Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (2014-2017) – Dagsorden – 4. december 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-714058                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.

2. Orientering fra Centerchefen for Teknik og Miljø samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren (O)

2.     Orientering fra Centerchefen for Teknik og Miljø samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren (O)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-714068                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Orientering fra Centerchefen for Teknik og Miljø samt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren.
· Særlige sager/mails sendt til udvalget
· Status lokalplaner (følger med den endelige dagsorden)
Baggrund
Centerchefen for Teknik og Miljø giver orientering om:
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren giver orientering om:
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.

3. Anmodning om opstart af ny lokalplan for Miljøcenter Enggården ved Kalundborgvej (B)

3.     Anmodning om opstart af ny lokalplan for Miljøcenter Enggården ved Kalundborgvej (B)

Sagsnr.: 330-2017-7027                 Dok.nr.: 330-2017-52761                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan samt tilhørende kommuneplantillæg for udvidelse af Miljøcenter Enggården ved Kalundborgvej ved Slagelse skal sættes i gang.
Baggrund
Miljøcenter Enggården ligger i landzone lige nord for Slagelse ved Kalundborgvej og er omfattet af lokalplan 1059 som blev vedtaget i 2012. Virksomhedens primære aktiviteter er håndtering og opbevaring af spildevandsslam, omlastning af husstandsindsamlet bioaffald samt andre entreprenørvirksomhedsrelaterede aktiviteter. Ejeren af Miljøcenter Enggården oplyser, at virksomhedens udvidelsesmuligheder er ved at være udtømte indenfor den gældende lokalplan 1059.
På den baggrund har bygherres rådgiver fremsendt en lokalplananmodning om udvidelse af Miljøcenter Enggården. Udvidelsen omfatter et areal i landzone syd for Miljøcenter Enggården op til bygrænsen for Slagelse By.
Området skal forblive i landzone. Lokalplanen skal give mulighed for etablering af ny bebyggelse i form af større haller til oplag og håndtering af eks. spildevandsslam og affald eks. omlastning af husstandsindsamlet bioaffald. Udvidelsen vil desuden omfatte interne kørearealer samt plads til udendørs oplag i forbindelse med entreprenørvirksomhed. I tråd med lokalplan 1059 forventes bygningshøjden maksimalt at være op til 12 meters højde med en facadehøjde på maksimalt 7 meter. Der forventes etableret en afskærmende og beplantet jordvold som en videreførelse af den eksisterende jordvold med beplantning.
Miljøcenter Enggårdens ønske om udvidelse er ikke omfattet af en kommuneplanramme for lokalplanlægningen. Lokalplanens gennemførelse kræver derfor et kommuneplantillæg.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen, med tilhørende kommuneplantillæg, sættes i gang og at der afholdes en foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde at en arealmæssig udvidelse af Miljøcenter Enggården ikke vil kunne realiseres.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at lokalplananmodningen imødekommes. En landzonelokalplan vil skabe det fysiske plangrundlag for virksomhedens fremtidige udvikling. Udvidelsen vil ske ind mod Slagelse og det eksisterende erhvervsområde ved Kalundborgvej.
Udvidelsen berører en række planlægningsmæssige interesser i kommuneplanen som skal adresseres i planlægningen. De væsentligste interesser er kommuneplanens arealreservation til den nordlige omfartsvej, landskabsudpegningen ”Ådal” og udpegningen af ”Naturnetværk, korridorer”. Derudover ligger området indenfor udpegningen af ”Områder med særlige drikkevandsinteresser”, hvilket kan pålægge virksomheden restriktioner i forhold til hvilke aktiviteter der kan foregå samt krav om tekniske tiltag til forebyggelse mod forurening af grundvand.
Fsva. arealreservationen til den nordlige omfartsvej er der indgået aftale med ejeren af Miljøcenter Enggården, om at arealet indenfor arealreservationen kan indgå i virksomhedens brugsareal til oplag og kørearealer. For at sikre, at Slagelse Kommune kan tilgå arealet uden udgifter til reetablering af området når en nordlig omfartsvej på et tidspunkt skal realiseres, udfærdiges en deklaration der sikrer Slagelse Kommunes adgang til arealet indenfor arealreservationen til den nordlige omfartsvej uden omkostninger.
De øvrige natur- og miljøhensyn vil blive afdækket i samarbejde med Center for Teknik og Miljø.
Det vurderes, at en evt. udvidelse ikke vil påføre væsentlige gener i forhold til tilstødende arealer og deres anvendelse idet udvidelsen sker ind mod et eksisterende erhvervsområde.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Lokalplanen sættes i gang.

4. Anmodning om opstart af ny lokalplan for HJ Huse ved Bildsøvej, Kelstrup (B)

4.     Anmodning om opstart af ny lokalplan for HJ Huse ved Bildsøvej, Kelstrup (B)

Sagsnr.: 330-2017-80193               Dok.nr.: 330-2017-710323                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til om en lokalplan samt tilhørende kommuneplantillæg til Kommuneplan 2017 for udvidelse af virksomheden HJ Huse ved Bildsøvej, Kelstrup skal sættes i gang.
Baggrund
Virksomheden HJ Huse A/S holder til på adressen Bildsøvej 106, Kelstrup, 4200 Slagelse og har samtidig en vognmandsafdeling herunder entreprenørmateriel på adressen Dyssegårdsvej 1, Kelstrup Strand. Virksomheden ønsker at udvide og samle sine aktiviteter på adressen Bildsøvej 106 og derigennem fremtidssikre virksomheden og dens fortsatte vækst.
HJ Huse A/S anmoder derfor om udarbejdelse af en lokalplan der giver mulighed for, at virksomheden kan udvide ved at inddrage en del af et tilstødende landbrugsareal. Virksomhedens samlede areal vil herefter udgøre ca. 22.000 m2.
Virksomheden ønsker en bebyggelsesprocent på 40 og ønsker at opføre en hal på 3000 m2 vest for- og i umiddelbar tilknytning til virksomhedens eksisterende areal og bebyggelse. Den generelle bygningshøjde ønskes fastsat til 8,5 meter men med mulighed for, at enkelte bygningsdele op til 40 % af bygningens grundareal må opføres i op til 12 meter. Dette af hensyn til inddækning af teknik, materialeaflæsning opførelse af siloer m.v. Vest for den nye hal etableres et ca. 6000 m2 befæstet areal til udendørs oplag. Oplagspladsen ønskes afgrænset med 3 rækker ”Hededanmark” hegn og et 2 meter højt trådhegn på den indvendige side af randbeplantningen. Virksomheden skal fortsat vejbetjenes via eksisterende indkørsel fra Bildsøvej. Derudover ønskes etableret en ny overkørsel til Kongsmarkvej.
Der er ikke en gældende lokalplan for virksomheden og virksomheden er heller ikke omfattet af en ramme for lokalplanlægningen. Udarbejdelsen af en lokalplan kræver derfor, at der samtidig udarbejdes et kommuneplantillæg, der udpeger et rammeområde og fastsætter rammer for lokalplanen.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen, med et tilhørende kommuneplantillæg, sættes i gang og at der afholdes en foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at den ønskede udvidelse ikke kan realiseres.
Vurdering
En udvidelse af virksomheden kræver udarbejdelse af en landzonelokalplan, da udvidelsen vurderes at være for omfattende til at kunne reguleres gennem en landzonetilladelse. En landzonelokalplan vil fastsætte en disponering af området og samtidig synliggøre virksomhedens aktiviteter og hvor de foregår på ejendommen. En lokalplan vil samtidig kunne medvirke til at sikre miljøhensynet til nabobeboelsen eksempelvis genne støjdæmpende tiltag.
Virksomheden er beliggende i det åbne land indenfor kystnærhedszonen og indenfor landskabsudpegningen Landbrugsflade med det strategiske mål ”Vedligehold”. Da der er tale om en eksisterende virksomhed der ønsker at udvide, og at virksomheden dels ligger bag ved et sommerhusområde og i tilknytning til eksisterende samlet bebyggelse, vurderes beliggenheden indenfor kystnærhedszonen ikke at være problematisk. Derudover ligger virksomheden indenfor udpegningen Særlige værdifulde landbrugsområder som kan rumme sådanne virksomheder. Virksomheden ligger tæt på 6 boligejendomme, hvoraf to af disse har samme ejer som virksomheden.
Væsentlige fokuspunkter i forbindelse med en ny lokalplan for virksomheden er dels miljøhensynet til nabobeboelse samt etablering af en ny overkørsel til Kongsmarkvej. Miljøkrav til virksomheden og mulighed for etablering af en ny overkørsel afdækkes i samarbejde med Center for Teknik og Miljø.
Administrationen anbefaler, at lokalplananmodningen godkendes, så der kan igangsættes en planlægning for virksomhedens udvidelsesønsker.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der forventes ikke at være økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune ved en gennemførelse af planlægningen. Da planlægningen kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg for realiseringen af en virksomheds udviklingsønsker, vil udgifter forbundet med en evt. ny overkørsel til Kongsmarkvej og heraf forbundet udgifter ved anlægsarbejder på Kongsmarkvej, eksempelvis som følge af øget- og tungere trafik til og fra HJ Huse, skulle afholdes af HJ Huse A/S.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Lokalplanen sættes i gang.

5. Anmodning om opstart af ny lokalplan for boliger i Skovsø Boligpark i Slagelse (B)

5.     Anmodning om opstart af ny lokalplan for boliger i Skovsø Boligpark i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-83939               Dok.nr.: 330-2017-726021                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om en lokalplan for boliger i Skovsø Boligpark, Elmesvinget 1-16 og 25, i Slagelse skal sættes i gang.
Baggrund
Bygherre anmoder om opstart af ny lokalplan for boliger i Skovsø Boligpark, der omfatter størstedelen af det areal, der tidligere hed Skovsø Erhvervspark.
Bygherre ønsker at få udarbejdet en lokalplan, der skal give mulighed for flere forskellige typer af boliger. Det er hensigten, at den ydre del af området, der grænser op til omkringliggende marker, skal udstykkes som traditionelle parcelhusgrunde, mens den indre del af området tænkes udnyttet til tættere bebyggelse i form af rækkehuse eller etageboliger i 2-3 etager.
Området er allerede byggemodnet, hvorfor adgangsforholdene til en vis grad er givet på forhånd. Eksisterende veje tænkes anvendt som hovedadgangsveje, som suppleres med mindre interne boligveje, som det fremgår af principskitsen i bilag 1. Der er adgang til området via Elmesvinget, som er koblet til Ndr. Ringgade i to punkter.
Området ligger stort set ubebygget med udsigt til åbne marker og tæt på golfbane, idrætsanlæg og Gudum Å, hvor der er mulighed for gode stiforbindelser. Boligområdet skal kobles på eksisterende stier, og det skal sikres, at offentligheden kan færdes på stierne langs markerne, der omgiver lokalplanområdet. Internt i området skal en mindre, eksisterende skov integreres i nye rekreative arealer.  
Lokalplananmodningen er helt i tråd med Kommuneplan 2017, som forventes vedtaget den 18. december 2017. Det forudsætter et tillæg til Kommuneplan 2013, såfremt den nye kommuneplan ikke vedtages.
Området er lokalplanlagt til erhvervsformål (lokalplan 1011). Ved vedtagelse af ny lokalplan for boliger, aflyses den del af lokalplan 1011, der omfatter det nye boligområde.
Retligt grundlag
Lov om planlægning – Planloven, §§ 5 og 11.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at lokalplanlægningen sættes i gang.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at imødekomme lokalplananmodningen. Det vil betyde, at de ønskede boliger ikke kan realiseres.
Vurdering
Området ligger naturskønt med en beliggenhed i udkanten af Slagelse by med kort afstand til motorvej og god nærhed til det åbne land, naturen og fritidsaktiviteter.
Boligområdet kan på sigt tænkes sammen med hele udviklingen af Tidselbjerget, hvorfor administrationen vurderer, at der i lokalplanlægningen, som udgangspunkt kan arbejdes med en tættere bebyggelse, der understøtter en bymæssig karakter, og som samtidig giver mulighed for at planlægge for flere forskellige typer af boliger.
Intentionen om at skabe flere forskellige typer af boliger i området er i fin tråd med Slagelse Kommunes bosætningsstrategi, hvor de enkelte målgrupper både efterlyser nye moderne parcelhuse i flere forskellige størrelser samt rækkehuse.
Afskærmning mod Ndr. Ringgade og eksisterende erhverv bør afklares nærmere under lokalplanlægning.
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at lokalplanlægningen igangsættes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at lokalplanen sættes i gang.

6. Forslag til Lokalplan 1175, Blandet byområde ved Kalundborgvej i Slagelse samt Kommuneplantillæg nr 5 til Kommuneplan 2017 (B)

6.     Forslag til Lokalplan 1175, Blandet byområde ved Kalundborgvej i Slagelse samt Kommuneplantillæg nr 5 til Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-20773               Dok.nr.: 330-2017-583086                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1175, Blandet byområde ved Kalundborgvej samt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2017 skal ændres inden endelig vedtagelse. Dette kræver en ny offentlig høring i 8 uger.
Baggrund
Byrådet besluttede den 26. juni 2017, at sende forslag til lokalplan 1175 og Kommuneplantillæg nr. 49 i 8 ugers offentlig høring.
Lokalplanens formål er at opdatere områdets plangrundlag. Eksempelvis er en mindre del af området udlagt til boligformål, som reelt i mange år har været anvendt til erhvervsformål (lager og mindre håndværksvirksomheder). Det gamle plejehjem er ligeledes nedlagt og huser i dag jobcentret, mens de beskyttede boliger udlejes til almindelig boligformål. Endelig ligger der en dagligvarebutik i det sydlige hjørne af området ved rundkørslen Kalundborgvej/Valbygårdsvej, som ønsker at udvide.
I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 3 høringssvar, 2 fra naboer til lokalplanområdet og 1 fra REMA 1000 Etablering A/S. Høringssvarene fremgår af vedlagte hvidbog.
Høringssvarene fra naboerne handler overordnet set om trafikale forhold og trafiksikkerhed på Kalundborgvej i relation til, at lokalplanen åbner op for en mulig ny adgangsvej fra Kalundborgvej til den eksisterende dagligvarebutik. Der opponeres mod at inddrage et grønt areal mellem dagligvarebutikken og Jobcenteret til hhv. butiksformål og parkering. Det ønskes præciseret i lokalplanens redegørelse, at der er en del eksisterende boliger i det tilstødende erhvervsområde på den modsatte side af Kalundborgvej.
Høringssvarene fra naboerne har givet anledning til en justering af redegørelsen i det nye lokalplanforslag, hvor det præciseres, at naboområdet udgør et kommuneplanlagt erhvervsområde der også indeholder eksisterende boliger.
Rema 1000 Etablering A/S har sent i processen fremsendt ønsker om en større udvidelse af deres aktiviteter end tidligere planlagt. Rema’s udvidelsesplaner forudsætter køb af kommunalt areal ved jobcenteret. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget besluttede den 6. november 2017, at godkende salg af areal når et endeligt projekt foreligger.
Rema’s udvidelsesplaner medfører en del væsentlige ændringer til det offentliggjorte lokalplanforslag: en ændring af kommuneplanens rammeområde, samt en udvidelse af lokalplanområdets afgrænsning og en ændring af lokalplanens afgrænsning mellem delområder. De er væsentlige ændringer, der kræver en ny offentlig høring af et lokalplanplanforslag og forslag til kommuneplantillæg.
Der er foretaget en miljøscreening af planforslaget, der konkluderer, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planlægningen. Miljøscreeningen er vedlagt planforslaget som bilag.
Retligt grundlag
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Miljøvurderingsscreeningen tilvejebringes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende de foreslåede ændringer til lokalplanen, der fremgår af hvidbogen. Et revideret lokalplanforslag med tilhørende kommuneplantillæg bliver sendt i en ny 8 ugers høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan pege på andre ændringer til lokalplanen. Administrationen vil så vurdere, om ændringerne er så væsentlige, at lokalplanen skal sendes i ny høring.
Byrådet kan vælge ikke at godkende hvidbogen, hvormed Lokalplan 1175 sendes tilbage til administration. Dermed bliver plangrundlaget ikke opdateret så det svarer til de faktiske forhold og udfordringerne i forhold til byggesagsbehandlingen indenfor området bliver ikke løst. Det vil ligeledes ikke være muligt at udvide dagligvarebutikken.
Vurdering
Plan anbefaler, at lokalplanforslaget med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 5 revideres jf. hvidbogen og fremlægges igen i 8 ugers offentlig høring. Ændringen af lokalplanforslaget tager højde for naboernes høringssvar vedr. eksisterende forhold omkring naboerhvervsområdet på den modsatte side af Kalundborgvej og giver mulighed for den påtænkte udvidelse af Rema 1000.
En ny høringsproces giver alle interesserede parter mulighed for at drøfte- og komme med input til planlægningen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Et evt. salg af del af ejendommen Kalundborgvej 59A i Slagelse samt del af vejareal ved rundkørslen Kalundborgvej/Valbygårdsvej (matr. nr. 7000b og 7000c Holmstrup, Slagelse Jorder) skal behandles af Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Revideret Forslag til lokalplan 1175 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 5 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.    at Afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at Borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek d. 31. januar eller 1. februar 2018 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,
4.    at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

7. Forslag til lokalplan 1183, Etageboliger ved Danasvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 4 (B)

7.     Forslag til lokalplan 1183, Etageboliger ved Danasvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 4 (B)

Sagsnr.: 330-2016-45625               Dok.nr.: 330-2017-698234                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1183, Etageboliger ved Danasvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 4 og Miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 8. maj 2017 at igangsætte lokalplanlægningen for en ny etageboligbebyggelse på den gamle NV-OX erhvervsgrund mellem Ndr. Stationsvej og Danasvej i Slagelse. Udvalget besluttede, at planen skulle udarbejdes under hensyntagen til arkitektonisk kvalitet og til omgivelserne og ønskede variation i bebyggelsens udformning og højde, i stil med planlægning for området Slagelse Bypark.
Bebyggelsesforslaget er herefter, i samråd med ansøger, ændret, så der i stedet for 4- og 6- etagers boligblokke nu i forslaget indgår 3-5 etagers mere varieret bebyggelse, og der er foretaget visualiseringer af bebyggelsens fremtræden.
Forslag til lokalplan 1183 giver mulighed for opførelse af en boligbebyggelse, der indeholder ca. 180 boliger på den tidligere erhvervsgrund, beliggende nær Slagelse Station. Boligerne udformes som etageboliger i henholdsvis 3, 4 og 5 etager.
Bebyggelsesplanen er udformet, så bebyggelsen danner gårdrum, hvis opholdsarealer beskyttes mod støj fra Ndr. Stationsvej og jernbanen.
Lokalplanområdet vejbetjenes alene fra Ndr. Ringgade via Kvægtorvsvej. Ved en realisering af lokalplanen vil Danasvej blive lukket for ind- og udkørsel mod Kalundborgvej.
Der er udarbejdet et Kommuneplantillæg nr. 4, da kommuneplanrammens maksimale bygningshøjde på 4 etager overskrides. Lokalplanen indeholder varierende bygningshøjder mellem 3 og 5 etager i stedet for maks. 4 etager, mens den maksimale bebyggelsesprocent er reduceret fra Kommuneplanens 100% til 80%.
Der er gennemført en miljøscreening af planforslaget. På den baggrund konkluderes det, at lokalplanen ikke udløser en miljøvurdering.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens §23c.
Lokalplanen ledsages af et tillæg til Kommuneplan 2017. Den offentlige høring af Forslag til lokalplan 1183 og Kommuneplantillæg nr. 4 forudsætter, at Kommuneplan 2017 er endeligt vedtaget og offentliggjort.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1183 og tilhørende Kommuneplantillæg nr. 4 og dermed sende forslaget i offentlig høring i 8 uger. Herved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. Konsekvensen er, at der ikke etableres en nyt plangrundlag, som giver mulighed for at der kan etableres boliger på arealet.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Det er hensigten at skabe et attraktivt boligområde på det centralt beliggende areal, som visuelt er væsentligt for sammenbindingen mellem campusområdet syd for banen og det nordfor liggende område Slagelse Bypark.
Administrationen anbefaler, at Forslag til Lokalplan 1183 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 4 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. Det anbefales, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Forslag til Lokalplan 1183, Etageboliger ved Danasvej, Slagelse og tilhørende Kommuneplantillæg nr. 4 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.    at Afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at Borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek d. 23.01.18 eller d. 25.01.18 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,
4.    at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

8. Forslag til Lokalplan 1187, Skoleidrætshal ved Sct. Pedersgade, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

8.     Forslag til Lokalplan 1187, Skoleidrætshal ved Sct. Pedersgade, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2017-29497               Dok.nr.: 330-2017-644741                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1187, Skoleidrætshal ved Sct. Pedersgade, Slagelse samt Forslag til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2017 og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Dyhrs Skole ønsker at etablere en skoleidrætshal med tilhørende udendørsfaciliteter på en del af det grønne friareal bag ved Vestre Skole ved Sct. Pedersgade i Slagelse. Dyhrs Skole har i den forbindelse anmodet om udarbejdelse af en lokalplan til formålet.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 6. juni 2017, at igangsætte udarbejdelsen af en lokalplan for idrætshallen.
Lokalplanen giver mulighed for opførelse af en skoleidrætshal i op til 8,5 meters højde med tilhørende udendørs idrætsfaciliteter. Bebyggelseshøjden er højere end den oprindelige højde på 6 m i lokalplananmodningen; udvalget blev orienteret om ønsket om en større bygningshøjde på udvalgsmødet den 6. august 2017. Det resterende grønne areal skal forblive som et parkområde med randbeplantning. Der etableres vejtilslutning til hallen via den eksisterende adgangsvej til Vestre Skole fra Sct. Pedersgade. I tilknytning til skoleidrætshallen etableres minimum 20 nye parkeringspladser. Desuden sikres der adgang til parkområdet via arealet til den nye skoleidrætshal og den offentlige sti mellem Sct. Pedersgade og Holbergsgade.
Planlægningen kræver udarbejdelse af et tillæg til Kommuneplan 2017, idet der skal foretages en justering af afgrænsningen mellem kommuneplanrammerne til offentlige formål og boligformål. Derudover skal der udlægges en ny kommuneplanramme til rekreative formål.
Der har været afholdt en foroffentlighedsfase for kommuneplantillægget. I den forbindelse er der modtaget 5 høringssvar. Høringssvarene, som fremgår af vedlagte hvidbog, handler overordnet set om, hvorfor en idrætshal skal placeres i området, trafik og parkering, bevaring af de store træer, placering af bebyggelse, fortsat mulighed for aflåsning af området og fortsat adgang til det grønne område. Høringssvarene har bidraget til at fastholde fokus på etablering af parkering samt adgang til parkområdet.
Der er foretaget en miljøscreening med henblik på at vurdere, om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet ved en realisering af lokalplanen. Administrationen har derfor afgjort, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen er vedlagt planforslaget som bilag.
Retligt grundlag
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Miljøscreeninger tilvejebringes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lokalplanen ledsages af et tillæg til Kommuneplan 2017. Den offentlige høring af Forslag til lokalplan 1187 og Kommuneplantillæg nr. 2 forudsætter, at Kommuneplan 2017 er endeligt vedtaget og offentliggjort.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1187 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 2 og miljøscreening og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge ikke at vedtage planforslaget. Det vil betyde, at der ikke bliver etableret et plangrundlag for realisering af en skoleidrætshal. Det vil desuden betyde, at området fortsat vil være udlagt til offentlig formål, hvor den faktiske anvendelse af en del af området er rekreative formål.
Byrådet har mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i offentlig høring.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Forslag til Lokalplan 1187 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 2 og miljøvurderingsscreening vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Planlægningen giver mulighed for at Dyhrs Skole kan etablere en skoleidrætshal med tilhørende udendørs faciliteter samtidig med at områdets grønne karakter fastholdes. Den nye skoleidrætshal forventes ikke at give anledning til væsentlige gener i forhold til naboejendommene og der vil fortsat være adgang til parkområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget har der været dialog med nuværende brugere af det grønne areal, Dansk Kennel Klub og Slagelse Garden, i forhold til evt. ønsker til planlægningen. Det er således hensigten, at nuværende brugere af det grønne friareal fortsat skal kunne benytte friarealet som efter opførelse af skoleidrætshallen vil udgøre ca. 6.400 m2.
Der etableres minimum 20 parkeringspladser i tilknytning til skoleidrætshallen. Såfremt der ved forskellige arrangementer opstår et større parkeringsbehov, skal arrangøren/Dyhrs Skole henvise til andre parkeringspladser eksempelvis H.P. Hansens Plads.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Forslag til Lokalplan 1187 samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 2 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
2.    at Afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.
3.    at Borgermøde afholdes på Slagelse Bibliotek den 17. eller18. januar 2018 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.
4.    at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

9. Forslag til Lokalplan 1188, Boliger ved Akacievej, Vemmelev samt Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

9.     Forslag til Lokalplan 1188, Boliger ved Akacievej, Vemmelev samt Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017 og tilhørende miljøscreening (B)

Sagsnr.: 330-2017-50681               Dok.nr.: 330-2017-646131                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til Lokalplan 1188, Boliger ved Akacievej, Vemmelev samt Forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017 og miljøscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 7. august 2017 at igangsætte lokalplanlægningen for den tidligere børneinstitution Akaciegården i Vemmelev til boliger.
Lokalplanen er igangsat på anmodning af ejer, der ønsker at ombygge den eksisterende bygning til ca. 6 lejligheder samt bygge dobbelthuse i op til 2 etager inden for lokalplanområdet.
Ejer ønsker at benytte lejlighederne til at huse unge mennesker, som har brug for lidt støtte i egen lejlighed.
Området er udlagt til offentlige formål i Kommuneplan 2017. En udnyttelse af området til boligformål kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer rammen.
Forslag til Lokalplan 1188 giver mulighed for at indrette boliger i den eksisterende bebyggelse samt at etablere nye boliger i den sydlige del af lokalplanområdet. Der er indtegnet et byggefelt sydvest for den eksisterende bebyggelse, hvor de nye boliger kan opføres i op til 2 etager. Lokalplanområdet disponeres med en fælles parkeringsplads øst for den eksisterende bebyggelse, hvorfra der er adgang til boligerne via en 3 m bred sti.
Der er i forbindelse med kommuneplantillægget gennemført en foroffentlighedsfase. Slagelse Kommune har i perioden modtaget 6 høringssvar omhandlende områdets anvendelse, bygningshøjder, privatliv for naboer, bebyggelsesprocent, aktindsigt, vejadgang, beboersammensætning, snerydning, udearealer og hegn.
Ideerne og kommentarerne har givet anledning til at trække byggefeltet længere ind i lokalplanområdet for at skabe afstand mellem ny bebyggelse og skel af hensyn til naboers privatliv.
Der er gennemført en miljøscreening af planforslaget. På den baggrund konkluderes det, at lokalplanen ikke udløser en miljøvurdering.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens §23c.
Lokalplanen ledsages af et Kommuneplantillæg til Kommuneplan 2017. Den offentlige høring af Forslag til lokalplan 1188 og Kommuneplantillæg nr. 3 forudsætter, at Kommuneplan 2017 er endeligt vedtaget og offentliggjort.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1188 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 3 til Slagelse Kommuneplan 2017 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at den eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet ikke kan anvendes til boligformål, og at der ikke kan etableres andre boliger inden for lokalplanområdet. Det vil desuden betyde, at området stadig er udlagt til offentlige formål og kan anvendes hertil.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 1188 samt Kommuneplantillæg nr. 3 med tilhørende miljøscreening vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring. Det anbefales, at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.
Lokalplanområdet vurderes velegnet til boligformål, da det ligger midt i et eksisterende boligområde. Der planlægges for nye tæt-lav boliger, der sammen med den eksisterende bebyggelse orienteres mod et fælles centrum. Med de udlagte byggefelter sikres afstand imellem bebyggelse inden for lokalplanområdet og naboer.
Slagelse Kommune har i forbindelse med foroffentlighedsfasen modtaget høringssvar fra borgere, som er bekymrede for, om området skal anvendes til institutionsformål. Med lokalplanen planlægges området til boligformål, hvilket ikke giver mulighed for anden anvendelse end boliger. Administrationen vurderer, at den offentlige høring af lokalplanforslaget vil kunne skabe klarhed om de aktuelle ønsker for området og danne grundlag for en debat omkring disponeringen af området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Forslag til Lokalplan 1188, Boliger ved Akacievej, Vemmelev med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 3 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,
2.    at afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages,
3.    at borgermøde afholdes i Vemmelev forsamlingshus d. 16. eller 24. januar 2018 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00,
4.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

10. Forslag til Lokalplan 1189, Industriområde ved Kongstedvej og Rugvænget i Slagelse (B)

10.   Forslag til Lokalplan 1189, Industriområde ved Kongstedvej og Rugvænget i Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-65215               Dok.nr.: 330-2017-688372                                          Åbent
Kompetence: Byråd
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til om Forslag til Lokalplan 1189, Industriområde ved Kongstedvej og Rugvænget i Slagelse og miljøscreening skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede den 6. juni 2017 at give afslag på en byggeansøgning fra Danish Pork Meat ved at nedlægge et § 14 forbud iht. Planloven. Som en del af beslutningen, skal der udarbejdes en lokalplan for hele industriområdet med henblik på at mindske fremtidige konflikter mellem områdets erhvervsaktiviteter og nærliggende boligområder.
Den 2. oktober 2017 behandlede og godkendte Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget et oplæg til regulering af bebyggelse og der er nu udarbejdet Forslag til Lokalplan 1189, Industriområde ved Kongstedvej og Rugvænget i Slagelse. Lokalplanen inddeler området i 2 delområder.
Delområde 1 ligger nærmest de tilstødende boligområder og må kun rumme virksomheder svarende til virksomhedsklasse 1-2 (det er typisk virksomheder som kontor og administration samt mindre virksomheder der ikke medfører væsentlige miljøgener som f.eks. støj). Bebyggelsesprocenten fastsættes til 50 og der må ikke bygges højere end 6 meter. Der fastsættes en byggelinje på 15 meter fra skel mod tilstødende boligområder. Indenfor de 15 meter fastsættes ligeledes bestemmelser om et 10 meter bredt beplantningsbælte i skel mod de tilstødende boligområder og ”Fodsporet”.
Delområde 2 udgør den centrale del af erhvervsområdet som støder op mod Korsørvej og Fodsporet og må kun rumme virksomheder svarende til virksomhedsklasse 1-4 (virksomheder i klasse 3-4 har typisk aktiviteter der i nogen grad påvirker omgivelserne i form af f.eks. støj, de har et større transport flow og kan have aktiviteter om natten). Bebyggelsesprocenten fastsættes til 50, dog 55 for et nærmere angivet område på hjørnet af Korsørvej og Kongstedvej. Der må ikke bygges højere end 8,5 meter. Der fastsættes en byggelinje på 15 meter fra skel mod ”Fodsporet”. Indenfor de 15 meter fastsættes ligeledes bestemmelser om et 10 meter bredt beplantningsbælte i skel mod ”Fodsporet”.
Lokalplanområdet vejbetjenes ad eksisterende veje hhv. Kongstedvej, Rugvænget og Kongstedparken. Der fastsættes en byggelinje på 5 meter fra skel mod vej.
Der er foretaget en miljøscreening med henblik på at vurdere, om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet ved en realisering af lokalplanen. Administrationen har derfor afgjort, at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen er vedlagt planforslaget som bilag.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Miljøvurderingsscreeningen tilvejebringes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1189 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.
Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver udarbejdet et nyt plangrundlag. Det vil betyde, at hovedparten af området fortsat er reguleret planlægningsmæssigt gennem en kommuneplanramme mens en mindre del af området fortsat vil være omfattet af lokalplan 199 – Lager og engroshandel på hjørnet af Korsørvej og Kongstedvej.
Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Forslag til Lokalplan 1189 med tilhørende miljøvurderingsscreening vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Derved skabes mulighed for at vedtage et plangrundlag for det eksisterende erhvervsområde, der, gennem en zonering af erhvervsområdet, sikrer erhvervsområdets fremtidige udvikling under hensyntagen til de tilstødende boligområder.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Forslag til Lokalplan 1189, Industriområde ved Kongstedvej og Rugvænget i Slagelse vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
2.    at Afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget vedtages.
3.    at Borgermødet afholdes på Slagelse Bibliotek den 25. eller 30. januar 2018 i tidsrummet mellem kl. 18.30 og 20.00.
4.    at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

11. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1144, Genbrugsbutik og haveaffaldsplads på genbrugsstationen i Skovsø, Slagelse (B)

11.   Endelig vedtagelse af Lokalplan 1144, Genbrugsbutik og haveaffaldsplads på genbrugsstationen i Skovsø, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2014-63052               Dok.nr.: 330-2017-705093                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om Lokalplan 1144, Genbrugsbutik og haveaffaldsplads på genbrugsstationen i Skovsø, Slagelse, skal vedtages endeligt.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 5. januar 2015 anmodning om opstart af lokalplan for en genbrugsbutik samt udvidelse af eksisterende genbrugsplads i Skovsø i Slagelse Øst. Lokalplanprocessen har sidenhen været sat i bero af bygherre og er startet op igen i 2017.
Lokalplanen giver mulighed for en ny indretning af den eksisterende genbrugsplads ved Skovsøvej, således at det bliver nemmere og mere overskueligt for kunder på pladsen at bevæge sig rundt. Derudover giver lokalplanen mulighed for, at eksisterende haveaffaldsplads på Assensvej sammenlægges med genbrugspladsen i Skovsø, og at der etableres en genbrugsbutik i tilknytning til pladsen.
Lokalplanen fastholder den eksisterende anvendelse til erhverv og fastlægger rammer for byggefelter, parkering, vejadgang, højder og facadeløsninger. Vejadgangen til området sker fra Skovsøvej.
Lokalplanområdet er omfattet af eksisterende Lokalplan 212 og Lokalplan 104, der ikke længere er tidssvarende. Den nye lokalplan erstatter en del af Lokalplan 212 og en del af Lokalplan 104.
Lokalplanen blev vedtaget som forslag af byrådet den 28. august 2017 og sendt i offentlig høring fra den 1. september 2017 til den 27. oktober 2017. I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune ikke modtaget høringssvar.
Lokalplanen fremsendes derfor til endelig vedtagelse uden væsentlige ændringer. Der er kun foretaget mindre sproglige og tekniske rettelser i lokalplanen. Disse har ingen betydning for lokalplanens bestemmelser.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes i henhold til planlovens kap. 5. Kommuneplantillæg tilvejebringes i henhold til planlovens § 23 c.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har generelt mulighed for at foretage mindre justeringer af lokalplanen som en del af den endelige vedtagelse.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at vedtage Lokalplan 1144. Derved vil det blive muligt at give tilladelse til at opføre en genbrugsbutik i tilknytning til genbrugsstationen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1144. Derved vil det ikke være muligt at give tilladelse til at opføre en genbrugsbutik på arealet. Lokalplan 104 og 212, der udlægger området til erhverv, vil fortsat være gældende.
Vurdering
Administration anbefaler, at Lokalplan 1144 vedtages endeligt. Herved skabes plangrundlaget for, at der kan etableres en genbrugsbutik i tilknytning til genbrugsstationen.
Området er allerede udlagt til erhverv og besøges dagligt af borgere, der skal ind på genbrugspladsen, og derfor vil en ny genbrugsbutik passe godt ind i området uden at virke generende for naboer. Tilgangen til området er fra Skovsøvej, hvilket gør, at Sorøvej ikke bliver påvirket af en eventuel mertrafik fra genbrugsbutikken.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Lokalplan 1144, Genbrugsbutik og haveaffaldsplads på genbrugsstationen i Skovsø, Slagelse, vedtages endeligt,
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

12. Ændringsforslag inden endelig vedtagelse af Lokalplan 1181, Boligområde Bakketoften, Tidselbjerget, Slagelse (B)

12.   Ændringsforslag inden endelig vedtagelse af Lokalplan 1181, Boligområde Bakketoften, Tidselbjerget, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-29406               Dok.nr.: 330-2017-653989                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ændringsforslag til Lokalplan 1181. Det væsentligste ændringsforslag skal sendes i 14 dages supplerende høring.
Lokalplan 1181 kan først derefter blive fremsendt til endelig vedtagelse.
Baggrund
Forslag til Lokalplan 1181 giver mulighed for at etablere et boligområde med op til 22 sokkelgrunde og 3 parcelhuse i den nye bydel Tidselbjerget. Det er Slagelse Kommune, der ejer arealet, der planlægges til sokkelgrunde. Arealet, der planlægges til parcelhuse, er privatejet.
Området er disponeret, så der dannes to boliggrupper af sokkelhuse med tilhørende fællesarealer, og de tre parcelhuse, der ligger i forbindelse med eksisterende parcelhusbebyggelse. Sokkelgrundene placeres i et rekreativt fælles friareal tilplantet som en lund. I fællesarealerne mellem husene er der mulighed for at etablere faciliteter som f.eks. legeplads, urtebede, opholdspladser, delestationer m.m. I den nordlige ende af lokalplanområdet anlægges et forsinkelsesbassin, der indgår i det overordnede LAR-anlæg for Tidselbjerget.
Lokalplanen blev vedtaget som forslag af byrådet d. 28. august 2017 og sendt i offentlig høring fra den 1. september til den 27. oktober 2017. I forbindelse med offentlighedsfasen har Slagelse Kommune modtaget 2 høringssvar omhandlende bygningshøjder, tagterrasser, håndtering af overfladevand og fælles grundejerforening. Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog. De har givet anledning til følgende ændringer af lokalplanen: bygningshøjden er justeret i forhold til nabobebyggelse, og den indtegnede grøft på kortbilag 2 er fjernet.
Administrationen foreslår desuden følgende ændringer/rettelser:
· Der planlægges et fortov langs stamvejen,
· Der planlægges fælles parkering,
· En bestemmelse om privat brug af fællesarealer er fjernet
· En bestemmelse om varmeforsyning er fjernet.
Bestemmelsen om varmeforsyning er fjernet idet området ikke er omfattet af tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Ændringen kræver en 14 dages supplerende høring hos Dansk Gas Distribution (DGD), da ændringen på væsentlig måde berører DGD. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1181 med de foreslåede ændringer kan ikke ske, før DGD har fået lejlighed til at udtale sig.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Efter planlovens § 27, stk. 2 kan der foretages ændring af planforslaget i forbindelse med planens endelige vedtagelse. Hvis ændringerne berører andre end dem, der er kommet med indsigelse, skal der foretages en supplerende høring.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende de foreslåede ændringer til Lokalplan 1181, der fremgår af hvidbogen. Lokalplanen bliver sendt i 14 dages supplerende høring, inden den kan vedtages endeligt.
Byrådet kan vælge at pege på andre ændringer til Lokalplan 1181. Administrationen vil så vurdere, om ændringerne er så væsentlige, at de skal sendes i supplerende høring.
Byrådet kan vælge ikke at godkende hvidbogen, hvormed Lokalplan 1181 sendes tilbage til administrationen.
Vurdering
Visionen med lokalplanen er at skabe et attraktivt boligområde, hvor det er muligt at få en stor villa uden tilhørende have, der skal passes. Sokkelgrundene sikrer mere plads til naturen og lever dermed op til de bærende mål for Tidselbjerget. Med lokalplanen kan Slagelse Kommune tilbyde en ny type boliger, der forventes at kunne tiltrække et andet segment end det klassiske parcelhus.
Administrationen anbefaler derfor, at byrådet godkender hvidbogen med de foreslåede ændringer, og at Lokalplan 1181 sendes i 14 dages supplerende høring hos DGD.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
For at Slagelse Kommune kan sælge byggegrunde i lokalplanområdet, kræves at lokalplanen vedtages endeligt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at hvidbogen godkendes med de foreslåede ændringer,
2.    at lokalplanen fremlægges i 14 dages supplerende høring,
3.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

13. Kommuneplan 17 - endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017 - 2028 (B)

13.   Kommuneplan 17 - endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017 - 2028 (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2017-711873                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Kommuneplan 2017 – 2028 skal vedtages endeligt.
Baggrund
Byrådet besluttede at vedtage Forslag til kommuneplan 2017 – 2028 på mødet den 26. juni 2017, hvorfor kommuneplanforslaget har været i offentlig høring i 9 uger fra den 28. juni til den 30. august 2017.
Slagelse Kommune modtog 87 høringssvar til planforslaget. Disse fremgår af hvidbog I, der er vedhæftet som bilag 1. Høringssvarene og hvidbog I blev behandlet på byrådets møde den 30. oktober 2017.
Høringssvarene gav anledning til flere ændringer til kommuneplanforslaget. En del af ændringerne blev godkendt, som en del af hvidbog I, og er indarbejdet i den endelige Kommuneplan 2017 – 2028. Disse ændringer omfatter:
· I erhvervsrammerne 1.4E14 (Megacenter Vest), 1.4E15 (Kongevejen/Stop 39) (jf. aftale med Erhvervsstyrelsen) og 2.3E6 (Amerikakaj/Banegårdskaj) tilføjes bemærkninger omkring vej-, forsynings- og anvendelsesforhold
· Tilføjelse af afsnit om forhold omkring produktionsvirksomheder under redegørelsen til ”1.3 Erhverv” (jf. aftale med Erhvervsstyrelsen)
· Justeringer til masterplanerne for Skælskør og Slagelse
· Mindre justeringer og tilføjelser under hovedstrukturen (øernes udvikling) samt turisme-, kystnærhedszone-, sommerhusområde- og trafikafsnittet under retningslinjer
(jf. aftale med Erhvervsstyrelsen)
· Tilføjelse af to nye retningslinjer under ”9.6 Naturnetværk og Grønt Danmarkskort” samt ændringer til redegørelsen (jf. aftale med Erhvervsstyrelsen)
· Mindre rettelser til ”Turistpolitiske overvejelser” og ”Redegørelse for arealanvendelse i kystnærhedszone”
· Som følge af foreslåede rammeændringer rettes ”Tilpasning af rummelighed” samt ”Redegørelse for arealudlæg”
· Som følge af, at Slagelse Megacenter ikke udpeges som aflastningsområde, udgår afsnittet om ”Redegørelsen for aflastningsområdet” i ”1.4 Detailhandel”, og rammen udgår af tabel 1.4.1
· Nyt layout til tabel 1.4.1 og 1.4.2 (samles i én tabel) under ”1.4 Detailhandel”
· Stiplanen vedhæftes som bilag til ”3.5 Stier”
· Tekst om Energipark Korsør under hovedstrukturen justeres
· Maks. størrelse på udvalgsvarebutikker fastsættes i de rammer til butiksformål, der jf. planloven giver mulighed for ubegrænset areal, til at være 999.999 m2 (ved en fejl stod der 9.999 m2 i tidligere sagsfremstilling)
Byrådet besluttede i øvrigt, at:
· Forhold vedrørende maks. antal butikker pr. bygning i rammerne 1.4E14, 1.3C9 og 1.3C10 udgår
· Landsbyernes rummelighed skal undersøges med henblik på at sikre fremtidig udvikling, hvorfor følgende tilføjes under ”Landområder” under hovedstrukturen: ”I planperioden undersøges landsbyernes rummelighed, så det sikres, at der også i landsbyerne skabes mulighed for udvikling.”
Disse ændringer er også indarbejdet i den endelige Kommuneplan 2017 – 2028.
Det fremgår af beslutningen, at (F) tilsluttede sig forbehold fra (A) vedrørende det nye erhvervsudlæg ved Kongevejen/Stop 39 i Slagelse, ramme 1.4E15. (Ø) stemte imod godkendelse af hvidbog I.
Høringssvarene gav desuden anledning til en række ændringer, der medførte, at byrådet valgte at sende de væsentligste ændringsforslag til Forslag til kommuneplan 2017 – 2028 i supplerende høring hos berørte borgere og indsigere.
Supplerende høring
Den supplerende høring omhandlede følgende emner:
· Boligområde ved Elmesvinget, Slagelse (maks. etageantal ændres fra 2 til 3 etager, maks. bygningshøjde ændres fra 8,5 m til 12 m og maks. bebyggelsesprocent ændres fra 40 til 50)
· Boligområde ved Roarsvejkvarteret, Slagelse (maks. etageantal ændres fra 1½ etage til 2 etager, og ud over parcelhuse gives der mulighed for rækkehuse med en bebyggelsesprocent på 40)
· Boligområde ved Stibjergvej, Korsør (maks. etageantal ændres fra 1½ etage til 2 etager)
· Erhvervsområde ved Elmesvinget, Slagelse (ændring af afgrænsning)
· Erhvervsområde ved Slagelse Megacenter (ændring af anvendelse fra centerområde til erhvervsområde)
Emnerne har været i supplerende høring fra den 3. november til den 17. november 2017.
Der er i høringsperioden indkommet 17 høringssvar, hvoraf 13 omhandler de konkrete emner i supplerende høring. Høringssvarene fremgår af hvidbog II, vedlagt som bilag 2.
Høringssvarene omhandler primært udvidelsen af Roarsvejkvarteret i Slagelse (9 høringssvar) og boligudlægget ved Stibjergvej i Korsør (3 høringssvar), hvor naboer til de foreslåede udpegninger er imod ny bebyggelse, grundet blandt andet tab af herlighedsværdi og mulig værdiforringelse. Der er modtaget et enkelt høringssvar vedrørende boligudlægget ved Elmesvinget i Slagelse, mens der ikke har været reaktioner vedrørende erhvervsområderne ved Elmesvinget og Slagelse Megacenter.
Administrationen vurderer, at høringssvarene ikke giver anledning til at forkaste eller revidere de foreslåede ændringer til kommuneplanen. Det bør dog præciseres, at maks. bygningshøjde i ramme 2.4B4 (Stibjergparken) Korsør og 1.5B22 (Marievangsvej) Slagelse er fastsat til 8,5 m.
Endvidere er der modtaget 4 høringssvar vedrørende emner, der ikke var i supplerende høring. Høringssvarene omhandler stier og de grønne områder, camping på Agersø og arealreservationer til omfartsveje i Slagelse og Skælskør. Høringssvaret vedrørende camping på Agersø giver anledning til, at ”Agersøgård Camping” rettes til ”Agersø Campinggård” alle steder i kommuneplanen.
Bilag 3 giver en oversigt over alle ændringer til Kommuneplan 2017 – 2028.
Ændringerne er indarbejdet i Forslag til kommuneplan 2017 – 2028, som findes digitalt på:
I tilknytning til Kommuneplan 2017 – 2028 fremlægges den ”sammenfattende redegørelse” for den miljøvurdering, der er foretaget af Kommuneplan 2017 – 2028. Der er ikke modtaget kommentarer til miljøvurderingen. ”Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af Kommuneplan 2017 – 2028” fremgår som bilag 4.
Der er blevet afholdt et velbesøgt orienteringsmøde vedrørende udpegning af naturpark i kommuneplanen. Her deltog 28 borgere, og administrationen gennemgik baggrunden for udpegningen, formålet med naturparken, kriterierne for naturparken samt lidt om den fremadrettede proces. Det gav anledning til en god og konstruktiv diskussion.   
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende de foreslåede ændringer til Kommuneplan 2017 – 2028, der fremgår af hvidbog II for den supplerende høring, og dermed godkende Kommuneplan 2017 – 2028 endeligt.
Byrådet kan vælge at pege på andre ændringer til Kommuneplan 2017 – 2028. Administrationen vil så vurdere, om ændringerne er så væsentlige, at de skal sendes i supplerende høring.
Byrådet kan vælge ikke at godkende hvidbog II, hvormed Kommuneplan 2017 – 2028 sendes tilbage til administrationen.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at høringssvarene modtaget under den supplerende høring ikke giver anledning til at forkaste eller revidere de foreslåede ændringer til kommuneplanen.
· Udvidelse af boligområde ved Roarsvejkvarteret i Slagelse: Administrationen ønsker fortsat at skabe flere muligheder for boligbebyggelse i Slagelse Vest. En udvidelse af Roarsvejkvarteret, der indskrænker Den grønne ring med 100 m, er i tråd med lignende planlægning nord for området. Administrationen vurderer, at der i en nærmere planlægning for området kan tages højde for, hvordan ny bebyggelse indpasser sig i forhold til eksisterende bebyggelse
· Nyt boligudlæg ved Stibjergvej i Korsør: I forhold til at sikre, at der i kommende planperiode også er mulighed for at bygge nye boliger i Korsør, vurderer administrationen, at der ved Stibjergvej kan planlægges for ny bebyggelse i forlængelse af Stibjergvejs nuværende fortætning med parceller langs med vejen
· Boligudlæg ved Elmesvinget i Slagelse: I stil med Tidselbjerget, som på sigt kan tænkes sammen med boligområdet ved Elmesvinget, er det intentionen at skabe et attraktivt og moderne boligområde med flere forskellige typer af boliger
Kommuneplan 2017-2028 er i tråd med Planstrategiens emner og er udarbejdet med henblik på at sikre gode rammer for den videre udvikling af hele Slagelse Kommune ud fra de muligheder, den nye planlov og de statslige interesser giver.
Med Kommuneplan 2017-2028 er der grundlag for at kunne bygge videre på Slagelse Kommunes vækststrategi og visionen om at skabe et stærkere erhverv, gode uddannelsesmiljøer og attraktive oplevelser. Nye udpegninger til boliger og erhverv er i tråd med bosætningsstrategien og arealudviklingsstrategien. Udpegningen af naturpark fra Bisserup til Skælskør, inklusiv Agersø og Omø, vil kunne bidrage til at løfte kommunens iværksatte vækstinitiativ for kyst- og naturturisme, og arbejdet med kulturmiljøer vil kunne understøtte nye muligheder inden for turisme. Endvidere giver den nye kommuneplan mulighed for at styrke Slagelses position som Vestsjællands handelscentrum, hvorfor der er fokus på at løfte detailhandlen.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at byrådet vedtager Kommuneplan 2017 – 2028 med de foreslåede ændringer, der fremgår af hvidbog II for den supplerende høring.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at Kommuneplan 2017 – 2028 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af hvidbog II for den supplerende høring,
2.    at Den sammenfattende redegørelse i forhold til miljøvurderingen af planforslaget vedtages,
3.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

14. Midtvejsdrøftelse af ny lokalplan for Korsør bymidte (D)

14.   Midtvejsdrøftelse af ny lokalplan for Korsør bymidte (D)

Sagsnr.: 330-2017-24191               Dok.nr.: 330-2017-708337                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget orienteres på mødet om status i processen for en ny lokalplan for Korsør bymidte som grundlag for en drøftelse af centrale problemstillinger.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på møde den 3. april 2017 at igangsætte en revision af de nuværende lokalplaner for Korsør bymidte med tilhørende vejledninger. Herefter har udvalget på møde den 6. juni 2017 godkendt et principoplæg for lokalplanens indhold samt en tidsplan for lokalplanprocessen. Udarbejdelsen af en ny lokalplan sker på baggrund af et ønske om et mere tidssvarende og entydigt administrationsgrundlag for f.eks. byggesager.
Principoplægget beskrev, hvordan en ny lokalplan fortsat skal sikre bevaringen af det historiske miljø i Korsør bymidte samtidigt med, at der gives mulighed for udvikling af handels- og bylivet. Oplægget foreslog en forholdsvist restriktiv linje i forhold til bevaring og samtidig et fokus på entydighed og klarhed. Det skal f.eks. i højere grad end nu være tydeligt, hvilke bygningsændringer, der kan forventes godkendt. Der blev desuden lagt op til, at beskrivelser og anbefalinger fra de nuværende vejledningshæfter så vidt muligt og i relevant omfang indarbejdes i lokalplanen eller i bilag. Eventuelle bilag vedtages samtidigt med lokalplanen.
Orienteringen til udvalget vil give overblik over aktiviteter indtil nu og belyse nogle af de problemstillinger, hvor lokalplanen kan betyde ændringer i forholdene for husejerne i området.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har mulighed for at drøfte centrale problemstillinger for den nye lokalplan.
Vurdering
Administrationen har indtil nu lagt vægt på dialog med ejere, erhvervsdrivende, interessegrupper og borgere i almindelighed for at skabe gode forudsætninger for lokal forankring og ejerskab til lokalplanen. Det vurderes, at åbenheden omkring lokalplanen og den tidlige inddragelse har givet et godt udgangspunkt, og der har været en positiv og konstruktiv holdning til lokalplanarbejdet fra alle sider. Det anbefales, at der i det videre forløb følges op på dette.
Processen har afdækket flere centrale problemstillinger og spørgsmål, som forelægges udvalget til drøftelse, herunder:
- Områdeafgrænsning, herunder om lokalplanen skal gælde et større/mindre område end det oprindelige for lokalplan 20.
- Fleksibilitet i anvendelsesbestemmelserne. F.eks. udvidede muligheder for bolig eller kontor/liberalt erhverv i stueetagen i nogle af de centralt beliggende (handels)gader.
- Krav til eksisterende bebyggelse, herunder i hvilken grad der skal gøres forskel på f.eks. forhuse mod gade og bebyggelse, der ikke er synlig fra gade eller byrum.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.    at centrale problemstillinger drøftes.

15. Thomsensvej 1 4200 - opførelse af kollegium (B)

15.   Thomsensvej 1 4200 - opførelse af kollegium (B)

Sagsnr.: 330-2017-57397               Dok.nr.: 330-2017-646095                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs- Plan og Miljøudvalget
Beslutningstema
Der er søgt principiel tilladelse til opførelse af et kollegium på Thomsensvej 1, 4200 Slagelse.
Udvalget skal tage stilling til relativt store dispensationer fra lokalplanen, som opførelsen af kollegiet vil kræve, og beboerne i det lokale vejlaug er stærkt kritiske overfor forøget trafik og støj.
Baggrund
Slagelse Kommune har modtaget ansøgning om en forhåndsgodkendelse af, at der kan opføres et kollegium på Thomsensvej 1, 4200 Slagelse. Tegninger af kollegiet er vedlagt i bilag 1-3.
Ejendommen er omfattet af lokalplan 1149 for boliger og liberalt erhverv ved Thomsensvej. Det er blandt andet formålet med lokalplanen at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, så det nye byggeri bedst muligt arkitektonisk samordnes med det eksisterende etageboligbyggeri ved Mølletorvet og langs Thomsensvej.
Det står ingen steder i lokalplanen direkte, hvad der menes med ”samordnes”, men det nævnte etageboligbyggeri er i hhv. 2½ og 3½ etage og er med sadeltag med røde tagsten. Lokalplanen specificerer tilsvarende, at der må bygges i højst 2½ etage med trempel, og at taget skal være et sadeltag belagt med røde teglsten.
Kollegiet ønskes opført i fulde 3 etager og med fladt tag, hvilket således kræver en dispensation fra lokalplanen. Til gengæld bliver kollegiet kun 9 meter højt, hvor lokalplanen tillader en højde af 15 meter.
Kollegiet overholder bebyggelsesprocenten, som i lokalplanen er fastsat til 110%, men lokalplanens byggefelt overskrides, idet bygningen bliver ca. 5 meter bredere end de 11 meters bredde, som lokalplanen tillader.
Hvis kommunen skal dispensere til 3 fulde etager, fladt tag og større bygningsbredde end lokalplanen foreskriver, så kræver dette, at lokalplanens formål fortsat overholdes. Det er derfor nødvendigt, at det konkrete projekt fortsat er ”samordnet” med det eksisterende etageboligbyggeri ved Mølletorvet og langs Thomsensvej.
Hertil kommer, at der jf. lokalplanen skal være mindst 1 parkeringsplads per bolig. Kollegiet ønskes opført med 48 boliger, og med den forespurgte udformning af kollegiet vil der kun være plads til 18 parkeringspladser. Kollegier behøver dog næppe samme helt så mange parkeringspladser som andre boligtyper. Hvis man skeler til den kommende parkeringsstrategi arbejdes der hér med 0,65 parkeringsplads per kollegieværelse, og strategien fastsætter en yderligere reduktion på 5% for ejendomme nær stationen. Dette giver et samlet behov for 30 parkeringspladser. Der mangler således stadig 12 parkeringspladser på ejendommen. Projektet vil derfor kræve, at der betales til kommunens parkeringsfond for de 12 parkeringspladser, der ikke anlægges på selve ejendommen.
Sagen har været i naboorientering, og der er kommet høringssvar fra hhv. Vejlauget Thomsensvej og fra naboerne på Ndr. Stationsvej 10A. Høringssvarene er vedlagt i bilag. Svarene udtaler:
1. At et kollegium med 48 pladser vil give langt mere støj end de normale boliger med liberalt erhverv, som lokalplanen lægger op til. Dette er særligt et problem, når udearealerne bliver mindre på grund af kollegiets større bredde.
2. At antallet af parkeringspladser på ejendommen er alt for få i forhold til behovet.
3. At der er bekymring for, om medlemsbidraget fra kollegiet til vejlauget ikke vil dække det reelle behov.
4. At lokalplanens øvrige bestemmelser bør overholdes.
5. At de planlagte parkeringspladser er vist for tæt på vejen, således at der ikke er tilstrækkeligt manøvreareal.
6. At der kommer uforholdsmæssige store indbliksgener til naboen mod vest, hvis kollegiet får lov til at komme 5 meter tættere på skel til denne nabo.
7. At der bør komme et tæt hegn mod naboerne, helst i teglsten, så det bedst muligt skærmer mod støj.
8. At ejendommene omkring kollegiet vil tabe i ejendomsværdi.
9. At man bør henvise kollegiet til at blive opført i Campus vest, som er skitseret i lokalplan 1172, hvor der er afsat områder til ungdomsboliger og hvor der er taget hensyn til udvidelsen af grønne områder til glæde og gavn for beboerne.
Retligt grundlag
Lokalplan nr. 1149 for boliger og liberalt erhverv ved Thomsensvej i Slagelse.
· § 1.3 siger, at det blandt andet er lokalplanens formål at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, så det nye byggeri bedst muligt arkitektonisk samordnes med det eksisterende etageboligbyggeri ved Mølletorvet og langs Thomsensvej.
· § 5.3 om parkering siger, at der for boligbebyggelse skal være 1 p-plads per bolig.
· § 7.3 siger, at det tilladte byggefelt er 40 meter langt og 11 meter bredt.
· § 7.4 siger, at der maksimalt må bygges i 2½ etager med trempel på højst 1 meter
· § 8.3 og § 8.4 siger, at taget skal være et sadeltag, der skal dækkes med røde teglsten.
Planlovens § 19, stk. 1 og stk. 2 siger, at Byrådet kun kan dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.
Handlemuligheder
Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget har følgende handlemuligheder
1. Udvalget kan vælge at meddele dispensation fra lokalplanens § 5.3, § 7.3, § 7.4, § 8.3 og § 8.4, således at projektet kan realiseres, når der er søgt og givet byggetilladelse.
2. Udvalget kan vælge at meddele afslag på dispensation fra lokalplanens §7.4, § 8.3 og § 8.4 om 2½ etage og sadeltag med røde teglsten. I dette tilfælde kan der stadig bygges et kollegium med næsten samme størrelse som det, der er spurgt til, men kollegiet skal så være med udnyttet tagetage i stedet for 3 fulde etager.
3. Udvalget kan vælge at meddele afslag på dispensation fra § 7.3 om byggefeltet og § 5.3 om antallet af parkeringspladser. I dette tilfælde kan projektet ikke realiseres i sin nuværende udformning. Der vil stadig kunne være et kollegium på ejendommen, men det vil så skulle være meget mindre end i det nuværende projekt.
Vurdering
Administrationen vurderer, at de søgte dispensationer fra lokalplanens § 7.4, § 8.3 og § 8.4 om etageantal og tagform vil give bygningen et væsentligt andet udseende end det, der var tænkt, da lokalplanen blev vedtaget. Bygningens placering parallelt med Thomsensvej bibeholdes dog i projektet, og med en bygningshøjde på ca. 6 meter lavere end de tilladte 15 meter, vil bygningen give væsentligt færre skyggegener for omgivelserne.
Administrationen vurderer, at en dispensation til et andet udseende vil gå til grænsen for hvad kommunen kan gøre ift. planlovens bestemmelser, men at det ikke i den konkrete sag vil være ulovligt for kommunen at meddele dispensationerne ud fra en vurdering af, at bygningen med sin placering på grunden og lavere højde fortsat er samordnet med de eksisterende etageboligbebyggelser ved Mølletorvet og langs Thomsensvej.
I forhold til byggefeltets størrelse, der er fastsat i lokalplanens § 7.3, vurderes det, at dette er mindre væsentligt i forhold til områdets karakter. Det vurderes endvidere, at indbliksgenerne ikke vil være så væsentligt større ved en placering 5 meter tættere på skel, at dette i sig selv nødvendiggør et afslag på projektet.
I forhold til antallet af parkeringspladser, der er fastsat i lokalplanens § 5.3, vurdere administrationen, at dette kan håndteres ved, at bygherren etablerer 18 parkeringspladser på ejendommen og indbetaler til kommunens parkeringsfond for opførelsen af de manglende 12 parkeringspladser et andet sted. Det præcise beløb, der skal betales til parkeringsfonden, vil blive fastsat i forbindelse med byggetilladelsen.
I forhold til de øvrige bemærkninger fra vejlauget og naboerne er det administrationens vurdering, at de 18 parkeringspladser på ejendommen skal flyttes længere ind på grunden, så der bliver tilstrækkeligt manøvreareal, og at lokalplanen i øvrigt skal overholdes hvor der ikke specifikt gives dispensation. Dette vil blive behandlet ved byggesagsbehandlingen når det endelige byggeprojekt er udarbejdet og indsendt til godkendelse. I forhold til støj og trafik vil 48 kollegieboliger naturligvis give en vis øget belastning af området, men det er administrationens vurdering, at dette ikke vil være væsentligt værre end hvad man kan opleve i mange andre boligområder. Betaling til vejlauget for slid på vejen vil foregå efter privatvejsloven. Normalt inddrages antallet af boliger, når betalingen fastsættes.
Det er samlet set administrationens vurdering, at kommunen kan give de nødvendige dispensationer, så ansøgeren kan gå videre med projektet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen direkte. Hvis kommunen opfører offentlige p-pladser med midler fra parkeringsfonden, vil kommunen selv skulle betale halvdelen af udgiften for opførelsen af p-pladserne.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at der meddeles dispensation fra lokalplanens § 5.3, § 7.3, § 7.4, § 8.3 og § 8.4, således at projektet kan realiseres, når der er søgt og givet byggetilladelse

16. Godkendelse af takster for spildevand 2018

16.   Godkendelse af takster for spildevand 2018

Sagsnr.: 330-2017-83801               Dok.nr.: 330-2017-724506                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der skal tages stilling til, om 2018 taksterne for SK-Spildevand A/S kan godkendes
Baggrund
Den 8. november 2017 godkendte bestyrelsen i SK Forsyning A/S taksterne for 2018, som herefter er sendt til godkendelse af Byrådet.
Byrådet skal i vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:
· at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles uproportionelt store formuer.
· at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.
· at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrencestyrelsen.
Takster for spildevand
Spildevandstaksten for 2018 er hævet 1,2% i forhold til 2017. For den normale forbruger svarer det til 0,50 kr./m3. Det faste bidrag er uændret, mens tilslutningsbidraget alene pristalsreguleres.
Særbidrag (opkræves for særligt forurenet spildevand) opkræves a conto og fastsættes ud fra realiserede omkostninger i 2017. Beløbet opkræves kun en gang i slutningen af året. Taksterne vil derfor være tilrettet før næste opkrævning.
Vejbidraget for kommune- og statsveje opkræves iht. Betalingsvedtægten. Den forventede omsætning afhænger her af de realiserede anlæg. Særligt for vejbidraget til de kommunale veje er der taget højde for en verserende afklaring af afregningsgrundlaget for vejbidraget. Dette spørgsmål forventes afklaret i løbet af 2018.
Takster for Tømningsordningen
Tømningsordningen gælder for ejendomme i det åbne land og sommerhusområder, som ikke er kloakeret. Disse ejendomme skal én gang om året have tømt deres samletank eller bundfældningstank. Endvidere gælder tømningsordningen for fedtudskillere. På tømningsordningen er det alene prisen for tømning af fedtudskiller, der er ændret, så der tages 100 kroner mere for en tømning end i 2017.
SK Spildevand A/S opkræver med de nye takster i 2018 ca. 5,2 mio. kr. mere end den indtægtsramme, Konkurrencestyrelsen har fastsat i prisloftet. I 2017 forventes til gengæld, at der opkræves ca. 6 mio. kr. mindre end prisloftet for 2017. Den uudnyttede indtægtsramme fra 2017 kan overføres til 2018, hvorefter der kan beregnes en uudnyttet ramme på 0,8 mio. kr. svarende til ca. 0,26 kr./m³ afhængig af fordelingen af m³ på afgiftstrin 1-3.
Med den fastsatte takst ønskes det, at komme så tæt på Forsyningssekretariatets udmeldte indtægtsrammen som muligt, samtidig med at der tages højde for de usikkerheder, der kan ligge frem til regnskab for 2017, samt forbrugsmønstrene for 2018, som hurtigt kan minimere den beregnede uudnyttede ramme op 0,8 mio. kr.
Retligt grundlag
Den 1. juli 2009 trådte Vandsektorloven i kraft (Lov nr. 469 af 12. juni 2009). Med loven blev Forsyningssekretariat under Konkurrencestyrelsen oprettet. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år en indtægtsramme for, hvor mange penge SK Spildevand A/S må opkræve fra forbrugerne.
Kommunens godkendelse af kubikmetertakst og faste bidrag for spildevand sker efter betalingslovens § 3 (LBK nr. 633 af 7. juni 2010). Kubikmetertakster og faste bidrag skal godkendes hvert år.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge enten at godkende, eller ikke at godkende 2018 taksterne for anlægs- og driftsbidragene for spildevand og tømningsordningen.
Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling med SK-Forsyning A/S om at nå til enighed om taksterne.
Byrådet kan ikke selv fastsætte taksterne.
Vurdering
De fremlagte takster vurderes ikke at stride imod de ovenfor anførte principper, som Byrådet skal tilse i forbindelse med godkendelsen af takstbladet.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at det takstblad 2018 for SK-Spildevand A/S godkendes

17. Godkendelse af takster for vand 2018, SK-Vand A/S

17.   Godkendelse af takster for vand 2018, SK-Vand A/S

Sagsnr.: 330-2017-83801               Dok.nr.: 330-2017-728209                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om 2018 taksterne for SK-vand A/S kan godkendes
Baggrund
Den 8. november 2017 godkendte bestyrelsen i SK Vand A/S taksterne for 2018, som herefter er sendt til godkendelse af Byrådet.
Byrådet skal i vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:
· at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles uproportionelt store formuer.
· at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.
· at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrencestyrelsen.
Taksterne for SK-vand stiger med 1 kr./m3 samt 0,12 kr./m3 mht. statsafgiften.
Konkurrencestyrelsens indtægtsramme for 2018 overskrides med ½ mio. kr.; men til gengæld forventes indtægten i 2017 at ligge 4,5 mio. kr. under den udmeldte indtægtsramme for 2017. Forsyningerne har mulighed for at overføre en uforbrugt indtægtsramme til de følgende kalenderår i en kontrolperiode, som her omfatter årene 2017-2019. Samlet set overholdes den udmeldte indtægtsramme derfor.
SK-vand A/S ønsker en jævn takstregulering i årene 2018 og 2019, samtidig med at effektiviseringskrav ventes at udhule de kommende års indtægtsramme fra Konkurrencestyrelsen. Den samlede indtægtsramme i kontrolperioden 2017-2019 forventes derfor, at blive udnyttet ved kontrolperiodens udløb.
Retligt grundlag
Vandforsyningslovens § 53
Handlemuligheder
Byrådet kan enten godkende eller ikke godkende taksterne.
Hvis taksterne ikke godkendes, skal det begrundes, og kommune og forsyning må herefter indgå en forhandling, så der kan blive godkendt et takstblad. Byrådet kan ikke selv fastsætte andre takster, end de der er foreslået af SK-Vand A/S
Vurdering
Det vurderes, at takstbladet kan godkendes, da SK-Vand A/S overholder ovenstående principper, som kommunen skal tilse i forbindelse med godkendelse af takstbladet.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at takstbladet 2018 for SK-Vand A/S godkendes

18. Bildsø Strand - Åstedsforretning - Valg af politisk repræsentant (B)

18.   Bildsø Strand - Åstedsforretning - Valg af politisk repræsentant (B)

Sagsnr.: 330-2017-81334               Dok.nr.: 330-2017-705665                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Der skal vælges en repræsentant fra Byrådet til deltagelse i åstedsforretninger i forbindelse med senere ekspropriationsbeslutning i Bildsø Strand.
Baggrund
For at muliggøre kloakeringen af Bildsø Strand skal en del af spildevandsanlægget placeres på privat grund.
SK Forsyning anmoder Slagelse Kommune om at opstarte åstedsforretninger for spildevandskloakeringen i Bildsø Strand med henblik på en senere ekspropriationsbeslutning i Byrådet.
Åstedsforretningerne planlægges afholdt i perioden 2. - 5. januar 2018. Det drejer sig forventeligt om i alt 8 ejendomme.
Åstedsforretningerne skal ledes af et medlem fra Byrådet, som desuden har ansvaret for, at der føres en protokol.
Slagelse Kommune har ansvaret for selve ekspropriationsproceduren. Hoveddelen af arbejdet gennemføres af SK Forsyning og dennes rådgiver.
Åstedsforretningerne forventes gennemført i tidsrummet 9.00 – 15.00.
Retligt grundlag
Hjelmen til ekspropriation findes i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 8, mens reglerne om ekspropriation gennemføres efter Vejlovens kapitel 5.
Mindst et medlem af Byrådet skal deltage i åstedsforretningen og formelt lede mødet jf. vejlovens § 48, stk. 1.
Handlemuligheder
Jf. ovenstående skal der udpeges en politisk repræsentant til deltagelse i åstedsforretningerne.
Udvalget kan vælge hvilken dag åstedsforretningerne skal afholdes inden for perioden 2. – 5. januar 2018.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser, men ved åstedsforretningerne deltager, foruden den politiske repræsentant, en med medarbejder fra Center for Teknik og Miljø.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at der vælges et udvalgsmedlem samt en suppleant til at deltage ved åstedsforretningerne
2.    at der vælges en dato for åstedsforretning

19. Højvandssikring af Næsby Strand - afgørelse om bidragsfordeling med SK Forsyning (B)

19.   Højvandssikring af Næsby Strand - afgørelse om bidragsfordeling med SK Forsyning  (B)

Sagsnr.: 330-2010-47557               Dok.nr.: 330-2017-714041                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan, og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs,- Plan- og Miljøudvalget skal beslutte om SK Spildevand A/S og SK Vand A/S skal pålægges bidrag til højvandsdiget ved Næsby Strand.
Baggrund
Den 02. oktober 2017 besluttede udvalget:
     1. at SK Vand A/S og SK Spildevand A/S bidragsfordeles med en part pr. 90 kunder in den for det sommerhusområde, der beskyttes af diget.
2. at beslutningen om bidragsfordelingen sendes i 4 ugers høring blandt berørte grundejere i Næsby Strand samt SK Forsyning.
Bidragsfordelingen har været i høring i fire uger. Der er indkommet én kommentar, der vedrører sam-matrikulering af to matrikler. Det kan betyde en mindre ændring af den endelige bidragsfordeling mellem bidragsydere.
Der er ikke indkommet høringssvar til bidragsfordelingen med SK Vand A/S og SK Spildevand A/S.
Hvis udvalgets beslutter, at SK Spildevand A/S og SK Vand A/S skal pålægges bidrag til højvandsdiget ved Næsby Strand, sendes den endelige afgørelsen til alle grundejere og SK Forsyning A/S med 4 ugers klagefrist. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Retligt grundlag
Sager om højvandssikring behandles efter kystbeskyttelsesloven. LBK nr. 78 af 19/01/2017.
Efter kystbeskyttelseslovens § 9a, stk. 1 kan ledningsejere, pålægges bidrag, hvis de opnår en beskyttelse eller har anden fordel af diget.
Handlemuligheder
· Udvalget meddeler, at afgørelsen om bidragspligt for SK Vand A/S og SK Spildevand A/S sættes på standby og afventer Kystdirektoratets vejledning om partsfordeling af ledningsejere, som forventes ultimo 2017, og vurderer herefter om forsyningsselskaberne skal bidragsfordeles i sagen.
· Udvalget beslutter endeligt at SK Vand A/S og SK Spildevand A/S partsfordeles ud fra et nytteprincip for et område med sommerhuse svarende til en part pr. 90 kunder. 
Vurdering
Da der ikke er indkommet høringssvar til bidragsfordelingen vurderer administrationen, at det er vigtigt at få afklaret bidragsfordelingen med SK Vand A/S og SK Spildevand A/S nu, så en sikring af de økonomiske og personlige værdier for området ikke forsinkes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller:
1. at SK Vand A/S og SK Spildevand A/S bidragsfordeles med en part pr. 90 kunder inden for det sommerhusområde, der beskyttes af diget.

20. Slagelse by - Halmfyret fjernvarmekedel, forbindelsesledning samt udvidelse af forsyningsområde

20.   Slagelse by - Halmfyret fjernvarmekedel, forbindelsesledning samt udvidelse af forsyningsområde

Sagsnr.: 330-2017-42141               Dok.nr.: 330-2017-672411                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til etablering af en halmkedel i varmeværket ved stop 39, en stor ny fjernvarmeledning og fjernvarmeforsyning af ca. 81 ejendomme.
Baggrund
SK Forsyning (SK) har den 13. juni 2017 fremsendt et projektforslag, som vedrører fjernvarmeforsyningen i Slagelse by.
SK søger om at opsætte en halmfyret kedel i varmeværket ved stop 39. Desuden vil SK bygge en fjernvarmeledning som skal forbinde fjernvarmesystemet i den nordlige del af Slagelse med det i den sydlige del. Ledningen skal lægges gennem St. Jørgensgade. Området er i dag udlagt til gas.
SK vil gerne forsyne 81 ejendomme i St. Jørgens- og Hans Tausensgade med fjernvarme, og derfor skal området konverteres til fjernvarme.
Baggrunden for ansøgningen er, at fjernvarmeområdet i Slagelse bliver udvidet og at AffaldPlus har stoppet det ene kedelanlæg på affaldsforbrændingen. Det betyder, at der i meget kolde perioder mangler varme (spidlast) fra de almindelige produktionsanlæg. I dag bliver den manglede varme produceret ved omlægning af halmkraftværkets drift til at producere mere varme og mindre el og ved opstart af reserve-gaskedler.   
Økonomisk betyder det, at SK mister indtægter på grund af manglede el-salg og at der bliver øgede udgifter til drift af gaskedlerne. Dermed sker der også en forøgelse af CO2- udledningen.
SK ønsker at etablere en 12,5 MW halmkedel, som kan producere den manglede varme. Det vil betyde, at halmkraftvarmeværket kan genoptage dens almindelig drift og at gaskedlerne kedler ikke behøver at starte. Halmkedlen vil producere ca. 20% af det årlige varmebehov.
I dag findes der ingen større fjernvarmeledninger som forbinder de ydre dele af varmeområdet Nord med det sydlige varmeområde. Etablering af forbindelsesledningen vil gøre det muligt for SK bedre at styre nettet og øge forsyningssikkerhed.
Projektforslaget har været sendt i høring hos AffaldPlus og Dansk Gasdistribution (DGD).
AffaldPlus bemærker i deres høringssvar, at det er vigtigt for selskabet at afsætningskapaciteten for varme fra Affaldsenergien ikke reduceres. DGD har ingen bemærkninger.
Både godkendelse og afvisning af projektforslaget kan påklages til Energiklagenævnet inden 4 uger efter afgørelsen.
Retligt grundlag
Projektforslaget skal behandles efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016. Kommunen skal sikre, at projektforslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt. I løbet af sommeren 2017 er der kommet nye forudsætninger, projektberegningerne er opdateret med dem.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende projektforslaget, da samfundsøkonomien er positiv. En godkendelse vil betyde, at SK kan etablere halmkedlen, fjernvarmeledningen og forsyne bygningerne i St. Jørgens- og Hans Tausensgade med fjernvarme.  
Udvalget kan vælge at afvise projektforslaget, hvis det går imod kommunens interesser eller øvrige planlægning.
Udvalget kan også vælge at bede om et andet projektforslag, eller et projektforslag fra et andet forsyningsselskab.
Vurdering
Projektforslaget viser, at det samfundsøkonomisk er 24 mio. billigere at gennemføre projektet, end det vil være, at opretholde den nuværende situation.
Varmebehovet i fjernvarmenettet er ikke ændret og det er teknisk muligt at afsætte affaldsvarmen.
Samlet anbefaler administrationen at projektforslaget godkendes.
Etablering af halmkedlen kan have indflydelse på prisstrukturen for fjernvarme og affaldsbehandling i Slagelse. Spørgsmålet er alene relevant for de respektive bestyrelser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Projektforslaget har ingen betydning for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Projektforslaget godkendes. 

21. Etablering af et solvarmeanlæg i Erhvervspark Korsør (B)

21.   Etablering af et solvarmeanlæg i Erhvervspark Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2017-64600               Dok.nr.: 330-2017-679187                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg
Beslutningstema
Baggrund
Slagelse Kommune er myndighed jf. varmeforsyningsloven og det betyder at kommunen skal tage stilling til ændringer af kollektive varmesystemer herunder etablering af solvarmeanlæg.
SK Forsyning (SK) har den 7. september 2017 fremsendt et forslag til etablering af et 12.250m2 solvarmeanlæg i Erhvervspark Korsør. Anlægget ligger tæt på det halmanlæg som er under etablering.
Solvarmen skal supplere de andre varmeanlæg som i fremtiden forsyner fjernvarmenettet Korsør/Halsskov: flis-kedlen og gasmotorerne ved Central Nordbrinken og det nye halmanlæg i Erhvervspark Korsør. Solvarmen vil producere ca. 7.000 MWh varme, det svarer til 8% af den årlige varmeproduktion.
De samfundsøkonomiske beregninger sammenligner to fremtidige varmescenarier:  
- Fjernvarme fremstilles med de eksisterende anlæg plus det halmanlæg som er under etablering
- Varmen fremstilles ved de nævnte anlæg plus solvarmeanlæg
Projektforslaget har været sendt i høring hos Dansk Gas Distribution (DGD) den 21. september. DGD har ikke fremsendt bemærkninger.
Både godkendelse og afvisning af projektforslaget kan påklages til Energiklagenævnet inden 4 uger efter afgørelsen.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende projektforslaget, da samfundsøkonomien er positiv. En godkendelse vil betyde at SK kan etablere solvarmeanlægget.
Udvalget kan vælge at afvise projektforslaget, hvis det går imod kommunens interesser eller øvrige planlægning.
Udvalget kan også vælge at bede om et andet projektforslag, eller et projektforslag fra et andet forsyningsselskab.
Vurdering
Beregningerne viser, at det samfundsøkonomisk er 7 mio. kr. billigere at etablere solvarme, frem for at ikke gøre det. Solvarmen vil også bidrage til at reducere brug af biomasse og naturgas.
Administrationen anbefaler at projektforslaget godkendes.
Da produktionsomkostninger for varme fra et solvarmeanlæg er relative lave, vil varmeprisen for forbrugerne falde.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Projektforslaget godkendes.

22. Fremme af højvandsprojekt i Korsør bymidte (B)

22.   Fremme af højvandsprojekt i Korsør bymidte (B)

Sagsnr.: 330-2017-15664               Dok.nr.: 330-2017-718708                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte om højvandssikring af Korsør bymidte skal fremmes og om der, med afsæt i det udarbejdede visionsprospekt, skal udarbejdes et egentligt projekt. Til brug for udbudsprocessen skal der afsættes en økonomisk ramme for projektet. Udvalget skal derfor beslutte om det overfor Byrådet vil anbefale, at der afsættes midler i 2019 og 2020 til højvandssikring af Korsør. Endvidere skal der tages overordnet stilling til om borgerne skal sættes i bidrag eller ej.
Baggrund
Udvalget besluttede på udvalgsmødet den 7. august 2017, at der skulle afholdes et borgermøde, før der blev taget stilling til det videre arbejde med højvandssikring af Korsør bymidte.
Borgermødet blev afholdt den 16. november 2017 på Comwell Korsør. Knap 200 borgere deltog på mødet. Der var oplæg af henholdsvis Kystdirektoratet, COWI og MAP Architects, der før sommerferien udarbejdede et visionsprospekt for højvandssikringen (bilag 1), på baggrund af et par workshops med en lokal inspirationsgruppe.
Borgerne havde mulighed for at give deres mening til kende i forhold til ambitionsniveau – både i forhold til sikringsniveau og i forhold til hvor vidt det er vigtigt, at højvandssikringen indpasses i bymiljøet og give byrummet merværdi.
På borgermødet var der overvejende enighed om, at det er nødvendigt, at Korsør bymidte højvandssikres og at der bør tages udgangspunkt i et fremtidssikret beskyttelsesniveau på kote +2,0 m DVR90, svarende til ca. en 100 års hændelse med klimatillæg. Der var ligeledes overvejende enighed om at højvandssikringen bør tilpasses byen på en pæn og rekreativ måde.
Enkelte borgere efterlyste alternative løsningsforslag som fx en sluse-løsning. Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede den 7. september 2015, at fravælge en sluse-løsning, da en sluse-løsning koster omkring 100 millioner og derved er væsentligt dyrere i forhold til at bygge diger og/eller højvandsmure.
Økonomi og partsfordeling
Der er udarbejdet et overslag på projektet i forbindelse med visionsprospektet. Det samlede beløb er anslået til ca. 26 mio. kr. Heraf er der afsat ca. 2,5 mio. kr. til rådgiverhonorar.
Som udgangspunkt er det ejerne af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel af højvandssikringen, der skal betale for anlægget.
I de øvrige kystbeskyttelsessager i kommunen er det de enkelte ejere af fast ejendom, der betaler for kystbeskyttelsen – fx på Halsskov og ved Næsby Strand. Kommunen bidrager i det omfang kommunen er ejer af fast ejendom eller drager anden nytte af projekterne.
Korsør by adskiller sig fra fx Halsskov og Næsby Strand, der først og fremmest er bolig- og sommerhusområder. De offentlige interesser i bymidten er væsentlig større end i bolig- og sommerhusområderne, da mange af byens væsentligste funktioner er i bymidten, fx institutioner, sportshal, administrationsbygninger mv. Endvidere omfatter området den gamle bydel af kulturhistorisk værdi. Udvalget kan derfor vælge, at kommunen helt kan finansiere højvandsbeskyttelsen i Korsør by.
Hvis udvalget vælger, at sætte ejere af fast ejendom, der bliver beskyttet eller opnår anden fordel, i bidrag, vil der i forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget, blive udarbejdet et forslag til partsfordeling – herunder kommunens bidrag.
Antallet af ejendomme indenfor interessegrænsen er tidligere opgjort til ca. 460. Hvis det antages at hver ejendom skal betale én part ca. 56.500,-. Ud fra et groft skøn vurderes kommunens andel at andrage ca. 50 pct.
Afhængig af om udvalget vælger at fremme sagen og sætte borgerne i bidrag eller ej, skal der afsættes et sted mellem 13-26 millioner over de næste 3 år til højvandsprojektet.
Fremme af sagen
Center for Teknik og Miljø har indhentet en såkaldt ”§ 2 udtalelse” (bilag 2) hos Kystdirektoratet på baggrund af det foreliggende grundlag; det tekniske, simple skitseprojekt udarbejdet af COWI i november 2016 (bilag 3) og visionsprospektet udarbejdet af MAP Architects fra juni 2017.
Kystdirektoratet finder den valgte designkote på +2,0 m DVR90 tilfredsstillende. Derudover peger de på en række forhold, der skal belyses nærmere ved udarbejdelsen af det konkrete projekt.
Næste skridt er, at udvalget skal fremme projektet i henhold til Kystbeskyttelseslovens § 2a, stk. 1 og dermed træffe afgørelse om, at der vil blive udarbejdet et konkret projektforslag med en designkote på + 2,0 m DVR90, svarende til ca. en 100 års hændelse med klimatillæg. Afgørelsen offentliggøres og ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller andre fordele, underrettes om afgørelsen. Afgørelsen kan ikke påklages.
Retligt grundlag
Kystbeskyttelseslovens kap 1a.
Handlemuligheder
Udvalget skal vælge, om projektet skal fremmes og der skal arbejdes videre med visionsprospektet.
Udvalget skal beslutte om ejere af fast ejendom, der bliver beskyttet eller drager anden nytte af højvandssikringen skal sættes i bidrag.
Udvalget skal vælge, om det overfor byrådet vil anbefale, at der afsættes midler til højvandssikring af Korsør bymidte i budget 2019 og 2020.
Vurdering
Center for Teknik og Miljø vurderer, på baggrund af det afholdte borgermøde, at der var overvejende opbakning til visionsprospektet, der kan danne baggrund for udarbejdelsen af et konkret projekt. En ramme på omkring 26 millioner vurderes, at være passende for et projekt af denne karakter og størrelse.
Center for Teknik og Miljø vurderer, på baggrund af det afholdte borgermøde, at der er opbakning til projektet og en overvejende villighed til at bidrage til projektet. Det er dog meget vanskeligt, at udarbejde en retfærdig bidragsfordeling og det vil alt andet lige være med til at forhale processen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det skønnes umiddelbart at udarbejdelse af et konkret projektforslag koster ca. 500.000,-. Projektet kan finansieres via klimamidlerne i 2018, gennem overførte, ubrugte klimamidler fra 2017.
I 2019 skal der detailprojekteres. Center for Teknik og Miljø foreslår, at der afsættes 1.000.000,- til dette i 2019.
I 2020 forventes det, at højvandssikringen opføres. Til dette skal der afsættes 25.000.000,- i budget 2020. Hvis borgerne sættes i bidrag skal kommunen kun finansiere ca. det halve beløb. Kommunen skal dog stå i forskud for det samlede beløb.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at projektet fremmes og at ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller andre fordele, underrettes om afgørelsen.
2.    at der udarbejdes et projekt på baggrund af visionsprospektet.
3.    at der udarbejdes et forslag til bidragsfordeling, hvor ejere af faste ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel sættes i bidrag.
4.    at der overfor byrådet anbefales at afsætte midler til højvandssikringen i budget 2019 og 2020.

23. Høring af forslag til justering af Natura 2000-områdegrænser

23.   Høring af forslag til justering af  Natura 2000-områdegrænser

Sagsnr.: 330-2017-69857               Dok.nr.: 330-2017-696399                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om høringssvar til Miljø– og Fødevareministeriets forslag til justering af Natura 2000-områdernes grænser kan sendes til godkendelse i Byrådet.
Baggrund
Staten ønsker med regeringens Naturpakke (maj 2016) at undersøge, om det er muligt at mindske andelen af byarealer og intensive jordbrugsarealer i Natura 2000-områderne. Det skal være arealer, der ikke bidrager til beskyttelsen af habitatarter og –naturtyper.
Man ønsker også at se på behovet for at udvide områder med mere værdifuld natur, hvor det understøtter direktivformål.
Miljøstyrelsen har udarbejdet et landsdækkende forslag til justering af Natura 2000-områdernes grænser. Miljøstyrelsens forslag er i offentlig høring i perioden 28. september 2017 til 3. januar 2018. Der er efterfølgende en procedure for godkendelse af statens forslag i EU.
Natura 2000 omfatter habitat- og fuglebeskyttelsesområder i Europa. De udgør et netværk af arealer, der er udpeget for at bevare og beskytte en række truede arter og naturtyper.
Årsagen til, at der ikke kun indgår naturarealer, men også intensive jordbrugsarealer i Natura 2000-områderne er, at sådanne kan have betydning for rastende fugle især gæs og svaner.
To Natura 2000-områder berører Slagelse Kommune (kortbilag 1):
· N116 ”Centrale Storebælt og Vresen”. I dette indgår habitatområde H100 og fuglebeskyttelsesområde F98.
· N162 ”Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø”. I dette indgår habitatområde H143 og fuglebeskyttelsesområderne F95 og F96.
For F95 og F96 er sangsvane, knopsvane, grågås, bramgås og sædgås udpegede arter. Disse fem arter benytter blandt andet markarealer som rasteområder.
Miljøstyrelsens forslag omfatter følgende ændringer (se kortbilag 2 og 3):
N116 (H100 og F98)
· Små justeringer af habitatområde (H100) på Sprogø (primært omkring Østrevet).
· Mindre udvidelse af habitatområde (H100) og fuglebeskyttelsesområde (F98) ved inddragelse af strandarealer fra sydspidsen af Lejsø til Halsskov Odde.
· Reduktion af fuglebeskyttelsesområde (F98) med 67 ha på søterritoriet ud for Korsør Havn.
· Små reduktioner af habitatområde (H100) og fuglebeskyttelsesområde (F98) på bynær strand langs sydkysten af Korsør.
N162 (H143, F95 og F96)
· Reduktion af fuglebeskyttelsesområde med 2.550 ha på landarealer omkring Borreby (F95) og på Omø, Agersø og på kyststrækningen mellem Stigsnæs og Bisserup (F96). Af disse vil 1.460 ha fortsat være habitatområde (H143) og dermed en del af Natura 2000-området.
· Reduktion af fuglebeskyttelsesområde (F95) og habitatområde (H143) med 4 ha ved Skælskør Havn
· Udvidelse af fuglebeskyttelsesområde (F95) og habitatområde (H143) med 4 ha på søterritoriet i Skælskør Yderfjord ved Vasebro.
· Udvidelse af habitatområde (H143) med 6 ha ved Sylten og 1 ha ved Flasken, begge nær Stigsnæs industriområde.
Herudover er der mindre tekniske justeringer.
Center for Teknik og Miljø har spurgt Miljøstyrelsen om tilgængeligheden af faglige vurderinger især for udtagningen af 2.550 ha fuglebeskyttelsesområde i N162 (F95 og F96). Miljøstyrelsen har svaret, at man konkret har vurderet, at udtagningen ikke er af væsentlig betydning for udpegningsgrundlaget. Der er ikke modtaget en uddybende faglig vurdering fra Miljøstyrelsen.
Reduktionen af de to fuglebeskyttelsesområder kan for nogle lodsejere betyde en lempelse, idet der ikke længere vil være krav om konsekvensvurderinger, hvis man ønsker at plante læhegn eller vildtbeplantninger, opføre bebyggelse eller forskellige former for virksomhed. Samme lempelse vil gælde i forhold til en eventuel kommunal planlægning i de udtagne områder.
For nogle lodsejere kan ændringerne betyde en reduceret mulighed for tilskud til naturvenlig drift rettet mod fuglelivet. Langt størstedelen af de arealer, der foreslås udtaget af fuglebeskyttelsesområderne F95 og F96, er p.t. ikke udpeget som støtteberettiget til naturpleje. Enkelte steder er det dog tilfældet, for eksempel på Agersø. Her vil en lodsejer aktuelt kunne miste EU-støtte til vigtige græsningsarealer, hvor både kommunen og EU har investeret i naturpleje for fuglene. På arealer, der udtages af fuglebeskyttelsesområderne, vil det i fremtiden ikke være muligt at udpege nye støtteberettigede arealer. En sådan støtte ville kunne være attraktivt for nogle lodsejere. Eksempelvis omkring Stigsnæs, hvor der er foretaget naturpleje og lagt agerjord ud til fuglevenlig drift på arealer, som p.t. ikke er støtteberettiget. 
Slagelse Kommunes Natursamråd og Ø-udvalget har haft mulighed for at komme med bemærkninger. Der er indkommet bemærkninger fra to medlemmer fra Natursamrådet. Herudover er der uopfordret indkommet bemærkninger fra et lodsejerpar på Agersø. Alle bemærkninger fremgår af bilag 4.
Private og organisationer kan indgive høringssvar direkte til Miljøstyrelsen.
Slagelse Kommune kan foreslå en udvidelse af Natura 2000-områderne, hvor dette kan understøtte direktivformål.
I den forbindelse er det undersøgt, om der kunne være et potentiale i at foreslå en udpegning af naturarealer omkring Kobæk Sø som habitat- og fuglebeskyttelsesområde (se kortbilag 5). Området indeholder vigtig habitatnatur (blandt andet ”surt overdrev”), og det er yngleområde for vigtige fuglearter.
Retligt grundlag
Natura 2000-områderne er udpeget af staten i medfør af EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.
Handlemuligheder
Byrådet kan i høringssvaret til Miljøstyrelsen vælge:
· at der ikke er bemærkninger til Miljøstyrelsens forslag
· at forslaget godkendes under forudsætning af, at Miljøstyrelsen dokumenterer konsekvenser for naturværdierne
· at Miljøstyrelsen bør overveje at medtage naturarealer omkring Kobæk Sø som habitat- og fuglebeskyttelsesområde
· at komme med yderligere bemærkninger.
Vurdering
Idet Slagelse Kommune ikke har modtaget de vurderinger, der ligger til grund for Miljøstyrelsens forslag til reduktion af fuglebeskyttelsesområderne F95 og F96, er det ikke muligt at vurdere konkrete konsekvenser af forslaget.
Center for Teknik og Miljø vurderer dog
· at der umiddelbart er risiko for, at lodsejere aktuelt eller fremtidigt mister muligheden for tilskud til naturpleje, som er vigtig af hensyn til udpegede fuglearter. Pt. er tilskuddet ca. 2.600 kr. pr. ha.
· at den reducerede beskyttelse eventuelt vil kunne medføre negative konsekvenser for udpegede fuglearter, idet der ikke længere er krav om konsekvensvurderinger. For eksempel vil etablering af læhegn og vildtbeplantninger i visse situationer kunne mindske egnetheden som rasteområder for gæs og svaner.
En godkendelse af forslaget bør forudsætte, at konsekvenserne dokumenteres.
Endvidere bør en udpegning af naturarealer omkring Kobæk Sø (bilag 5) som nyt habitat- og fuglebeskyttelsesområde overvejes af Miljøstyrelsen. Området indeholder blandt andet en for EU særligt prioriteret naturtype ”surt overdrev”. Området er ligeledes yngleområde for vigtige fuglearter. Udpegningen vil kunne gøre naturpleje i området tilskudsberettiget og dermed bidrage til bevarelsen og styrkelsen af områdets naturværdier. Center for Teknik og Miljø har aktuelt fremskredne forhandlinger i gang med lodsejere om et naturprojekt. En forudsætning for udpegningen bør være, at konsekvenser for alle områdets lodsejere vurderes.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at forslaget godkendes under forudsætning af, at Miljøstyrelsen dokumenterer konsekvenserne for naturværdierne
2.    at det bemærkes, at Miljøstyrelsen bør overveje at medtage naturarealer omkring Kobæk Sø som nyt habitat- og fuglebeskyttelsesområde.

24. Vandråd 2017, høringssvar afgrænsning af vandløb i vandplanerne (B)

24.   Vandråd 2017, høringssvar afgrænsning af vandløb i vandplanerne (B)

Sagsnr.: 330-2017-19841               Dok.nr.: 330-2017-704118                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget skal vælge, at indstille Vandsynsrådets anbefalinger vedrørende afgrænsning og udpegning af vandløb i vandområdeplanerne.
Baggrund
Som en del af Aftale om Fødevare- og Landbrugspakken skal der ske en afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne og udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede.
Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.
Kommuner og vandråd skal kvalificere afgrænsningen af de vandløb, der indgår i vandområdeplanerne 2015-2021, samt kvalificere udpegningen af vandløb som kunstige og stærkt modificerede.
Der er oprettet et vandråd for hvert hovedvandopland, der skal bistå kommunerne i arbejdet med at kvalificere afgrænsning og udpegning af vandløb i vandområdeplanerne. Vandrådene er sammensat af medlemmer der repræsenterer landsdækkende organisationer, der varetager erhvervsinteresser, eller som har til hovedformål at beskytte natur, miljø og/eller rekreation.
Vandrådet i område 2.5 Smålandsfarvandet dækker Slagelse Kommune og 7 andre kommuner. Næstved Kommune er sekretariatskommune. Vandrådet dækker et meget stort geografisk område og mange kilometer vandløb. Vandrådet har derfor lagt op til, at kommunerne arbejder lokalt og derefter præsenterer de lokale beslutninger.
Slagelse Kommune har, som ved vandrådsarbejdet i 2014, valgt at inddrage det lokale vandsynsråd, bestående af lokale medlemmer af grønne organisationer, landboforeninger og å-lag.
Opgaven består af tre delopgaver, som skal indberettes til Miljøstyrelsen inden d. 31. december 2017. Miljøstyrelsen udarbejder derefter i 2018 et nyt grundlag til vandområdeplanerne ud fra en vurdering af høringssvar fra Vandråd og andre indkomne høringssvar.
Vandsynsrådet har gennemgået opgave 1 og 2. Der er opnået enighed i vandsynsrådet om, at indstille en samlet anbefaling i begge opgaver. Der er endvidere opnået enighed om, ikke at indsende mindretalsudtalelser til opgaverne i Slagelse Kommune.
Opgave 1
Opgave 1 består i, at vurdere om vandløb med et opland under 10 km2 lever op til opdaterede kriterier, herunder krav til fald, slyngningsgrad og fysisk indeks. Gør de ikke det, skal de indstilles til vurdering hos Miljøstyrelsen. Der er i Slagelse Kommune 17 vandløb i vandplanerne, der har et opland under 10 km2. Se bilag 1.
Vandsynsrådet anbefaler, at Byrådet indberetter nedenstående til Miljøstyrelsen. Se bilag 2. 
Bækkerenden
Vandsynsrådet foreslår en yderligere segmentering af vandløbet. Vandsynsrådet foreslår, at vandløbet opdeles ved Slagelse Landevej. Vandsynsrådet tvivler på, at kriterierne er opfyldt på strækningen nedstrøms Slagelse Landevej.
Vestermose Å
Vandsynsrådet foreslår en ny segmentering af vandløbet: fra st. 0-316 (rørlagt), st. 316-1145 og st. 1145-2527. Vandsynsrådet tvivler på at kriterierne er opfyldt på strækningen fra st. 1145-2527.
Rokkemoserenden
Vandsynsrådet er enige om, at slyngningsgraden er misvisende og ikke opfylder kriteriet. Faldet bør rettes til 0,9.
Styrtrenden
Vandløbet bør deles op ved vandskellet. Vandsynsrådet tvivler på, at vandløbet øst for vandskellet opfylder kriterierne, da en del af vandløbet er rørlagt. Faldet øst for vandskellet bør rettes til 6,62 og faldet vest for vandskellet bør rettes til 5,33.
Derudover anbefaler Vandsynsrådet, at der laves et genslyngningsprojekt, der udligner faldet på Tranebækken st. 2016-2163 (udløb i Snogebækken) og 400 m syd for sammenløbet til Snogebækken. Vandsynsrådet har ingen yderligere bemærkninger.
Opgave 2
Opgave 2 består i at vurdere omvandløb er kunstige eller så stærkt modificerede, at det hindrer opnåelse af god økologisk tilstand. Samtidigt skal der gives et bud på hvilke indsatser, der er nødvendige for at vandløbet kan opnå god økologisk tilstand – og hvilke negative indvirkninger disse indsatser forventes at have på de vandløbsnære arealer. Miljøstyrelsen skal herefter analyserer det rumlige og økonomiske omfang af konsekvenserne af de indmeldte indsatser.
Der er i Slagelse Kommune 22 vandløbstrækninger i vandområdeplanen, der ifølge Miljøstyrelsen kan komme i betragtning. Se bilag 3.
Vandsynsrådets samlede anbefaling overfor byrådet er, at følgende vandløb indstilles til Miljøstyrelsen som stærk modificerede. Se bilag 4:
• Vestermose Å (o4553_b)
• Øllemose Rende (o8295_b)
• Øllemose Rende/Lungrende (o4070)
Vestermose Å´s øvre del er delvist rørlagt. For at opnå god økologisk tilstand, skal den rørlagte strækning åbnes. Øllemoserenden er uddybet og udrettet. For at opnå god økologisk tilstand skal bundmaterialet udskiftes. Øllemoserenden/Lungrenden er delvist rørlagt. For at opnå god økologisk tilstand, skal den rørlagte strækning åbnes.
Vandsynsrådet vurderer også, at en række vandløb aldrig vil kunne opfylde sine nuværende målsætning af naturlige årsager, samt at en række vandløb på sigt vil opnå målopfyldelse med igangværende tiltag, herunder ændret grødeskæringspraksis i de nye regulativer, forbedret spildevandsrensning mm.
Derudover anbefaler Vandsynsrådet, at der kigges på den tidligere genslyngning i Seerdrup Å ved Vankelmark, da der er problemer med afvandingen opstrøms.
Opgave 3
Byrådet kan kommenterer på vandløbsindsatser, der er videreført fra første vandplan (2009-2015) til vandområdeplanen (2015-2021). Slagelse Kommune har ikke videreførte vandløbsindsatser.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 217 af 2. marts 2017 om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om afgrænsning af vandløb og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb.
Handlemuligheder
Udvalget kan indstille til byrådet, at Slagelse Kommune indstiller Vandsynsrådets forslag.
Udvalget kan indstille til byrådet, at Slagelse Kommune indstiller et andet forslag.
Vurdering
Vandsynsrådets anbefaling kan resultere i, at Rokkemoserenden udgår af vandområdeplanerne. En ny opdeling af vandløbstrækninger i vandområdeplanen kan give anledning til at delstrækninger af Styrtrenden, Bækkerenden, Vestermose Å, udgår af vandområdeplanen, da strækningerne ikke opfylder de opstillede kriterier.
Vandsynsrådets indstilling af Vestermose Å, Øllemose Rende og Øllemose Rende/Lungrende som stærkt modificerede, kan medføre at disse vandløb får ændret miljømålet til godt økologisk potentiale.
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at følge Vandsynsrådets indstillinger til vandrådsopgaverne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen konsekvenser.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen konsekvenser.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales overfor Byrådet,
1.    at Vandsynsrådet anbefalinger indstilles til Miljøstyrelsen.
2.    at Center for Teknik og Miljø kigger nærmere på de to foreslåede restaureringsprojekter i henholdsvis Tranebæksrenden/Snogebæk og Seerdrup Å.

25. Pressemeddelelser (B)

25.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-714083                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget ønsker, at følgende offentliggøres ved udarbejdelse af pressemeddelelse.

26. Eventuelt (D)

26.   Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2013-114099             Dok.nr.: 330-2017-714091                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget