Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget – Referat – 5. januar 2026


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

 



Fraværende: Søren Lund Hansen

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen.

2. Godkendelse af forretningsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

Udvalget ønsker §3 præciseret, således at dagsorden så vidt muligt udsendes senest kl. 12 fire hverdage før mødedag

 


Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende forretningsorden for perioden 2026-2029. Forretningsordenen sætter rammen for udvalgets mødevirksomhed. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren for Slagelse Kommune indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender udkast til forretningsorden for Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget

 

Sagens indhold

Udvalgene fastsætter selv deres forretningsorden, jf. Kommunestyrelsesloven §20, stk 3. Der er ikke et krav, at udvalgene skal vedtage en skriftlig forretningsorden, men når det vælges, skal det ske inden for rammerne af Kommunestyrelsesloven og styrelsesvedtægterne for Slagelse Kommune.

For at sætte rammen for udvalgets mødevirksomhed foreslår administrationen, at udvalget godkender udkast til forretningsorden, jf. bilag 1. 

Udkastet til forretningsorden indeholder bestemmelser for administrationens deltagelse i udvalgets møder, fastlæggelse og udsendelse af dagsordenen for udvalgets møder, mødeledelse og andet til fastlæggelse af udvalgets mødevirksomhed. 

Der er ensartethed mellem udkastet til Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgets forretningsorden og forretningsordenerne for de øvrige fagudvalg. 

 

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven §20.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

3. Godkendelse af mødekalender 2026 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

 

At 2: Godkendt

 

 


Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal træffe beslutning om udvalgets ordinære møder i 2026. Desuden skal udvalget godkende dato og tidspunkt for introduktionsmøde med afholdelse i marts 2026. 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender politisk mødekalender for udvalgets ordinære møder i 2026.  

2. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at introduktionsmødet afholdes mandag den 23. marts 2026, kl. 12.00-20.00. 

 

Sagens indhold

Byrådet vedtog 15. december 2025 den overordnede mødekalender for 2026. Jævnfør Kommunestyrelseslovens §20 skal fagudvalgene for hvert regnskabsår beslutte, hvornår udvalget skal mødes, og hvor møder skal holdes. De enkelte fagudvalg skal derfor beslutte fagudvalgets mødekalender endeligt for 2026. 

Fagudvalget kan med afsæt i den vedtagne politiske mødekalender for 2026 beslutte mødedato, tidspunkt og hvor Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal holdes. På udvalgets konstituerende møde 5. december 2025 blev mulighederne for ugedag og tidspunkt for afholdelse af møder afsøgt. På baggrund heraf anbefaler administrationen, at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget afholder ordinære møder kl. 14.30-17.00 på mandage på datoerne angivet i den politiske mødekalender 2026 (se bilag 1).

Administrationen anbefaler ligeledes, at møder hvor der er budgetopfølgningssager afholdes på Rådhuset af hensyn til de chefer, der deltager på flere udvalgsmøder. Det drejer sig om møder i april, august og november. Desuden anbefaler administrationen, at eksterne møder afholdes, hvor det er muligt at gennemføre mødet både med hensyn til forplejning, mødefaciliteter og det tekniske udstyr, der skal være til rådighed. 

Af den overordnede mødekalender for 2026 fremgår desuden, at der i uge 12 og 13 2026 afholdes introduktionsmøder i udvalgene. For at sikre udvalgsmedlemmernes mulighed for planlægning, anbefaler administrationen, at udvalget træffer beslutning om dato og tidspunkt. Administrationen har følgende forslag til afholdelse af Børne-, Familie- og Uddannelsesudvalgs introduktionsmøde: mandag, 23. marts, kl. 12.00-20.00.  

 

Retligt grundlag

Kommunestyrelsesloven §20, der fastslår, at stående udvalg for hvert regnskabsår træffer beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

 

Sagens videre forløb

På et kommende møde præsenteres en sag med planlægning af udvalgets øvrige mødeaktiviteter i 2026, herunder tema- og dialogmøder, konferencedeltagelse og eventuelle studieture.

4. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering

 

Administrationen oplyser:

  • Ny afdelingsleder i afdeling for Børn og Familie hedder Theis Hjelmsted
  • Ny afdelingsleder / souschef i Skole og Dagtilbud hedder Annemette Laurberg Rosén
  • Personalesag

 


Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter mv.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

På mødet orienterer udvalgsformand, udvalgsmedlemmer og administrationen om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter mv.

5. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

 


Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

 

Beslutningstema

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget godkender referatet.