Erhvervs- og Teknikudvalget (2018-2021) – Referat – 1. april 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2019-121770                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Godkendt.
Tillægsdagsorden blev godkendt.

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

2.     Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2019-121764                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Der gives orientering af aktuelle tiltag, sager, projekter m.m.
1.    Orientering fra udvalgsformanden.
2.    Orientering fra Erhvervs- og Teknikudvalget´s medlemmer.
3.    Orientering fra Administrationen.
Indstilling
Centercheferne for Miljø, Plan og Teknik, Kommunale Ejendomme samt Kultur Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Villum Christensen (I) orienterede om møde i Samarbejdsudvalget for bygge og anlægsudbud.
Anne Bjergvang (A) orienterede om Øernes 12-12 møde.
Anne Bjergvang (A) spurgte ind til renholdelse ved Stigsnæsskoven /cykelsti.
Anne Bjergvang (A) ønsker oplyst, hvornår Agersø gadekær istandsættes (prioriteringsliste).
Henrik Brodersen (O) efterlyste en prioritering for asfaltarbejder.
Henrik Brodersen (O) spurgte ind til budget færge- og havnekontoen. Der kommer en sag på til næste udvalgsmøde.
Flemming Erichsen (A) spurgte ind til kommende asfaltudbud og prioritering af midler til fortove.
Administrationen orienterede om, at rengøringen har hjemtaget en lille del af den udbudte andel, grundet kvaliteten af rengøringen.

3. Slagelse Bymidte 4200 - Hastighedszoner - 2019 (O)

3.     Slagelse Bymidte 4200 - Hastighedszoner - 2019 (O)

Sagsnr.: 330-2019-19536               Dok.nr.: 330-2019-111645                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Udvalget orienteres om forudsætninger for Trafiksikkerhedsprojekter vedrørende hastighedszoner som etableres i Slagelse Bymidte i 2019.
Baggrund
Udgangspunktet er de kryds og strækninger, der er udpeget på grund af færdselsuheld og dermed indgår i handleplanen i Trafiksikkerhedsplan 2016-2020.
Yderligere bidrager de indberetninger som administrationen har modtaget fra borgere, om steder, hvor de føler sig utrygge i Slagelse Bymidte.
Arbejdet med hastighedszoner i Slagelse Bymidte blev påbegyndt i 2018 og fortsætter i 2019 og 2020.
Målet er at nedsætte antallet af færdselsuheld og skabe bedre og tryggere forhold for cyklende og gående. Virkemiddelet er hastighedsnedsættelse ved 30- og 40 km/t zoner.
I zonerne etableres bump, pudebump, hævet flader, overkørbar areal ved midterø i rundkørsel, cykelbaner, cykelstier, belyste fodgængerfelter og kørespor gøres smallere ved hjælp af striber og spærreflader.
Gaderne som er medtaget i hastighedszoner i 2019 er Østerbro, Torvegade, Smedegade, Klingeberg, Nielsensminde, Jernbanegade.
Hastighedszonerne skal ses i en større sammenhæng og det er derfor vigtigt at bibeholde de nævnte gader i hastighedszonerne.
For at skabe plads i gaderne, Torvegade og Smedegade til cykelbaner/cykelstier skal chausséstensbelægning, der oprindeligt blev anlagt som en markering af Parkeringssøgeringen fjernes, men skiltningen bibeholdes. Chausséstensbelægningen tager plads i midten af gaderne og presser biler ud mod kantsten og giver dårlige forhold for cyklister.
Trafiksikkerhedsprojekterne vil ikke være begrænsende i forhold til en eventuel ændret planlægning som følge af f. eks. realisering af projekter med afsæt i planlægningen for ”De tolv torve”.
Bymidtegruppen orienteres efter udvalgets møde.
Trafiksikkerhedsprojekterne skal trafiksikkerhedsrevideres og myndighedsgodkendes hos politiet før detailprojekteringen igangsættes. Skitseprojektet er derfor vejledende og senere projektændring/justeringer kan forekomme.
Administrationen vil på mødet nærmere redegøre for projekterne.
Retligt grundlag
Ingen.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at orienteringen tages til efterretning.
Vurdering
Administrationen anbefaler, Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Projekterne finansierers afsatte pulje på sted XA-94 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger med 3,0 mio. kr. i 2019 og forventet 2,0 mio. kr. i 2020.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at  orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning.
Forslag om hastighedsnedsættelse til 30 km/t oversendes til drøftelse i Trafiksikkerhedsudvalget. Udvalget orienteres efterfølgende.

4. Bevilling af aktivitetsmidler til Skælskør Erhvervsforening i 2019 (B)

4.     Bevilling af aktivitetsmidler til Skælskør Erhvervsforening i 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2019-24203               Dok.nr.: 330-2019-137644                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal træffe beslutning om bevilling af aktivitetsmidler til Skælskør Erhvervsforening i 2019.
Baggrund
Erhvervsforeningerne er hidtil blevet tildelt en ramme på 450.000 kr. årligt, som de tre foreninger kan søge til lokale erhvervsfremmeaktiviteter.
Den tildelte ramme er blevet fordelt med en fordelingsnøgle 3:2:1, således at Business Slagelse får stillet 225.000 til rådighed, Korsør Erhvervsforening 150.000 og Skælskør Erhvervsforening 75.000.
Midlerne skal anvendes til erhvervsfremme/detailhandelsfremme i Slagelse Kommune og skal ligge inden for rammerne af Lov om Erhvervsfremme og understøtte erhverv og detailhandel lokalt i Slagelse Kommune.
Erhvervsforeningerne skal i samarbejde med administrationen sikre at aktivitetsmidlerne anvendes og dokumenteres i henhold til kommunalfuldmagten. Med henblik på at sikre dette tilrettelægges følgende:
Ansøgninger, proces og rammer
Ansøgninger sendes til Slagelse Kommune og skal indeholde:
• Kort beskrivelse af aktivitet(er)
• Hvem der deltager
• Vurdering af aktivitetens potentiale i forhold til erhvervsfremme og detailhandelsfremme
• Budget
Midler udbetales på baggrund af ansøgninger fra erhvervsforeningerne.
Der kan ansøges om flere aktiviteter på samme ansøgning.
Erhvervsforeningerne skal være tovholder/medarrangør på ansøgningen og være kontaktperson til Slagelse Kommune.
Der aflægges regnskab efter aktiviteternes gennemførelse.
Aktivitetsmidlerne skal gå til erhvervsforeningernes egne aktiviteter. Der kan ikke gives driftsstøtte til andres aktiviteter. Midlerne kan f.eks. ikke anvendes til kommercielle formål eller som direkte støtte til virksomheder. Aktivitetsmidlerne kan godt anvendes til en erhvervsforeningsaktivitet indenfor en eksisterende aktivitet, ligesom det kan være en særskilt aktivitet foranstaltet af erhvervsforeningen. Der skal ligge et incitament for privat medfinansiering.
I forlængelse af ovennævnte, har Skælskør Erhvervsforening fremsendt vedhæftede ansøgning om driftstilskud på 75.000 kr. i årene 2019, 2020 og 2021.
Retligt grundlag
Lov om Erhvervsfremme.
Handlemuligheder
Udvalget har følgende muligheder:
·         Udvalget kan beslutte at bevilge Skælskør Erhvervsforening et driftstilskud på 75.000 i 2019.
·         Udvalget kan beslutte at bevilge Skælskør Erhvervsforening et driftstilskud på et andet beløb.
·         Udvalget kan vælge at afslå ansøgningen.
Vurdering
Udvalget besluttede på seneste møde, kun at bevilge midler for 2019. 
Administrationen anbefaler i forlængelse af denne beslutning, at udvalget bevilger Skælskør Erhvervsforening et driftstilskud på 75.000 i 2019.
Erhvervsforeningerne er et godt aktiv for købstæderne og bevilling af midlerne giver erhvervsforeningerne mulighed for at understøtte og yderligere fremme lokale erhvervsaktiviteter samt bidrage til at skabe netværk og samarbejde mellem de tre erhvervsforeninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Såfremt udvalget bevilger et driftstilskud på 75.000 til Skælskør Erhvervsforening, finansieres dette fra erhvervsfremmepuljen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget bevilger Skælskør Erhvervsforening et driftstilskud på 75.000 i 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Godkendt.

5. Orientering om udvikling af udstillingsfaciliteter for Isbådhuset ved Halsskov Rev (O)

5.     Orientering om udvikling af udstillingsfaciliteter for Isbådhuset ved Halsskov Rev (O)

Sagsnr.: 330-2019-18279               Dok.nr.: 330-2019-104766                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om igangsætning af etableringen af udstillingsfaciliteter for Isbådshuset ved Halsskov Rev.
Baggrund
Baggrunden for at etablere udstillingsfaciliteter for Isbådhuset skyldes en stor opbakning fra alle interessenter omkring Isbådhuset.
Der indestår ca. 4,2 mio. kr. hos Fonden Storebælts Udstillingscenter, når Erhvervsstyrelsen godkender fondens opløsning og overdrager provenuet til Slagelse Kommune.
Udstillings- og formidlingstiltagene i Isbådshuset er første trin i en samlet løsning.
Andet trin vil være Halsskov Færgehavn og den tilhørende færgerampe, som også skal indgå i formidlingsprojektet.
Endelig udgør tredje trin etablering af en Memory Lane, der forbinder de to formidlingsområder/indsatser.
På et møde i Slagelse Byråd den 26. april 2010, blev det besluttet, at kommunen skulle overtage bygherrerettighederne, styring og opførsel af udstillingsfaciliteterne.
På vegne af byrådet i Slagelse Kommune er det byrådsmedlem Flemming Erichsens opgave, at sikre at Slagelse Kommune indestår for, at provenu fra udlodning fra Fonden Storebælts Udstillingscenter under likvidation, anvendes til opførelse, etablering af en udstilling om Storebæltsforbindelsen opførelse og anvendelse. Herunder også en tydeliggørelse af forbindelsens betydning set i historisk og aktuelt samfundsmæssigt perspektiv, således at provenuet anvendes til opfyldelse af Fondens formål.
Medarbejderne fra Slagelse Kommune, der deltager i projektet, skal således understøtte ovennævnte og sikre, at der etableres den rigtige totalentreprise, der kan efterleve de meget krævende og specialiserede krav som projektet stiller jf. bilag 1 (projektbeskrivelse).
På nuværende tidspunkt er der på baggrund af ansøgning, givet tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at igangsætte arbejdet. Dernæst afventes Erhvervsstyrelsen formelle likvidation af fonden, hvilket forventes at ske inden for de nærmeste måneder.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at projektbeskrivelsen for etablering af udstillingsfaciliteter for Isbådshuset efterleve kravene fra Fonden Storebælts Udstillingscenter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Orientering taget til efterretning.

6. Godkendelse af bymidtegruppernes kommissorium (B)

6.     Godkendelse af bymidtegruppernes kommissorium (B)

Sagsnr.: 330-2018-6403                 Dok.nr.: 330-2019-113536                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om bymidtegruppernes reviderede kommissorium skal godkendes.
Baggrund
Der er etableret bymidtegrupper i kommunens tre købstæder. Ved hver byrådsperiode nedsættes en ny bymidtegruppe med to udvalgsmedlemmer og et passende antal medlemmer fra erhvervslivet og andre relevante foreninger som lokalråd, handicapråd mv. Byrådet udpegede den 28. maj 2018 to udvalgsmedlemmer til hver af de tre bymidtegrupper. Til bymidtegrupperne blev udpeget medlemmer fra både Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og fra Erhvervs- og Teknikudvalget.
Bymidtegruppernes kommissorium revideres for hver enkel byrådsperiode. Kommissoriet er et fælles kommissorium for de tre bymidtegrupper, hvor hver bymidtegruppe desuden har mulighed for at beskrive bymidtegruppens særlige fokus.
Bymidtegruppernes kommissorium er revideret i samarbejde med de tre bymidtegrupper. Revisionen er både i Korsør og Slagelse foretaget af en enig bymidtegruppe. I Skælskør er der uenighed om det reviderede kommissorium, som Skælskør Lokalråd ikke kan tilslutte sig. De øvrige medlemmer af bymidtegruppen har godkendt det tilrettede kommissorium for Skælskør.
Retligt grundlag
Styrelsesloven.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende det reviderede kommissorium for bymidtegrupperne for denne byrådsperiode.
Byrådet kan vælge ikke at godkende det reviderede kommissorium for bymidtegrupperne og i stedet sende det tilbage til bymidtegrupperne for yderligere revision.
Byrådet har mulighed for at foretage justeringer af kommissoriet inden godkendelse.
Vurdering
Revisionen er både i Korsør og Slagelse foretaget af en enig bymidtegruppe.
Det har ikke været muligt at opnå enighed omkring kommissoriet i Skælskør Bymidtegruppe. Skælskør Lokalråd ønsker, at ordet ”inddraget” i teksten om Skælskør ændres til ”orienteres om”, idet de udtaler at "inddraget" betyder ”arbejde med”, hvilket de ser som et problem, da de mener, at bymidtegruppen er et info- og kommunikations-forum. De øvrige medlemmer af bymidtegruppen har godkendt det tilrettede kommissorium for Skælskør.
Administrationen anbefaler at kommissoriet vedtages.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Sagen behandles sideløbende på Erhvervs- og Teknikudvalget.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Kommissoriet vedtages.
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Udvalget ønsker sagen sendt tilbage til fornyet behandling i Bymidtegruppen i Skælskør.
Steen Olsen (A) og Anne Bjergvang (A) anbefaler indstillingen til Byrådet og bemærker, at KFU har kompetencen i forhold til de aktiviteter, der skal være på Skælskør Gamle Rådhus og den borgerdialog der skal finde sted.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Anbefales.
Kultur- og Fritidsdvalget har kompetencen ift. de aktiviteter, der skal være for Skælskør Gl. Rådhus og den borgerdialog, der skal finde sted.
Anders Koefoed (V) og Henrik Brodersen (O) ønsker kommissoriet for Skælskør tilbagesendt til Skælskør bymidtegruppe.

7. Detailhandelsanalyse 2019 (D)

7.     Detailhandelsanalyse 2019 (D)

Sagsnr.: 330-2019-24257               Dok.nr.: 330-2019-137754                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget bedes drøfte Analyse af detailhandlen i Slagelse fra januar 2019, som er lavet af Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) i samarbejde med Slagelse Erhvervscenter, Skælskør Erhvervsforening, Korsør Erhvervsforening, Business Slagelse og Slagelse Kommune.
Baggrund
Analysen er udført af ICP A/S under ledelse af Slagelse Erhvervscenter og i samarbejde med de tre erhvervsforeninger. Slagelse Kommune har bidraget med faglig sparring i de indledende faser.
Formålet med detailhandelsanalysen er at bidrage til en videreudvikling af detailhandelen i Slagelse Kommunen med særlig fokus på bymidterne Skælskør, Korsør og Slagelse og nå frem til realistiske handlingsplaner, som hver enkelt erhvervsforening understøttet af Slagelse Erhvervscenter og i et samarbejde med Slagelse Kommune efterfølgende kan realisere.
Der er udarbejdet tre rapporter, en for hver købstad, som giver indblik i udviklingen i Slagelse kommune samlet set samt i hver af de tre byer. De samlede resultater af de gennemførte analyser er afslutningsvis blevet præsenteret på en detailhandelskonference.
Der pågår nu et arbejde med at omsætte anbefalingerne fra analysen til konkrete handlingsplaner i de tre erhvervsforeninger. På konferencen præsenterede hver erhvervsforening deres indledende tanker om disse handleplaner. Slagelse Erhvervscenter er tovholder for den videre proces i forhold til at omsætte detailhandelsanalysen til handlingsplaner i samarbejde med erhvervsforeningerne. Når handlingsplanerne er færdige vil de blive præsenteret for Erhvervs- og Teknikudvalget.
Retligt grundlag
Lov om erhvervsfremme.
Handlemuligheder
Udvalget bedes drøfte analysen og deres ønsker til den efterfølgende proces. Handleplaner fra de tre erhvervsforeninger vil blive forelagt Erhvervs- og Teknikudvalget så snart de er klar.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager en foreløbig drøftelse af detailhandelsanalysen og den efterfølgende proces.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Drøftet.
Udvalget er opmærksom på udfordringer og ønsker. I den forbindelse ønskes en særskilt drøftelse af kommunens rolle.

8. Genoptaget - Skælskør Bådfart (B)

8.     Genoptaget - Skælskør Bådfart (B)

Sagsnr.: 330-2019-7205                 Dok.nr.: 330-2019-132248                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal beslutte om Slagelse Kommune, i forbindelse med opløsning af Skælskør Bådfart S.m.b.A., skal arbejde for at sikre den fremtidige drift af turbåden ”Skjelskør V”.
Baggrund
Bestyrelsen for Skælskør Bådfart S.m.b.A. har i forlængelse af generalforsamling afholdt d. 22. januar 2019, meddelt at selskabet ønsker at påbegynde en likvidation. Dette blev tiltrådt i forbindelse med 2. generalforsamling d. 5. februar 2019. Bestyrelsen afsatte sig selv og lukkede for driften af Turistfarten.
Selskabets likvidation er igangsat og advokat Jens Iversen er valgt som likvidator.
Årsagen til bestyrelsens beslutning er, at foreningen mangler frivillige med et søfartsbevis, og at der generelt mangler frivillige til at sejle med turbåden.
Den tidligere Skælskør Kommune har ekstraordinært ydet tilskud i årene 1999 – 2006 til Skælskør Bådfart og der er i den forbindelse tinglyst et skibsejerpantebrev på 800.000 kr. i 1999.
Likvidator har igangsat vurdering af turbåden.
I samarbejde med likvidator er der igangsat undersøgelse af hvilke muligheder Slagelse Kommune har for at erhverve båden for pantbeløbet. På det foreliggende grundlag udestår dog likvidators vurdering af Slagelse Kommunes gældsfordring i selskabet.
Retligt grundlag
Søfartsloven
Kommunalfuldmagten
Erhvervsfremmeloven
Handlemuligheder
Administrationen kan undersøge følgende modeller for den fortsatte drift:
Model 1. Stiftelse af et ApS
Såfremt Kommunen kan erhverve båden, vil det være muligt at leje turbåden ud til et ApS, som stiftes af en eller flere virksomheder i lokalområdet, foreninger i Skælskør og Visit VestSjælland.
Ved denne model vil det være ApS’et, der driver bådfarten. Slagelse Kommune kan yde tilskud til, såfremt at det står i ApS’ vedtægter, at et eventuelt overskud øremærkes til vedligeholdelse og fornyelse af bådfarten. Ved ophør går ApS’ evt. frie egenkapital (udover anpartskapitalen) tilbage til Slagelse Kommune.
Model 2. Ny forening til at drive sejladsen
De nuværende frivillige ønsker ikke at fortsætte med driften af turbåden. Det vil kræve en del opsøgende arbejde fra Slagelse Kommunes side, at skabe interesse for at stifte en ny forening for Bådfarten Skjelskør V.
Kommunen kan yde tilskud til en forening, såfremt det står i foreningens vedtægter, at foreningen ikke har et erhvervsmæssigt formål, og at et eventuelt overskud øremærkes til vedligeholdelse og fornyelse af driften.
Kommunen kan yde tilskud til foreningen, også selvom der er lønnede medarbejdere i driften.
Der vil fortsat være behov for at Visit Vestsjælland yder sparring i forhold til forretningsudvikling, så driften kan blive bærende i sig selv.
Model 3. Turdriften kobles til driften af Agersø og Omø færgedriften.
Såfremt det er muligt at erhverve turbåden gennem skibsejerpantebrevet, kan mulige koblinger til Agersø og Omø færgefærgerne vurderes.
Slagelse Kommune kan som alternativ til ovenstående tre modeller, beslutte at afvente salg af turbåden og selskabets likvidation. I forlængelse af likvidators vurdering af Slagelse Kommunes tilgodehavende i selskabet, kan der fremsættes evt. fordring på baggrund af ejerskibspantebrevet.
Vurdering
Skjelskør V. er meget afholdt af borgere og turister i Skælskør samt en vigtig turistattraktion for turismen i Slagelse Kommune. Turfarten udbyder sejlture og chartrede sejladser, fester og lignende.
Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at værdiansætte turbådens stand og salgsværdi. Det er derfor på nuværende tidspunkt uvist hvad der er behov for at investere i turbåden, for at sikre en eventuel videreførelse af driften samt hvilke driftsomkostninger en erhvervelse medfører.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Slagelse Kommune har skibsejerpant i turbåden på 800.000 kr. Dette er dog en garanti, som kan inddrives, såfremt det kan fastslås at Slagelse Kommune har en gældsfordring i selskabet.
Der må påregnes driftsudgifter (udgifter til godkendelse af turbåden til sejlads med passagerer, årlig sikkerhedstjek af redningsudstyr, forsikringer, olie, småreparationer, havneleje og lønudgifter) til sikring af kontinuerlig drift.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget drøfter de fremsatte modeller, og beslutter om kommunen skal arbejde videre med de skitserede modeller.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende:  Henrik Brodersen (O)
Drøftet.
Udsat med henblik på at sagen belyses yderligere.
Administrative bemærkninger:
Skælskør bådfart – genoptaget
Erhvervs- og Teknikudvalget udsatte sin beslutning på mødet d. 4. marts 2019, og bad om et overslag på de økonomiske omkostninger ved de skitserede modeller. Administrationen har udarbejdet nedenstående skøn.
Der er indhentet oplysninger om de senere års regnskaber, herunder udgifter til vedligeholdelse af båden.
Ved en gennemgang af Bådfartens årsrapporter fremgår det, at de løbende årlige udgifter til vedligeholdelse af båden ligger imellem 216.000 kr. (2013) og 342.000 kr. (2014).
Likvidator har fremsendt en vurderingsvirksomheds vurdering af båden. Vurderingen er på nuværende tidspunkt fortrolig og vedlagt som bilag i et lukket dagsordenspunkt.
Det skal bemærkes at båden har gennemført lovlig turfart i seneste sæson (2018). Bådens nuværende syn er gældende ind til 30. juni 2019.
Båden har indtil nu været drevet af frivillige. Hvis der arbejdes videre med model 3, vil der formodentlig være omkostninger til personale.
Bådfarten har jf. regnskaberne givet underskud gennem de sidste 3 år (2016, 2017 og 2018). Underskuddet har i de tre år gennemsnitligt udgjort ca. 35.000 kr. årligt.
Forvaltningen oplistede 3 modeller for Erhvervs- og Teknikudvalget på mødet d. 4. marts 2019. Modellerne er listet op nedenfor og der er tilføjet forvaltningens overslag på økonomien for den enkelte model.
Model 1. Stiftelse af et ApS
Såfremt Kommunen kan erhverve båden, vil det være muligt at leje eller at overdrage turbåden til et ApS, som stiftes af en eller flere virksomheder i lokalområdet, foreninger i Skælskør og Visit VestSjælland.
Ved denne model vil det være ApS’et, der driver bådfarten. Slagelse Kommune kan yde tilskud til, såfremt at det står i ApS’ vedtægter, at et eventuelt overskud øremærkes til vedligeholdelse og fornyelse af bådfarten. Ved ophør går ApS’ evt. frie egenkapital (udover anpartskapitalen) tilbage til Slagelse Kommune.
Vurdering af økonomien i model 1
Slagelse Kommune kan erhverve færgen for sit skibsejerpantebrev.
Færgen skal til et årligt syn hos Søfartsstyrelsen.
Kommunen kan overdrage båden til ApS, som stiftes uden øvrig kommunal økonomi involveret.
Alternativt kan færgen lejes til ApS for 1. kr. om året.
Udvalget kan beslutte, at yde et driftstilskud til ApS.
Model 2. Ny forening til at drive sejladsen
De nuværende frivillige ønsker ikke at fortsætte med driften af turbåden. Det vil kræve en del opsøgende arbejde fra Slagelse Kommunes side, at skabe interesse for at stifte en ny forening for Bådfarten Skjelskør V.
Kommunen kan yde tilskud til en forening, såfremt det står i foreningens vedtægter, at foreningen ikke har et erhvervsmæssigt formål, og at et eventuelt overskud øremærkes til vedligeholdelse og fornyelse af driften.
Kommunen kan yde tilskud til foreningen, også selvom der er lønnede medarbejdere i driften.
Der vil fortsat være behov for at Visit Vestsjælland yder sparring i forhold til forretningsudvikling, så driften kan blive bærende i sig selv.
Vurdering af økonomien i model 2
Slagelse Kommune kan erhverve færgen for sit skibsejerpantebrev.
Færgen skal til et årligt syn hos Søfartsstyrelsen.
Kommunen kan overdrage båden til en forening, som stiftes uden øvrig kommunal økonomi involveret.
Alternativt kan færgen lejes til foreningen for 1. kr. om året.
Udvalget kan beslutte, at yde et driftstilskud til foreningen.
Model 3. Turdriften kobles til driften af Agersø og Omø færgedriften
Såfremt det er muligt at erhverve turbåden gennem skibsejerpantebrevet, kan mulige koblinger til Agersø og Omø færgefærgerne vurderes.
Vurdering af økonomien i model 3
Slagelse Kommune kan erhverve færgen for sit skibsejerpantebrev.
Færgen skal til et årligt syn hos Søfartsstyrelsen.
Administrationen vurderer, at båden ikke vil være egnet som reservefærge til øerne. Båden er fladbundet, og kan derfor være svær at sejle i den stærke strøm.
Slagelse Kommune kan som alternativ til ovenstående tre modeller, beslutte at afvente salg af turbåden og selskabets likvidation. I forlængelse af likvidators vurdering af Slagelse Kommunes tilgodehavende i selskabet, kan der fremsættes en evt. fordring på baggrund af skibsejerpantebrevet.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Udvalget ønsker at administrationen arbejder videre med model 1, under forudsætning at kommunen ikke påtager sig driften af bådfarten.

9. Anlægsbevilling - EBF i kommunale Ejendomme (B)

9.     Anlægsbevilling - EBF i kommunale Ejendomme (B)

Sagsnr.: 330-2017-4029                 Dok.nr.: 330-2019-125661                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
På budget 2019 er afsat rådighedsbeløb på 3,378 mio. kr. til Energibesparende foranstaltninger (EBF) i offentlige ejendomme. Erhvervs- og Teknikudvalget skal anbefale over for Byrådet, at der gives anlægsbevillinger, således at arbejderne kan igangsættes.
Baggrund
Center for Kommunale ejendomme søger derfor anlægsbevilling til Energibesparende foranstaltninger (EBF) i offentlige ejendomme for 2019. Der er afsat rådighedsbeløb på 3,378 mio. kr. for 2019, og derudover er der overført et merforbrug på 0,61 mio. kr. fra 2018. Økonomien for anlægsbevillingen fremgår af vedlagte bilag.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at Byrådet skal give anlægsbevilling før arbejdet igangsættes.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det anbefales, at der gives anlægsbevilling for 2019.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
06.03
3.378
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
-3.378
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at det anbefales overfor Byrådet, at der gives anlægsbevilling på profitcenter 9022000042 EBF i Offentlige ejendomme på 3,378 mio. kr.
2.    at anlægsbevillingen finansieres af afsat rådighedsbeløb på 3,378 mio. kr. på profitcenter 9022000042 EBF i Offentlige ejendomme
3.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Anbefales.

10. Status på etablering af solceller (O)

10.   Status på etablering af solceller (O)

Sagsnr.: 330-2015-78989               Dok.nr.: 330-2019-127390                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- & Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- & Teknikudvalget gives her en status på projektet Etablering af solceller.
Baggrund
Byrådet besluttede på mødet 29. august 2016, at der skulle arbejdes videre med etablering af solceller på en række bygninger. Formålet er, at dække bygningens eget forbrug af elektricitet i den primære anvendelsestid, og herved også at bidrage med nedsættelsen af CO2-udledningen.
Det blev besluttet at etablere 14 anlæg, det viste sig hurtigt at de 2 mulige lokationer ikke var brugbare, og det blev derfor 12 anlæg. De samlede etableringsomkostninger lød på 4,7 mio. kr.
Projektet blev opstartet ultimo 2016, og løb hurtigt ind i en række udfordringer: PSO afgiften blev afskaffet så projektet skulle til fornyet politisk godkendelse, byggeansøgninger var lang tid undervejs, planafdelingen var imod opsætning på nogle ejendomme, og sygdom hos projektledelsen i Ejendomsservice. Alt i alt faktorer der har været med til at forsinke projektet.
Status på projektet, marts 2019:
Der er pt. etableret solceller på 10 ejendomme. Derudover er der indkøbt anlæg til 2 ejendomme der pt. ikke kan etableres, på hhv. Pileagervej og Borgergade. Pt. afventer Borgergade en lokalplans-ændring, før anlægget evt. kan etableres. Der er således anlæg på samlet set 20 kwh på lager.
Økonomisk overblik 
 
Afsat rådighedsbeløb
4.700.000
Samlet forbrug i 2018 & 2019
2.143.000
Til rest på projektet pr. 1.1.19
2.557.000
Forbrug til dato
   494.000
Endnu ikke indkomne fakturaer
   255.000
Etablering af 2 resterende anlæg
   300.000
Afsat til Selskabsdannelse *
   450.000
Forventet mindreforbrug
1.058.000
*Der er afsat 450.000 kr. til en evt. selskabsdannelse. Det vides endnu ikke, om der vil være krav om selskabsdannelse eller ej. Først når alle anlæg er færdigmeldt, kan der ansøges om fritagelse for selskabsdannelse. Det er entreprenøren der skal anmelde anlæggene, så de er registreret i Energistyrelsen, og der mangler stadig de sidste anmeldelser.
Hvis der ikke skal selskabsdannes, kan midlerne disponeres til anden side.
Der arbejdes pt på, at finde egnede lokationer til de 2 resterende anlæg. Hvis anlæggene skal etableres på nye adresser, skal der afsættes midler til dette, der er derfor reserveret 300.000 kr. til dette. Prisen for etablering af et anlæg varierer en del afhængig af hvor det skal monteres, hvilket tag, adgange mv. der gør sig gældende.
Der er således 1,058 mio. kr. til rest på projektet, der ikke pt. er disponeret.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Center for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Orientering taget til efterretning.
Udvalget ønsker at midlerne disponeres ift. et muligt samarbejde mellem Slagelse Kommune og SK Forsyning.

11. Anlægsbevilling og status på igangværende renovering af ydermoler, Halsskov Færgehavn (B)

11.   Anlægsbevilling og status på igangværende renovering af ydermoler, Halsskov Færgehavn (B)

Sagsnr.: 330-2016-996                   Dok.nr.: 330-2019-125353                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Arbejdet på ydermolerne pågår.
I forbindelse med den igangværende betonhugning og reparation, er betonen i væsentlig ringere stand end vurderet af rådgiveren.
Derfor søges om en tillægsbevilling til det igangværende arbejde.
Baggrund
I forbindelse med at renoveringen af ydermoleren er godt i gang konstateres det, at betonen på molen, er i endnu dårligere stand end vurderet af rådgiver.
Entreprenøren er opmærksom på at afhugge mindst mulig beton og dermed mindske den mængde beton der skal støbes på molen. Dog skal der støbes et fundament for beton belægningen oven på molen.
I forbindelse med dette har det vist sig at mængderne der afhugges og støbes igen er væsentligt større end vurderet af rådgiver. Dette fører til at de midler der er bevilliget til et fuldt projekt ikke rækker for at nå i mål.
På den yderste del af sydmolen (nord for olie oliepieren, station 300 - 490) er betonoverbygningen af molerne klar til belægningen. Det er på denne strækning at der har været de væsentligste skader og reparationer.
Projektet har nu ca. 300.000 kr. tilbage til at udføre den resterende betonrenovering inden belægningsarbejdet kan gå i gang.
Administrationen har derfor bedt rådgiver om en gennemgang af molen med henblik på at få et overblik over hvilke muligheder der er for at bruge de resterende midler bedst muligt.
Rådgiver vurderer at de resterende midler rækker til en væsentlig mindre renovering af den sidste del af sydmolen (syd for oliepieren, station 0 – 300) end den del der allerede er renoveret.
Rådgiver vurderer at den resterende, ikke renoverede, beton er i generel bedre end stand end der hvor der er renoveret (nord for oliepieren, station 300 - 490).
Rådgiver har vurderet at der for det resterende beløb, kun er muligt meget forsigtigt at behugge betonen med håndkraft, murerhammer, kun synligt løse steder behugges. Ved andre naturlige revner hvor betonen bør borthugges, bliver dette ikke gjort, fordi det vil medføre store afskalninger og efterfølgende store støbninger, hvilket der ikke er rest budget til at udføre.
Rådgiver vurderer samtidig, at metoden indebære risiko for, at en del af de nye påstøbninger kun vil have en levetid på få år.
Hvis projektet tilføres yderligere midler så kan renoveringen af ydermolerne fortsættes således at de står med samme stand hele vejen fra land til molehovedet.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at pege på følgende scenarier:
·         Scenarie 1: Fortsætte arbejderne som beskrevet af rådgiver, hvilket gør at der er risiko for at de resterende betonreparationer kun har en levetid på få år. Dette gør at der er en risiko for at der er brug for yderligere renovering inden for få år.
Projektet får ikke tilført flere midler.
·         Scenarie 2: Der bevilliges midler til fortsættelse af renoveringen af ydermolerne således at de står med samme stand hele vejen fra land til molehovedet.
Denne løsning anbefales af rådgiver da dette sikre at molernes rest levetid er den samme og at der på denne måde er mindst risiko for at ydermolerne nedbrydes hurtigt.
Der søges om i alt 3,0 mio. kr. til fuldførelsen af projektet, idet entreprenøren har udarbejdet et foreløbigt overslag på 2 mio. kr. og med den usikkerhed der har vist sig i projektet, mener administrationen, at der bør afsættes 3,0 mio. kr. for at sikre, at arbejdet kan fuldføres. Mindreforbrug tilbageføres til kassen.
·         Scenarie 3. Fortsætte arbejderne som beskrevet af rådgiver, hvilket gør at der er risiko for at de resterende betonreparationer kun har en levetid på få år. Dette gør at der er en risiko for at der er brug for yderligere renovering inden for få år.
I overslagsårene kan der tages beslutning om at genoptage renoveringen af ydermolerne, således at der fra oliepieren og ind til land renoveres så molen har en ens stand hele vejen.
Det må forventes at der skal tilføres flere midler end ved scenarie 2, da molen må forventes at være yderligere nedbrudt over tid og der skal bruges midler til omkostninger i forbindelse med genoptagelsen af renoveringen.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Scenarie 2 vælges, da denne løsning stadig sørger for, at sydmolens betonoverbygning repareres på en sådan måde, at der ikke umiddelbart sker en yderligere nedbrydning af denne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Administrationen anbefaler at rådighedsbeløb og anlægsbevillingen finansieres af kassen.
Alternativt kan udvalget vælge at omprioriterer fra andre anlæg. Administrationen gør opmærksom på at der sideløbende med renovering af ydermoler, er igangsat udbudsproces omkring renovering af spuns og kajkant. Dette henhører under anlægspulje til ”Korsør – Byen møder vandet”.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
06.01
3.000
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
-3.000
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at Udvalget anbefaler scenarie 2, og at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling af scenarie 2 finansieret af kassen.
2.    at Sagen sendes videre til behandling i økonomiudvalget og byrådet.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Anbefales.

12. Udmøntning af midler afsat til lystbådehavne (D)

12.   Udmøntning af midler afsat til lystbådehavne (D)

Sagsnr.: 330-2019-23299               Dok.nr.: 330-2019-132128                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal drøfte udmøntning af 1.0 mio. kr. der i budgetforliget er afsat til lystbådehavne i 2019.
Baggrund
I budgetforliget pkt. 52a ønskes en vurdering og muligheder og behov for modernisering af lystbådehavnene.
Der er i 2019 på udvalget anlægsbudget afsat 1. mio. kr. til formålet.
Midlerne kan afsættes til renovering / forbedring af forhold i Korsør-, Skælskør - eller Bisserup lystbådehavne.
Administration har ikke forespurgt lystbådehavne eller andre i den konkrete sag, men har foreløbigt noteret følgende:
Korsør:
For Korsør lystbådehavn er der udarbejdet en helhedsplan. I praksis rummer helhedsplanen en etapedeling med en række delprojekter, estimeret til fra ca. 1 mio. kr. til 5,5 mio. kr. 
Der er desuden et ønske om forbedret skiltning/wayfinding mellem lystbådehavnen og bymidten. Erfaringer viser, at bymidten ikke udnytter kundepotentialet i form af sejlere - fordi de ikke umiddelbart finder vej op til bymidten.
Herudover er der ønske om (re)etablering af badebro syd/øst for Lystbådehavnen.
Skælskør:
Sejlklubben ønsker fortsat at arbejde videre med forslag, forelagt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget 7. august 2017, om anlæg af grusbelagt areal til opbevaring af sportsbåde og evt. parkering bag de eksisterende materielhuse og anlæg af parkeringsareal med armeret græs ved Gammelgade/Rådmandsvej.
Forslaget vil kræve at der bliver ”ryddet op” i eksisterende aftaler for området og skal i øvrigt koordineres og afgrænses i forhold til ansøgning om fondsmidler til byforskønnelse til Realdania som blev forelagt udvalget på møde d. 4. februar 2019.
Bisserup havn:
Bisserup Havn har ønske om asfaltering af havneområdet. 
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Sagen drøftes.
Vurdering
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at sagen drøftes med henblik på kvalificering af forslag og efterfølgende frigivelse af anlægsmidler.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Drøftet.
Det blev besluttet, at der reserveres 400.000 kr. til hhv. Korsør og Skælskør (bådoptagningspladsen) og 200.000 kr. til Bisserup.

13. Erhvervs- og Teknikudvalget - Anlægsbevillinger 2019 - Veje og Trafik (B)

13.   Erhvervs- og Teknikudvalget - Anlægsbevillinger 2019 - Veje og Trafik (B)

Sagsnr.: 330-2019-17824               Dok.nr.: 330-2019-114257                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der meddeles anlægsbevilling for de i budget 2019 afsatte beløb til nye og igangværende anlæg inden for Vej- og Trafikområdet. Anlægsrammen er på i alt 10,0 mio. kr. og vedrører to anlægspuljer; Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger og Cykelstier.
Baggrund
I budget 2019 er afsat følgende rådighedsbeløb:
a)  Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger                          5.000.000 kr.
b)  Cykelstier                                                                        5.000.000 kr.
a)  Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger
Anvendelsen af anlægsrammen blev behandlet på udvalgets møde den 4. marts 2019 ”Trafiksikkerhedsplanens handleplanprojekter for 2019”
b)  Cykelstier
(Gårdagervej - Vemmelev)
I henhold til Cykelstiplan 2015-2028 er det strækningen mellem Gårdagervej og Vemmelev, der vil blive udført. Der har været afholdt åstedsforretning med henblik på erhvervelse af arealer og cykelstien er projekteret, der udestår nu indhentelse af tilbud på anlægsarbejdet, samt realisering af projektet.
Udgiften til den samlede strækning er jf. behandling af projektet på Erhvervs- og Teknikudvalget møde den 6. april 2018 anslået til ca. 19,5 mio. kr. Udvalget vil når der har været afholdt licitation blive forelagt en samlet økonomi på projektet.
Anlægsarbejdet kan igangsættes når der er truffet endelig beslutning om ekspropriation.
Retligt grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at anbefale begge anlægsbevillinger på det foreliggende grundlag, eller ønske sagen udsat til der foreligger yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.
Vurdering
Med hensyn til fremdriften i projekterne anbefaler Center for Miljø, Plan og Teknik, at der gives anlægsbevilling med behandling af denne sag, og at de enkelte projekter kan igangsættes under forudsætning af, at projekterne kan udføres indenfor de afsatte anlægsrammer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2019
2020
2021
2022
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.02
10.000
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
6.02
10.000
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Byrådet anbefales
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til det på ”Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger” afsatte rådighedsbeløb i 2019,
2.    at der meddeles anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til det på ”Cykelstier” afsatte rådighedsbeløb i 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Anbefales.

14. Principper for lån og leje af bygninger og arealer på havnene (B)

14.   Principper for lån og leje af bygninger og arealer på havnene (B)

Sagsnr.: 330-2018-75836               Dok.nr.: 330-2019-32542                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til den administrative procedure for håndtering af ledig kapacitet i bygninger og arealer på havneområdet.
Der tages beslutning om det aktuelle markedslejeniveau i forhold til en konkret forespørgsel på Omø.
Baggrund
Omø Bryghus ApS har indleveret en ansøgning (bilagt), om at kunne bruge et rum på ca. 46 m2 i kommunens hal på Omø Havn. Rummet har været anvendt til ”Tangprojektet” på Omø. Aftalen med dette projekt er ophørt, så en overgang til det ansøgte er ikke noget problem. Ansøger ønsker ingen eller en begrænset lejebetaling.
Inden administrationen tager stilling til sagen, ønskes en politisk retning i forhold til brug af ledige kommunale bygninger eller arealer på havnene.
Når kommunen har et areal eller en bygning i overskud, kan lån eller udleje blive aktuelt.
Anvendelsen udover kommunens eget formål kan anskues fra forskellige vinkler:
·         Anvendelsen har private formål.
·         Anvendelsen har erhvervsmæssige formål.
·         Anvendelsen har et kommunalt almennyttigt formål.
I de to første anvendelsesformål skal kommunen sikre en markedsbaseret leje.
En almennyttig anvendelse, som understøtter en kommunal interesse, kan ske til ingen eller reduceret leje. Lejer skal dokumentere, at formålet tjener en bred offentlig interesse, og ikke enkelte personers eller begrænsede gruppers interesser.
De forskellige ønsker bør forvaltes med dette udgangspunkt.
Anpartsselskabet Omø Bryghus ønsker, at fungere som en almindelig virksomhed.
Visionen er, at Omø Bryghus skal kunne levere kvalitets-øl brygget med produkter fra Omø.
Omø Bryghus rummer også almennyttige formål. Det er fx bæredygtig turisme, Omø som attraktion og kendskabet til Omø i det hele taget, styrke kultur og identitet på Omø, arrangere bryggekurser for øl-interesserede og lære skolebørn om ølbrygningens processer. I vurderingen af ansøgningen må der derfor tages hensyn til, at ansøger varetager både erhvervsinteresser og kommunalt almennyttige formål.
Andre brugere ønsker at bruge hallen. Det tidligere tangprojekt ønsker at leje et mindre lokale, for at fastholde en mulig udbygning af en egentlig produktion. Omø beboer- og grundejerforening ønsker at leje ca. 35 m2 til traktor og vogn. Endelig drives ca. 100 m2 genbrugsbutik på frivillig basis, hvor indtjeningen benyttes til forskønnelse af kommunens havn og strande.
Hallen anvendes i øvrigt af havnen v/Slagelse Kommune.
Der er rigelig plads i hallen til kommunens behov, så det er ikke et problem, at eksterne låner eller lejer sig ind.
Når markedslejen skal vurderes ses på lejeniveauet for tilsvarende lejemål.
Store lejemål udbydes med en mindstepris.
Alene det at have et lejemål er en omkostning, så udleje til private eller erhverv kan aldrig blive på 0 kr. Kommunen bør også være opmærksom på, at lejeprisen ikke må være konkurrenceforvridende, fordi den er ansat urimeligt lavt.
I den aktuelle sag for Omø Bryghus har administrationen vurderet markedslejen til 250 kr./m2.
Retligt grundlag
Kommunen har mulighed for at støtte en lokal erhvervsaktivitet som den skitserede, inden for rammerne af Lov om Erhvervsfremme § 14 stk. 1. Her kan kommunerne varetage lokale erhvervs-fremme-aktiviteter, der omfatter erhvervsservice og -udvikling.
Alternativt skal en aktivitet kunne gennemføres inden for kommunalfuldmagten fx ved at aktiviteten fremmer en almennyttig kommunal interesse.
Almindelige lejeforhold vil typisk skulle ske inden for rammerne af erhvervs-lejeloven.
Handlemuligheder
Udleje til erhvervs- og private formål sker til markedsleje.
Markedslejen er sat til 250 kr./m2/år som udgangspunkt for en pris for udleje af den aktuelle hal på Omø, men alternativt kan udvalget beslutte at fastsætte lejeniveauet lavere.
Udleje til en kommunal almennyttig anvendelse, kan ske til ingen eller reduceret leje. Lejer skal dokumentere formålet.
Alternativt tages ansøgninger op til politisk beslutning fra sag til sag.
Vurdering
Med de foreslåede retningslinjer kan der tages stilling til de forskellige anvendelser af lokaler og arealer og betalingen for det. Vurderingerne i de opstillede eksempler kan ses nedenfor:
Omø Bryghus kan anvende lokalerne uden betaling i en indledende fase, fordi aktiviteterne rækker ind i kommunens ønsker om, at fremme turisme og udvikling i landdistrikterne, som angivet i kommunens Ø-politik. Omø Bryghus ApS idé om at etablere brygkurser og lære børn om ølbrygning rækker også ind i de almennyttige kommunale interesser, der er for at skabe aktiviteter på en ø som Omø. Derfor tilbyder kommunen, at Omø Bryghus ApS kan anvende de kommunale faciliteter fx i en 3 årig opstartsperiode, indtil en egentlig bryggeridrift er etableret. Herefter betales markedslejen på 250 kr./ m2/år.
Genbrugsbutikken tjener alene et almennyttigt kommunalt formål, og så længe overskuddet går til de anførte formål, kan butikken opretholdes i den kommunale bygning uden betaling.
Tangprojektet er afsluttet i 2018 efter et 5-årigt forløb, der har været støttet af Landudvikling Slagelse. En del af projektet ønskes dog opretholdt for at fastholde et forretningsmæssigt potentiale. Den offentligt støttede del af projektet betragtes som afsluttet, og forretningen må fremadrettet leje ledige lokaler til markedsleje.
Ønske om plads til traktor og vogn betales med almindelig markedsleje.
Administrationen har vurderet markedslejen til 250 kr./m2/år ud fra tilsvarende lejemål i kommunen. Der findes ikke en selvstændig vurdering af markedslejen for en hal på Omø, så det er svært, at finde ud af, hvor det korrekte lejeniveau skal ligge. Administrationen vurderer, at markedslejen vil ligge lidt lavere på Omø fx i et spænd på 150-250 kr./m2/år.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at det overfor Økonomiudvalget anbefales,
1.    at Udleje til erhvervs- og private formål sker til markedsleje
2.    at Udleje til en kommunal almennyttig anvendelse, kan ske til ingen eller reduceret leje. Lejer skal dokumentere formålet
3.    at Lejeniveauet for leje af hal på Omø sættes til 250 kr./m2/år.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Anbefales.
Ad 1: Godkendt.
Ad 2: Godkendt.
Omø Beboer- og Grundejerforenings anmodning om leje af hal til traktor anses i den konkrete situation som alment formål.
Ad 3: Lejeniveauet undersøges nærmere.

15. Cykelstier - stiplanlægning (D)

15.   Cykelstier - stiplanlægning (D)

Sagsnr.: 330-2012-29628               Dok.nr.: 330-2019-127376                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal drøfte, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med planlægning af nye cykelstier.
Baggrund
Den nugældende plan for etablering af cykelstier i kommunen tager afsæt i Teknik- og Miljøudvalgets beslutning fra den 5. november 2012. Her var hovedsigtet i planen en sammenbinding af de tre købstæder med gode cykelforbindelser.
Cykelstiplanen har dog ikke været mere rammesættende end, at der tidligere er truffet beslutning om, at etablere cykelsti på andre strækninger end mellem købstæderne, der er blandt andet etableret cykelsti mellem Kelstrup og Næsby Strand.
Cykelstiplanen har over tid været til drøftelse i fagudvalget, senest på Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets møde den 4. januar 2016.
Planen indeholder i dag i prioriteret rækkefølge følgende strækninger:
·         Gårdagervej – Vemmelev (licitation på arbejdet 26. april 2019 - Udføres i 2019-2020)
·         Lundforlund – Korsvejen (Slagelse Landevej/Korsør Landevej/Boeslundevej)
·         Korsvejen – Trenderup
·         Boeslunde – Trenderup
·         Vemmelev – Rundingen (Slagelse Landevej/Næstved Landevej/Skovvej)
De samlede omkostninger for disse strækninger har tidligere været skønnet til 59,3 mio. kr., men med seneste erfaringstal vurderes det, at udgiften nærmere ligger på 84,5 mio. kr.
Følgende strækninger er tilføjet cykelstiplanen. Strækningerne er dog ikke prioriteret:
·         Bildsø – Kr. Stillinge
·         Næsby Strand – Vemmelev
·         Skælskør – Eggeslevmagle
·         Eggeslevmagle – Dalmose
Erfaringer viser, at kommunens samlede omkostninger til cykelstier ligger mellem 3.000 og 4.500 kr. pr. løbende meter. Omkostningsniveauet er bestemt af kompleksiteten i det valgte tracé.
Trafiksikkerhedsudvalget har anbefalet Erhvervs- og Teknikudvalget at forudsætningerne for udvælgelsen af strækningerne bør tages op til drøftelse med henblik på, enten at fastholde grundlaget om at binde købstæderne sammen eller at ændre grundlaget for udvælgelsen af cykelstistrækninger, så fokus understøtter andre hensyn, herunder cykelstistrækninger indenfor byzone, skoleveje, tryghed mm.
I kommunens trafiksikkerhedsplan er der 106 steder/strækninger, hvor borgere har udtrykt ønske om etablering af cykelstier, eller bedre forhold for cyklister. Vedhæftede kortbilag viser lokaliteterne.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Drøftes.
Vurdering
Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at grundlaget for cykelstiplanen tages op til drøftelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i budget 2019 og overslagsårene afsat 5,0 mio. kr. årligt til cykelstier. Afsatte midler i 2019 og 2020 er disponeret til cykelstien Gårdagervej – Vemmelev.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Grundlaget for cykelstiplanen drøftes,
2.    at Administrationen – såfremt udvalget ønsker grundlaget ændret - udarbejder et forslag til prioriteringer af midler til cykelstier.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Udsat.

16. Eventuelt (D)

16.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2019-121782                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
17. Lukket: Vurdering i forbindelse med likvidation af Skælskør Bådfart S.m.b.A. - fortrolig (O)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
18. Lukket: Korsør - Byen møder vandet - Halsskov Færgehavn (O)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

19. Bevilling af aktivitetsmidler til Business Slagelse (B)

19.   Bevilling af aktivitetsmidler til Business Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2019-24664               Dok.nr.: 330-2019-140276                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget skal træffe beslutning om bevilling af aktivitetsmidler til Business Slagelse i 2019.
Baggrund
Erhvervsforeningerne er hidtil blevet tildelt en ramme på 450.000 kr. årligt, som de tre foreninger kan søge til lokale erhvervsfremmeaktiviteter.
Den tildelte ramme er blevet fordelt med en fordelingsnøgle 3:2:1, således at Business Slagelse får stillet 225.000 til rådighed, Korsør Erhvervsforening 150.000 og Skælskør Erhvervsforening 75.000.
Midlerne skal anvendes til erhvervsfremme/detailhandelsfremme i Slagelse Kommune og skal ligge inden for rammerne af Lov om Erhvervsfremme og understøtte erhverv og detailhandel lokalt i Slagelse Kommune.
Erhvervsforeningerne skal i samarbejde med administrationen sikre at aktivitetsmidlerne anvendes og dokumenteres i henhold til kommunalfuldmagten. Med henblik på at sikre dette tilrettelægges følgende:
Ansøgninger, proces og rammer
Ansøgninger sendes til Slagelse Kommune og skal indeholde:
• Kort beskrivelse af aktivitet(er)
• Hvem der deltager
• Vurdering af aktivitetens potentiale i forhold til erhvervsfremme og detailhandelsfremme
• Budget
Midler udbetales på baggrund af ansøgninger fra erhvervsforeningerne.
Der kan ansøges om flere aktiviteter på samme ansøgning.
Erhvervsforeningerne skal være tovholder/medarrangør på ansøgningen og være kontaktperson til Slagelse Kommune.
Der aflægges regnskab efter aktiviteternes gennemførelse.
Aktivitetsmidlerne skal gå til erhvervsforeningernes egne aktiviteter. Der kan ikke gives driftsstøtte til andres aktiviteter. Midlerne kan f.eks. ikke anvendes til kommercielle formål eller som direkte støtte til virksomheder. Aktivitetsmidlerne kan godt anvendes til en erhvervsforeningsaktivitet indenfor en eksisterende aktivitet, ligesom det kan være en særskilt aktivitet foranstaltet af erhvervsforeningen. Der skal ligge et incitament for privat medfinansiering.
I forlængelse af ovennævnte, har Business Slagelse fremsendt vedhæftede ansøgning om driftstilskud på 225.000 kr. i 2019.
Retligt grundlag
Lov om Erhvervsfremme.
Handlemuligheder
Udvalget har følgende muligheder:
·         Udvalget kan beslutte at bevilge Business Slagelse et driftstilskud på 225.000 i 2019.
·         Udvalget kan beslutte at bevilge Business Slagelse et driftstilskud på et andet beløb.
·         Udvalget kan vælge at afslå ansøgningen.
Vurdering
Udvalget besluttede på seneste møde, kun at bevilge midler for 2019. 
Administrationen anbefaler i forlængelse af denne beslutning, at udvalget bevilger Business Slagelse et driftstilskud på 225.000 i 2019.
Erhvervsforeningerne er et godt aktiv for købstæderne og bevilling af midlerne giver erhvervsforeningerne mulighed for at understøtte og yderligere fremme lokale erhvervsaktiviteter samt bidrage til at skabe netværk og samarbejde mellem de tre erhvervsforeninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Såfremt udvalget bevilger et driftstilskud på 225.000 til Business Slagelse, finansieres dette fra erhvervsfremmepuljen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget bevilger Business Slagelse et driftstilskud på 225.000 i 2019.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019:
Fraværende: 
Godkendt.