Folkeoplysningsudvalget – Referat – 23. februar 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kultur-, Idræts- og Fritidslederen indstiller,

1.     at Folkeoplysningsudvalget godkender dagsordenen

2. Orientering om Flere skal med-puljen (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering

Der var generel anerkendelse og opbakning til initiativet, med bemærkning til at den korte ansøgningsfrist kan være vanskelig. FOU kunne have ønsket en proces hvor udvalget var blevet involveret på et tidligere tidspunkt. Idrætssiden havde gerne set at finansieringen af puljen var sket på anden vis. Idrætssiden udtrykte ønske om at være repræsenteret i panelet der behandler ansøgningerne til puljen. 


Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget orienteres om en nyoprettet pulje under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget med titlen Flere skal med-puljen.

Indstilling

Kultur-, idræts- og fritidslederen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget tager sagen til orientering.

2. at Folkeoplysningsudvalget kommer med deres evt. opmærksomheder og perspektiver på puljen.

Sagens indhold

Baggrund og formål

Flere skal med-puljen har til formål at understøtte partnerskaber mellem idræts- og fritidsaktører og Slagelse Kommune, der fremmer sundhed, forebyggelse og inklusion i aktive fællesskaber inden for konkrete målgrupper/temaer. 

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har på deres møde den 2. februar 2023 besluttet retningslinjer og ansøgningsproces.

Flere skal med puljen er målrettet:

  • Længerevarende partnerskaber omkring indsatser inden for de prioriterede målgrupper (1 år, som følger sportsåret)
  • Korterevarende indsatser og pilotprojekter inden for de prioriterede målgrupper.
  • Arrangementer, hvis de bliver afholdt i kobling med andre indsatser inden for de prioriterede målgrupper, således at der sikres forankring.
  • Afledt behov for udstyr mv. til gennemførsel af indsatser og arrangementer.

For alle længerevarende indsatser vil det gælde, at de følger sportsåret, dvs. fra august til juli.

De længerevarende partnerskaber vil i første omgang strække sig fra august 2023 til og med juli 2024. I en løbende evaluering af indgåede partnerskaber vil det blive vurderet, om det på sigt kan være værdifuldt at indgå partnerskaber med varighed længere end 1 år.

Med afsæt i kommunens sundhedsprofil, undersøgelse af Danskernes Motions- og Sportsvaner fra Idrættens Analyseinstitut i 2020, Syddansk Universitets kommunerapport Slagelse Kommune i Bevægelse fra 2021 samt aktørers interesser og muligheder har puljen i perioden 2023-2024 fokus på følgende målgrupper:

  • Børnefamilier med børn under 6 år, fordi voksne med små børn under 3 år er mindre aktive end voksne med ældre børn eller ingen børn. Derudover fordi en femtedel af kommunens børn har motoriske udfordringer, når de starter i skole.
  • Ældre borgere +65 år, fordi andelen af ældre borgere er stigende, og flere ældre borgere end regionsgennemsnittet har multisygdom og er overvægtige.
  • Unge 13-25 år, fordi mange unge falder fra foreningsfællesskaberne og dyrker idræt og motion selvorganiseret og i privat regi. Derudover fordi et stigende antal unge har lav mental sundhed og et højt niveau af stress.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at puljen på forskellig vis kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem kommune og civilsamfund indenfor relevante målgrupper og udfordringer samt skabe værdifulde erfaringer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Partnerskabspuljen Flere skal med-puljen evalueres i 2. halvår 2024 i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

3. Nye retningslinjer for Udviklingspuljen (B)

Beslutning

Folkeoplysningsudvalget indstiller de nye retningslinjer (handlemulighed A) til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets beslutning.

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal indstille de nye retningslinjer for Udviklingspuljen.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal på baggrund af indstilling fra Folkeoplysningsudvalget beslutte de nye retningslinjer for Udviklingspuljen.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at  Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter de nye retningslinjer for Udviklingspuljen efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget

Sagens indhold

Byrådet vedtog i forbindelse med Budget 2023 at nedlægge bl.a. Handicappuljen og Puljen til selvorganiseret idræt og bevægelse.

Det blev samtidig besluttet, at de to puljers formål med virkning fra 2023 skulle lægges ind under  Idræts- og Fritidspuljen. 

Særligt om tilskud til udstyr/rekvisitter

De 2 nedlagte puljer (Handicappuljen og Puljen til selvorganiseret idræt og bevægelse) har ligesom Udviklingspuljen ydet tilskud til indkøb af udstyr/rekvisitter til fx idrætsaktiviteter.

Da Udviklingspuljen i forvejen yder tilskud til udstyr/rekvisitter, foreslår administrationen, at "rekvisitdelen" i de 2 nedlagte puljer fremadrettet skal ligge i Udviklingspuljen. Med andre ord at handicapforeninger og selvorganiserede aktører fremadrettet skal søge Udviklingspuljen, hvis de ønsker tilskud til nyt udstyr.

Dette for at opretholde en tydelig skillelinje mellem de 2 puljer på fritidsområdet og gøre det tydeligt for ansøgerne, hvilken pulje der skal søges i forskellige situationer. 

På Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde i januar 2023 besluttede udvalget at anbefale over for Folkeoplysningsudvalget, at retningslinjerne for Udviklingspuljen tilrettes, så både handicapforeninger og selvorganiserede aktører fremadrettet kan søge om tilskud fra Udviklingspuljen til fx udstyr.

Nye retningslinjer for Udviklingspuljen

Administrationen har derfor tilrettet retningslinjerne for Udviklingspuljen, så de fremadrettet kan omfatte de aktører, som tidligere har kunnet søge henholdsvis Handicappuljen og Puljen til selvorganiseret idræt og bevægelse om tilskud til rekvisitter og udviklingsprojekter.

Derudover trækker de nye retningslinjer for Udviklingspuljen i stort omfang på de eksisterende retningslinjer for puljen.

Dog er det blevet tydeliggjort i retningslinjerne, at handicapforeninger, selvorganiserede aktører

Dog er retningslinjerne blevet tilpasset sprogligt for dels at gøre dem mere letforståelige og borgerrettede og dels tydeliggøre, hvad man kan/ikke kan få tilskud til.

Endvidere er der foretaget følgende tilføjelser:

  • Indsat eksempler på, hvad der kan ydes tilskud til fra puljen. Disse eksempler tager udgangspunkt i, hvad henholdsvis Udviklingspuljen, Handicappuljen og Puljen til selvorganiseret idræt og bevægelse bl.a. tidligere har støttet. Eksemplerne vil løbende blive opdateret på hjemmesiden, så det fremgår, hvad der fx er givet tilskud til fra den "nye" Udviklingspulje.
  • Indsat et afsnit om, hvordan man som tilskudsmodtager skal synliggøre sit arrangement/sin aktivitet, og at man har opnået tilskud fra kommunen.
  • Afsnit om krav til brug af tilskud er uddybet, så det fremgår tydeligt, at projektet skal gennemføres, som det er beskrevet i ansøgningen, og at ansøger ikke uden forudgående tilladelse må ændre på projektets formål, omfang, målgruppe, varighed mv. eller bruge tilskuddet på noget andet, end det er bevilget til.
  • Indsat afsnit om, hvordan man kan få hjælp/sparring til sin ansøgning. 
  • Præciseret, hvornår der kan gives tilskud til betaling af honorar.

Ovennævnte tilføjelser er også indsat i retningslinjerne for Idræts- og Fritidspuljen for at skabe synergi mellem puljerne. 

Både de eksisterende retningslinjer for Udviklingspuljen og administrationens forslag til nye retningslinjer for puljen er vedlagt som bilag. 

Administrationen vil desuden arbejde på at forkorte/forsimple ansøgningsskemaet til Udviklingspuljen, så det fremadrettet bliver lettere at søge puljen.

Fakta om Udviklingspuljen

Udviklingspuljen er en fusion mellem flere tidligere puljer, der i forbindelse med tidligere nedskæringer i budgetterne, blev sammenlagt til én pulje.

Retligt grundlag

Ifølge Folkeoplysningsloven skal der til det folkeoplysende område være tilknyttet en Udviklingspulje, der åbner op for et udviklingsarbejde med et folkeoplysende sigte.

Ifølge de uskrevne kommunalfuldmagtsregler kan kommunen yde tilskud til borgernes aktive fritidsliv samt støtte en bestemt aktivitet i kommunens interesse.

Kommunen kan understøtte foreningsdannelse og udviklingsprojekter/-tiltag efter Folkeoplysningsloven. 

Ifølge kompetenceplanen for Folkeoplysningsudvalget har udvalget kompetence til at afgive indstilling til retningslinjerne for Udviklingspuljen.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. Godkende de af Folkeoplysningsudvalget indstillede retningslinjer for Udviklingspuljen.

  2. Godkende de af Folkeoplysningsudvalget indstillede retningslinjer for Udviklingspuljen med konkrete bemærkninger/ændringer.

  3. Beslutte ikke at godkende de af Folkeoplysningsudvalget indstillede retningslinjer for Udviklingspuljen med beskrivelse af egne ønskede ændringer.

Vurdering

Administrationen vurderer, at de nye retningslinjer for Udviklingspuljen både indholdsmæssigt og sprogligt, som anbefalet af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, kan rumme rekvisitdelen i henholdsvis Handicappuljen og Puljen til selvorganiseret idræt og bevægelse.

Administrationen vurderer endvidere, at de nye retningslinjer gør det mere tydeligt, hvad man kan/ikke kan søge om tilskud til fra Udviklingspuljen, og at retningslinjerne gør selve ansøgningsprocessen mere simpel og letforståelig, ligesom de sikrer en tydelig afgrænsning mellem puljerne på fritidsområdet.

Administrationen anbefaler derfor, at de nye retningslinjer for puljen indstilles til godkendelse i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Når Folkeoplysningsudvalget har afgivet indstilling til nye retningslinjer for Udviklingspuljen, vil Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skulle tage den endelige beslutning om godkendelse af de nye retningslinjer for Udviklingspuljen.

4. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.v.

Indstilling

Kultur-, Idræts- og Fritidslederen indstiller,

1. at  Folkeoplysningsudvalget orienteres

 Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformanden

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Økonomisk status på Folkeoplysningsområdet:

Udvalget informeres hermed om status på økonomi på det folkeoplysende område. Områderne er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.

Budget 2023ForbrugRestbudget
Tilskud til leder- og lærerlønninger5.745.3611.436.3354.309.026
Lokaletilskud til aftenskoler, øerne22.661022.661
Lokaletilskud til aftenskoler, særlige lokaler431.4430431.443
I alt, Folkeoplysende voksenundervisning6.199.465  1.436.335
4.763.130
Medlemstilskud3.500.00003.500.000
Lokaletilskud til foreninger3.956.88003.956.880
Tilskud til leder- og instruktøruddannelse390.5040390.504
I alt, Folkeoplysende foreningsarbejde7.847.3840
7.847.384
Udviklingspuljen72.601072.601
I alt 14.119.450     1.436.335
   12.683.115

 

Tilskud til leder- og instruktøruddannelse

Fritidsafdelingen har behandlet ansøgningerne om tilskud til leder- og instruktøruddannelse for 2022.

Budgettet for 2022 var på 675.000 kr. Der kan udbetales maksimalt 75 % af kursusafgiften, dog maksimalt 5.000 kr. pr. kalenderår pr. leder/instruktør. Transportudgiften dækkes med 100% (billigste offentlige transportmiddel). Liste over bevilgede og udbetalte tilskud er vedhæftet som Bilag 1.

Nye godkendte folkeoplysende foreninger

Folkeoplysningsloven indeholder en del krav, som foreningerne skal leve op til for at blive godkendt som frivillig folkeoplysende forening. Foreningen skal bl.a. fungere på et demokratisk grundlag og udøve folkeoplysende aktiviteter. Følgende forening er blevet godkendt:

Korsør Cykle Club Motion. Foreningen har primært sine aktiviteter i Korsør. Foreningens formål er at virke for cyklingsportens og motionscyklingens fremme. Foreningen har træningsaftener tirsdage og torsdage, samt klubture hver søndag. Klubben afholder flere klubaftener i løbet af sæsonen.

5. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: På næste møde drøftes udbuddet af konferencer, temamøder m.v.

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Indstilling

Kultur-, Idræts- og Fritidslederen indstiller,

1.     at  Folkeoplysningsudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder

6. Presse (B)

Beslutning

At 1: Ingen bemærkninger

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Kultur-, Idræts- og Fritidslederen indstiller,

1.     at  Folkeoplysningsudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet

7. Lukket: Slagelse Guld 2022 - hvem skal vinde Lederprisen? (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
8. Lukket: Slagelse Guld 2022 - hvem skal vinde Ungdomsprisen? (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
9. Lukket: Slagelse Guld 2022 - hvem skal vinde Initiativprisen? (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

10. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Kultur-, Idræts- og Fritidslederen indstiller,

1.     at  Folkeoplysningsudvalget godkender referatet