2. Kollektiv trafik - trafikbestilling 2021 (B)
2. Kollektiv trafik - trafikbestilling 2021 (B)
Sagsnr.: 330-2019-37312 Dok.nr.: 330-2020-370371 Åbent
Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget bedes tage stilling til hvilke
justeringer i den kollektive bustrafik, som skal undersøges nærmere inden der
afgives endelig trafikbestilling til Movia primo november 2020.
Baggrund
Kommunen skal én gang om året meddele trafikselskabet Movia,
hvilke ændringer der skal gennemføres for den kollektive trafik i kommunen. Den
officielle frist for at meddele ændringer er den 31. oktober 2020. Slagelse
Kommune har fået tidsfristforlængelse, så bestillingen skal afgives til Movia
senest tirsdag den 3. november 2020.
Kommunen har med sin trafikbestilling til Movia mulighed
for, at op- og nedjustere, eller fastholde serviceniveauet/betjeningsniveauet.
Dog har justeringsmulighederne en vis begrænsning jf. de kontrakter der er
indgået med operatørerne.
Ændringerne der meddeles med trafikbestilling 2021 vil træde
i kraft til køreplanskift i juni 2021.
Forslag til justeringer
Center for Miljø, Plan og Teknik har modtaget tre konkrete
ønsker fra borgere til ændringer i den kollektive bustrafik.
1.1 Bedre busbetjening af Slagelse Øst.
1.2 Opgradering af linje 902.
1.3 Omlægning af bustrafikken fra Vestergade i Skælskør.
Yderligere er følgende problematikker blevet fremført;
2.1 Busbetjening i Tjæreby.
2.2 Busbetjening i Næsby Strand.
2.3 Henvendelse vedr. overgangstid mellem 901 og 902 i
Vemmelev om aftenen.
2.4 Henvendelse om dårlig korrespondance mellem linje 908 og
tog fra Korsør station.
2.5 Trafiksikkerhed på Borgergade i Vemmelev ifm. busskifte
mellem linjerne 901 og 902.
Ovenstående ønsker/problematikker er nærmere belyst i sagens
bilag.
Administrationen har på mødet i Busborgergruppen i september
måned drøftet de indkomne borgerønsker. Ved denne drøftelse var der enighed om,
at der skulle arbejdes videre med ønsket om en bedre busbetjening af Slagelse
Øst.
Belægningsprocenter
Administrationen har hos Movia efterspurgt en opgørelse over
belægningsprocenter på de buslinjer som Slagelse Kommune helt eller delvist
afholder udgifterne på. Movia har oplyste, at de
tidligst i starten af oktober kan levere tal fra deres tællesystem.
Orientering om buskørsel i eget regi
Med beslutningen om at afbestille buslinjerne 433, 496, 497
og 498 med virkning fra juni 2021. Pågår der forberedende planlægning af den
busbetjening, som skal erstatte de nedlagte busruter. Planlægningsarbejdet
indbefatter dialog med relevante interessenter i området, særligt er der fokus
på transport af skoleelever.
Udvalget vil blive orienteret på et kommende udvalgsmøde.
Retligt
grundlag
Lov om trafikselskaber fra 2007, som bestemmer at
trafikselskaber skal varetage kommunernes administration på busområdet.
Serviceniveauet fastsættes af kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge:
·
At der tilvejebringes et beslutningsgrundlag på ét eller flere af
de fremførte ønsker/problemstillinger.
·
At der ikke arbejdes på at ændre serviceniveauet for den
kollektive trafik.
Vurdering
Administrationen vurderer, at forslaget 1.1 Udvidet
busbetjening i Slagelse øst, bør undersøges nærmere ift. driftsøkonomien.
Det vurderes, at der er en række positive passagereffekter,
som kan give merindtægter på linje 901, samtidig med at udgifter til Flextrafik
kan blive mindre.
Forslagene 1.2 og 1.3 bør ikke undersøges nærmere, da det
vurderes at de økonomiske omkostninger ikke kan opvejes af de driftsmæssige
gevinster. Det vurderes, at der vil være flere negative effekter end positive.
De øvrige problemstillinger 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5
undersøges i forhold til, om der kan foretages justeringer uden økonomiske
konsekvenser.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Administrationen har sendt ønskerne videre til Movia, som
vil undersøge de driftsmæssige og økonomiske konsekvenser, som skal behandles i
Udvalget den 2. november 2020.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Udvalget træffer beslutning om, hvilke af de foreslåede justeringer i
den kollektive trafik der skal arbejdes videre med, inden der afgives endelig
trafikbestilling til Movia.
Beslutning i Erhvervs- og
Teknikudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende:
Udvalget beslutter at genoptage sagen på et ekstra
udvalgsmøde, inden endelig beslutning skal træffes på mødet i Erhvervs- og
Teknikudvalget d. 2. november 2020.
Generelt ønskes et mere detaljeret grundlag, hvor der
oplistes forskellige scenarier.