tilslutte både regnvand og spildevand til de nye stik ved separatkloakering.

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd. Ved dette tillæg afholdes udgifter for interne ledningssystemer og tilslutningsbidrag af bygherrer.

Dette tillæg lægger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag.

  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Hvis forslaget til tillæg 13 til spildevandsplan 2024 godkendes, vil det blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 13 til spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i september 2026.

Sagens forløb

04/05/2026 Klima- og Miljøudvalget
At 1 - 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

9. Endelig vedtagelse af tillæg 8 til spildevandsplanen 2024 - Separatkloakering af Valnøddevænget, Slagelse (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Valnøddevænget i Slagelse, tidligere kendt som Ndr. Ringgade 83, er ifølge spildevandsplanen 2024 angivet som fælleskloakeret. I gældende spildevandsplan har området status som og er planlagt fælleskloakeret, men i forbindelse med udbygning og vedtagelse af tillæg 8, skal området separatkloakeres. Spildevandet skal ledes til Slagelse Renseanlæg, og overfladevandet skal ledes til Skovsøbassinet, inden det ledes til Skovse-Gudum Å. 

Byrådet kan beslutte endelig vedtagelse af tillæg nr. 8 til spildevandsplan 2024.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

  1. at Byrådet beslutter endelig vedtagelse af Tillæg 8 til spildevandsplan 2024 - Separatkloakering af Valnøddevænget.

 

Sagens indhold

Tillæg 8 til spildevandsplanen 2024 omhandler separatkloakeringen af Valnøddevænget i Slagelse. Områdets ene hus er i dag fælleskloakeret, og resten af området er udlagt til fælleskloakering.

Formålet med tillægget er at opdele kloakoplandet 1SL6502 i to, så det nordlige kloakopland hvor rækkehuse skal bygges, bliver planlagt separatkloakeret (område 1) og det sydlige kloakopland hvor en dagligvarebutik skal bygges, bliver planlagt separatkloakeret (område 2). Grunden til opdeling af kloakopland er at overfladevandet fra de to områder skal ledes forskellige steder hen. Forslaget til tillægget findes i bilag 1, og område opdelingen findes i bilag 2.

Overfladevandet fra det nordlige område (område 1) skal ledes til Skovsøbassinet. Område 1 er en del af oplandet til den gældende udledningstilladelse fra Skovsøbassinet. Den tilførte vandmængde fra området vurderes at være tilgængelig i Skovsøbassinet. Spildevandet fra dette område ledes til Slagelse Renseanlæg.

Kun en ejendom indenfor tillæggets område er i dag tilsluttet fælleskloakken. I forbindelse med bebyggelsen af område 2, skal spildevandet og overfladevandet ledes til Slagelse Renseanlæg. Der vurderes at være tilstrækkelig kapacitet på Slagelse Renseanlæg til at modtage spildevand og overfladevand fra område 2, men også spildevand fra område 1.

Placeringen af kloakledninger og udløbsbygværk er ikke fastlagt i den nuværende Spildevandsplan 2024 for Slagelse Kommune. Derfor er dette tillæg nødvendigt. Tillægget sikrer, at der er det rette plangrundlag, så kommunen kan gennemføre de nødvendige arealerhvervelser eller begrænsninger i rådigheden over private arealer, når kloakledninger, udløbsbygværk og tilhørende tekniske anlæg skal etableres.

Grundet klager på lokalplan 1308 (Skovbrynet etape 2), er forsyningen nødsaget til at ligge ledningstrace om fra tillæg 8. Dette betyder ledningstraceet nu skal ligge langs Nykøbing Landevej, og pumpes hen til Skovsøbassinet. Det nye ledningstrace kan ses på figur 1 i bilag 1.

 

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført i perioden 2026-2027. Anlægsarbejdet af kloakledninger er påbegyndt i 4. kvartal af 2025, resterende ledningsarbejde påbegyndes efter vedtagelse af tillæg 8.

 

Miljøscreening: Tillæg 8 til Spildevandsplanen 2024 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelse af tillægget.  De forventede påvirkninger af planen er vurderet i dette tillæg og i en miljøscreening af planen (bilag 3). Det blev vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

Spildevandsmyndighedens afgørelse om ikke at lave fuld miljøvurdering er blevet påklaget af Udsætterforeningen (UFV95). Det fremgår af deres klage at de ikke mener overfladevandet fra Valnøddevænget kan renses i Skovsøbassinet. Slagelse Kommune har fastholdt sin afgørelse om ikke at lave en miljøvurdering af planen. Afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet afventer stadig.

 

Hvidbog: Forslaget til tillægget blev sendt i offentlig høring fra 17. december 2025 til 13. februar 2026. I perioden modtog Slagelse Kommune et høringssvar. Dette høringssvar omhandlede ønsket om ikke at ligge et ledningstrace over den igangværende lokalplan 1308, inden lokalplanen er endeligt vedtaget. Forsyningen har i mellemtiden valgt at ligge ledningstraceet langs Nykøbing Landevej, hvilket derfor gør at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer af tillægget. Høringssvaret kan ses i hvidbogen, der er vedlagt sagen, Bilag 4.

Tillæg 8 træder i kraft efter Byrådets vedtagelse og planen kan ikke påklages.

 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1742 af 22. december 2025), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27. november 2025), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (i.e rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at grundejer (ved kloakering) kan forvente et påbud om at tilslutte både regnvand og spildevand til de nye stik ved separatkloakering.

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd. Ved dette tillæg afholdes udgifter for interne ledningssystemer og tilslutningsbidrag af bygherrer.

Dette tillæg lægger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Planen kan ikke påklages, efter vedtagelse kan anlægsarbejde for vandhåndteringen påbegyndes. 

Sagens forløb

04/05/2026 Klima- og Miljøudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

10. Igangsætning af Projekt Havneskoven (B)

Beslutning

At 2-4: Godkendt.

Byrådet vil se på muligheder for rekreative områder og parkering herunder trafik i forbindelse med projekt Havneskov.



Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget og Byrådet

Beslutningstema

Slagelse Kommune har modtaget bevilling til Projekt Havneskoven fra Statens indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling, der er bevillingsmyndighed for Regionalfondsmidler i Danmark. På baggrund af tildelingen skal Klima- og Miljøudvalget godkende proces for igangsætning af Projekt Havneskoven. Byrådet skal godkende oprettelse af særskilt anlæg til projekt Havneskoven, samt give indtægts- og udgiftsbevilling. Erhvervs- Udviklings- og Landdistriktsudvalget orienteres om igangsætning af projekt Havneskoven.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender procesplan for igangsætning af Projekt Havneskoven (bilag 1).

2. at Byrådet godkender at der afsættes udgifts og indtægtsbudget på 15 mio. kr. til Projekt Havneskoven, som bedes oprettet som selvstændigt anlægsprojekt under KMU, og at det afsatte budget finansieres via EU-Regionalfondstilskud. 

3. at Byrådet godkender, at der omplaceres rådighedsbeløb på 10,025 mio. (kommunens medfinansiering) fra anlægsprojekt 192 Højvandssikring Korsør til Projekt Havneskoven.

4. at Byrådet godkender anlægsbevilling med indtægt på 15 mio. kr. og udgifter for 25,025 mio. kr. jf. bilag (bilag 4).

Sagens indhold

Baggrund

På baggrund af Byrådets vedtagelse af Udviklingsplanen for Korsør i juni 2025 samt den igangværende proces for højvandssikring i Korsør ansøgte Slagelse Kommune i november 2025 om støtte til projekt Havneskoven fra puljen til fremme af bæredygtig udvikling af levende bymidter (jf. bilag 3). Projektet kombinerer byudvikling og højvandssikring og understøtter dermed både ambitionerne i Udviklingsplanen for Korsør, visionerne for højvandssikring i Korsør (som blev præsenteret for Klima- og Miljøudvalget den 3. september 2025) samt Byrådets beslutning, i forbindelse med budget 2025, om at afsætte 15 mio. kr. ekstra til højvandssikringen i Korsør til at sikre forskønnelse af byrum i sammenhæng med højvandssikring. Den 20. februar 2026 modtog Slagelse Kommune tilsagn om 15 mio. kr. til gennemførelse af projekt Havneskoven.

Projektbeskrivelse (se bilag 2)

Havneskoven er et ambitiøst byudviklingsprojekt, der skal transformere Korsørs centrale havneområde til en levende og bæredygtig bymidte med stærke forbindelser til byens handelsliv, historie og natur. Projektet er forankret i Slagelse Kommunes strategiske udviklingsplan for Korsør og udgør et af de første fysiske skridt i realiseringen af visionen om en mere sammenhængende, grøn og attraktiv by. Med fokus på klimatilpasning, naturformidling, kulturarv og trygge byrum er projektet et eksempel på integreret og bæredygtig udvikling af et byområde.

Med projekt Havneskoven omdannes området foran Caspar Brands Plads langs kajen og ned til Fæstningen, så det fungerer, som attraktiv modtagelse i byens centrum, hvor havnen ikke bliver byens bagside men en ny forside, der inviterer til oplevelser, ophold og gåture langs kajen.

Havneskoven er en del af kystsikringen, hvor højvandssikringen flere steder vil være en fuldt integreret del af området og dermed indgår som et element i det rekreative miljø og ikke fremstår som en barriere.

Projekt Havneskoven er opdelt i 8 hovedaktiviteter:

Hovedaktivitet 1. Udvikling og samskabelse: Aktivitetens formål er at sikre, at projektets anlæg udvikles med inddragelse af borgere, virksomheder, skoler, foreningsliv m.fl. Og sikre synlighed og kommunikation om projektet.

Hovedaktivitet 2. Projektering og Udbud: Aktivitetens formål er at projektere og gennemføre licitationen af projektets anlæg.

Hovedaktivitet 3. Anlæg af Havneskoven: Aktivitetens formål er at anlægge et grønt område, som en del af kystsikringen, bestående af et snoet stiforløb, rekreative opholdsrum samt begrønning både i form af træer, buske og stauder.

Hovedaktivitet 4. Anlæg af Havnepromenaden: Aktivitetens formål er at etablere et sammenhængende promenadeforløb med 4 opholdszoner, begrønning, der understøtter forløb og sammenhæng samt tilpasning af belægning.

Hovedaktivitet 5. Anlæg af Oplevelsesplatform: Aktivitetens formål er at anlægge en oplevelsesplatform med formidling af klima og havmiljø. Etablering af boardwalk fra platformen og hen til Arkadepladsen indarbejdes som en option i projekteringen, men vil være afhængig af den økonomiske ramme.

Hovedaktivitet 6. Fornyelse af Havnepladsen: Aktivitetens formål er tilpasse havnepladsen, så den skaber sammenhæng imellem kystsikring og bymidte med fokus på gode forhold for gående og cyklister. Der skal etableres en grøn korridor, der skaber sammenhæng. Tilpasning af parkering og gangforbindelse, så der opleves en naturlig passage imellem promenade og den gamle havneplads.

Hovedaktivitet 7. Synliggørelse og sammenhæng med bymidte: Aktivitetens formål er at skabe sammenhæng og koblinger imellem Havneskovens nye byrum og bymidten, så Havneskoven opleves som en integreret del af Korsør bymidte. Ved 5 punkter etableres wayfinding, som udvikles i samarbejde med borgere og interessenter.

Hovedaktivitet 8. Evaluering: Aktivitetens formål er at udvikle et evalueringsdesign, hvor der gennemføres en nulpunktsmåling i projektperioden samt evaluering 1 og 3 år efter ibrugtagning.

Den samlede projektbeskrivelse kan ses i bilag 2.

Procesplan (se bilag 1)

Ifølge procesplanen for projektet, er der opstart i april 2026 og afslutning i november 2028. Det er vigtigt at bemærke, at projektaktiviteterne bygger ovenpå højvandssikringen, og at det er højvandssikringen, der sætter tidsplanen for projektaktiviteterne. Man kan ikke skille de to processer ad, selvom økonomien er helt adskilt i den del, der har med det rekreative at gøre, og den del der har med den tekniske højvandssikring at gøre.

Procesplanen for projektet indeholder både en overordnet tidsplan for hovedaktiviteterne samt en beskrivelse af processen for borgerinddragelsen, som kan ses i bilag 2.

Allerede i foråret inddrages de nære naboer og forretningsdrivende, og den 1. juni planlægges borgermøde, hvor projektet skydes rigtigt i gang, og man kan få den første dialog og input fra borgere og virksomheder i Korsør. 

Igennem 2026 laves rådgiverudbud ift. særligt delene omkring oplevelsesplatformen og den formidling der kan være omkring havmiljø. Projektet forventes etableret i takt med etablering af højvandssikringen, enkelte dele følger efter og alle anlæg/aktiviteter skal være færdige i 2028.

 

Retligt grundlag

intet at bemærke

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Projektet har et samlet budget på 25 mio. kr. Heraf finansieres 15 mio. kr. med tilskud fra EU's Regionalfond.

Finansieringen  fra Slagelse Kommune på 10 mio. kr. kommer fra de ekstra midler som byrådet fik afsat til at sikre sammenhængen imellem kystsikring og byliv i forbindelse med vedtagelse af budget 2025-2028.

Der blev i alt afsat 15 mio. kr. til Højvandssikring - Korsør, med udgangspunkt i:

"at i de fysiske løsninger skal også være et aktiv i det gode byliv. De skal bidrage til at byerne er et godt sted at være. Derfor er der i budgettet afsat både de nødvendige midler til opførelsen af sikringerne, men også til, at der i processen kan arbejdes med gode snitflader mellem klimasikring og godt byliv."

Midlerne blev placeret på eksisterende højvandssikringsprojekt 192 - Højvandssikring Korsør. På grund af krav fra EU-revisionen oprettes et nyt anlægsnummer til styrring af projekt Havneskoven.

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Budgetomplacering

 

192 - Højvandssikring – Korsør

-3.000

-5.000

-2.025

Projekt Havneskoven – Udgifter

3.000

10.000

12.025

Projekt Havneskoven - indtægter

 

 

 

-5.000

-10.000

Anlægsbevilling

Projekt Havneskoven -Udgifter

3.000

10.000

12.025

Projekt Havneskoven – indtægt

-5.000

-10.000

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsatte rådighedsbeløb

 

 

3.000

5.000

2.025

 

Tværgående konsekvenser

Projektet er en del af Udviklingsplan Korsør. Dette projekt anvender derfor både styregruppe og følgegruppe for Udviklingsplan Korsør. Udviklingsplan Korsør er forankret i Økonomiudvalget og der vil derfor være snitflader til Økonomiudvalget.

Projektet vil berøre parkeringen omkring Caspar Brands Plads i den forbindelse bliver der udarbejdet en parkeringsanalyse (Udvalget vil blive orienteret om status på parkeringsanalysen på mødet). Analysen er relevant for erhvervet og byudviklingen og deraf har projektet også relevans for Erhvervs-, Udviklings- of Landdistriktsudvalget.

 

Sagens videre forløb

I den kommende fase forberedes til projektering og udvalget vil blive inddrage rettidigt i forhold til projektering.

Sagens forløb

04/05/2026 Klima- og Miljøudvalget

At 1: Godkendt.

 

At 2- 4: Indstilles til Byrådets godkendelse.

 

Signe Skovstrup Ethelberg og Jeremy Andrew Dennis deltog under punktets behandling.
18/05/2026 Økonomiudvalget
At 2-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.

11. Trafiksikkerhedsprioritering af projekter for 2026 (B)

Beslutning

At 2: Byrådet godkender anlægsbevilling på kr. 1.672.000 af det afsatte rådighedsbeløb på pulje ”94 trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger”.

For stemte 21: (V), (A), (I), (L) og (C)

Imod stemte 6: (O), (Ø) og (Æ)

3 undlod at stemme: (F) og (B)

(O), (Ø) og (Æ) stemte imod, da drøftelsen og udvælgelsen af projekter er sket uden inddragelsen af oppositionen, og fremlagt under udvalgsmødet kort inden beslutning.






Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

 

Beslutningstema

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan beslutte at prioriterer trafiksikkerhedsprojekter drøftet af Trafiksikkerhedsforummet d. 09/04, med midler afsat fra pulje 94 i 2026. Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutte at godkende en anlægsbevilling på 2.422.000 kr.

 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender de udvalgte trafiksikkerhedsprojekter fra løsningsforslag 1 samlet set for 2.422.000 kr.

2. at Byrådet, efter indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, godkender anlægsbevilling på 2.422.000 kr. af afsatte rådighedsbeløb på pulje ”94 - trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger".

Sagens indhold

Administrationen er i gang med at udarbejde en Trafiksikkerhedsplan for 2026-2030, som forelægges udvalget på udvalgsmødet til august. Projekterne i nærværende sag er en delmængde af de projekter, der forventes at indgå i den kommende Trafiksikkerhedsplan. Med henblik på at kunne disponere de afsatte midler i 2026 er der foretaget en foreløbig prioritering af 7 projekter fra den kommende Trafiksikkerhedsplan.

I de tidligere anvendte projektlister er de fleste projekter gennemarbejdet og prioriteret i tidligere sammenhænge, en samlet liste over projekter fra de tidligere år, kan ses i bilag 5. Herudover er der på baggrund af rådighedsbeløbet på 2.422.000 kr. fravalgt en række projekter fra listen. Administrationen er opmærksom på, at den samlede Trafiksikkerhedsplan endnu ikke er færdigbehandlet politisk. Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at prioritere projekter på et foreløbigt grundlag for at sikre, at de afsatte midler til trafiksikkerhedsprojekter i 2026 kan anvendes inden for budgetåret.

Slagelse Kommune arbejder løbende med at forbedre trafiksikkerheden på det kommunale vejnet med særligt fokus på strækninger og kryds, hvor der er registreret uheld, oplevet utryghed eller særlige trafiksikkerhedsmæssige udfordringer, herunder ved skoleveje og i byområder.

Trafiksikkerhedsforummet er et tværfagligt forum, som har til opgave at drøfte og prioritere konkrete trafiksikkerhedsindsatser på baggrund af uheldsdata, borgerhenvendelser, faglige vurderinger samt politiske målsætninger på området. På møde den 9. april 2026 har Trafiksikkerhedsforummet behandlet en række forslag til trafiksikkerhedsprojekter, med henblik på prioritering af midler afsat i 2026 fra puljen omhandlende trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. 

Følgende strækninger blev diskuteret på Trafiksikkerhedsforum, og forummet blev enige om at strækningerne skulle sendes videre til beslutning i Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, En oversigt over de enkelte strækninger kan også ses i bilag 1. Der differentieres imellem Skoleprojekter, Sortpletprojekter og Trafikuheldsprojekter

  • Skoleprojekter, som er projekter tilknyttet forbedring af trafiksikkerheden for skolebørn.
  • Sortpletprojekter, som er projekter hvor der er dokumenteret sorte pletter (kryds hvor der er for høj forekomst at trafikulykker).
  • Trafikuheldsprojekter, som er projekter hvor der er en høj forekomst at uheld, men ikke højt nok til at projekterne kan kategoriseres som sortplet.

Projekterne er listet:

Projektnummer 10: SK 48 - Skoleprojekt: Halsskovvej/sti/Revsporet,

Prisoverslag for projektet: 120.000 kr.
På strækningen ved krydsningen af Revsporet og Halsskovvej i Korsør, opleves udfordringer med høje hastigheder og manglende opmærksomhed fra bilister i forhold til krydsende stitrafik, herunder skolebørn. Det foreslås derfor, at etablere tre hastighedsdæmpende bump ved krydsningen. Tiltaget skal medvirke til at sænke bilisternes hastighed og øge trafiksikkerheden for bløde trafikanter. Der er registreret to ulykker i krydset, og der er ingen relevante trafiktællinger på strækningen.

Kommentar fra Trafiksikkerhedsforum:

Sagen blev drøftet på Trafiksikkerhedsforummet, hvor det blev nævnt at det skulle sikres, at bump er skrappe nok til at bilister sætter farten væsentlig ned ved krydsningen. Herudover var der i forummet usikkerhed på cykelstiens forhold nær krydset. Administrationen sikrer, at der ved udarbejdelse af dette projekt sikres tilstrækkelig vinkel på bump ved krydsningen.

 

Projektnummer 14: SP 15 - Sortpletprojekt: Valbyvej/Kierulffsvej.

Prisoverslag for projektet: 750.000 kr.
Krydset Valbyvej/Kierulffsvej er identificeret som en sortplet med gentagne trafikuheld. For at forbedre sikkerheden foreslås det, at etablere en ca. 70 meter lang hævet flade gennem krydset. Den hævede flade forventes at reducere hastigheden, øge opmærksomheden og dermed mindske risikoen for uheld. Projektet har tidligere været drøftet i Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, med et prisoverslag på 1.250.000 kr. Der var ikke regnet konkret på projektet i 2021 og den nye pris er blevet estimeret af COWI i 2026. Det forventes også at den hævede flade vil blive justeret på længderne. Der er registreret 8 ulykker i krydset og trafiktælling på Valbyvej viser at der kører 8000 biler i døgnet.

Kommentar fra Trafiksikkerhedsforum:

Trafiksikkerhedsforummet foreslog, at der kunne etableres bump i starten af vejen. Herudover blev det også nævnt, at der kunne sættes 40 km/t tavler op ved Dalsvænget.

 

Projektnummer 15: SP 25 - Sortpletprojekt: Kalundborgvej/Løvegade/Vestre Ringgade 

 Prisoverslag for projektet: 300.000 kr. til foranalyse og løsningsmuligheder for rundkørsel. ca. 4.000.000 kr for krydsombygning.
Krydset Kalundborgvej/Løvegade/Vestre Ringgade har et komplekst trafikmønster og et højt uheldsniveau. Det foreslås, at ombygge krydset til signalregulering. Signalreguleringen skal skabe en mere entydig trafikafvikling, og forbedre sikkerheden for både bilister, cyklister og fodgængere. Der er registreret 12 ulykker i rundkørslen og der kører 10.000 biler i døgnet på Vester Ringgade, 9200 biler i døgnet på Kalundborgvej og 6500 biler i døgnet på Løvegade. 

Kommentar fra Trafiksikkerhedsforum:

Trafiksikkerhedsforum anbefalede, at der først skal foretages en forundersøgelse af rundkørslen for at afdække om der er andre løsninger end krydsombygning. Eksempelvis bump i til-/frakørslerne til rundkørslen. Herudover blev det også nævnt, at rundkørslen mangler at blive vedligeholdt, og Trafiksikkerhedsforummet anbefaler, at dette bliver gjort til en start i krydset. Administrationen hæfter sig ved at det giver god mening, at foretage en forundersøgelse af rundkørslen med en ekstern rådgiver, der eventuel kan give 2-3 løsningsforslag for at højne trafiksikkerheden i rundkørslen. Løsningsforslagene bør undersøges af en trafiksikkerhedsrevisor. Administrationen vil tage kontakt til entreprenørservice ift. den manglende vedligeholdelse. 

 

Projektnummer 16: SP 3 - Sortpletprojekt: Slagelse Landevej/Bildsøvej

Prisoverslag for projektet: 75.000 kr. 
Ved krydset mellem Slagelse Landevej og Bildsøvej i Vemmelev anbefales det, at forbedre baggrundsafmærkning og etablere blåt cykelfeldt ved Bilsøvej. Der er registret 3 ulykker i krydset og ingen relevante trafiktællinger.

Kommentar fra Trafiksikkerhedsforum:

Trafiksikkerhedsforummet udtrykte, at Entreprenørservice allerede har været ude og fræse asfalten op og lavet ny afmærkning. Administration anbefaler, at dette projekt bliver sat i bero indtil der er fundet en anden løsning i krydset.

 

Projektnummer 17: TU 1 - Strækning med højt antal trafikuheld: Nykøbing Landevej – Sønderup Nord

Prisoverslag for projektet: 200.000 kr. 
På strækningen ved Sønderup Nord er der registreret et højt antal trafikuheld, særligt relateret til hastighed. Det foreslås, at forlænge den lokale hastighedsnedsættelse til 60 km/t længere mod syd. Derudover foreslås etablering af to bump i Sønderup samt opsætning af en ”Din fart”-tavle ved byskiltet i syd, for at øge bilisternes opmærksomhed og overholdelse af hastighedsgrænsen. Der er registreret 5 ulykker i krydset og der kører i snit 3300 biler i døgnet. 

Kommentar fra Trafiksikkerhedsforum:

Allerede inden Trafiksikkerhedsforum har administrationen undersøgt lokal hastighedsnedsættelse i et sving før Sønderup. Trafiksikkerhedsforummet foreslår en helhedsvurdering og nye hastighedsmålinger, herudover en kortlægning af hvilke typer ulykker der er tale om. Administrationen vil foretage en analyse af ulykkerne og tage på tilsyn på vejen for at sikre at de nuværende skilte er opsat korrekt.

 

Projektnummer 18: TU 2 - Trafiksikkerhedsuheld: Slagstrupvej 

Prisoverslag for projektet: 100.000 kr. 

Projektet går på at der opsættes flere 60 km/t tavler på dele af strækningen hvor der er 60km/t på nuværende tidspunkt. Herudover skal der laves baggrundsafmærkning i 2 kurver hvor der ikke er på nuværende tidspunkt. Der er registreret 8 ulykker på strækningen og der kører i snit 2600 biler i døgnet på vejen.

Kommentar fra Trafiksikkerhedsforum:

Der blev nævnt i Trafiksikkerhedsforummet, at hastigheden på vejen skal være selvforklarende. Der er allerede lavet ændringer på vejen hvor der ikke er høstet resultater endnu. Det blev nævnt, at vejen er blokeret for køretøjer over 3.5 ton, men der er stadig et ønske om der kan gøres mere på vejen. Administrationen har allerede indsendt en skilteplan til Poltiet om reducering af hastigheden til 60 km/t på hele vejen, politiet har pr. 17 april afvist ansøgningen og administrationen vil tage på tilsyn på strækningen for at vurdere om der er andre tiltag der bør foretages på strækningen.

 

Projektnummer 19: TU 3 - Trafiksikkerhedsuheld: Strækning med højt antal trafikuheld: Stillingevej

Prisoverslag for projektet: 100.000 kr. 
På Stillingevej er der konstateret uheld i forbindelse med et sving med begrænset oversigt. Det foreslås, at indføre en lokal hastighedsnedsættelse til 60 km/t i svinget, samt etablere supplerende trafiksikkerhedstiltag i form af advarselstavle for farligt sving, reflekssøm og baggrundsafmærkning. Tiltagene skal tilsammen forbedre orienteringen og reducere risikoen for uheld. Der er registreret 5 ulykker i Krydset og der er ingen relevante trafiktællinger.

Kommentar fra Trafiksikkerhedsforum:

Trafiksikkerhedsforummet kommenterer med, at der bør foretages en hastighedsmåling i svinget for at kortlægge forholdende. Administrationen vil forsøge at foretage en hastighedsmåling hurtigst muligt.

 

Projekt: Krydsombygning Ingemannsvej 

Sagen om Ingemannsvej blev drøftet på EUL den 7. april 2026, hvor det blev vurderet at der skulle findes en finansieringsform. Krydsombygningen bliver foretaget for at sikre fremkommenligheden for bilister i der skal dreje til Venstre fra grønningen mod Ingemannsvej, men også forholdende for cyklisterne og gående i krydset. 

Kommentar fra Trafiksikkerhedsforum:

Trafiksikkerhedsforummet nævnte at der skal være lydsignal ved fodgængerovergangene.

Administrationens prioritering:

Administrationen prioritering, hvor der bliver udlagt alle trafiksikkerhedsprojekter, mens krydsombygningen på Ingemannsvej sker i 2027, i 2026 vil krydset blive detailprojekteret og der vil foregå arealerhvervelse. Administrationens vurdering er, at de foreslåede projekter samlet set giver en målrettet og balanceret anvendelse af de afsatte midler til trafiksikkerhed i 2026, idet projekterne adresserer både konkrete uheldsbelastede lokaliteter og forebyggende indsatser ved skoleveje og i byområder. Anbefalingen fra administrationen ift. hvilke projekter der bør udføres i år, kan ses nedenfor: 

Halskovvej/RevsporetProjektnummer 10120.000 kr.
Valbyvej/ KierulffsvejProjektnummer 14750.000 kr.
Kalundborgvej/Løvegade/ Vestre RinggadeProjektnummer 15200.000 kr.
Slagelse landevej/ BildsøvejProjektnummer 1675.000 kr.
Nykøbing landevej - Sønderup NordProjektnummer 17200.000 kr.
SlagstrupvejProjektnummer 18100.000 kr.
StillingevejProjektnummer 19100.000 kr. 
Ingemannsvej KrydsombygningProjektering og arealerhvervelse 877.000 kr.
Sum

2.422.000 kr.


Retligt grundlag

Vejlovgivning, Færdselsloven, samt anbefalinger og retningslinjer i Vejreglerne.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er 2.422 mio. afsat i pulje 94 i 2026, det anbefales at der frigives anlægsbevilling.

 I hele 1.000 kr. 2026   

Anlægsbevilling

 

 

 

 

Pulje 94 – Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.

2.422

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

2.422

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

 

Sagens videre forløb

Som lovgivningen er i dag, så er det en forudsætning for de fleste trafiksikkerhedsprojekter, at Politiet kan godkende projektet før vi kan sætte dem i gang. Hvis Politiet ikke kan godkendes projekterne, vil administrationen sammen med Politiet drøfte hvilken løsning der kan løse de udfordringer, som projektet oprindeligt, havde til formål at løse. Såfremt løsningen er inden for den økonomiske ramme, og projektet ikke er ændret betydeligt, vil administrationen igangsætte det nye løsningsforslag i stedet. Såfremt projektet kræver store ændringer, eller at den økonomiske ramme ikke kan rumme projektet, vil administrationen sende sagerne retur til beslutning i EUL samt komme med et forslag til en løsning, eller alternativt et andet projekt, som kan udføres inden for den økonomiske ramme. Herefter vil det forkastede projekt blive genberegnet og præsenteret for EUL i den kommende prioritering, for det kommende år.

Sagens forløb

05/05/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

 

At 1: Ikke godkendt, idet udvalget i stedet godkendte projekter for kr. 1.672.000. De godkendte projekter er: 

  • Halskovvej/Revsport kr. 120.000 
  • Slagelse Landvej / Bildsø kr. 75.000 
  • Stillingevej kr. 100.000. 
  • Ingemannsvej/Krydsopbygning kr. 877.000 
  • Udvalget afsatte derudover kr. 500.000 til optegning af rundkørsler og fodgængerfelter for skabe mere tryghed. 

Øvrige projekter kan genoptages, jfr. punkt 7 "Godkendelse af cykelkortlægning", idet det bemærkes at udvalget ønsker der skal foretages en beregning på etablering af bump på Kalundborgvej/Løvegade/Vestre Ringgade – som f.eks. på Sorøvej/Smedegade/Lidl.  

 

At 2 ændret til:

"At Byrådet efter indstilling fra EUL godkender anlægsbevilling på kr. 1.672.000 af det afsatte rådighedsbeløb på pulje ”94 trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger”. 

Martin Rahn Johansen (Æ) og Henrik Brodersen (O) stemmer imod flertallets indstilling, da drøftelsen og udvælgelsen af projekter er sket uden inddragelsen af oppositionen, og fremlagt under udvalgsmødet kort inden beslutning.

 

Jonas Aagaard Olsen og Vergil Ryel Brandi deltog under punktets behandling.


18/05/2026 Økonomiudvalget

At 2: Økonomiudvalget indstiller anlægsbevilling på kr. 1.672.000 af det afsatte rådighedsbeløb på pulje ”94 trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger” til Byrådets godkendelse

(O) stemte imod, da drøftelsen og udvælgelsen af projekter er sket uden inddragelsen af oppositionen, og fremlagt under udvalgsmødet kort inden beslutning.


12. Strategisk energi- og varmeplan 2026-29 (B)

Beslutning

At 1: Byrådet godkendte varmeplanen med bemærkning om, at der i fx indledning og konklusion tilføjes det, at energi- og varmeplanlægning er en så stor og vigtig opgave, herunder den usikkerhed der knytter sig an til de økonomiske rammer for så vel kommune som borger, at den også skal løses sammen med aktører uden for kommunens grænser. Der er en stor politisk opgave i at føre drøftelserne ind i f.eks. KL-sammenhænge.

Efter sommerferien 2026 bliver der fremlagt en sag for Klima- og Miljøudvalget om opfølgning på den Strategiske Energi- og Varmeplan, herunder udarbejdelsen af en mere detaljeret handleplan. I den handleplan vil det blive indarbejdet, at det skal vurderes om det er hensigtsmæssigt at anvende geotermi i Slagelse Kommune, jfr. Byrådets beslutning af 28. april 2026 punkt 19 samt Energi- og Varmeplanen side 28.




Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal vedtage ny Strategisk Energi- og Varmeplan 2026-2029 for Slagelse Kommune

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet vedtager Strategisk Energi- og Varmeplan 2026-2029

Sagens indhold

Den Strategiske Energi- og Varmeplan (bilag 1) har nu været i 6-ugers høring i perioden 10. december 2025 til 9. februar 2026, og en hvidbog over høringssvarene er udarbejdet (bilag 2). 

Efter høringsfristen er der indkommet i alt 5 høringssvar. SK Varme A/S har først haft mulighed for at bidrage med et høringssvar efter fristens udløb. Svarene er taget til efterretning af administrationen og har ført til et antal tilføjelser til og justeringer af strategien. Ændringerne fremgår af hvidbogen, og de vigtigste tematikker i høringssvarene er følgende:

  • Strategien forholder sig kun til langsigtede ønsker, ikke til hvad til vil koste at gennemføre dem
  • Det er urealistisk at nå Slagelse Kommunes måle med at udfase olie- og gasfyr samt udbygge den vedvarende energi kraftigt inden 2030
  • Vigtigt at huske lighedsaspektet i den grønne omstilling
  • Der bør komme større fokus på fleksibilitet, udnyttelse af overskudsvarme, omlægning til elektricitet samt udfasning af brugen af biomasse
  • Slagelse Kommune kan hjælpe med at øge tempoet i elnet-udbygning og net-tilslutning - både i afklaringsfasen, projektmodning/myndighedsbehandling og byggefasen spiller kommunen en helt central rolle

Den Strategiske Energi- og Varmeplan afløser den nuværende plan fra 2009. Der er dog løbende blevet vedtaget en række beslutninger om varmestatus for delområder af kommunen. 

Den Strategiske Energi- og Varmeplan udstikker de overordnede rammer på energi- og varmeområdet 2026-2029. Planen vil føde ind med perspektiver i kommunens nye strategier og planer, såsom ny kommuneplan, revideret DK2020 Klimaplan etc.

De seneste års store ændringer i markedsforudsætningerne indebærer, at der er en usikkerhed i forhold til tidshorisonten for implementering af Slagelse Kommunes Strategiske Energi- og Varmeplan. Udover store udsving i udgifter til fjernvarme som følge af overophedning i markedet, internationale usikkerheder samt prisen på fossile energiformer, gør at byrådet har en særlig opmærksomhed på, at tidsperspektivet for de konkrete målsætninger skal revideres løbende. Endvidere bør strategien understøttes ved, at der lægges politisk pres for at ændre rammerne for implementering af f.eks. fjernvarme.

Dokumentet er opdelt i selve strategien og en følgende handleplan med generelle handlinger for hvert af de 7 temaer, som planen sætter fokus på. Disse forslag til handlinger skal på et senere tidspunkt udvikles til specifikke, målbare handlinger. 

De 7 centrale temaer i strategien, der sætter retning for den samlede indsats, er:

  • Energieffektivisering
  • Varmeplanlægning
  • Elektrificering
  • Vedvarende energi
  • Biomasse
  • Sektorkobling
  • CO2-reduktion og CCUS (fangst, lagring og brug af CO2)

Når de generelle punkter i handleplanen senere udmøntes til konkrete handlinger, vil der også komme budgetter og deraf følgende prioritering på.

Den Strategiske Energi- og Varmeplan udkommer i to udgaver: I fuld længde og i en kortere, lettere formidlet form (bilag 3), som vi blive medbragt i print ved arrangementer om energi og varme.

Planen er løbende blevet præsenteret for og drøftet af Klima- og Miljøudvalget (bl.a. 5. november 2025, pkt. 4) og vedtaget af Byrådet den 15. december 2026 pkt. 33) og for Koordinationsforum for Energi og Varme, som samler interessenterne i Slagelse Kommune på området.

Planen er blevet VVM-screenet. Dokumentet vil blive genbesøgt i 2029 med henblik på, om der er behov for en revision af dokumentet.

Retligt grundlag

Der er intet lovkrav om, at kommuner skal udarbejde en Strategisk Energi- og Varmeplan.  Varmeforsyningsloven kræver dog, at kommuner udarbejder varmeplaner for at sikre en samfundsøkonomisk og miljøvenlig energiforsyning.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen kommentarer.

 

Tværgående konsekvenser

Planen lægger de overordnede rammer på energi- og varmeområdet 2026-2029, og vil føde ind med perspektiver i nye strategier og planer, såsom ny kommuneplan, revideret DK2020 Klimaplan etc.

 

Sagens videre forløb

Der vil før sommerferien 2026 blive fremlagt en sag for Klima- og Miljøudvalget om opfølgning på den Strategiske Energi- og Varmeplan, herunder udarbejdelsen af en mere detaljeret handleplan.

Sagens forløb

04/05/2026 Klima- og Miljøudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse, idet udvalget ønsker – f.eks. i indledning og konklusion – tilføjet at energi- og varmeplanlægning er en så stor og vigtig opgave, herunder den usikkerhed der knytter sig an til de økonomiske rammer for så vel kommune som borger, at den også skal løses sammen med aktører også uden for kommunens grænser. Der er en stor politisk opgave i at føre drøftelserne ind i f.eks. KL-sammenhænge.

 

Efter sommerferien 2026 bliver der fremlagt en sag for Klima- og Miljøudvalget om opfølgning på den Strategiske Energi- og Varmeplan, herunder udarbejdelsen af en mere detaljeret handleplan. I den handleplan vil det blive indarbejdet, at det skal vurderes om det er hensigtsmæssigt at anvende geotermi i Slagelse Kommune, jfr. Byrådets beslutning af 28. april 2026 punkt 19 samt Energi- og Varmeplanen side 28.

 


13. Politisk ophæng og rækkefølge for udmøntning af anbefalinger i Opgaveudvalget §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

For stemte 29: (V), (A), (F), (O), (Æ), (B), (L), (I) og (C)

Imod stemte 1: (Ø)



Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet. 

 

Beslutningstema

Byrådet godkendte den 15. december 2025 15 anbefalinger under 9 strategiske spor leveret af et nedsat Opgaveudvalg §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutte den politiske organisering og godkende en faseinddeling med en prioriteret rækkefølge og tidshorisont for udmøntning af anbefalingerne.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Byrådet godkender scenarie 2, som fremlagt i sagen, i forhold til den politiske organisering i det videre arbejde med implementering af anbefalingerne. 

2. at Byrådet godkender faseinddelingen med en prioriteret rækkefølge og tidshorisont på 2 år, som den er fremlagt i sagen.  

 

Sagens indhold

Den 24. juni 2025 besluttede Byrådet at nedsætte et Opgaveudvalg §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. Opdraget var at levere en række anbefalinger til det kommende Byråd pr. 1. januar 2026 til en styrkelse af samarbejdet om unges trivsel og uddannelsesmuligheder.

Det var ligeledes ønsket fra Byrådet, at anbefalingerne blev udarbejdet gennem nærmere kortlægning af målgruppen, indsatser, lovgivning og inspirationsmateriale samt inddragelse af relevante interne og eksterne aktører. Dette er sket og har resulteret sig i tre delrapporter og fire møder i Opgaveudvalget §17.4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. 

Delrapport I indeholder en kortlægning af målgruppen (børn og unge i Slagelse Kommune) og oversigt over lovgivning på området. Delrapport II indeholder en kortlægning af kommunens eksisterende indsatser til børn og unge. Delrapport III opsamler viden fra forskning, nationale initiativer og lokale rammer. Ligeledes præsenteres i delrapport III 9 strategiske spor med i alt 15 anbefalinger til at styrke samarbejdet om unges trivsel og uddannelsesmuligheder. Delrapporterne er vedlagt som bilag. 

Sporene og anbefalingerne blev godkendt af Byrådet den 15. december 2025. Sporene og anbefalingerne kan læses i de vedlagte bilag og i skemaet nedenfor.  

Det videre arbejde med anbefalingerne fordrer en implementeringsplan, der indeholder de nærmere rammer for administrativ og politisk organisering samt en prioritering af rækkefølge og tidshorisont for udmøntning af anbefalingerne. Den administrative organisering er fastlagt i direktionen.

 

Politisk organisering

Der lægges op til, at Byrådet kan beslutte nedenstående scenarie 1 eller scenarie 2 for den politiske organisering i det videre arbejde med implementering af anbefalingerne. 

Scenarie 1
I dette scenarie udgør Byrådet den politiske organisering og bliver ansvarlig for det videre arbejde med implementering af anbefalingerne. 
 

Scenarie 2
I dette scenarie lægges der op til, at Byrådet uddelegerer ansvaret for implementeringen af anbefalingerne mellem Familie,- Børne- og Uddannelsesudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget på baggrund af principperne i Styrelsesvedtægten 2026. Styrelsesvedtægten 2026 er godkendt på Byrådsmødet den 5. december 2025. Dette med undtagelse af anbefaling 14-15 som fortsat foreslås forankret i Byrådet. 

Det betyder helt konkret, at der lægges op til følgende fordeling: 

  • Anbefaling 1-9 forankres i Familie,- Børne- og Uddannelsesudvalget.
  • Anbefaling 10-13 forankres i Social- og Beskæftigelsesudvalget.
  • Anbefaling 14-15 forankres i Byrådet.  

Nedenfor gives et overblik over de forskellige spor/anbefalinger samt forslag til politisk ophæng begrundet i koblingen til Styrelsesvedtægten.  

Anbefaling/spor

Politisk ophæng

Kobling til Styrelsesvedtægten

Strategisk Spor 1: Fælles retning i tilrettelæggelsen af indsatser

1. anbefaling: Udarbejd en fælles børne- og ungestrategi

 

FBU

FBU har ansvaret for dagtilbuds- og skoleområdet samt myndighedsområdet for børn og familier. Herunder også ungdommens uddannelsesvejledning.

 

2. anbefaling: Lav en kommunal organisering, der understøtter samarbejde på tværs

Strategisk Spor 2: Stærke børnemiljøer

3. anbefaling: De fysiske rammer i dagtilbud og skole skal understøtte stærke børnemiljøer

 

FBU

 

FBU har ansvaret for dagtilbuds- og skoleområdet.

4. anbefaling: Styrk viden og kompetencer

Strategisk Spor 3: Styrkede faglige færdigheder i dansk og matematik

5. anbefaling: Sæt fokus på tidlig indsats med matematisk opmærksomhed og sprogstimulering

 

FBU

 

FBU har ansvaret for dagtilbuds- og skoleområdet.

6. anbefaling: Elevers faglige færdigheder skal styrkes gennem faglig trivsel og faglig mestring

Strategisk Spor 4: Tidlig og hurtig hjælp

7. anbefaling: Øg viden og redskaber til at opspore og handle på mistrivsel

 

 

FBU

FBU har ansvaret for dagtilbuds- og skoleområdet samt myndighedsområdet for børn og familier.

 

 

8. anbefaling: Tilbyd indsatser med udgangspunkt i børn og unges adfærd og behov – ikke deres eventuelle diagnoser

 

9. anbefaling: Undersøg alternative fordeling(er) af midler til hhv. almenområdet og specialområdet

Strategisk Spor 6: Styrket fokus på at hjælpe unge i beskæftigelse

10. anbefaling: Indfør en ungegaranti

SBU

SBU har ansvaret for den koordineret ungeindsats (KUI).

Strategisk Spor 7: Styrket fokus på unge, der falder fra en ungdomsuddannelse

11. anbefaling: Styrk samarbejdet med ungdomsuddannelserne for at fastholde unge, der er i risiko for at falde fra

 

 

SBU

SBU har ansvaret for den koordineret ungeindsats (KUI).

Strategisk Spor 8: Styrket fokus på tilflyttere i alderen 15-30 år

12. anbefaling: Skab en ny systematik for opsporing og handlemuligheder for unge, der falder fra en ungdomsuddannelse

 

 

SBU

SBU har ansvaret for den koordineret ungeindsats (KUI).

 

13. anbefaling: Skab en ny systematik for opsporing og handlemuligheder for unge, der flytter til kommunen

14. anbefaling: Sæt fokus på at skabe ændringer i strukturelle forhold

Byrådet

Byrådet har ansvaret for den overordnede udviklingsstrategi og kommuneplan.
Anbefaling 14 kan med fordel bæres ind i arbejdet, når Udviklingsstrategien for 2022 skal revideres. 

Strategisk Spor 9: Forankring og realisering af anbefalingerne

15. anbefaling: Skab en organisering, der sætter den strategiske retning

Byrådet

Byrådet kan med denne sag træffe beslutning om den politiske organisering, der skal sætte den strategiske retning. 

 

Faseinddeling og tidshorisont (kan besluttes i Byrådet)
Nedenfor præsenteres et forslag til en faseinddeling. Der er her taget afsæt i, at anbefalingerne behandles via de strategiske spor.

Fase 0 i skemaet med opstart 1. april 2026 indikerer, at der er opstartet et arbejde med FØP-spor 1 (Udvikling af screeningsmodeller) og FØP-spor 5 (Etablering af kiggeadgang på tværs af fagområder), som har et direkte overlap til flere af sporene i Opgaveudvalget §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder (se skema nedenfor for konkret angivelse). Opgaven bliver at sikre, at de spor i Opgaveudvalget §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder, der har overlap til FØP-sporerne, enten indarbejdes eller på anden vis kobles med sporene i FØP. I nogle tilfælde vil der være tale om, at sporene kan indarbejdes direkte i hinanden og således køre som én proces. I andre tilfælde vil arbejdet med sporene i højere grad skulle kobles, så man kan bruge viden fra et spor til det videre arbejde i et andet spor.

Den foreslåede faseinddeling tager højde for: 

  • En samlet tidsramme på 2 år i perioden 1. juni 2026 - 1. juni 2028.  
  • At det strategiske spor 9 "Forankring og realisering af anbefalingerne" udmøntes via denne sag, hvor Byrådet kan skabe en organisering, der sætter den strategiske ramme.
  • Rækkefølgen og tidshorisonten for de spor i FØP, som har overlap med anbefalinger fra Opgaveudvalgets §17,4 - Styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder, så de kører samtidigt eller i forlængelse af hinanden. De spor der har overlap, er markeret med samme farve.  
  • At flere medarbejdere går igen på tværs af sporene. For at sikre balance mellem drift og udvikling, tager rækkefølgen højde for, at de samme medarbejdere ikke indgår i flere arbejdsgrupper på samme tid.  

Den foreslåede faseinddeling tager ikke højde for: 

  • At realisering af nogle af sporene vil kræve tilførelse af ekstra ressourcer, som en forudsætning for at tidshorisonten kan overholdes. Omfanget af ressourcer vides ikke på forhånd, men afklares undervejs i arbejdet med de enkelte spor og vil indgå i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.  

 

April 2026
(fase 0)

Juni-juli 2026
(fase 1)

August- december 2026
(fase 2)

Januar-juli 2027
(fase 3)

August 2027-juni 2028

(fase 4)

FØP-spor 1: Udvikling af screeningsmodeller 

FØP-spor 3: Udvikling af beredskabsmodel og kontaktliste

Spor 4: Tidlig og hurtig hjælp

Spor 7: Styrket fokus på unge, der falder fra en ungdomsuddannelse

Spor 8: Styrket fokus på tilflyttere i alderen 15-30 år (undtaget anbefaling 14)

FØP-spor 5: Etablering af kiggeadgang på tværs af fagområder

Spor 1: Fælles retning

Spor 2: Stærke børnemiljøer

Spor 3: Styrkede faglige færdigheder i dansk og matematik

Spor 11: Styrk samarbejdet med ungdomsuddannelse for at fastholde unge, der er i risiko for at falde fra

Spor 6: Styrket fokus på at hjælpe unge i beskæftigelse

Spor 5: Omlægning fra det specialiserede til det almene

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Realiseringen af nogle af sporene kan betyde en politisk omprioritering af ressourcer og vil derfor kunne indgå i de årlige budgetforhandlinger.  

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger andet end den nævnte kobling til Førtidspensionsanalysen. 

 

Sagens videre forløb

Ved igangsættelse af hvert spor, vil der være en politisk involvering af de respektive udvalg.  

Sagens forløb

04/05/2026 Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse


05/05/2026 Social- og Beskæftigelsesudvalget
At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse. 

14. Politisk forankring af samarbejde med headspace (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.



Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Slagelse Kommune og headspace (staves altid med lille begyndelsesbogstav) indgik den 27. august 2025 en formaliseret samarbejdsaftale. Samarbejdet trådte i kraft den 1. september 2025. headspace er et mentalt sundhedsfremmende tilbud, hvor unge mellem 12 og 25 år kan komme anonymt og få rådgivning og hjælp til udfordringer og problemer i deres liv. Samarbejdet indbefatter dels en økonomisk bevilling til headspace samt 15 timers fremskudt medarbejder fra Slagelse Kommune om ugen. 

Der lægges op til, at Byrådet kan tage beslutning om den politiske forankring af headspace.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at headspace forankres i Social- og Beskæftigelsesudvalget.

2. at Social- og Beskæftigelsesudvalget og Sundhedsudvalget orienteres om den politiske forankring af headspace.

Sagens indhold

Slagelse Kommune og headspace har indgået en samarbejdsaftale. I den forbindelse er der på Byrådsmøde den 28. april 2025 godkendt en tillægsbevilling vedrørende § 18 midler til støtte til headspace på 200.000 kr. i 2025, 450.000 kr. i 2026 og 700.000 kr. fra 2027 og frem. Kommune og headspace indgik den 27. august 2025 en samarbejdsaftale med headspace. Samarbejdet trådte i kraft den 1. september 2025 og indbefatter foruden den økonomiske bevilling også 15 timers fremskudt medarbejder fra Slagelse Kommune om ugen. Samarbejdet er forankret i Ungeenheden i Center for Børn og Unge. De 15 timer som Slagelse Kommune stiller med, er fordelt mellem tre medarbejdere. En fra Team Ung i Børn og Familie, en fra Team Myndighed og Team Vejledning i Ungeenheden.

De tidligere udvalg; Sundhedsudvalg, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har været orienteret om samarbejdet på udvalgsmøderne i september 2025.

Der udestår i den forbindelse at beslutte den politiske forankring af headspace.

Samarbejdsaftalen er vedlagt i bilag 1 og funktionsbeskrivelse for fremskudt kommunal medarbejder er vedlagt i bilag 2.

Hvad er headspace?
headspace er et mentalt sundhedsfremmende tilbud, hvis formål er at møde unge, der oplever udfordringer og hjælpe dem, inden udfordringerne får store omkostninger for den unge selv og for samfundet. 

Målgruppen er unge mellem 12 og 25 år, som har brug for rådgivning og hjælp. Det kan være familieproblemer, misbrug, mistrivsel, udfordringer i forhold til krop, mobning, ensomhed og lignende. Tilbuddet er åbent, anonymt og gratis for de unge. De unge kan komme og få samtaler med rådgivere, som er uddannet på headspaces egen rådgiveruddannelse. Der deltager altid to rådgivere i samtalen med de unge. I headspace Slagelse er der to fastansatte, 14 frivillige, en fremskudt medarbejder fra Slagelse Kommune og regionen samt en delt centerleder, med headspace i Kalundborg.

Forankring i Social- og Beskæftigelsesudvalget

Af den tidligere kompetenceplan for Slagelse Kommune fremgik det, at headspace i Slagelse er placeret i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Der er ikke truffet beslutning om forankring i den nye kompetenceplan. Administrationen anbefaler, at headspace Slagelse forankres i Social- og Beskæftigelsesudvalget, da det er i relation til den kommunale ungeindsats i Slagelse Kommune (KUI). KUI er den samlede kommunale indsats, der støtter unge under 25 år i at komme i uddannelse eller job gennem koordineret vejledning og støtte.

 

Retligt grundlag

Sundhedsloven §119, stk. 2 som beskriver, at kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen yderligere bemærkninger ud over dem der er angivet i sagen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Social- og Beskæftigelsesudvalget og Sundhedsudvalget orienteres om status for samarbejdet og aktiviteter i headspace i tredje kvartal af 2026.

Sagens forløb

07/04/2026 Social- og Beskæftigelsesudvalget
At 1: Udsat. 

Afbud: Dina Person
13/04/2026 Sundhedsudvalget

Majken Ravnås, Chef for Børn og Unge, deltog under behandlingen af punktet.

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse med bemærkning om, at udvalget ønsker indsatsen forankret i Sundhedsudvalget, da det er et anonymt tilbud finansieret af §18-midler til frivilligt socialt arbejde.

 

At 2: Orientering givet.



Afbud: Anders Koefoed
05/05/2026 Social- og Beskæftigelsesudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Dina Person (Æ) undlod at stemme.

 

At 2: Orientering givet.


15. Borgerrådgivningens beretning for 2025

Beslutning

At 1: Orientering givet.


Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet orienteres om borgerrådgiverfunktionens beretning for 2025

 

Indstilling

Borgerrådgiverfunktionen indstiller,
at byrådet orienteres om borgerrådgivningens beretning for 2025

 

Sagens indhold

Borgerrådgiverfunktionen udarbejder hvert år en beretning om funktionens arbejde for det forgange år, bl.a. indeholdende anbefalinger til forvaltningen. Beretningen er vedlagt som bilag 1.

 

Retligt grundlag


Vedtægten for borgerrådgiveren

§ 6. Borgerrådgiveren afgiver en årlig beretning til Byrådet, hvor borgerrådgiveren redegør for sin virksomhed, herunder eventuelle konstateringer af overordnede forhold inden for borgerrådgiverens kompetence, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling, borgerbetjening mv. Borgerrådgiveren kan i den forbindelse fremkomme med forslag og anbefalinger til kommunens politiske ledelse, borgmesteren eller forvaltninger. Beretningen offentliggøres. 


Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.

16. Ændringer til vedtægter for Ældrerådet i Slagelse Kommune 2026-2029 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.




Afbud: Jeppe Grøndahl Westh
Fraværende: Martin Rahn Johansen

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet kan godkende forslag til reviderede vedtægter for Ældrerådet i Slagelse Kommune 2026-2029.

 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller, 

1. at Byrådet godkender forslag til reviderede vedtægter for Ældrerådet i Slagelse Kommune for perioden 2026-2029.

 

Sagens indhold

I forbindelse med opstart af ny byrådsperiode og ældrerådsperiode er Ældrerådets vedtægter for den kommende periode blevet revideret. Jf. ældreloven godkendes vedtægterne af Byrådet og udarbejdes i samarbejde med Ældrerådet.

I vedtægterne er Byrådets beslutning den 24. juni 2025, punkt 6 om en ny økonomisk ramme for kommunens høringsberettigede råd og nævn blevet indarbejdet. 

De reviderede vedtægter har været behandlet på Ældrerådets møder, og rådet har nu godkendt udkastet.

For at vedtægterne skal træde i kraft, kræver det Byrådets godkendelse. 

 

Retligt grundlag

Ældrelovens § 35, stk. 1, om at Kommunalbestyrelsen fastsætter Ældrerådets vedtægter i samarbejde med Ældrerådet. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

17. SK Forsyning A/S - Udpegning af kommunens repræsentant til generalforsamling 2026 (B)

Beslutning

At 1-2: Godkendt.

At 3: Byrådet godkendte at der stemmes for honorarpolitikken.

At 4: Drøftet.

 



Afbud: Jeppe Grøndahl Westh
Inhabil: Ali Yavuz, Josh Bjørkman, Lis Tribler, Johnny Persson

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomudvalget udpege, hvem der skal være Slagelse Kommunes repræsentant på SK Forsynings generalforsamling den 4. juni 2026. Derudover skal det besluttes, hvordan ejerskabet skal varetages. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet udpeger borgmesteren til at være Slagelse Kommunes repræsentant ved SK Forsynings generalforsamling den 4. juni 2026.

2. at Byrådet tilkendegiver overfor ejerrepræsentanten, hvorledes der skal ageres på generalforsamlingen.

3. at Byrådet drøfter SK Forsyning A/S's honorarpolitik og beslutter om ejerrepræsentanten fra kommunen kan stemme for den.

4. at Byrådet drøfter SK Forsyning A/S forslag til vedtægtsændringer.

Sagens indhold

SK Forsyning A/S afholder generalforsamling den 4. juni 2026. Slagelse Kommune har modtaget indkaldelse samt dagsorden til generalforsamlingen. Årsrapport, regnskab og revisionsprotokollen blev godkendt af bestyrelsen den 11. maj 2026. For Zeanet A/S blev regnskab og revisionsprotokol godkendt af Zeanets A/S's bestyrelse den 27. april 2026.

Generalforsamlingen er Slagelse Kommunes mulighed for, som ejer, at udøve indflydelse på SK Forsyning A/S. Ejerrepræsentantens opgave er at agere i overensstemmelse med Slagelse Kommunes instruks, herunder at påse, at generalforsamlingen afvikles i overensstemmelse med vedtægterne. 

Byrådet skal beslutte nærmere om, hvordan Slagelse Kommune vil forvalte ejerskabet i forbindelse med generalforsamlingen. For det første skal det besluttes, hvem der skal være Slagelse Kommunes ejerrepræsentant på generalforsamlingen. Dernæst skal bemyndigelsen til ejerrepræsentanten besluttes, dv. hvordan vedkommende SKAL agere på generalforsamlingen.

Dagsordenen er som følger:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
  3. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder fastsættelse af vederlaget til bestyrelsens medlemmer, næstformand og formand.
  4. Beslutning om décharge for direktion og bestyrelse.
  5. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.
  6. Vedtægtsændringer.
  7. Valg af medlemmer til bestyrelsen, herunder valg af bestyrelsens formand og næstformand.
  8. Valg af revisor.
  9. Eventuelt.

Ejerrepræsentantens bemyndigelse går på følgende:

  • Punkter som er offentliggjort med dagsordenen som f.eks. valg til hverv, godkendelse af regnskab osv. kan ejerrepræsentanten stemme for. Ejerrepræsentanten bør dog bruge sin stemme på at få afstemningen udsat, hvis der på mødet præsenteres væsentligt nyt i forhold  til sådanne rutinepunkter, som væsentligt ændrer billedet. Det vil sige udsættelse, indtil Slagelse Kommune har haft mulighed for at tage stilling.
  • Opstår behovet for at behandle punkter uden for dagsordenen, herunder f.eks.
    beslutningspunkter under eventuelt, omfatter bemyndigelsen alene, at ejerrepræsentanten
    tilkendegiver, at behandlingen af punktet må udsættes, således at Slagelse Kommunes
    stillingtagen kan indhentes. Der kan selvfølgelig være situationer, hvor dette må fraviges,
    f.eks. hvis en umiddelbar beslutning er påkrævet. I givet fald er ejerrepræsentanten nødt til at agere ud fra sin personlige overbevisning, herunder bør Slagelse Kommune orienteres
    umiddelbart efter mødet.

Byrådet skal beslutte om årsrapporten eller andet gør, at der for de enkelte punkter på dagsordenen skal ske ændringer i forhold til den standardbemyndigelse, som ejerrepræsentanten allerede har.

Honorar

Forslaget til honorarpolitik er drøftet blandt borgmestrene fra Næstved, Sorø og Slagelse Kommuner, som repræsentanter for de ultimative ejere bag Envafors A/S.

Forslaget bygger – for så vidt angår det eksterne og uafhængige formandskab – på det niveau, som ved rekrutteringen af formandskabet er stillet i udsigt og aftalt.

Herudover tilsigter forslaget at skabe transparens og ligestilling i honorarniveauet for så vidt angår øvrige medlemmer af bestyrelserne i de kommunalt ejede forsyningsselskaber.

Der vil således – hvis forslaget godkendes på respektive generalforsamlinger – være tale om en i niveau, helt ensartet honorering af bestyrelsesmedlemmerne i alle de kommunale forsyningsselskaber i Envafors-fællesskabet.

Honorar for formandskab i Zeanet A/S er særskilt bestemt i honorarpolitiken. 

Vedtægtsændringer

Byrådet skal endelig drøfte SK Forsyning A/S forslag om vedtægtsændringer.

I medfør af ejerens beslutning om valg af et eksternt og uafhængigt formandskab og den deraf følgende omdannelse af bestyrelsens sammensætning, tilpasses vedtægterne for at realisere den af ejeren trufne beslutning.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i § 14 til ”3 – 12” (nuværende ”3 – 10”) for at sikre fleksibilitet og mulighed for en eventuel senere udvidelse af bestyrelsen.

Herudover udgår i samme paragraf, bestemmelserne om medarbejdernes ”koncernrepræsentation”, da denne bestemmelse er uden indhold i medfør af alle medarbejderes ansættelse i Envafors A/S. Envafors A/S er således ikke en del af én koncern, hvorfor koncernrepræsentation ikke vil forekomme.

Det er således vedtægternes § 14, der tilpasses.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at Byrådet udpeger borgmesteren til at repræsentere Slagelse
Kommune ved generalforsamlingen.

Retligt grundlag

Byrådet varetager ejerskabet omkring SK Forsyning A/S.

Slagelse Kommunes repræsentant på generalforsamlingen er underlagt Slagelse Kommunes ubegrænsede instruktionsbeføjelse.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

18/05/2026 Økonomiudvalget

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.

At 3: Økonomiudvalget indstiller til Byrådets godkendelse at der stemmes for honorarpolitikken.

At 4: Drøftet.


18. Initiativsag - Ophængning af officielt portræt af H.M. Kong Frederik X og Kongefamilien i byrådssalen (B)

Beslutning

(V), (A), (C), (F), (I) og (L) stillede følgende ændringsforslag:

”Sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget”

For stemte 28: (V), (A), (F), (O), (L), (I) og (C)

Imod stemte 1: (Ø)

1 undlod at stemme: (B)

Ændringsforslaget blev godkendt.


Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Henrik Brodersen (O) har på vegne af Dansk Folkeparti den 13. maj 2026 via sin initiativret stillet forslag om at Slagelse Kommune ophænger et officielt portræt af H.M. Kong Frederik og Kongefamilien i byrådssalen.

 

Indstilling

Dansk Folkeparti indstiller,

1. at Slagelse Kommune indhenter tilladelse til anvendelse af et officielt portræt af H.M. Kong Frederik X og Kongefamilien.

2. at der efterfølgende ophænges et officielt billede af Kongen og hans familie i Byrådssalen

 

Sagens indhold

Byrådssalen er rammen om kommunens øverste politiske beslutninger, og derfor mener vi (DF), det er naturligt at Kongehuset også er repræsenteret i form af et billede .i byrådssalen.

Kongehuset har ved flere lejligheder vist deres respekt og besøgt Slagelse Kommune og har også tilknytning til Gardehusarregimentet så nu er tiden kommet til, at vi viser vores anerkendelse og respekt til Kongehuset. 

 

 

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

19. Lukket: Licitationsresultat: Udvidelse af Hashøjskolen (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
20. Lukket: Anlægsbevilling - Optimering af administrative bygninger - Parkering ved Willemoesvej 2B
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

21. Kapacitetsudvidelse med 3 skærmede pladser hos Handicap og Psykiatri (B)

Beslutning

At 1-4: Godkendt.

Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Handicap og Psykiatri har akut behov for at kunne etablere yderligere botilbud efter servicelovens § 108 til borgere med komplekse behov. Det er en målgruppe, hvor der er brug for højt specialiserede tilbud med solo- eller duotilbud i skærmede fysiske rammer.

Handicap og Psykiatri har derudover et akut behov for at kunne etablere en skærmet solo-plads til borgere med komplekse behov, hvor der kan tilbydes aflastning og social træning med særlig omsorg og pleje efter servicelovens § 84.

Byrådet kan godkende kapacitetsudvidelse samt anlægsbevilling til etablering af to skærmede botilbudspladser efter servicelovens § 108 hos botilbuddet "Enkeltindsatser" samt etablering af en skærmet solo-plads efter servicelovens § 84 i Enhed for Handicap.

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Byrådet godkender kapacitetsudvidelse pr. 1. august 2026 med to skærmede botilbudspladser efter servicelovens § 108 hos botilbuddet "Enkeltindsatser" i Enhed for Handicap.

2. at Byrådet godkender etablering af en skærmet solo-plads efter servicelovens § 84 i Enhed for Handicap.

3. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget godkender en kassefinansieret tillægsbevilling samt anlægsbevilling på 0,744 mio. kr. til etablering af to skærmede botilbudspladser efter servicelovens § 108.

4. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget godkender en kassefinansieret tillægsbevilling samt anlægsbevilling på 0,240 mio. kr. til etablering af en skærmet solo-plads efter servicelovens § 84.

 

 

Sagens indhold

Handicap og Psykiatri har i Enhed for Handicap et botilbud, benævnt "Enkeltindsatser", som er til  borgere med komplekse behov, som har en særlig adfærd og høj sensitivitet i forhold til stimuli. Målgruppen er borgere med autisme og ofte andre handicaps, såsom mental retardering, angst, OCD, ADHD eller lignende. Målgruppen har brug for omfattende og ofte overtagende hjælp og støtte.

Tilbuddet er i dag godkendt til syv pladser til fleksibel brug jf. Barnets Lov og Lov om Social Service, fordelt på to afdelinger placeret på Rosenkildevej 61 og 77, som begge er etage-bygninger. Tilbuddet er godkendt til at modtage borgere fra 17-85 år. Der er ingen ledige pladser.

Aktuelt har Slagelse Kommune to borgere i målgruppen placeret i midlertidige fysiske rammer på en tidsbegrænset dispensation fra Socialtilsyn Øst løbende frem til august 2026, hvorefter Slagelse Kommune skal kunne tilbyde permanente botilbud.

Endvidere har Slagelse Kommune en borger i målgruppen, som bliver 18 år medio 2026, hvor der er brug for at etablere en skærmet solo-plads, hvor der kan tilbydes aflastning og social træning med særlig omsorg og pleje efter servicelovens § 84.

For alle tre ovenstående borgere gør det sig derfor gældende, at der er akut behov for at tilvejebringe de pågældende tilbud primo august 2026.

En ekstra kapacitet i form af skærmede tilbud anbefales placeret i Rosenkildeparken, da der vil være særlige driftsfordele i form af nærhed til andre tilbud og faglige kapaciteter samt, at der kan skabes fysisk plads til tilbuddene i eksisterende kommunale bygninger.

Etablering af to skærmede botilbudspladser efter servicelovens § 108

De to skærmede botilbudspladser foreslås etableret på følgende lokaliteter:

  • En botilbudsplads på 1. sal i Rosenkildevej 61 hos botilbuddet "Enkeltindsatser" i Enhed for Handicap.

Pladsen foreslås etableret i samme bygning som 3 andre skærmede enkeltindsatser efter servicelovens § 108. Bygningen vil herefter være fuldt udnyttet til enkeltindsatser.

Etableringen vil kræve en indvendig ombygning af rum med hensyn til funktionalitet, skærmning og sikkerhed.

  • En botilbudsplads i Rosenkildevej 81B hos botilbuddet "Enkeltindsatser" i Enhed for Handicap.

Pladsen foreslås etableret i en fritstående 1-plans bygning, som tidligere har været bolig. Bygningen er placeret i tæt gåafstand fra øvrige botilbud under "Enkeltindsatser".

Etableringen i Rosenkildevej 81B vil kræve en indvendig ombygning af rum med hensyn til funktionalitet, skærmning og sikkerhed.

Bygningen på Rosenkildevej 81B bruges aktuelt til aktivitets- og samværstilbud i regi af Enhed for Handicap. De aktivitets- og samværsaktiviteter, som pt. foregår i bygningen, kan fortsætte indenfor andre eksisterende rammer i regi af aktivitets- og samværstilbuddene, såfremt at nabobygningen Rosenkildevej 81A får foretaget en mindre ombygning af et toilet samt overdækning af terrasse.

Anlægsbevillingsskema vedr. etablering af to skærmede botilbudspladser vedlægges som bilag 1.

 

Etablering af en skærmet solo-plads efter servicelovens § 84

Den skærmende solo-plads foreslås etableret i en bygning i haven hos Æblehaven 3. Bygningen er placeret i tæt gåafstand fra øvrige tilbud i Rosenkildeparken.

Det er en mindre træbygning, som bruges til kontor og mødefaciliteter under Enhed for Myndighed og Indgangen. De administrative funktioner som bygningen anvendes til i dag kan flytte til de eksisterende rammer for Indgangen i hhv. Æblehaven 1 og 3.

Etablering vil kræve indvendig ombygning af rum med hensyn til funktionalitet, skærmning og sikkerhed.

Anlægsbevillingsskema vedr. etablering af en skærmet solo-plads vedlægges som bilag 2.

 

Sammenhæng til program for udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere

Den foreslåede kapacitetsudvidelse løser et akut behov. Handicap og Psykiatri har, jævnfør den politisk vedtagne Socialstrategi, et behov for at kunne hjemtage borgere i samme målgruppe til Slagelse Kommunes egne tilbud. Vurderingen er, at der på sigt er behov for omstille eksisterende botilbudskapacitet til solo- og duotilbud i et omfang svarende til 6-8 pladser. Dette fremtidige behov indarbejdes i udviklings- og fornyelsesplanen for boliger til visiterede borgere.

 

Retligt grundlag

Lov om social service § 108 og § 84.

Baggrunden for, at punktet er lukket i den politiske behandling

Sagen behandles som et lukket punkt, da forslagene berører såvel borgere i midlertidige foranstaltninger og borgere i eksisterende aktivitets- og samværstilbud samt personalet i disse tilbud.

Sagen åbnes efter politisk behandling og når der i igangsat proces i forhold til de berørte parter, herunder borgere og pårørende.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udvidelsen med de to permanente botilbudspladser efter Servicelovens §108, under Enhed for Handicap, erstatter to midlertidige pladser som Myndighed allerede har takstudgifterne til, hvilket betyder, at pladsudvidelsen ikke kræver en forøgelse af myndighedsbudgettet til købet af pladserne.

Etablering af en skærmet solo-plads efter servicelovens § 84, vil ikke kræve en forøgelse af myndighedsbudgettet til købet af pladsen, da Myndighed allerede har budget hertil.

For udfører, dvs. "Enkeltindsatser" i Enhed for Handicap, vil pladserne være takstfinansieret og udvidelsen vil ikke medføre ændringer i nettoudgiftsrammen. Der vil heller ikke være personalemæssige konsekvenser, som følge af pladsudvidelsen, da aktiviteten forbliver uændret og blot går fra at være midlertidig til at være permanent.   

Behovet for tillægsbevilling

Der er behov for tillægsbevilling til ombygning af eksisterende kommunale bygninger. Behovet er følgende: 

Etablering af to skærmede botilbudspladser efter servicelovens § 108

Kommunale Ejendomme vurderer, at etableringen afleder følgende behov for tillægsbevilling:

  • Udgifter til ombygning 1. sal i Rosenkildevej 61: 0,484 mio. kr.
  • Udgifter til ombygning af Rosenkildevej 81A og B: 0,260 mio. kr.

Etablering af en skærmet solo-plads efter servicelovens § 84

Kommunale Ejendomme vurderer, at etableringen afleder følgende behov for tillægsbevilling:

  • Udgifter til ombygning af bygning i haven hos Æblehaven 3: 0,240 mio. kr. 

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2026

2027

2028

2029

Bevillingsønske

 

Anlæg - skærmede botilbudspladser, SEL §108

744

Anlæg - skærmet solo-plads, SEL § 84

240

Finansiering

Kassen -984   
      
Anlægsbevilling     
Anlæg - skærmede botilbudspladser, SEL §108 744   
Anlæg - skærmet solo-plads, SEL § 84 240   
Finansiering
     
Afsatte rådighedsbeløb 984   

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

05/05/2026 Social- og Beskæftigelsesudvalget
At 1-4: Indstilles til Byrådets godkendelse. 
18/05/2026 Økonomiudvalget
At 1-4: Indstilles til Byrådets godkendelse.

22. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

Afbud: Jeppe Grøndahl Westh

Kompetence

Byrådet

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende referatet.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Byrådet godkender referatet.