Erhvervs- og Teknikudvalget (2018-2021) – Referat – 7. maj 2018



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2018-229755                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at dagsorden godkendes
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Godkendt.
Udvalget godkendte tillægsdagsordenpunkt nr. 20 "Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne i Korsør 2019".

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

2.     Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2018-229699                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Der gives orientering af aktuelle tiltag, sager, projekter m.m.
1. Orientering fra udvalgsformanden.
2. Orientering fra Erhvervs- og Teknikudvalget´s medlemmer.
3. Orientering fra Administrationen.
- Centerchefen for Teknik og Miljø orienterer om parkeringsforhold – Fredensgade / Parkvej.
Indstilling
Centercheferne for Teknik og Miljø, Kommunale Ejendomme samt Kultur Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.
Administrationen orienterede om kommende borgermøde vedr. bump på Kobækvej.
Administrationen orienterede om udfordringer / initiativer i Halsskov Færgehavn.
Anne Bjergvang (A) / Flemming Erichsen (A) var bekymret for sikkerheden i området, herunder spunsens tilstand og ønsker området afspærret indtil der foreligger en dykkerundersøgelse.
Halsskov Færgehavn kommer op som sag på næste udvalgsmøde.
Administrationen orienterede om status for Udstillingscenter Storebælt.
Anders Koefoed (V) var ikke tilfreds med Udvalgsformandens udmelding i Sjællandske i sag om solceller, som ikke var i overensstemmelse med beslutning på sidste udvalgsmøde.
Administrationen orienterede om husleje på Quistgårdsvej.
Administrationen orienterede om udbud af grønne områder.

3. Orientering om kommunale midler til kulturelle aktiviteter i Skælskør (O)

3.     Orientering om kommunale midler til kulturelle aktiviteter i Skælskør (O)

Sagsnr.: 330-2018-26890               Dok.nr.: 330-2018-233611                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Skælskør har gennem de sidste år været igennem en dynamisk og lærerig udvikling båret af mange forskellige aktører, der arbejder for at skabe liv i byen. Den positive udvikling betyder, at der er behov en øget koordinering for at sikre den fremtidige udvikling. Som en af aktørerne har Skælskør Bykontor søgt kommunen om et øget støttebeløb for 2018 og fremover.
I forbindelse med behandlingen af ansøgninger til aktiviteter med relation til kunst, kultur og byudvikling i Skælskør, er administrationen således blevet bedt om at lave en oversigt over bevilligede midler. Oversigten skal skabe et overblik over, hvor mange kommunale midler der er i spil og synliggøre relationer og samarbejder om forskellige aktiviteter, der får kommunal støtte.
Oversigten er lavet på baggrund af en kortlægning af tilskud og støttebeløb givet i 2017. Administrationen gør imidlertid opmærksom på, at der er sket ændringer i forhold til procedurer for 2018, men disse er ikke medtaget i oversigten.
Oversigten tegner et billede hvor aktører, foreninger og aktiviteter støttes med midler fra Puljen til Kulturelle formål, Turismemidler, Projektpuljen til Erhvervsfremme samt LAGens KVIK-pulje, som også består af kommunale midler. Oversigten afspejler en netværksstruktur, hvor mange aktører, foreninger og frivillige samarbejder om at skabe liv i Skælskør ved at bringe hinandens ressourcer i spil. Der er flere aktører eller foreninger, der får et kommunalt driftstilskud eller har en samarbejdsaftale med kommunen, som også søger om midler til afholdelse af konkrete aktiviteter i samarbejde med andre aktører eller foreninger.
Til orientering kan oplyses at kommunens samarbejde med Kunsterlauget KIT ophører med udgangen af 2018. Skælskør Bykontor har en bevilling for resten af 2018.  
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Administrationen vurderer at der i forbindelse med arbejdet med den Kreative Klynge er behov for at udarbejde en model, der skaber mere transparens i forhold til, hvordan de kommunale midler bringes i spil til aktiviteter i Skælskørområdet, og hvor man sikrer bedst mulig udnyttelse af ressourcerne til fælles bedste. Dette kunne gøres ved at invitere de lokale aktører til en workshop med henblik på at finde en løsning, hvor tilskud og støtte synliggøres i forhold til den kommunale ramme, som de bevilliges ud fra.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Oversigten viser at der er formål som støttes af flere fagudvalg alt efter om fokus er på erhvervs- , turisme- og kulturudvikling.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.
Udvalget er tilfreds med samarbejdet med KIT og foreningerne.
Der gives en tilsvarende orientering for Korsør og Slagelse, af hensyn til en bedre gennemsigtighed.

4. Anmodning om optagelse af sag - Historic Viking Rally (B)

4.     Anmodning om optagelse af sag - Historic Viking Rally (B)

Sagsnr.: 330-2018-26855               Dok.nr.: 330-2018-233220                                          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
De Radikale, Dansk Folkeparti og Venstre ønsker at drøfte tilskud til Historic Viking Rally. Der søges om 15.000 kr. i hvert udvalg.
Baggrund
Historic Viking Rally 2018 - der ansøges om kr. 15.000,00 i hvert udvalg.
Erhvervs- og Teknikudvalget for turismedelen.
Kultur- og Fritidsudvalget for kulturdelen.
Den 12. maj i år afholder foreningen bag ”Historic Viking Rally 2018”. Foreningen har fået afslag på deres ansøgning i LAG. Se vedhæftede bilag.
Derfor retter foreningen henvendelse til det politiske niveau i de to udvalg for at søge om midler til afholdelse af arrangementet.
Der er vedlagt bilag, som forklarer og fortæller om arrangementet med den gode fortælling og aktivitet, der trækker både kørere, tilskuere og turister til fra alle dele af landet.
Ud over aktivitet og handel i vores kommunes butikker og på hoteller/campingpladser og vandrehjem er arrangementet i den grad med til at brande vores kommune på allerfineste vis.
Arrangementet er båret af lokale ildsjæle, som for omkring 100.000,00 kr. smider dette arrangement rundt.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag som følge af styrelseslovens § 11.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
De Radikale, Dansk Folkeparti og Venstre indstiller,
1.    at Der gives tilskud på 15.000 kr. fra hvert af de nævnte udvalg.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Et flertal af udvalget, bestående af Villum Christensen (I), Flemming Erichsen (A) og Anne Bjergvang (A) besluttede at give et tilskud til 6.000 kr. til leje af telt.
Kommunen undersøger om der kan laves rammeaftale for leje af telte.

5. Informationssikkerhedspolitik (I)

5.     Informationssikkerhedspolitik (I)

Sagsnr.: 330-2013-85968               Dok.nr.: 330-2018-234633                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Slagelse Kommune skal revidere sin IT-sikkerhedspolitik således at den understøtter de krav som stilles i forhold til den nye EU databeskyttelsesforordning (GDPR). IT-sikkerhedspolitikken er senest vedtaget af Byrådet i 2014.
Baggrund
Slagelse Kommune har siden 2014 haft en IT-sikkerhedspolitik som baserer sig på den internationale standard for informationssikkerhed ISO 27.001. Politikken er udmøntet i IT-sikkerhedsregler samt IT-sikkerhedsprocedurer, risikovurderinger af kritiske systemer samt IT-beredskabsplaner.
Efter beslutningen af EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) samt den kommende nationale databeskyttelseslov er der i Digitaliseringsforeningen Sjælland (DIGIT) blevet arbejdet på en fælles tilgang til ISO 27.001 i seneste version, hvilket betyder en væsentlig opgradering af både politik, regler og procedurer.
Den reviderede Informationssikkerhedspolitik (tidligere IT-sikkerhedspolitik) understøtter således implementeringen af de væsentlige krav fra EU databeskyttelsesforordning og den kommende nationale databeskyttelseslov, som har medført en øget fokus på informations- og datasikkerhed.
Center for Teknologi og Digitalisering har, ud fra det fælles arbejde i Digitaliseringsforeningen Sjælland (DIGIT), udarbejdet forslag til en ny informationssikkerhedspolitik, der klargør målsætning, ansvar og organisation i relation til informationssikkerhedsområdet.
Retligt grundlag
EU's databeskyttelsesforordning samt den kommende danske databeskyttelseslov
Sagsfremstilling
Den reviderede informationssikkerhedspolitik har særligt fokus på følgende områder:
· Opmærksomhed på informationssikkerhed hos alle som anvender og arbejder med kommunens informationer
· Gælder for alle som har en adgang til kommunens systemer, data og informationer
· Gælder alle adgange – fra bygninger og enheder
· Skal sikre fortrolighed, integritet, tilgængelighed af og uafviselighed i kommunens systemer og data, således at borgere og virksomheder kan føle sig trygge ved Slagelse Kommunes opbevaring og anvendelse af data.
· En mere tydelig ansvarsfordeling og organisering af sikkerhedsarbejdet hvor sikkerhedsorganisationen har et fælles ansvar for implementering og vedligeholdelse af informationssikkerheden.
· Bredere informationssikkerhedskatalog – fra 12 til 20 informationssikkerhedsområder.
· Arbejdet med udarbejdelse af IT-beredskabsplaner indgår i de enkelte systemers risikovurdering og koordineres af informationssikkerhedsudvalget.
· Kommunens informationer skal klassificeres efter de nye lovmæssige krav, værdi og efter, hvor kritisk og følsom informationen er i forhold til uautoriseret offentliggørelse eller ændring.
· Særligt fokus på privat brug af kommunens netværk
Kommunens informationssikkerhedspolitik – efterfølgende udmøntet i regler og procedurer - sætter således rammerne for hvordan der arbejdes med informationssikkerhed i hele koncernen, hos alle brugere (ansatte), i alle IT-systemer og platforme samt på alle fysiske IT-enheder og lokationer med adgang til kommunens IT-systemer.
I Slagelse Kommune måler, vurderer og følger vi op på informationssikkerhedsområdet på følgende områder:
· Det samlede informationssikkerhedskatalog skal i tilfælde af væsentlige ændringer og mindst én gang hvert andet året vurderes og opdateres for at sikre dets fortsatte egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet.
· Hændelser inden for informationssikkerhedsområdet bliver registreret løbende, og der skal løbende følges op på relevante hændelser.
· Der skal mindst én gang om året - eller ved større tekniske eller større organisatoriske ændringer - gennemføres en risikovurdering således, at kommunens ledelse kan holdes orienteret om det aktuelle risikobillede.
· Der skal årligt gennemføres en uafhængig tredjepartsrevision og evaluering af informationssikkerheden.
· En gang årligt, primo året, skal der udarbejdes en ledelsesrapport til direktionen, der giver en status for informationssikkerhedsarbejdet. Rapporten skal bl.a. indeholde oversigt over årets informationssikkerhedshændelser – herunder en beskrivelse af de konkrete tiltag, der er foretaget.
Beslutning i Byrådet den 26. marts 2018:
Fraværende:  Stén Knuth (V)
Sagen oversendes til fagudvalgets behandling med de faldne bemærkninger.
Byrådet behandlede i mødet den 26. marts 2018 den reviderede Informationssikkerhedspolitik hvor der fremkom bemærkninger omkring, at muligheden for 2-faktor godkendelse bør fremgå af politikken som et eksempel på en sikkerhedsprocedure. Der er indsat følgende eksempel på sikkerhedsprocedure (side 5, første ”dot” i nederste punktopstilling):
· Autorisationsprocedure, herunder f. eks. anvendelsen af 2-faktor autentifikation
Indstilling
Chefen for Teknologi og Digitalisering indstiller,
1.    at forslag til revideret Informationssikkerhedspolitik drøftes og oversendes til Byrådets beslutning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Drøftet og anbefales.
Udvalget ønskede klare retningslinjer for privat brug for politikerne.
Administrationen oplyste, at den nye DPO funktion - efter udbud - varetages af Bech-Bruun i en periode på 2 år.

6. Genoptaget - Initiativretssag - Støtte WIFI4EU (B)

6.     Genoptaget - Initiativretssag - Støtte WIFI4EU (B)

Sagsnr.: 330-2018-21736               Dok.nr.: 330-2018-235489                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Ansøgning om midler til udbredelse af WIFI forbindelser.
Anne Bjergvang (A) ønsker at sætte en sag på dagsorden vedrørende EU projektet Wifi4eu.
Baggrund
EU kommissionen har igangsat et projekt, kaldet WiFI4EU, hvor 1000 kommuner kan få hjælp til at få 5G hot spot. Med WiFi4EU ønsker EU-Kommissionen, at støtte udbredelsen af gratis wifi-forbindelse til borgerne og de besøgende i offentlige rum som parker, pladser, offentlige bygninger, biblioteker, sundhedscentre og museer overalt i Europa.
For at komme i betragtning, har kommunen registreret sig. Derefter, når ansøgningen åbner den 15. maj 2018, skal kommunen ansøge hurtigst muligt efter ”først til mølle” princippet. EU kommissionen dækker udgifter til udstyr og etablering af hot spot op til 15.000 Euro, mens kommunen skal afholde alle driftsudgifter i minimum 3 år.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der skal afsættes midler til projektet.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Anne Bjergvang (A) indstiller,
1.    at der gives en orientering om initiativet,
2.    at der ansøges hurtigst muligt med henblik på, at kendte ”sorte pletter” i det offentlige rum får bedre adgang med 5G hotspots.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. april 2018:
Fraværende:  Anders Koefoed (V)
Genoptages.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.

7. Digitale skilte (pyloner) i Slagelse, Korsør og Skælskør (O)

7.     Digitale skilte (pyloner) i Slagelse, Korsør og Skælskør (O)

Sagsnr.: 330-2018-28251               Dok.nr.: 330-2018-245287                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-og Teknikudvalget orienteres om, at Slagelse Kommune i en tre årig periode anvender pyloner i Slagelse, Korsør og Skælskør til markedsføring. Endvidere at Business Slagelse tager initiativ til etablering, administration og drift af pylonerne i samarbejde med erhvervsforeningerne i Korsør og Skælskør.
Baggrund
Business Slagelse har, med interessesammenfald fra Korsør Erhvervsforening og Skælskør Erhvervsforening, gennem de seneste år ønsket at få etableret pyloner ved indfaldsvejene til kommunens 3 købstæder. 4 stk. i Slagelse, og 2 stk. i hhv. Korsør og Skælskør. I forlængelse af dette har der været et ønske om kommunal støtte til drift af pylonerne de første tre år, hvorefter der er en forventning om at pylonernes drift vil være selvbærende.
Ønsket har været forelagt politisk over en række møder (se bilag), senest april 2018, hvor udvalget besluttede, at administrationen skulle afholde møde med Business Slagelse med henblik på drøftelse af organisering og finansiering.
I forhold til organisering:
Der er afholdt møde med Business Slagelse, der fortsat ønsker at sikre etablering og fremtidig drift af pylonerne i eget regi. Der er ligeledes fortsat forventning om et tæt samarbejde med erhvervsforeningerne i Korsør og Skælskør om ovenstående.
I forhold til finansiering:
Administrationen har vurderet, at annoncering og markedsføring af kommunale aktiviteter eller informationer rettet mod borgerne via pyloner ved indfaldsvejene til de tre købstæder vil skabe værdi og være hensigtsmæssigt. Slagelse Kommune vil således have interesse i at købe visninger og forventer et årligt forbrug af ”visninger” svarende til omkostninger op til 200.000 kr.
Slagelse Kommune vil afprøve denne form for markedsføring, annoncering og information foreløbigt tre år fra opstartsdato.
Retligt grundlag
Erhvervsfremmeloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at etableringen af pylonerne vil skabe nye muligheder for digital markedsføring og formidling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Omkostninger til køb af visninger på op til 200.000 kr. pr. år (foreløbigt i tre år fra opstartsdato) vil kunne finansieres af markedsføringsbudgetter.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.
Henrik Brodersen (O) og Anders Koefoed (V) kunne ikke tilslutte sig, at opgaven placeres i Business Slagelse, herunder fordelingen af over- og underskud
Administrationen oplyste, at der centralt bruges ca. 1.5 mio. kr. til annoncering.
Flemming Erichsen (A) efterspørger et supplerende notat om forbrug af markedsføringsmidler

8. Udpegning til Slagelse Erhvervscenter (B)

8.     Udpegning til Slagelse Erhvervscenter (B)

Sagsnr.: 330-2018-28506               Dok.nr.: 330-2018-247329                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal udpege 1 byrådsmedlem til bestyrelsen for Slagelse Erhvervscenter
Baggrund
Ifølge vedtægterne for Slagelse Erhvervscenters, skal Byrådet udpege 1 byrådsmedlem til bestyrelsen for Slagelse Erhvervscenter. Det fremgår af vedtægterne, at det er et medlem fra Erhvervs-og Teknikudvalget, der udpeges til bestyrelsen.
Erhvervs- og Teknikudvalget kan derfor anbefale et af udvalgets medlemmer til Byrådet.
Retligt grundlag
Vedtægten for Slagelse Erhvervscenter
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget til Byrådet anbefaler ét medlem til bestyrelsen i Slagelse Erhvervscenter
2.    at Byrådet udpeger ét byrådsmedlem til bestyrelsen i Slagelse Erhvervscenter
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Udvalget anbefaler Flemming Erichsen (A).
Et mindretal bestående af Henrik Brodersen (O) og Anders Koefoed (V) anbefaler Anders Koefoed (V).

9. Frivillige udvidede Samhandelsaftaler (B)

9.     Frivillige udvidede Samhandelsaftaler (B)

Sagsnr.: 330-2018-27317               Dok.nr.: 330-2018-237188                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Oplæg til skabelon for indgåelse af samhandelsaftaler med lokale leverandører til udvalgets beslutning.
Baggrund
Slagelse Kommune har gennem årene haft fokus på at øge den lokale handel. Slagelse Kommune har da også en indkøbspolitik, hvor lokal handel er prioriteret som et indsatsområde med respekt for gældende lovgivning på området.
Handel med lokale leverandører udgjorde 28,6% af kommunens samlede indkøb af varer og tjenester i 2017.
Der er således et ganske pænt forbrug hos de lokale leverandører.
Slagelse Kommune har i dag indgået ca. 100 frivillige samhandelsaftaler. Der er ingen væsentlige forpligtelser for hverken leverandør eller kommune i de nuværende aftaler, al den stund, at der er tale om en frivillig aftale.
Efter en række besøg hos lokale leverandører, har borgmesteren bedt os undersøge, om vi kan gøre mere end vi gør i dag, og kan vi involvere de lokale leverandører i projekter, eller i højere grad forpligte dem til at levere andet end varer og tjenester? Det har vi forsøgt at skrive ind i en ramme/skabelon til brug for fremtidige ’udvidede’ samhandelsaftaler.
Retligt grundlag
Området er reguleret af Udbudsloven og Tilbudsloven. Tilbudsloven regulerer køb af håndværkerydelser så længe de er under EU’s tærskelværdi, og Udbudsloven regulerer alle andre indkøb i kommunen. Endvidere retlige grundlag i Lov om Erhvervsstøtte og Konkurrenceloven.
Det er i den forbindelse væsentligt at anføre, at Slagelse Kommune ikke kan tilgodese enkelt leverandører, eller forpligte sig til køb på en frivillig aftale, eller love at købe hos leverandøren hvis leverandøren eksempelvis lover at optage borgere i jobtræning eller lignende. Det vil i alle tilfælde være ulovligt at begunstige enkeltpersoner.
Handlemuligheder
Udbudsloven sikrer ligebehandling, gennemsigtighed, åbenhed, konkurrence samt et efterfølgende kontraktgrundlag der reelt kan både følges op på og ageres på.
En frivillig aftale har selvsagt ikke de samme muligheder, og der opnås grundlæggende hverken konkurrence eller et kontraktgrundlag. Ligebehandling og gennemsigtighed kan opnås ved at offentliggøre og dermed tilbyde muligheden for indgåelse af en frivillig aftale.
Mulighederne for at indgå frivillige aftaler er i høj grad begrænset af Udbudsloven, og i høj grad begrænset af de kontrakter Slagelse Kommune har indgået efter gennemførelse af udbud.
Det er dog ikke helt umuligt at indgå frivillige aftaler. Dette er mere præcist defineret i den til den vedlagte ramme/skabelon tilhørende tekst.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at forslag til ramme/skabelon for indgåelse af en frivillig udvidet samhandelsaftale kan være det grundlag hvorpå disse kan indgås.
Administrationen skal bemærke, at Udbudsloven og de kontrakter Slagelse Kommune har indgået skal overholdes, hvorfor det ikke nødvendigvis vil være muligt at indgå aftaler på alle områder. Det vil skulle håndteres konkret i hvert enkelt tilfælde.
Det skal også nævnes, at supplerende indkøb udover den forpligtende aftale, som oftest foretages samtidigt med de øvrige køb, hos aftale leverandøren, kan få den konsekvens, at mindre kommunale enheder får vanskeligt ved at foretage indkøb af en sådan størrelse, at de kan undgå leveringsgebyr mv. Forstået sådan, at såfremt den samme volumen indkøb opdeles på for mange leverandører, vil indkøbene hver især blive for små, hvilket kan for konsekvenser for om, det skal betales for leveringsomkostninger.
Det skal videre anføres, at én af kommunens effektiviseringsindsatser handler om at begrænse transaktionsomkostningerne ved indkøb. Denne indsats er væsentlig hele tiden at have for øje, og indgåelse af en række mindre frivillige aftaler må ikke arbejde imod denne indsats. Det vil derfor altid være et krav, at leverandøren på en frivillig udvidet aftale kan levere til døren. Til gengæld giver Slagelse Kommune mulighed for at leverandøren kan optages i kommunens E-handelssystem, og dermed opnår, at ansatte i Slagelse Kommune kan foretage deres indkøb i samme system hvor også de obligatoriske aftaler fremgår. Dette er bl.a. med til at reducere transaktionsomkostningerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det forudsættes at alle de køb der kan foretages på de obligatoriske aftaler også foretages der, hvorfor de opnåede gode priser, sikkerhed for kvalitet, sikkerhed for miljø mv. fortsat sikres. Endvidere at transaktionsomkostningerne ved køb af varer ikke stiger, idet køb på de frivillige udvidede aftaler sker via kommunens E-handelssystem.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen yderligere bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Forslag til ramme/skabelon for indgåelse af frivillige udvidede samhandelsaftaler godkendes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Godkendt.

10. Fokusområder (D)

10.   Fokusområder (D)

Sagsnr.: 330-2018-28343               Dok.nr.: 330-2018-246499                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte mulige fokusområder / emner som udvalget ønsker taget op på kommende udvalgs- / temamøder.
Baggrund
På udvalgsmødet d. 6. april 2018 blev det aftalt, at udvalget på næste møde drøfter mulige fokusområder / emner, som kan tages op på kommende udvalgs-/ temamøder.
I den forbindelse blev der f.eks. peget på ”generel forskønnelse af byen”.
Andre fokusområder / emner kunne f.eks. være ejendomsstrategi, bygningsvedligeholdelse, trafiksikkerhed, serviceniveau på vej og parkområdet, erhvervsfremme og erhvervsudvikling, turisme, arealudvikling eller boligstrategi.
Handlemuligheder
Drøftes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
En del af områderne / emnerne har snitflader til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, hvorfor der med fordel kan afholdes fællesmøde(-r).
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Udvalget udvælger en række fokusområder / emner til kommende udvalgs- / temamøder.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Udsat.

11. Kompetenceplan 2018 (B)

11.   Kompetenceplan 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2017-62614               Dok.nr.: 330-2018-225897                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende kompetenceplanen, hvor kommunens opgaver er uddelegeret.
Baggrund
Da der er kommet ny styrelsesvedtægt skal kompetenceplanen opdateres, således at den svarer til den nye udvalgsstruktur. Administrationen har derfor gennemgået den kompetenceplan, som udvalgene drøftede på møderne i marts, således at opgaverne bliver flyttet ud på de nye udvalg. Denne flytning skal godkendes af Byrådet.
Principperne bag kompetenceplanen er vedhæftet som bilag. Bilaget beskriver blandt andet forholdet mellem Styrelsesloven, Styrelsesvedtægten og kompetenceplanen.
Ajourføringen
Forslag til kompetenceplanen var til drøftelse på alle fagudvalg i marts 2018. Ud over opdateringen ifht. ny styrelsesvedtægt er bemærkningerne fra fagudvalgene indskrevet i det nye forslag til kompetenceplan. 
Følgende principper er grundlæggende for kompetenceplanen:
Tværgående politikker er Byrådets kompetence. Det samme gælder overordnede serviceniveauer omfattende alle kommunens borgere. Politikker og serviceniveauer på de enkelte fagområder er udvalgenes kompetence. Det samme gælder udmøntningen af de tværgående politikker i strategier inden for de enkelte fagområder. Opdatering af serviceniveauerne med baggrund f.eks. i ændret lovgivning, hvor der ikke ændres væsentligt på serviceniveauet, er administrationens kompetence, eventuelt med efterfølgende orientering af det relevante fagudvalg.
Indgreb (eller håndhævelse af en fastsat pligt f.eks. tilslutningspligt) er administrationens kompetence med efterfølgende orientering af udvalget i de generelle typer af sager, hvor udvalget måtte ønske det (fordi der er tale om enkeltsagsbehandling med baggrund i en allerede fastlagt ramme).
Støtte fra midler under udvalgets område er udvalgets kompetence (meddelelsen af støtten beror på et skøn), denne kompetence kan eventuelt udøves gennem fastsættelse af retningslinjer, som administrationen forvalter i forhold til enkeltansøgninger.
Retligt grundlag
Beslutning om kompetenceændringer er Byrådets kompetence.
Handlemuligheder
Fagudvalgene kan vælge at komme med yderligere forslag til ændringer.
Byrådet kan vælge ikke at uddelegere kompetencen, som foreslået af administrationen eller udvalgene.
Vurdering
Det anbefales, at de foreslåede ændringer godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,
1.    at Fagudvalgene indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender de foreslåede ændringer,
2.    at Byrådet godkender kompetenceplanen med de foreslåede ændringer fra fagudvalgene og administrationen.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 3. maj 2018:
Fraværende:  Anders Nielsen (A), Helle Jacobsen (V)
Ann Sibbern (O) og Cecilie Geiker (V) anerkender ikke principperne for ændring af sty-relsesvedtægterne og kan derfor ikke stemme for ændringerne af kompetenceplanen.
Indstillingerne følges.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Venstre anerkender ikke principperne for ændringer af styrelsesvedtægterne, og kan derfor ikke godkende det nye forslag til kompetenceplaner.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Direktøren fremlagde forslag om, at Byrådet tillægges kompetence til at godkende den Sammenhængende Børn og Unge politik.
Venstre (V) og Dansk Folkeparti (O) stemte imod. V og O anerkender ikke principperne og argumenterne for ændring af styrelsesvedtægten.
Socialdemokratiet (A) stemte for.
Forslaget bortfald, da der var stemmelighed.
I forhold til indstillingspunkterne stemte V og O imod. V og O anerkender ikke principperne og argumenterne for ændring af styrelsesvedtægten.
A stemte for.
Udvalget kunne dermed ikke følge indstillingerne.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Udvalget ønsker, at principielle sager mv. forelægges udvalget til orientering / beslutning.
Venstre og Dansk Folkeparti anerkender ikke principperne for ændringer af styrelsesvedtægterne, og kan derfor ikke godkende det nye forslag til kompetenceplaner.

12. Status budgetproces 2019-2022 - Erhvervs- og Teknikudvalget (O)

12.   Status budgetproces 2019-2022 - Erhvervs- og Teknikudvalget (O)

Sagsnr.: 330-2018-25075               Dok.nr.: 330-2018-210861                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalg
Beslutningstema
”Centerchefen vil på mødet give en mundtlig orientering og status på arbejdet med råderumskataloget vedrørende budget 2019-2022 samt hovedtemaer, som indgår heri.”
Baggrund
I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetproces for 2019-2022 blev det bl.a. besluttet at der skal etableres et råderumskatalog for at give det politiske niveau et grundlag for at prioritere kommunens samlede økonomi anderledes. Kataloget skal udarbejdes gennem en involverende proces, der drives mest muligt ”nedefra og op”.
Det blev endvidere besluttet at ansvaret for at skabe et råderumskatalog placeres i økonomiudvalget, da det er deres ansvar at koordinere budgetprocessen og sikre, at der foreligger et budgetoplæg til 1. behandling i byrådet til september 2018.
Og det blev besluttet at fagudvalgene inddrages i maj i form af orientering og status samt evt. kort drøftelse af hovedtemaerne på eget område.
Udarbejdelsen af selve råderumsforslagene etableres altså gennem involvering af de decentrale ledere samt MED-organisationen, brugerbestyrelser og andre interessenter, dog koordineret inden for hver fagområde. Direktionen varetager den koordinerende rolle.
Centercheferne vil på mødet give en mundtlig orientering og status på arbejdet med og hovedtemaer, som indgår i råderumskataloget. 
Retligt grundlag
Økonomiudvalget skal, jfr. Styrelseslovens § 37, overfor Byrådet fremsende sit forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, samt budgetoverslagsårene inden den 15. september.
Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum.
Handlemuligheder
Der er tale om status på budgetprocessen og hovedtemaer, der arbejdes med i MED-organisationen, hvorfor det anbefales det at orientering tages til efterretning. Udvalget kan alternativt vælge ikke at tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Såfremt at temaerne har indflydelse på andre udvalg orienteres der herom på mødet.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsdirektør og Centerchefer indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning samt at hovedtemaerne kort drøftes
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.

13. Budgetopfølgning 2 for 2018 - Erhvervs- og Teknikudvalget (B)

13.   Budgetopfølgning 2 for 2018 - Erhvervs- og Teknikudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2018-22369               Dok.nr.: 330-2018-191382                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug i 2018 skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af marts 2018.
Erhvervs- og Teknikudvalget godkender handleplaner og budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2018 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 2,8 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 16,8 mio. kr. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget, og Bilag 1a specificerer anlæg på enkelte anlægsprojekter. Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2017 til 2018, som blev godkendt af Byrådet den 26. marts 2018, er indeholdt i det korrigerede budget.
Havne
For politikområdet forventes et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Mindreforbruget er primært disponerede midler til katodisk beskyttelse af havneanlæg.
For anlæg forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.
Drift og Teknik
På politikområde Drift og Teknik forventes et mindreforbrug på 2,0 mio. kr.
Der forventes et mindreforbrug på vejbelysning på 0,8 mio. kr. samt et mindreforbrug på busdriften på 1,5 mio. kr.
For anlæg forventes et mindreforbrug på 16,0 mio. kr. Afvigelsen skal primært findes på: Anlæg af cykelstier, på de to projekter forventes en afvigelse på 11,0 mio. kr. Der vil primært foregå en projekterings- og udbudsfase i 2018 for næste etape, hvor selve anlægsfasen vil foregå i 2019. Afkørsel 41 Tjæreby, anlæg af østvendte ramper, et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. anlægsarbejdet forventes færdigt ultimo 2018, afvigelse skyldes at endelig afregning til staten for kommunens andel af projektet først vil ske primo 2019. Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning, her forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr.
Kommunale Ejendomme
For politikområdet forventes der et samlet merforbrug på 0,13 mio. kr. på driften. Afvigelsen skyldes primært et mindreforbrug vedrørende Rengøringsservice på 0,8 mio. kr., som primært skyldes overførslen fra 2017. Dette opvejes af en forventet mindreindtægt på Ældre- og handicapboliger på 1,0 mio. kr., som skyldes at området er underbudgetteret. For 2019 og overslagsårene forventes en mindreindtægt for Ældre- og handicapboliger på 1,7 mio. kr. årligt.
For anlæg forventes ikke nogen væsentlige afvigelser for 2018.
Boligadministration
Pr. 1. januar 2018 blev selve Ældre- og handicapboliger etableret på deres egen enhed. I den forbindelse blev budgettet til administrationsudgifterne af ældre- og handicapboliger bibeholdt under Ejendomsservice. Det har efterfølgende vist sig uhensigtsmæssigt, at ikke alle udgifter vedrørende ældre- og handicapboliger behandles under samme enhed. Det foreslås derfor at de budgetterede udgifter til administrationen af ældre- og handicapboliger flyttes til enheden for ældre- og handicapboliger. Det betyder, at der flyttes -0,25 mio. kr. i 2018 og -0,252 mio. kr. i overslagsårene.
Driftsudgifter på afhændet ejendom
Ejendommen på Nordvej 9, Slagelse er afhændet i efteråret 2017. Som et led i Ejendomsstrategien er det besluttet, at driftsbudgetter på afhændede bygninger skal være med til at finansiere denne. Det foreslås derfor, at driftsbudgettet til Nordvej 9 på Ejendomsservice flyttes til Ejendomsstrategien. Det betyder, at der flyttes 0,034 mio. kr. i 2018 og overslagsårene.
Besparelse fase 2 rengøring selvejende haller
I forbindelse med udmøntningen af besparelse vedr. fase 2 rengøringen blev de selvejende haller og svømmehallerne pålagt en besparelse på 0,35 mio. kr. i 2018 og på 0,748 mio. kr. i 2019 og overslagsårene. Rengøringsservice og Center for Kultur, Fritid og Borgerservice er efterfølgende blevet enige om, at besparelsen for de selvejende haller og svømmehallerne først skal gælde for 2019. Det foreslås derfor at besparelsen føres tilbage til Rengøringsservice i 2018. Det betyder, at der vil blive budgetomplaceret 0,35 mio. kr. fra Rengøringsservice på Erhvervs- og Teknikudvalget til Fritidsområdet på Kultur- og Fritidsudvalget.
Erhverv og Turisme
På politikområde Erhverv og Turisme forventes budget og regnskab at balancere ved årets udgang.
Der er ingen anlæg under Erhverv og Turisme.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Handleplaner
Der er ikke udarbejdet handleplan vedrørende korrektionen på ældre- og handicapboliger. Det er ikke umiddelbart muligt at finansiere det forventede merforbrug inden for Kommunale Ejendommes eget budget. Dog forventes størstedelen af det forventede merforbrug at kunne indhentes i forbindelse med Skælskør Plejecenters overgang til almene boliger, som forventes at blive fremlagt i en særskilt sag for udvalget i juni måned.
Vurdering
Centerchef for Teknik og Miljø, Centerchef for Kommunale Ejendomme og Centerchef for Kultur, Fritid og Borgerservice anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetopfølgningen har nedenstående bevillingsmæssige konsekvenser:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2018
2019
2020
2021
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Boligadm. Ejd.serv.
06.03
 250
 252
 252
  252
Boligadm. Ældre mv.
06.03
-250
-252
-252
-252
Solgt ejd. Ejd.serv.
06.03
-34
-34
-34
-34
Solgt.ejd. Ejd.strat.
06.03
 34
 34
 34
 34
Besp. Reng. haller
05.01
 350
 
 
 
Besp. Reng. haller
06.03
-350
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Tilbagerulningen af besparelsen vedr. etape 2 på rengøringen for selvejende haller og svømmehaller vil betyde, at Kultur- og Fritidsudvalget budget vil blive forøget med 0,35 mio. kr. i 2018.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør og Centerchefer indstiller,
1.    at Budgetopfølgningen 2 for 2018 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet.
2.    at Udvalget godkender, at der budgetomplaceres -0,25 mio. kr. i 2018 og -0,252 mio. kr. i 2019 og overslagsårene fra Ejendomsservice til Ældre- og Handicapboliger.
3.    at Udvalget godkender, at der budgetomplaceres 0,034 mio. kr. i 2018 og overslagsårene fra Ejendomsservice til Ejendomsstrategien.
4.    at Udvalget anbefaler overfør Økonomiudvalget, at der budgetomplaceres 0,35 mio. kr. i 2018 fra Ejendomsservice til Fritid under Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Ad 1 og 4 anbefales.
Ad 2 og 3 godkendt.

14. Investering i energiprojekter som alternativ til solcelleanlæg (B)

14.   Investering i energiprojekter som alternativ til solcelleanlæg (B)

Sagsnr.: 330-2015-78989               Dok.nr.: 330-2018-236966                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget (ETU) skal beslutte om man vil fortsætte de af Byrådet (BY) besluttede solcelleanlæg i uændret omfang, eller om man overfor BY vil anbefale alternative energiprojekter som erstatning for de dele af solcelleanlæggene der endnu ikke er igangsat endeligt.
Baggrund
ETU bad på sit møde d. 6. april administrationen om at udarbejde mulige alternative energiprojekter til erstatning for de planlagte solcelleanlæg, som endnu ikke er igangsat endeligt.
Den primære årsag har været at nye regler for solcelleanlæg, har forøget den forventede tilbagebetalingstid på de planlagte anlæg markant. Det kan derfor være relevant at undersøge andre ”grønne” energiprojekter med en væsentligt kortere tilbagebetalingstid.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
ETU kan vælge at fortsætte de solcelleanlæg som BY besluttede 29. august 2016.
ETU kan beslutte at anbefale alternative energiprojekter til BY, for så vidt angår de midler der ikke for nuværende er igangsat til solcelleanlæg.
Vurdering
Center for Kommunale Ejendomme (CKE) har undersøgt forskellige alternativer til solceller, ud fra forskellige kriterier som fx:
- Andel af vedvarende energi (VE)
- CO2 belastning
- Tilbagebetalingstid
- Teknisk kompleksitet og risici
- Lovbestemte begrænsninger
Energiteamet i CKE har undersøgt flere forskellige alternativer, med meget forskellig profil, både økonomisk og risikomæssigt. Som eksempler kan nævnes solfangere med geotermisk lager, tidevandsenergi, bølgeenergi og minikraftvarmeanlæg.
Jf. det vedlagte notat, har den indledende analyse dog vist, at der for nuværende kun kan identificeres to typer af energiprojekter der kan realiseres i vores bygningsmasse, som kan siges at opfylde flest mulige af ovenstående kriterier:
- Biopillefyr
- Varmepumper
Da energianlæggene vil skulle installeres i vores bestående bygningsmasse, vil forudsætningerne for et veldrevent varmepumpeanlæg ikke nødvendigvis være til stede. Dette skyldes blandt andet at vi gennem de seneste år har installeret varmepumper i adskillige ejendomme, hvor de tekniske installationer har muliggjort det, og det efterlader derfor flest ejendomme hvor de nuværende varmepumper ikke kan fremvise en tilfredsstillende tilbagebetalingstid (TBT).
I flere af vores gasfyrede ejendomme – der ikke ligger i fremtidige fjernvarmeområder – vil det derimod være teknisk og økonomisk fordelagtigt at installere biopillefyr, der dels er en billigere energiform og er en CO­2-netutral energikilde. Denne løsning vil afhængig af de stedlige forhold kunne kombineres med en varmepumpeløsning til sommerdrift af varmtvandsproduktion.
I det vedlagte bilag er der overordnet gennemregnet et biopillefyr der kunne passe på en typisk mellemstor folkeskole med tilknyttet idrætshal. Som det ses vil der kunne forventes en TBT for investeringen på under 8 år. Anlæg som disse vil erfaringsmæssigt have en forventet levetid på over 15 år.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Såfremt det vælges at følge indstillingen om de alternative energianlæg, vil det betyde en udskydelse af ca. 1,4 mio. kr. til 2019, da der vil skulle foretages en ny planlægning og byggesagsbehandling.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Udvalget overfor Byrådet anbefaler at erstatte de planlagte solcelleprojekter med biopillefyr, varmepumper eller en kombination heraf
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Anbefales.
Henrik Brodersen (O) og Anders Koefoed (V) ønsker at afvente Energiforliget.

15. Ombygning Skælskør Plejecenter (B)

15.   Ombygning Skælskør Plejecenter (B)

Sagsnr.: 330-2014-92083               Dok.nr.: 330-2018-235183                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs – og Teknikudvalget
Beslutningstema
Udvalget bedes træffe beslutning om fremtidig brug af restarealet på Skælskør Plejecenter.
Baggrund
En stor del af Skælskør Plejecenter ombygges pt. til alment plejecenter. Projektet afleveres d. 26 april og beboerne flytter tilbage d. 28 maj 2018.
En mindre del af det oprindelig plejecenter indgår ikke i det almene plejecenter. Der er tale om en del af den tidligere spisesal, et cafekøkken, et tidligere storkøkken samt tilhørende kælder og depotrum. Disse lokaler er betegnet som ”restareal”.
Restarealet administreres af Center for Kommunale Ejendomme med politisk reference til Erhvervs- og Teknikudvalget. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer for anvendelsen af restarealet og der er ikke afsat penge til istandsættelse eller drift af disse.
Sundheds- og Seniorudvalget har tidligere arbejdet med ideer til anvendelse af restarealet (se bilag 1.)
Retligt grundlag
Afhænger af beslutning omkring brug af restarealer.
Handlemuligheder
Udvalget drøfter daværende Sundheds- og Seniorudvalgs indsamlede ideer og tager stilling til restarealets fremtidige anvendelse.
Frem til en afklaring af restarealets brug, vil det forsat blive administreret af Center for Kommunale Ejendomme.
Vurdering
Det vurderes at der er følgende muligheder for anvendelse af restarealet:
1. Restarealet udnyttes til kommunale aktiviteter, der med udgangspunkt i Sundhed- og Seniorudvalgets indsamlede idéer, afklares nærmere. Ejendomsstrategien er tovholder.
2. Restarealet sælges.
3. Restarealet henligger forsat ubenyttet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er ikke afsat penge til istandsættelse eller drift af restarealet.
En beregning, lavet ud fra grove nøgletal samt vægtede bruttokvadratmeter og uden hensyntagen til fremtidig anvendelse af restarealerne må forventes at have en årlig driftsudgift på 230.000 kr. (inkl. rengøring, indvendig/udvendig bygningsvedligeholdelse, el, vand, varme, udenoms arealer og ejendomsdrift).
En evt. istandsættelse kan ikke prissættes før omfang og fremtidig anvendelse er afklaret.
Der foreligger ikke en vurdering af en evt. salgspris.
Konsekvenser for andre udvalg
Udvalget skal tage stilling til restarealet fremtidige anvendes således, at Forebyggelses- og Seniorudvalget evt. kan forsætte afklaring af en mulig anvendelse af restarealet.
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Udvalget drøfter de indkommende ideer til brug af restarealet på Skælskør Plejecenter.
2.    at Udvalget træffer beslutning om den fremtidige anvendelse af restarealet på Skælskør Plejecenter
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Drøftet.
Udvalget tilsluttede sig model 1.

16. Salg af del af Kalundborgvej 59A, Slagelse (B)

16.   Salg af del af Kalundborgvej 59A, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-76015               Dok.nr.: 330-2018-222273                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til hvorvidt man ønsker at sælge en del af arealet af Kalundborgvej 59A 4200 Slagelse, mat nr. 7f markeret som Delareal 2 og del af vejreal 7000B og 7000C markeret som Delareal 1.
Baggrund
Landdistrikts-, Teknik-, og Ejendomsudvalget besluttede 6 november 2017 at sætte planprocessen i gang, men endelig godkendelse af arealet når et færdigt projekt forelå.
Byrådet behandler på mødet 30 april vedtagelsen af Lokalplan 1175 som Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anbefalede 9 april 2018 at sende videre til Byrådet til endelig vedtagelse.
Dansk Butikstjeneste A/S og Rema Etablering A/S har henvendt sig med interesse i at købe en del af arealet af Kalundborgvej 59A samt del af vejreal 7000B og 7000C.
Arealet udgør samlet 1613 m² fordelt på:
· Delareal 1 på 286 m²
· Delareal 2 på 1327 m²
Arealet skal bruges til at udvide den eksisterende Rema 1000 på Kalundborgvej 57B, enten via en ombygning og/eller med flere parkeringspladser. –se vedhæftede kortbilag 1 og 2.
Center for Arbejdsmarked og Integration vil med salg af arealet miste 4 parkeringspladser og har udtrykt bekymring for at afgive parkeringspladser, da jobcenterets parkeringsområde tit er fyldt op.
Såfremt man ønsker at sælge arealet anmodes der derfor om at parkeringspladserne ved jobcentret bliver en del af den samlede løsning, for at optimere den allerede eksisterende grus parkering.
Såfremt man ønsker at sælge arealet, er der en offentlig sti som bliver nedlagt. Denne skal genetableres som beskrevet i Lokalplan 1175 § 5.2 og tilhørende kortbilag.
Det anbefales at stien anlægges i skel, da dette er forudsætningen for at der nu eller i fremtiden kan etableres yderligere parkeringspladser til jobcenteret.
Retligt grundlag
Ingen Bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at:
1. sælge det markerede areal og anbefale at salgsprovenuet anvendes til parkeringsprojekt.
2. sælge det markerede areal og salgsprovenu lægges i kassen
3. afstå købstilbuddet
Vurdering
Det er Kommunale Ejendommes vurdering, at arealet godt kan sælges, men at man bør tilgodese parkering af arealet og at den offentlige sti genetableres. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Behandles af Økonomiudvalget.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at arealet sælges og salgsprovenuet anvendes til parkeringsprojekt.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Godkendt.

17. Udpegning af medlemmer til Trafiksikkerhedsudvalg (B)

17.   Udpegning af medlemmer til Trafiksikkerhedsudvalg (B)

Sagsnr.: 330-2017-90833               Dok.nr.: 330-2018-229922                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget skal overfor Byrådet indstille to medlemmer til kommunens Trafiksikkerhedsudvalg.
Baggrund
På Byrådets møde den 26. februar 2018 blev Ole Drost (V) og Steen Olsen (A) valgt som medlemmer i Trafiksikkerhedsudvalget efter indstilling fra Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Med konstitueringen af medlemmer i kommunens fagudvalg, som skete på Byrådets møde den 26. marts 2018, sidder de udpegede medlemmer ikke længere i fagudvalget der varetager trafikområdet.
I kommissoriet for Trafiksikkerhedsudvalget fremgår det, at udpegede medlemmer skal være medlem af fagudvalget, som varetager trafik- og vejområdet (se bilag).
Derfor skal udvalget indstille to nye medlemmer til Trafiksikkerhedsudvalget.
Børne- og Ungeudvalget har udpeget Unnie Oldenburg til deltagelse i Trafiksikkerhedsudvalget.
Retligt grundlag
Udpegningen er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at der indstilles 2 repræsentanter blandt udvalgets medlemmer til Trafiksikkerhedsudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Udvalget anbefaler Flemming Erichsen (A) og Anders Koefoed (V).
Udvalget anbefaler, at der som repræsentant for landdistrikterne udpeges et ekstra medlem fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

18. Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 - Slagelse Bymidte (B)

18.   Trafiksikkerhedsplan 2016-2020 - Slagelse Bymidte (B)

Sagsnr.: 330-2018-25980               Dok.nr.: 330-2018-221055                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal træffe beslutning, om der skal iværksættes en undersøgelse med henblik på en eventuel ændring af den valgte strategi i forhold til realisering af trafiksikkerhedsprojekter for uheldsbekæmpelse i Slagelse Bymidte, så denne ligeledes tilgodeser de mange borgerhenvendelser kommunen har modtaget i forhold til trafikal, utryghed og manglende trafiksikkerhed.
Baggrund
I Trafiksikkerhedsplanen 2016-2020 er der med afsæt i uheldsbelastningen udpeget flere lokationer i Slagelse Bymidte, disse har udmøntet sig i større eller mindre konkrete projekter som fremgår af Trafiksikkerhedsplanens handleplan (se bilag). Der er de seneste tre år indkommet mange henvendelser fra borgere, der bekymrer sig om/oplever utryghed og trafikfarlige strækninger i Slagelse Bymidte, på andre steder end dem, som er udpeget i trafiksikkerhedsplanen. I 65% af borgerhenvendelserne er de der fremførte utryghed i forhold til for høj fart.
I den nye lovgivning for hastighedszoner er det blevet muligt for vejmyndigheden og politiet, at arbejde med hastighedszoner i større eller mindre afgrænset byområder, og at dette kan udføres ved brug af færre virkemidler (i forhold til antallet og afstand mellem trafikchikaner, bump eller lignende) end oprindeligt.
Med udgangspunkt i ovenstående mulighed, er der åbnet op for, at der kan arbejdes med en bredere geografisk løsning, hvor kommunen har fået en mulighed for at sammentænke borgerhenvendelser og handleplanprojekter.
Der er oplevet gode erfaringer med at etablere hastighedszoner både i Danmark og udlandet. Specielt Gladsaxe Kommune har høstet meget erfaring, hvilket kan henføres til, at kommunen i perioden mellem 1996-2000 etablerede hastighedszoner med enten 30km/t eller 40 km/t. Hastighedszonerne på ca. 130 km vej (hvilket svarer til ca. 80% af deres samlede vejnet). Evalueringen viser, at personskadeulykkerne på det berørte vejnet i Gladsaxe er faldet fra 21 til 5 personskadeulykker i gennemsnit pr. år. Samtidig er trygheden for de blødtrafikanter, som færdes i områderne øget. Reduktionen i personskadeulykker svarer til 77% i områderne. Til sammenligning har man på landsplan oplevet en reduktion i samme periode på 47%.
Til sammenligning har Slagelse haft en reduktion i uheld med personskade på 34% i samme periode, dette er dog for det samlede vejnet.
Retligt grundlag
Færdselsloven.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge enten; at der arbejdes videre med hastighedszoner eller, at der arbejdes videre med Trafiksikkerhedsplanens handleplanprojekter som oprindeligt besluttet.
Vurdering
Det er Center for Teknik og Miljøs anbefaling, at der igangsættes en undersøgelse om mulighederne for, at oprette en hastighedszone for Slagelse Bymidte. I den forbindelse vil det være relevant at inddrage Business Slagelse og politiet i en proces sammen med kommunens Planafdeling og Udviklingsafdeling, hvor afgrænsninger af de forskellige hastighedszoner på f.eks. 30 eller 40 km/t vurderes og anbefales. I undersøgelsesperioden gives der mulighed for, at der eventuelt kan etableres en prøveopstilling med flytbare installationer.
Gennemsnitshastighed på alle hastighedsmålingerne i Slagelse Bymidte er beregnet til 37,1 km/t, heraf viser beregningen, at 85% trafikanter kører 44,9 km/t eller derunder. På dette grundlag vurderes det, at den øgede rejsetid gennem Slagelse Bymidte ved etablering af hastighedszoner vil være minimal. Bilaget ”Slagelse Bymidte – trafikmålinger og uheldstal, april 2018” giver en detaljeret beskrivelse af trafiktallene.
Det samlede hastighedszoneprojekt for Slagelse Bymidte anbefales at omfatter følgende handleplanprojekter: ”Østerbro/Torvegade”, ”Schweizerplasen/Frederiksgade/Jernbanegade”, ”Løvegade/H.P. Hansens Plads”, ”krydset Jernbanegade/Østerbro”, ”Bredegade”, ”Smedegade” og ”Løvegade/Sdr. Stationsvej”. Den disponerede økonomiske ramme for ovennævnte projekter ligger samlet på ca. 7 mio. kr. over årerne 2016-2020.
Når der foreligger en anbefaling i forhold til undersøgelsen vedrørende hastighedszone for Slagelse Bymidte, fremlægges denne til behandling i Udvalget og Byrådet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Med udvalgets beslutning om, at der arbejdes videre med etablering af hastighedszone i Slagelse Bymidte, vil anlægsaktiviteter blive finansieret indenfor anlægsrammen 222739, Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik- og Miljø indstiller,
1.    at der arbejdes videre med hastighedszoner i Slagelse Bymidte i et samarbejde med Politiet, Business Slagelse og kommunens Planafdeling og Udviklingsafdeling,
2.    at sagen sendes til orientering til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Godkendt.

19. Eventuelt (D)

19.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2018-229440                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende: 
Intet.

20. Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne i Korsør 2019 (B)

20.   Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne i Korsør 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-28808               Dok.nr.: 330-2018-249317                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til om Slagelse Kommune økonomisk ønsker, at støtte Træskibssammenslutningen Pinsestævne for historiske træskibe i pinsen 2019 i Korsør.
Baggrund
Slagelse Kommune har fået muligheden for at få Træskibssammenslutningen Pinsestævne for historiske træskibe i pinsen 2019 til Korsør. Hermed vil pinsestævnet samtidig kunne være rammen om søsætningen af kanon jollen som er bygget på Korsør Produktionshøjskole og som er et unikt udtryk for Danmark som historisk søfartsnation.
Ud over denne markering vil afholdelse af pinsestævnet:
Være en unik mulighed for at brande Korsør og Slagelse Kommune som et maritimt knudepunkt.
Understøtte etablering af Det Maritime Folkemøde i Korsør.
Skabe omsætning for de handlende, restauranterne og hoteller i Korsør.
Styrke brandingen af kyst og naturturismen i Slagelse Kommune
Træskibssammenslutningen kommer som gæster og byder på:
60 – 100 flotte vedligeholdte historiske træskibe. Den sejlende kulturarv
Åbent skib for publikum lørdag eftermiddag
Præsentations sejlads for publikum
Varesejlads, ’Marsvinejagt’, publikum på vandet
Sponsorsejladser eller –receptioner om bord på et historisk fartøj
Demonstrationer af skibenes oprindelige funktioner
Maritime håndværk på kajen
Børneaktiviteter
Stande med præsentation af maritime uddannelsesmuligheder – nyt samarbejde etableret med Det Blå Danmark. Her er en stærk markedsføringsmulighed af Det Maritime Folkemøde i Korsør
Maritimt tema, med solid fortøjning i byens identitet og potentiale
Netværk til maritime brancher, museer, skoler, værfter, foreninger og håndværkere fra hele landet
Mulighed for sponsorater
Slagelse Kommune er vært og byder på:
Forberedelse, markedsføring og gennemførelse af byens officielle program og events
Gratis havneplads til de deltagende skibe, i ugen op til, under stævnet, og 1 uge efter (Korsør Havn finansierer)
Gratis strøm og vand til skibe samt toiletter og bad til besætninger under selve stævnet. (Korsør Havn Finansierer)
Hjælpefartøj med kraftig motor, der kan hjælpe de større fartøjer på plads i havnen.
Velkomst pose til besætningsmedlemmer
Morgenmad lørdag og søndag
Leje af VIP skib til minimum 30 personer
Festmiddag lørdag aften med levende musik (der er egenbetaling)
Gode og vejrsikre forhold til morgenmad, fest lørdag aften samt Generalforsamling søndag formiddag
6 gaver/præmier på i alt min. Kr. 6.000
Et kontant bidrag til Træskibs Sammenslutningen på 300.000 kr.
Minimumsgaranti af salg af 100 charterbilletter til omkring 300-350 kr. pr. person
Erfaringerne fra sidste års pinsestævne i Hobro viser vigtigheden af det gode samarbejde med erhverv- og turistforeningerne, der stod for sponsordelen og salg af charterture og øl boder på kajen. Der var også et marked med lokale råvarer, som involverede byens liv. Desuden havde Mariagerfjord Kommune bakket op om 'open by night' i Hadsund torsdag og i Hobro fredag - hvor skibene var i Hadsund torsdag og sejlede præmiesejlads ind ad fjorden til Hobro om fredagen. Det koncept kunne være rigtig godt at gentage i Korsør fra en anden havn i kommunen.
Der er således rigtig spændende perspektiver i at starte Pinsestævnet allerede torsdagen inden pinse. Hvis Skælskør er klar til fest på en torsdag, kan skibene (ca. 25 - 35 er et bud) måske lokkes til Skælskør torsdag (Et måltid mad er en god start), hvor byen kan bruge besøget til ’open by night’, boder på havnen o.lign.
Fredag morgen afsejler skibene så mod Korsør og afholder Præmiesejlads på vejen. Også et rigtig godt spot for salg af charterbilletter Skælskør – Korsør – med bus retur.
I forbindelse med Pinsestævne 2019 er der et tilbud om at blive vært for en Nordisk Konference, i regi af Netværket Nordisk Kystkultur. Det Nordiske netværk indleverer i marts 2019 en ansøgning til UNESCO om at få optaget den klinkbyggede båd på listen over umistelig immateriel kulturarv – en ansøgning der officielt skal indleveres af kulturministrene i de respektive lande.
Konferencen vil tage udgangspunkt i ansøgningen til UNESCO og vil søge partnere/deltagere fra UNESCO, Kulturministeriet og Folkemindesamlingen i Danmark - og naturligvis samarbejdspartnere fra de nordiske lande. En konference med et nationalt og internationalt sigte, som vurderes at have rigtig gode fondsstøtte muligheder. Dette er således en mulig option som Slagelse Kommune kan vælge at gøre brug af.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at godkende den økonomiske støtte til Træskibssammenslutningen Pinsestævne for historiske træskibe i pinsen 2019 i Korsør.
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge ikke at godkende den økonomiske støtte til Træskibssammenslutningen Pinsestævne for historiske træskibe i pinsen 2019 i Korsør.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at økonomisk støtte til afholdelse af Pinsestævnet for historiske træskibe i 2019 i Korsør brandingmæssigt er en stor mulighed for udviklingen af det maritime knudepunkt i Korsør. Der er vedlagt udkast til kontrakt fra Træskibssammenslutningen - se bilag.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den økonomiske støtte til pinsestævnet vil herefter være 300.000 kr. Hertil kommer der omkostninger til de forskellige indsatser som er beskrevet ovenfor og som vurderes at kunne gennemføres indenfor en ramme af 200.000 kr. Disse omkostninger søges dækket af de forskellige aktører og interessenter der er omkring pinsestævnet. Erhvervs- og Teknikudvalget skal således afsætte en økonomisk ramme på 500.000 kr. hvor de 200.000 kr. er en garantistillelse for kommunen.
Personalemæssigt vil de ressourcer, der anvendes fra udviklingssekretariatet også kunne inddrages her, da der er klare synergier til etablering af Det Maritime Folkemøde i Korsør. Disse ressourcer vil også fokuserer få at inddrage alle relevante aktører, som det lykkedes med succes at gøre i Hobro
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget godkender den økonomiske støtte til Træskibssammenslutningen Pinsestævne for historiske træskibe i pinsen 2019 i Korsør.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Anne Bjergvang (A)
Udvalget var positiv.
Administration arbejder videre med sagen.
Sagen genoptages.
21. Lukket: Indgåelse af lejekontrakt - Korsør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
22. Lukket: Yderhavnsvej 4220 - Eventuel overdragelse af parkeringsplads til Søfartsstyrelsen (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.