Kompetence
Folkeoplysningsudvalget.
Beslutningstema
Folkeoplysningsudvalgets (FOU) medlemmer og administrationen orienteres om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.v.
Indstilling
Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,
1. at Folkeoplysningsudvalget orienteres
Sagens indhold
1. Orientering fra Udvalgsformanden
2. Orientering fra Udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen
Økonomisk status på folkeoplysningsområdet
Udvalget informeres om status på det folkeoplysende område. Områderne er ajourført op til udsendelse af dagsorden.
| | Budget 2025 | Forbrug | Restbudget | | Tilskud til leder- og lærerlønninger | 6.186.585 | 4.626.379 | 1.560.206 | | Lokaletilskud til aftenskoler, øerne | 21.000 | 19.934 | 1.066 | | Lokaletilskud til aftenskoler, særlige lokaler | 466.601 | 0 | 466.601 | | I alt, Folkeoplysende voksenundervisning | 6.674.186 | 4.646.313 | 2.027.873 | | Medlemstilskud | 3.600.000 | 3.598.827 | 1.172 | | Lokaletilskud til foreninger | 4.000.000 | 2.988.254 | 1.011.747 | | Tilskud til leder- og instruktøruddannelse | 667.245 | 0 | 667.245 | I alt, Folkeoplysende foreningsarbejde
| 8.267.245 | 6.587.082 | 1.680.163 | | Udviklingspuljen | 250.000 | 0 | 250.000 | I alt
| 15.191.431 | 11.233.395 | 3.958.036 |
|
Danmarks Motionsuge 41
I uge 41 deltog Slagelse Kommune igen i Danmarks Motionsuge.
Lørdag d. 4. oktober blev Motionsugen skudt i gang med en mini-festival i VestsjællandsCentret. Vi gentog succesen fra sidste år og inviterede en række lokale idrætsforeninger til at tage del i en dag med sjove aktiviteter, konkurrencer og snakke på tværs med de forbipasserende gæster i Vestsjællands Centeret.
Som en del af Danmarks Motionsuge blev alle kommunens lokale idrætsaktører opfordret til at holde ”åben træning” ol., så borgere kunne besøge dem og prøve kræfter med deres idrætter.
Foreningsforløb i SFO-tid
I skoleåret 2025–2026 igangsættes et pilotprojekt i tre SFO’er (Marievang, Antvorskov og Søndervinden) med strukturerede foreningsforløb i samarbejde med Slagelse Håndboldklub, Volleyklubben Vestsjælland og Slagelse Basketball Klub. Formålet er at styrke børns adgang til fritidsfællesskaber – særligt dem, der i dag ikke deltager i foreningslivet – ved at tilbyde forløb i velkendte og trygge rammer.
Hver forening gennemfører tre forløb à 6 uger i SFO-tid. Fritidsafdelingen står for koordineringen, mens SFO’erne og foreningerne varetager henholdsvis det pædagogiske og det aktivitetsfaglige ansvar.
Projektet skal afprøve en ny samarbejdsmodel og kan danne grundlag for en større indsats ift. brobygning mellem skole, fritid og foreningsliv.
STE-dag for nye atleter i Slagelse Talent & Elite den 10. august 2025
Slagelse Talent og Elite har afholdt introduktionsdag for de nye STE-atleter.
I alt er der optaget 21 atleter. På dagen deltog cirka 40 personer – en blanding af atleter og forældre.
Dagen blev afholdt i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner, med oplæg fra institutionerne, mentaltræner og fysiske trænere. Derudover var to nuværende STE-atleter med som tutorer.
Nyt Åben Skole Idrætspartnerskabsaftale med Slagelse Squash
Fritidsafdelingen har indgået en ny partnerskabsaftale med Slagelse Squash, som vil gennemføre forløb med fokus på mellemtrin og udskolingselever. Forløbene har fokus på at styrke elevernes kompetencer og kendskab til Squash samt at introducere eleverne for det lokale foreningsliv. Undervisningen vil foregå i klubbens lokaler.
Nyt Åben Skole Idrætspartnerskab med Itosu-Kai Karate-Do Slagelse
Fritidsafdelingen har indgået en ny partnerskabsaftale med Itosu-Kai Karate-Do Slagelse. Forløbene har fokus på at styrke elevernes kompetencer og kendskab til Karate samt at introducere eleverne for det lokale foreningsliv.
Nyt Åben Skole Idrætspartnerskab med Skælskør Badminton Klub
Fritidsafdelingen har indgået en ny partnerskabsaftale med Skælskør Badminton Klub som vil afvikle 3 forløb á 3 undervisningsgange på Solskinsskolen. Forløbene har fokus på at styrke elevernes kompetencer og kendskab til badminton samt at introducere eleverne til den lokale forening.
Nyt Åben Dagtilbud og Skole idrætspartnerskabs med Trelleborg Golfklub
Fritidsafdelingen har indgået to partnerskabsaftaler med Trelleborg Golfklub som led i Åben Skole- og Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber.
Aftalerne omfatter:
Forløb i dagtilbud, hvor storbørnsgruppen introduceres til golf som foreningsaktivitet.
Forløb i skoler, hvor eleverne også får mulighed for at prøve golf som foreningsaktivitet.
Golfklubben tilbyder både hele undervisnings-/aktivitetsdage og længere aktivitetsforløb fordelt over flere undervisningsgange.
Møde I Bevægelsesnetværket på Skoleområdet
Onsdag d. 10. september blev skoleårets første møde i bevægelsesnetværket afholdt på Rosenkilde Skolen (Gl. Tårnborgskole). Temaet for mødet var Natur og udeundervisning.
Formålet med bevægelsesnetværket er fortsat at samle lærere og pædagoger på tværs af skoler for at skabe rum for sparring og erfaringsudveksling med afsæt i et fagligt tema relateret til arbejdet med bevægelse.
Erfaringer fra åben fritidsvejledning i HEL-Fritid
I begyndelsen af september blev der afviklet tre åbne fritidsvejledninger som led i indsatsen HEL Fritid. Fritidsvejledningerne fandt sted på biblioteket i Slagelse d. 2. september, Skælskør d. 3. september og Korsør d. 5 september, alle i tidsrummet kl. 17.00-19.00.
I alt deltog 11 familier. Kun 2 af disse var allerede kendt i HEL Fritidsregi. De øvrige deltagere var primært tilflyttere, som søgte information om fritidslivets muligheder. Blandt deltagerne var også to flygtningefamilier, som fik konkret støtte til selve tilmeldingsprocessen.
Med afsæt i erfaringerne genovervejes både kommunikation, lokation og tidspunkt for fremtidige åbne vejledninger, da det vurderes, at en justering af disse parametre kan bidrage til at nå endnu bredere ud til relevante familier.
Kick-off event i Get2Sport Marievangsskolen
Den 28. august blev Kick-off event afholdt på Marievangsskolen. Alle skolens elever (ca. 650) og 16 foreninger deltog i det to timer lange arrangement. Foreninger stod med hver deres stand og præsenterede deres aktivitet. Eleverne fik mulighed for at prøve kræfter med foreningernes aktiviteter. Afslutningsvis udfyldte alle elever en prioriteret rækkefælge af idrætter, som de godt kunne tænke sig at gå til. Dette skaber et udgangspunkt for skolens tovholdere, når de skal hjælpe eleverne ud i foreningslivet.
100 dage siden at Royal Run blev afholdt i Korsør:
Søndag d. 21. september afholdt Korsør Atletik og Motion årets sidste ”Træn Med” event. Eventet skulle markere at det onsdag d. 17. september var 100 dage siden at Royal Run blev afholdt.
Korsør Atletik og Motion havde endnu engang planlagt ruter på hhv. 2 km og 5 km, som deltagerne kunne komme og prøve kræfter med – enten gående eller løbende. I alt deltog omkring 100-150 deltagere. Efter en god opvarmning og deres aktive indsats på ruterne, blev alle deltagere budt på vand, kaffe og kage.
Som en ekstra tak for klubbens store indsats, både før, under og efter afholdelsen af Royal Run og Træn Med arrangementerne, havde Fritidsafdelingen indkøbt en gave til klubben. Gaven bestod af nyt udstyr i form af kettlebells, et battlerobe, sjippetov og en transportvogn til startblokke.
Henvendelse vedrørende lysanlæg i Stillinge
Stillinge IF har via Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets formand, henvendt sig vedr. status på deres ønske om, at deres lysanlæg renoveres.
Stillinge IF fik i 2015 midler til nødreparation af lysanlægget på Støvlebækvej, som i 2020 blev delvist nedlagt af sikkerhedshensyn. Foreningen har siden søgt om etablering af et nyt anlæg, men ønsket er ikke blevet imødekommet i budgetprocesser. Ligeledes har anlægget ikke været prioriteret i forbindelse med anlægsmidler til energioptimering da der vil være tale om en nyetablering og ikke en optimering af eksisterende anlæg. Vedlagt i bilag 1, ses yderligere historik og status. Stillinge IF har ligeledes fået tilsendt vedlagte bilag i forbindelse med svar på deres henvendelse.