Forebyggelses- og Seniorudvalget (2018-2021) – Referat – 12. juni 2018



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2018-21852               Dok.nr.: 330-2018-313835                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Dagsordenen godkendes
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 12. juni 2018:
Fraværende:  Anders Nielsen (A)
Godkendt.
Direktøren orienterede om opfølgning på borgersag.

2. Etablering af midlertidige boliger samt træningsfaciliteter på Blomstergården (D)

2.     Etablering af midlertidige boliger samt træningsfaciliteter på Blomstergården (D)

Sagsnr.: 330-2016-47341               Dok.nr.: 330-2018-266073                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Videre drøftelse af det fremtidige tilbud om midlertidige boligformer.
Baggrund
På Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde i maj blev besluttet, at man på mødet i juni gerne vil have afdækket prisoverslag ved anvendelse af 24 boliger på Blomstergården til rehabiliteringsboliger og/eller midlertidige boliger (drift samt personale). Med tilknyttede træningsfaciliteter. Samtidig ønsker udvalget behovet for midlertidige boliger tydeliggjort, både på kort og langt sigt. Derudover ønsker udvalget en status på aflastningsboliger, herunder også behovet. Bjergbyparkens midlertidige boliger skal medtages i beregningen.
Begrebet midlertidige pladser kan opdeles i 3 kategorier:
a. Restitutionspladser
b. Rehabiliteringspladser
c. Aflastningspladser
De 3 kategorier kan beskrives således:
a. Restitutionspladser:
En restitutionsplads anvendes typisk til borgere der er for syge til at komme hjem efter sygehusophold, eller hvor det er uforsvarligt at lade borger være hjemme, fx pga. brændt hus, eller lignende.
b. Rehabiliteringspladser:
Et rehabiliteringsophold har til formål, at borger udvikler, fastholder eller genvinder hele eller dele af deres funktionsevne og derved opnår en mere selvstændig livsførelse. Denne type plads benyttes ofte til borgere der efter sygehus ophold er svækkede, med brug for rehabilitering.
c. Aflastningspladser:
Et aflastningsophold er en bunden opgave kommunen er forpligtet til at levere (lov om social service §84), til pårørende der har brug for aflastning af syg ægtefælle op til 3 uger x 4 årligt. Denne type plads anvendes typisk til ægtefælle med stort plejebehov, hvor den raske ægtefælle varetager flere tunge opgaver i hjemmet og/eller demens, der har brug for et ophold med skærmede trygge rammer.
 På nuværende tidspunkt findes 37 midlertidige boliger, som fordeler sig:
- Blomstergården; I alt 24 pladser fordelt:
o 3 aflastningspladser
o 15 restitutionspladser
o 6 rehabiliteringspladser
o Når beboerne fra Skælskør Plejecenter flytter tilbage til Skælskør i maj, vil der fra juni 2018 være 24 ledige boliger på Blomstergården. Der er ikke afsat budgetmidler til drift af disse.
- Bjergbyparken: 11 pladser, der primært anvendes til restitution og i mindre udstrækning til aflastning
- Skælskør Plejecenter; 1 aflastningsplads.
- Solbakken Plejecenter; 1 aflastningsplads.
Økonomi:
De nuværende i alt 24 midlertidige boliger på Blomstergården er budgetlagt med 24 x takst for skærmet plejebolig (444.306 kr. pr. plads i 2018 = 10,7 mio. kr.), 0,9 mio. kr. til en ekstra bemanding i form af en sygeplejerske samt en terapeut og 2,1 mio. kr. til husleje, el, varme og antenne. Derudover 2,5 mio. kr. ekstra til de 6 rehabiliteringspladser. Samlet set 16,3 mio. kr.
Bjergbyparkens 11 pladser finansieres af myndighedens budget til visitation af hjemmehjælp, udgiften er ca. 3,6 mio. kr. årligt i 2018.
Scenarier:
Model 1: Etablering af 24 rehabiliteringspladser på Blomstergården
Det er vurderingen, at såfremt de 24 ledige boliger skal ibrugtages til rehabiliteringspladser, er der – ud over takst pr. bolig svarende til skærmet plads – behov for terapeuter til intensiv træning og i en vis udstrækning også flere sygeplejersker, samt ernæringsassistenter, ekstra SSA/SOSU samt serviceassistent. Det er vurderingen, at de kan drives med følgende ekstra bemanding:
· 7 terapeuter
· 4 sygeplejersker
· 4 SOSU/SSA
· 2 ernæringsassistenter
· 1 serviceassistent
· 1 daglig leder
· Husleje, el, varme og antenne udgifter
Dette svarer til et budget på ca. 18,6 mio. kr.
Det er en forudsætning for etablering af ”Model 1” at der etableres træningsfaciliteter jf. nedenfor.
Model 2: Etablering af 12 rehabiliteringspladser og 12 restitutionspladser på Blomstergården
Det er vurderingen, at såfremt de 24 ledige boliger skal ibrugtages som 12 rehabiliteringspladser og 12 restitutionspladser, er der – ud over takst pr. bolig svarende til skærmet plads – behov for terapeuter til intensiv træning, men med flere sygeplejersker end i model 1. Derudover behov for ernæringsassistenter, ekstra SSA/SOSU samt serviceassistent. Det er vurderingen, at de kan drives med følgende ekstra bemanding:
· 4 terapeuter
· 7 sygeplejersker
· 4 SOSU/SSA
· 2 ernæringsassistenter
· 1 serviceassistent
· 1 daglig leder
· Husleje, el, varme og antenne udgifter
Dette svarer til et budget på ca. 18,6 mio. kr.
Det er en forudsætning for etablering af ”Model 2” at der etableres træningsfaciliteter jf. nedenfor.
Træningsfaciliteter ifm. midlertidige boliger
I forbindelse med indflytningen af Skælskør Plejecenter på Blomstergården blev de daværende træningsfaciliteter inddraget til boliger. Derfor behandlede udvalget den 12. august 2016 sag om træningsfaciliteter på Blomstergården. Udvalget besluttede dengang at etablere midlertidige træningsfaciliteter på Blomstergården (opsætning af pavillon). De nuværende træningsfaciliteter er således midlertidige og etableret efter dispensation fra gældende regler.
Der er behov for en permanent løsning på udfordringen vedrørende manglende træningsfaciliteter. Det er vurderingen, at træningsfaciliteter i størrelsesordenen 200 m2 vil være passende. Hertil kommer ca. 130 m2 yderligere, idet der vil være behov for ekstra samtalerum til pårørende, kontorfaciliteter, lagerrum til opbevaring af hjælpemidler, linned, sygeplejerartikler mm. hvilket der ikke er plads til i de nuværende bygninger. Dvs. totalt set ca. 330 m2. Såfremt der bliver tale om nybyggeri i tilknytning til Blomstergården, skal der afdækkes behov for evt. jordkøb.
Der er tidligere lavet overslag på anlægsudgifter på ovenstående, hvilket i alt beløb sig til ca. 12,6 mio. kr. Såfremt egentligt projekt skal udarbejdes, skal dette overslag kvalificeres yderligere.
Hvis der etableres permanente træningsfaciliteter på Blomstergården sammen med flere rehabiliteringsboliger, at der behov for mere træningsudstyr, idet kapaciteten øges. Det er vurderingen, at der skal bruges ca. 0,3 mio. kr. til ekstra træningsudstyr.
Etablering af permanente træningsfaciliteter på Blomstergården er en forudsætning for de ovenfor beskrevne modeller 1 og 2.
Retligt grundlag
Servicelovens § 83 og § 84
Handlemuligheder
Behovsopgørelse for midlertidige pladser
Der er udarbejdet opgørelse af behov for midlertidige pladser. Den foreløbige konklusion er, at ved etablering af 13 nye midlertidige pladser vil disse kunne dække det nuværende behov. Det skal bemærkes, at behovsopgørelsen er lavet ud fra en kort periodes registrering, ligesom registreringen ikke er at betragte som fyldestgørende.
Ved en øgning i det samlede antal af midlertidige pladser, vil langt flere af de borgere der i dag vurderes til at have et potentielt behov for rehabilitering, men som aldrig henvises pga. kapacitetsbegrænsninger, kunne tilbydes et effektivt ophold. Øgning af kapaciteten med 1 plads vil således kunne dække behovet for op til 17 borgere om året.
Varigheden af et ophold kan med fordel fastsættes til en varighed på 3 uger. Hvis alle pladser kører i 3 ugers rul dannes grundlaget for en stabil drift. Borgere der tilbydes et restitutions- ophold kan således efterfølgende tilbydes et rehabiliteringsophold – evt. efter et kortvarigt ophold i hjemmet til der er en plads ledig. Forudsætning for dette er, at der etableres både rehabiliterings- og restitutionspladser, så disse fleksible kombinationsmuligheder er mulige.
Der vil være behov for tæt opfølgning på alle forløb, så fejlvisiteringen hurtigt identificeres, nyt relevant tilbud etableres til borgeren og pladsen derved frigives til en anden borger, der kan have glæde af opholdet, med direkte effekt på graden af selvhjulpen hed og dermed højere livskvalitet.
Der er pt. ikke udarbejdet egentlig analyse af fremtidens behov for midlertidige boliger. Men ser man på befolkningsprognosen og udviklingen i antal ældre borgere samt udviklingen med flere ikke færdigbehandlede der udskrives fra sygehuset – er det forventningen, at behovet for rehabiliteringspladser og dermed træningsfaciliteter de kommende år vil være stigende. Såfremt der ikke etableres tilstrækkeligt antal rehabiliterings- og/eller midlertidige boliger, vil det bevirke en øget efterspørgsel på hjælp i borgerens eget hjem og dermed stigende udgifter på visitation til personlig og praktisk hjælp samt sygepleje.
Vurdering
Det vil give god mening og effekt, at etablere alle rehabiliteringspladser på samme fysiske placering. Dette giver mulighed for, at skabe en fleksibel og dynamisk udnyttelse af de forskellige fagligheder, herunder stordriftsfordele.
Det anbefales, at nedlægge de 11 midlertidige pladser på Bjergbyparken og i stedet ibrugtage de 24 ledige boliger på Blomstergården. Samlet set etableres derved 13 ekstra midlertidige pladser.
De 24 boliger på Blomstergården anbefales etableret jf. den ovenfor beskrevne ”model 2”, hvorefter der etableres 12 rehabiliteringspladser og 12 restitutionspladser. Denne model vil imødekomme det aktuelle behov for flere pladser til borgere, der udskrives fra sygehuset, som ikke kan komme til egen bolig på grund af stort behov for egentligt sygepleje/færdigbehandling mm. Etablering af 12 restitutionspladser vil samtidig give mere fri kapacitet i de nuværende 6 rehabiliteringsboliger og dermed en bedre udnyttelse af disse ved anvendelse til borgere med et reelt behov for rehabilitering.
Denne model vil eventuelt kunne etableres over 2 budgetår. Det vil således være muligt, at ibrugtage 12 restitutionspladser fra 1. januar 2019, da boligerne er ledige og ikke forudsætter ekstra træningsfaciliteter. Samtidig vil de 11 midlertidige pladser på Bjergbyparken kunne nedlægges.
En nedlæggelse af de nuværende 11 midlertidige pladser på Bjergbyparken vil betyde en mindre udgift på myndighedens budget under visitation til hjemmehjælp på ca. 3,6 mio. kr. årligt, idet disse pladser er finansieret heraf.
En etablering af permanente træningsfaciliteter vil derefter enten kunne påbegyndes projekteret i løbet af 2019 eller vente til 2020. De 12 rehabiliteringspladser kan først ibrugtages når permanente træningsfaciliteter er færdige, idet den midlertidige træningskapacitet ikke er tilstrækkelig til flere brugere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i budget 2018-2021 ikke afsat midler til drift af de 24 ledige boliger på Blomstergården, ligesom der ikke er afsat anlægsbevilling til køb af jord samt etablering af træningsfaciliteter.
Modsatrettet vil fremkomme mindre udgift på ca. 1,86 mio. kr. årligt fra 2019, idet huslejetab for 24 boliger undgås.
Såfremt Scenarie i model 1 eller 2 vælges, vil dette koste i størrelsesordenen 18,6 mio. kr. årligt til personale.
Hvis 11 nuværende pladser på Bjergbyparken nedlægges, vil der fremkomme en mindre udgift på ca. 3,6 mio. kr. årligt på myndighedens budget.
Forudsætningen for nævnte modeller 1 og 2 er, at der opføres permanente træningsfaciliteter. Ved nybyggeri i forbindelse med Blomstergården, vil dette beløbe sig til anlægsudgifter på ca. 12,6 mio. kr. samt efterfølgende diverse driftsudgifter til bygningen. Der er ikke afsat hverken anlægs- og driftsmidler i de nuværende budgetter til dette formål. Såfremt permanente træningsfaciliteter etableres, vil der modsat kunne ske afvikling af den nuværende midlertidige trænings pavillon, denne koster ca. 0,175 mio. kr. årligt i leje + driftsudgifter.
Som beskrevet ovenfor, er det muligt, at etablere ”Model 2” successivt over 2 år. Dette er imidlertid ikke muligt ift. ”Model 1”, det 24 nye rehabiliteringspladser forudsætter ekstra træningsfaciliteter fra ibrugtagningstidspunktet.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget drøfter sagen og tager stilling til, hvad der evt. skal arbejdes videre med.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 7. juni 2018:
Fraværende: 
Punktet blev udsat.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 12. juni 2018:
Fraværende:  Anders Nielsen (A)
Udvalget ønsker, at administrationen opstiller nærmere økonomi for evt. etablering af midlertidige pladser på Antvorskov Plejecenter. Tomgangshuslejen skal medregnes i beregningerne (Bjergbyparken og Blomstergården).
Udvalget ønsker fleksible pladser (mellem rehabilitering, restitutionspladser og aflastningspladser).
Udvalget ønsker, at administrationen videretænker ift. bredere anvendelse, fx med private aktører (fx Sundhedshus) og/eller fx børnehave og opstiller flere mulige scenarier.
Kommende sag skal sammenstille alle elementer fra tidligere sagsfremstillinger.

3. Kommunale tilsyn på plejecentre 2017 (O)

3.     Kommunale tilsyn på plejecentre 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2018-29692               Dok.nr.: 330-2018-256175                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres om det kommunale tilsyn på plejecentrene i 2017.
Baggrund
Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynsforpligtigelsen minimum en gang årligt gennemføre uanmeldt tilsynsbesøg på plejecentrene. Tilsynsbesøget må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området. I Slagelse Kommune varetages tilsynet af Socialtilsyn Øst.
Socialtilsyn Øst har udarbejdet detaljerede tilsynsrapporter til det enkelte plejecenter, samt en samlet årsrapport. Den samlede årsrapport 2017 ses i bilag 1. Nedenstående gives et kort resumé af den samlede årsrapport.
Ved tilsynet i 2017 har der været særligt fokus på:
· Træning og vedligehold af sociale, fysiske og psykiske færdigheder og rehabilitering.
· Pædagogiske indsatser, herunder opfølgning på tiltag afledt af Værdighedspolitikken samt eksistensen og dokumentation af pædagogiske enkeltindsatser.
Socialtilsynet vurderer, at
· Alle plejecentre tilstræber og generelt leverer en god pleje og omsorg for beboerne.
· Plejecentrene skaber en meningsfuld hverdag med individuelt indhold, tryghed og værdighed for beboerne. Der udvises stor fleksibilitet for at imødegå dette.
· Alle sikres kontakt og kommunikation i dagligdagen.
· Visitation til borgere i plejebolig sker i en fagligt begrundet proces.
· Der sikres altid dialog ved indflytning.
· Der er et tydeligt øget fokus på værdier – særligt vedrørende værdighedspolitikken.
· Der ses systematisk dokumentation, der følges op på.
· Der er en åben og reflekterende tilgang til metoder, faglige tilgange og systematik.
· Det er tydeligt at arbejdet med TOBS, triagering og samspillet med akutteamet understøtter kompetenceudvikling og faglighed.
· Der er god opmærksomhed på tværfaglig støtte, eksternt som internt, samt at beboerne oplever sammenhæng i forskellige aktørers indsatser.
· Der er tilfredsstillende opmærksomhed på kost og ernæring samt den sociale afvikling af måltider.
· Der er en mangeartet indsats for aktiviteter, samvær og fællesskab – både dag og aften.
· Der er god opmærksomhed på inddragelse af frivillige.
· Beboeren sikres den nødvendige retssikkerhed og håndtering af magtanvendelser - forebyggelse af magtanvendelser udføres tilfredsstillende.
· Der er tilstedeværelse af kompetente og erfarne ledelser.
· Der er fokus på tilstedeværelse af relevante kompetencer og fokus på behov for relevant kompetenceudvikling.
Socialtilsynet anbefaler bl.a., at
· Plejecentrenes hjemmesider giver et tydeligere billede af muligheder for livskvalitet – særligt blandt de kognitivt svageste.
· Plejecentrene arbejder med, hvordan de konkret vil sikre fokus på livskvalitet.
· Der, på trods af stigende systematik og målrettethed i vurdering af behov for træning og vedligehold af færdigheder, fortsat er potentiale for udvikling på dette område.
· Der på flere plejecentre arbejdes med at tydeliggøre den pædagogiske indsats i anvisninger for fx kommunikation, samvær, relationer og tryghedsskabende handlinger.
Der er ved tilsynet ikke identificeret forhold, der kræver her og nu handlinger.
Med udgangspunkt i de lokale tilsyn følger den enkelte plejecenterleder op på anbefalingerne i tilsynene og iværksætter eventuelle handlinger. Plejecenterlederen orienterer medarbejdere og bruger-pårørende råd, samt sikrer at tilsynsrapporten er tilgængelig på plejecentrets hjemmeside.
Retligt grundlag
Serviceloven, LBK nr. 102 af 29/01/2018, §151, stk. 2
Almenboligloven, LBK nr. 1116 af 02/10/2017, §5
Ældreboligloven, LBK nr. 666 af 17/06/2010
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, LBK nr. 188 af 08/03/2018, §15 og §16.
Handlemuligheder
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Vurdering
Administrationen vurderer, at plejecentrene arbejder med anbefalingerne i de lokale tilsynsrapporter og at årsrapporten ikke giver anledning til yderligere tiltag. 
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 7. juni 2018:
Fraværende: 
Punktet blev udsat.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 12. juni 2018:
Fraværende:  Anders Nielsen (A)
Orienteringen taget til efterretning.
Udvalget anerkender de fine tilsynsrapporter.

4. Vikarers adgang til omsorgssystemet (O)

4.     Vikarers adgang til omsorgssystemet (O)

Sagsnr.: 330-2018-34158               Dok.nr.: 330-2018-292643                                Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Efter forespørgsel fra udvalgsmedlem Ann Sibbern orienteres udvalget om, hvordan der sikres vikarer den nødvendige viden ift. varetagelse af opgaver og mulighed for dokumentation samt, hvordan vikarerne kan sikres adgang til borgernes journaler og mulighed for dokumentation.
Baggrund
Arbejdsgangen er nu, at vikarerne klædes på til at håndtere dagens arbejdsopgaver ved at samtlige besøg gennemgås med vikaren, inden de kører ud. Vikaren gøres opmærksom på særlige forhold og arbejdsdagens indhold. Hvis der opstår tvivlssituationer under vagten, har vikaren altid mulighed for at kontakte andet personale i området. De observationer, vikaren gør sig, og som kræver dokumentation, dokumenteres ved overlevering til fast personale når vagten slutter.
Hvis vikarerne skal have fuld adgang til borgernes journaler, kræver det adgang til omsorgssystemet.
Der har for år tilbage været et antal adgange til vikarer, hvorved vikaren kunne logge på med en fast vikar log ind. Denne arbejdsgang anbefales ikke længere, da det ikke er en personbåret adgang og derved en potentiel risiko for, at der er for åben adgang til personfølsomme data.
Der findes omsorgssystemer, hvor det er muligt, at tilgå systemet via Nem ID og derved sikre en hurtig og sikker adgang til vikaren. Det nuværende omsorgssystem i Slagelse Kommune giver endnu ikke denne mulighed uden at gå på kompromis med persondataloven.
Adgang via Nem ID kan fremover være en løsning, som ønskes medtænkt i et evt. nyt omsorgssystems muligheder.
Det skal præciseres, at de vikarer, vi har ansat, eksempelvis i sommerperioder eller over en længere tidsperiode, tildeles adgang til systemet.
De vikarer der ikke har adgang til omsorgssystemet, er de vikarer, der bestilles ind fra ekstern leverandør. Disse vikarer er i langt de fleste tilfælde bestilt for én dag.
Administrationen har forespurgt hos ekstern vikarleverandør om det var muligt, at de udleverer cpr nr. på de vikarer, der sendes til Slagelse Kommune. Leverandørens svar har været, at det er ikke muligt for dem at levere dette, da det igen ikke er ordentlig adgang med persondata.
En praktisk udfordring med at få oprettet vikarer i vores nuværende system er, at det skal ske vha. administrativ hjælp fra IT afdeling og systemadministrator. Så selv om vi har vikarens cpr nr., så kan det være svært at nå opgaven, inden vikaren skal ud til borgerne. Når der ringes til vikar fra eksternt bureau, så møder, ser og taler vi først med vikaren, når vagten starter. Derfor skal det med de muligheder, vi har nu skulle oprettes på meget kort tid. I den sammenhæng har en IT oprettelse ikke været muligt sammenholdt med, om vikaren vil udlevere cpr. nr., har det ikke været muligt at give vikaradgange til de eksterne vikarer.
Med baggrund i ovenstående har konklusionen været, at måden vi bedst muligt sikrer, at vikaren får viden om de opgaver, de skal løse, sker ved arbejdsgangen, hvor de klædes på til dagens arbejde, når de møder ind til vagten.
Retligt grundlag
Ikke relevant
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
At der forsættes med nuværende arbejdsgang, men også sideløbende holdes ajour med, hvilke mulighed omsorgsudbyderen har, samt ved nyt udbud sikre, at vikarernes adgang til systemet prioriteres.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ikke relevant
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 7. juni 2018:
Fraværende: 
Punktet blev udsat.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 12. juni 2018:
Fraværende:  Anders Nielsen (A)
Udvalget bemærker, at de finder det utrygt, at vikarerne ikke har adgang til borgernes journaler og heller ikke kan informere tilbage i systemet.
Udvalget ønsker, at administrationen afklarer, hvordan vikarernes adgang i systemet kan sikres. Også i det kommende halve år.
I det nye omsorgssystem ønsker udvalget, at vikarerne har adgang.
Administrationen orienterer, at nedenstående svar er sendt direkte til borgeren, der i Byrådets spørgetime har spurgt ind til vikarernes adgang til omsorgssystemet:
”Som lovet på byrådsmøde får du herunder svar på dit spørgsmål. Jeg har forsøgt at svare, så der både er fokus på hvad vi gør nu, hvad systemet kan, hvad vi har undersøgt og hvad vi vil arbejde med i det fremadrettede.
Hvad der gøres, så vikarerne kan betjene borgerne bedst muligt?
· Arbejdsgangen er nu, at vikarerne klædes på til at håndtere dagens arbejdsopgaver ved at samtlige besøg gennemgås med vikaren, inden de kører ud. Vikaren gøres opmærksom på særlige forhold og arbejdsdagens indhold. Hvis der opstår tvivlssituationer under vagten, har vikaren altid mulighed for at kontakte andet personale i området. De observationer vikaren gør sig, som skal dokumenteres, sikres ved, at der overleveres til fast personale når vagten slutter.
· Det nuværende system gør det ikke muligt med adgangsoprettelse via NemID, som er en ny mulighed i et af systemudbydernes systemer. Denne løsning bliver undersøgt i forhold til et evt. kommende udbud af omsorgssystem.
· Der skal dog være opmærksomhed på, at de vikarer vi har, eksempelvis sommerperioder eller over længere tid, tildeles adgang til systemet. De vikarer der ikke har adgang til omsorgssystemet, er de vikarer der bestilles ind fra ekstern leverandør. Disse vikarer er i langt de fleste tilfælde bestilt for en dag.
· Tidligere - før det nuværende omsorgssystem - havde Slagelse kommune vikaradgange, som tildeltes til den vikar, der mødte ind for en dag. Denne ordning er ikke længere en mulighed, da det ikke lever op til persondatasikkerheden. Slagelse Kommune har så forespurgt hos ekstern leverandør af vikarer om det er muligt, at vi altid har cpr nr. liggende på de vikarer, der hyppigst sendes til Slagelse kommune. Leverandørens svar har været, at det er ikke muligt for dem at levere dette, også pga. persondatasikkerhed. Udfordringen med at få oprettet vikarer opstår så, når der typisk er meget kort tid til at få oprettelsen på plads. Vikaren skal endvidere ønske at opgive sit cpr nr. til Slagelse Kommune, som de ikke er ansat af. Dette er således ikke systemmæssige udfordringer.
· Derfor er konklusionen at den alternative arbejdsgang (se første punkt) anvendes og i praksis fungerer den, således at vikarerne kan betjene borgerne bedst muligt. Hvis der skal gennemføres udbud af omsorgssystem vil der være fokus på en funktionalitet, der kan løfte udfordringen”.
Udvalget ønsker at vide, om det påbud, der er givet i Boeslunde, handler om vikarernes manglende adgang til journaler.
Udvalget beder om at få tilsendt et overblik over Utilsigtede Hændelser (UTH´er) for 2017 og 2018.