1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2020-164 Dok.nr.: 330-2020-116980 Åbent
Kompetence: Forebyggelses-
og Seniorudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre
indstiller,
1.
at Dagsorden godkendes
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 31. marts 2020:
Fraværende:
Dagsordenen godkendes med bemærkning om, at dagsordens punkt
4 ”Fordeling af værdighedsmidler fra puljen Ensomme ældre 2020” behandles
sidst i mødet, da Anders Nielsen(A) og Ann Sibbern(O) er inhabile i punktet.
Udvalget har under punkt om godkendelse af dagsorden tillige
behandlet ”Støtte til det lokale erhvervsliv i forhold til Corona virus”.
Udvalget ønsker at fremsende følgende forslag til
Økonomiudvalget i forhold til investeringen, som udføres af lokale
erhvervsdrivende i denne krisetid med Corona virus:
·
Indkøb af elektroniske dagbøger
·
Aflastning af pårørende til demente borgere
·
Investering i trafiksikkerhed – specifik sikker skolevej
·
Reparationer af cykler i hjemmeplejen
·
Bygning af anrettekøkken på plejecentre som ikke har køkken
·
De allerede forslåede mulige ekstra vedligeholdelsesopgaver.
2. Midlertidig ændring af serviceniveau i hjemmeplejen og på plejecentrene i forbindelse med COVID-19 (B)
2. Midlertidig ændring af serviceniveau i hjemmeplejen og på plejecentrene i forbindelse med COVID-19 (B)
Sagsnr.: 330-2020-21999 Dok.nr.: 330-2020-141680 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om, der skal indføres midlertidige
ændringer i serviceniveauet i hjemmeplejen og på plejecentrene med henblik på
at hindre smittespredning og sikre personaleressourcer i forbindelse med udbrud
af COVID–19.
Baggrund
Udbredelsen af COVID-19 udgør en
usædvanlig og kritisk situation. Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vurderinger
i forhold til situationen omkring COVID-19 medfører i denne forbindelse et
behov for midlertidige ændringer og begrænsninger i det sædvanlige kommunale
serviceniveau på sundheds- og ældreområdet i Slagelse Kommune.
Der lægges ikke op til
begrænsninger på ydelser og indsatser i forhold til akutte eller livstruende
forhold.
Sundhedsstyrelsen har 16. mats
2020 udarbejdet et notat: Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske
funktioner i sundhedsvæsenet under COVID- 19. (se bilag 1).
Sundhedsstyrelsen vurderer, at
kommunerne vil ”modtage et større antal patienter til akut sygepleje som
følge af tidligere udskrivelse af patienter”. Styrelsen bemærker, at det
vil være nødvendigt at foretage en prioritering af funktioner under
COVID-19 med henblik på at frigøre ressourcer og kapacitet – også i kommunerne.
Samtidigt skriver styrelsen, at en ”kritisk funktion kan tillige indstilles
midlertidigt, hvis risikoen for smittespredning og potentiel infektion opvejer fordelene
ved at forsætte” og for ”at minimere smittespredningen til patienter,
der tilhører risikogrupper”.
Sundheds- og Ældreministeriet har ligeledes udstedt Bekendtgørelse
om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med
håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Bekendtgørelsen trådte i kraft
18. marts 2020.
Bekendtgørelsens § 7 giver kommunerne mulighed for at ”fravige
rettigheder og forpligtelser […] når det på baggrund af en samlet vurdering af
kommunens samlede pleje- og personalekapacitet er nødvendigt i forbindelse med
håndteringen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), og de pågældende
forpligtelser og rettigheder efter kommunalbestyrelsens vurdering, anses for at
være af mere underordnet betydning i forhold til det pågældende
kapacitetsbehov.”
Loven stiller krav om at sådanne frigivne ressourcer skal anvendes ”til borgere med livsnødvendige, kritiske og akutte behov, herunder borgere med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)”.
Loven stiller krav om at sådanne frigivne ressourcer skal anvendes ”til borgere med livsnødvendige, kritiske og akutte behov, herunder borgere med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)”.
Det er med baggrund i
ovenstående, at administrationen lægger op til en midlertidig begrænsning i
serviceniveauet på ydelser i hjemmeplejen og på plejecentrene i Slagelse
Kommune jf. Serviceloven §83 om personlig og praktisk hjælp.
De foreslåede ændringer har to
formål: Dels ønsker vi at passe på de ældre og sårbare borgere, som er i risiko
for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med Coronavirus. Dels ønsker vi
med rettidig omhu at sikre en medarbejderreserve, så vi fortsat kan levere
pleje hos de borgere, der har mest brug for det.
Dette gælder både i forhold til det forventede øgede ressourcebehov, men også i forhold til en forventet øget stigning i sygemeldinger blandt plejepersonalet i forbindelse med COVID-19.
Dette gælder både i forhold til det forventede øgede ressourcebehov, men også i forhold til en forventet øget stigning i sygemeldinger blandt plejepersonalet i forbindelse med COVID-19.
Administrationen lægger op til,
at der midlertidigt stoppes for en række ydelser hos den enkelte borger – ud
fra en konkret vurdering. Konkret drejer det sig om følgende områder:
- Omsorgspakken/klippekortsydelser,
hvor borgerne selv bestemmer hvilke ekstra ydelser, som medarbejderne skal
varetage. Det kan være socialt samvær, gåture, rengøring osv.
- Rengøring
hos borgere, som udelukkende modtager rengøringsydelser fra enten kommunal
eller privat leverandører.
- Reduktion
af rengøringen hos de borgere, som modtager både rengøring og personlig pleje.
- Personlig
pleje – som vil blive vurderet ud fra konkret individuel vurdering.
Alle begrænsninger i ydelsen vil
ske ud fra en konkret individuel vurdering. Borgere, som får ændringer i deres
hjælp, vil blive kontaktet af visitationen, for at blive orienteret herom.
Tiltaget kan potentielt berøre
alle borgere, der modtager ovenstående hjælp fra hjemmeplejen eller bor på et
plejecenter.
Det skal understreges, at der ikke
lægges op til at stoppe ydelser, der skal afhjælpe forhold af akut eller
livstruende karakter, eller som vil udgøre en sundhedsrisiko.
Det er et krav, at kommunalbestyrelsen
løbende vurderer nødvendigheden af den besluttede reduktion af serviceniveauet.
Der lægges derfor op til at ovenstående skal løbe frem til ultimo maj 2020. Her
skal Byrådet igen vurdere, om der er behov for at forlænge tiltaget yderligere.
Retligt
grundlag
Bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og
ældreområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19),
gældende fra 18. marts 2020.
Serviceloven §83 og 83a.
Handlemuligheder
Handlemulighed 1.
Byrådet kan vælge at godkende administrationens oplæg, der betyder en begrænsning i serviceniveauet muligvis frem til ultimo maj 2020 i år på følgende områder:
Byrådet kan vælge at godkende administrationens oplæg, der betyder en begrænsning i serviceniveauet muligvis frem til ultimo maj 2020 i år på følgende områder:
- Omsorgspakken/klippekortsydelser,
hvor borgerne selv bestemmer hvilke ekstra ydelser, som medarbejderne skal
varetage. Det kan være socialt samvær, gåture, rengøring osv.
- Rengøring
hos borgere, som udelukkende modtager rengøringsydelser fra enten kommunal
eller privat leverandør.
- Reduktion
af rengøringen hos de borgere, som modtager både rengøring og personlig pleje.
- Personlig
pleje – som vil blive vurderet ud fra konkret individuel vurdering.
Inden udgangen af maj 2020 skal Byrådet igen vurdere, om der
er behov for at forlænge tiltaget.
Handlemulighed 2.
Byrådet kan vælge at afvise administrationens oplæg.
Vurdering
Administrationen vurderer, at forslaget giver kommunen
mulighed for at minimere smittespredningen til borgere i risikogruppen for
COVID-19. Samtidigt giver de forslåede reduktioner i serviceniveauet mulighed
for at frigive ressourcer, der kan anvendes til det forventede øgede plejebehov
til borgere, der vil blive ramt af COVID-19.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Sundheds- og Ældrechefen indstiller,
1.
at Byrådet godkender handlemulighed 1.
Beslutning i Byrådet den 23.
marts 2020:
Fraværende:
Byrådet principgodkendte handlemulighed 1.
Byrådet ønsker fastholdelse af eksisterende serviceniveau.
Såfremt mangel på personale ressourcer udgør en kritisk masse og/eller presset
stiger på eksisterende personale grundet øget plejebehov pga COVID19 kan
justering af serviceniveau foretages efter konkret beslutning i FSU. Ældreråd,
MED, ledere m.fl. inddrages og informeres i størst mulig grad. Byrådet ønsker,
at der allerede nu opbygges en personalereserve ved brug af medarbejdere fra
andre fagområder, frivillige etc.
Administrative
tilføjelser efter Byrådsbeslutning 23. marts 2020.:
Efter Byrådets
principgodkendelse af handlemulighed 1, der medfører en midlertidig justering i
serviceniveauet på ydelser i hjemmeplejen og på plejecentrene muligvis frem til
ultimo maj 2020, samt byrådets ønske om fastholdelse af eksisterende
serviceniveau indtil en kritisk situation måtte opstå, forelægges sagen for
Forebyggelses- og Seniorudvalget til beslutning om, hvorledes en konkret
beslutning om justering af serviceniveau skal ske.
Det skal oplyses, at Center for Sundhed og Ældre allerede er i gang med at udbygge medarbejder beredskab. Både i
forhold til medarbejdere i Center for Sundhed og Ældre, som er sendt hjem for
at arbejde, for medarbejdere fra resten af organisationen, og også frivillige
uden for organisationen, som har tilbudt deres hjælp.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Forebyggelses- og
Seniorudvalget tager beslutning om, hvorledes Ældreråd, MED, ledere m.fl. skal
inddrages og informeres i beslutningen om justering af serviceniveauet
2.
at Forebyggelses- og
Seniorudvalget tager beslutning om, på hvilken måde; ved møde, via
tilkendegivelse i mail eller andet, udvalget ønsker at træffe beslutning om
justering af serviceniveauet.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 31. marts 2020:
Fraværende:
At 1: Udvalget beslutter, at Ældrerådet skal orienteres
snarest vedrørende administrationens forslag til midlertidig ændring af
serviceniveauet af §83 ydelser, hvis der opstår mangel på medarbejderressourcer
på grund af Corona virus som følgende:
·
Reducering af rengøring/tøjvask til
borgere, som udelukkende modtager disse ydelser.
·
Borgere, som udelukkende modtager hjælp
til bad, skal midlertidigt i bad 1 gang om ugen i stedet for 2 gange pr. uge.
·
Borgere, som har tilsynsbesøg, får
midlertidigt et opkald pr. telefon
·
Reducering af ydelsen ”Hverdagens
aktiviteter”, som kan indeholde afhentning og læsning af post eller hjælp til
bestilling af kørsel.
·
Reducering af personlig pleje – som vil blive vurderet ud fra
konkret individuel vurdering.
At 2: Udvalget beslutter, at de kan mødes med 6 timers
varsel.
Efter beslutning i Center for Sundhed- og Ældres
krisestyringsstab om behov for ændring af serviceniveau, sender Centerchef for
Sundhed og Ældre en mail til formandskabet. Formandskabet indkalder udvalget
til videomøde på både mail og SMS.
3. Boliganalyse - pleje og ældreboliger - genoptagelse (B)
3. Boliganalyse - pleje og ældreboliger - genoptagelse (B)
Sagsnr.: 330-2020-2607 Dok.nr.: 330-2020-108188 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget forelægges resultatet af boliganalysen for ældre-
og plejeboliger og skal beslutte eventuelle tiltag/yderligere analyser på
baggrund af analysen.
Baggrund
Udvalget har ønsket en opdateret boliganalyse af behovet for
ældre- og plejeboliger i fremtiden, med udgangspunkt i boliganalysen, der blev
udarbejdet af administrationen i 2012. Nærværende boliganalyse er udarbejdet af
en intern konsulent og tager udgangspunkt i demografiudvikling og nuværende
dækningsgrad. Rapporten ses i bilag 1. Hovedkonklusionerne i rapporten er
følgende:
Der er stor variation i efterspørgslen efter ældre- og
plejeboliger i de forskellige geografiske områder i kommunen. Især på
plejecenter Solbakken er der lav efterspørgsel på både pleje- og ældreboliger.
Myndighedsafdelingen oplyser, at dette er pga. områdets omdømme samt en dyr
husleje. Omvendt er der høj efterspørgsel på Kongehaven, Alliancehaven og
Antvorskov for ældreboliger samt stor efterspørgsel på Blomstergården og
Antvorskov for plejeboligerne.
På skærmede boliger er der ikke efterspørgsel efter alle
boligerne. Dette skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke visiteres nok
borgere til disse boliger.
Det største huslejetab ses på plejeboligerne. Det skyldes,
at Blomstergården har boliger, der endnu ikke er taget i brug, og at der er huslejetab
på Bjergbyparken pga. lejetab til nedlagte boliger. Begge disse forventes at
bortfalde i løbet af 2020. Korrigeres for huslejetab på Blomstergården og
Bjergbyparken ses der størst huslejetab på skærmede boliger. Derudover ses et
huslejetab på ældreboligerne, primært på Solbakken.
Prognosen
for det fremtidige behov er baseret på demografiudvikling. Derfor skal der
tages forbehold for, at prognosen ikke tager højde for andre faktorer, der
påvirker boligbehovet. Disse faktorer er:
·
Borgernes
funktionsniveau og sundhedstilstand
·
Rehabilitering,
forebyggelse, træning og patientuddannelse
·
Kommunale
tilbud i hjemmet
·
Det
nære sundhedsvæsen
·
Borgernes
boligønsker og præferencer.
Prognosen viser, at der med samme dækningsgrad[1]
som i dag i 2029 vil mangle:
·
85 ældreboliger
·
232 plejeboliger, hvilket skyldes, at demografiudviklingen
forudsiger stigning på 50% af antallet af 80+ årige i 2029 i forhold til 2019.
·
19 skærmede boliger, dog er der usikkerhed om udviklingen i
antallet af demente borgere.
Der er variation i efterspørgslen særligt på ældreboliger.
Derfor er det vigtigt at sikre, at der tages hensyn til borgernes boligønsker
og præferencer ved evt. etablering af nye boliger, da man ellers vil risikere
huslejetab.
Det er vanskeligt at fremskrive behovet for midlertidige
boliger. Der er dog en række indikatorer, man kan følge fremadrettet for at
evaluere behovet. Når de nye pladser på Blomstergården bliver taget i brug har
Slagelse Kommune 0,47 pladser pr. 1.000 indbyggere. Til sammenligning er
gennemsnittet for 94 kommuner med over 10.000 indbyggere på 0,75 pladser pr.
1.000 indbyggere.
Anbefalinger
·
1) Det anbefales, at ældreboliger i tilknytning til Plejecenter
Solbakken ommærkes til lejeboliger, da der er stort huslejetab og lav
efterspørgsel efter boligerne. Dette kan skyldes, at huslejen er høj, og derfor
anbefales det at forelægge Byrådet at omlægge lån, så huslejen kan blive
billigere. Det kan øge muligheden for at udleje boligerne, og for at Bolig
Korsør vil overtage boligerne.
·
2) Det anbefales at ommærke Smedegade hus D til fra skærmede
boliger til somatiske plejeboliger. Det er svært at vide, hvornår
efterspørgslen på skærmede boliger stiger igen pga. usikre prognoser for
udviklingen i antal borgere med demens. I øjeblikket er der ikke efterspørgsel
efter alle Slagelse Kommunes skærmede boliger. Dette punkt forelægges udvalget
i en særskilt sag.
·
3) Det anbefales også at øge initiativer, der udsætter behov for
ældreboliger/plejeboliger:
-
3 a) Flere bofællesskaber i Slagelse Kommune – Ifølge OK-Fonden er
borgere i bofællesskaber mere selvhjulpne end borgere, som bor alene.
-
3 b) Øget fokus på rehabilitering, forebyggelse, træning og
patientuddannelse
-
3c) Styrke/fortsætte indsatsen for at reducere antallet af
forebyggelige indlæggelser samt genindlæggelser
-
3 d) Administrationen undersøger potentialet for at øge kommunale
tilbud i hjemmet. Her tænkes særligt på hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler og
velfærdsteknologiske løsninger.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte, at igangsætte en eller flere af
anbefalingerne i boliganalysen. Såfremt udvalget beslutter dette, skal udvalget
tilkendegive hvilke anbefalinger, der ønskes igangsat.
Vurdering
Administrationen vurderer, at
boliganalysen viser en tendens i forhold til det fremtidige behov for ældre- og
plejeboliger, men også at prognosen i boligrapporten er usikker, da der
udelukkende tages højde for demografiudvikling. Samtidig vurderer
administrationen, at det øgede antal ældre, særligt over 80 år, nødvendiggør et
øget fokus på de faktorer, som kan være relevante, at arbejde videre med i
forhold til at udsætte behovet for ældre- og plejeboliger.
Administrationen anbefaler, at boliganalysen opdateres og
forelægges udvalget efter behov.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Udvalget tager beslutning om eventuelle yderligere tiltag/analyser på
baggrund af boliganalysens anbefalinger.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 4. februar 2020:
Fraværende:
Ann Sibbern (O)
Udvalget ønsker analysen suppleret med:
·
Nuværende plejecentres stand
·
Afdækning af behov for aflastningspladser i Skælskør og Korsør
skal indgå i analysen. Der ønskes data på, hvor mange borgere, der ikke har
fået muligheden for aflastning, hvor det var ønsket
·
Formuleringen ”potentialet for at øge kommunale tilbud” undrer
udvalget, idet behovet skal være i centrum og ikke, hvorvidt det er et
kommunalt tilbud
·
Koblingen til boligstrategien efterspørges
Udvalget ønsker et temamøde om boliganalysen, hvor
Ældrerådet deltager, når der er svar på ovenstående.
Administrative
bemærkninger
Som opfølgning på beslutning på udvalgsmøde den 4. februar
har administrationen tilføjet nedenstående supplerende oplysninger:
Plejecentrenes stand
Det er ikke muligt for kommunale ejendomme, at indhente de
resterende oplysninger om plejecentrenes stand pga. den aktuelle situation.
Oplysninger eftersendes, når de er indhentet.
Plejecentrenes demensvenlighed
Vurdering | Plejecenter |
Grøn (god) | Stillinge |
Gul (middel) | Plejecenter Møllebakken, Plejecenter Bjergbyparken, Blomstergården,
Plejecenter Smedegade, Plejecenter Quistgården, Plejecenter Lützensvej,
Plejecenter Solbakken |
Rød (dårlig) | Ingen |
Afdækning af behov for aflastningspladser
Der findes ikke registreringer over, hvor ofte borgere
bliver afvist til en aflastningsplads. Visitationen oplyser, at der ikke gives
afslag på borgeres ønske om aflastningspladser. Dog er det forekommet, at
borgere, der er visiteret til aflastningsplads, og som har ønsket Korsør, er
blevet henvist til Skælskør i stedet for og omvendt.
Behovet for aflastningspladser kan indgå som et fagligt
oplæg til udvalgets næste temamøde.
Koblingen til boligstrategien
I nedenstående skema har administrationen vurderet i hvilken
grad effektmålene i Strategi for boliger til ældre er opfyldt. Grøn
farve betyder opfyldt, gul farve betyder delvist opfyldt, og rød farve betyder
ikke opfyldt.
Strategi | Vurdering | Bemærkninger |
Der er mulighed for at blive
boende længst muligt i eget hjem, hvor boligen får de nødvendige tilpasninger. | Ikke vurderet i boliganalysen | |
Der er boliger beliggende i
lokalområderne, som ligger inden for de økonomiske rammer for seniorer
generelt | Jvf. analysen er der boliger beliggende i lokalområder.
Dog er efterspørgslen størst i byerne. Alle borgere, der visiteres til
ældreboliger, får boligstøtte, hvis det er nødvendigt. På den måde har alle
råd til at bo i boligerne. | |
Der findes bofællesskaber for
seniorer, hvilke er økonomisk holdbare for seniorer generelt. | Der findes bofællesskaber for seniorer i Slagelse Kommune,
og der er flere under udvikling/etablering. | |
Der findes en permanent løsning
omkring midlertidige boliger tilpasset behovet. Antal midlertidige boliger
justeres løbende for at opfylde borgernes behov. Målet er at forebygge
indlæggelser og genindlæggelser på sygehuset | Jf. analysen side 32 etableres der i 2020 24 nye
midlertidige pladser. Det er myndighedsafdelingens vurdering, at denne
kapacitet kan dække de borgere, der bliver udskrevet fra sygehuset, men ikke
altid de borgere, der bor i eget hjem, og hvor der kan opstå behov for en
midlertidig plads pga. sygdom eller midlertidig funktionstab. | |
Det fremadrettede behov for
plejeboliger skal dækkes. | Jf. analysen er der på nuværende tidspunkt ikke behov for
flere plejeboliger, men der vil ifølge prognosen i fremtiden mangle
plejeboliger, hvis den nuværende kapacitet ikke øges. Prognosen er dog forbundet
med usikkerheder. | |
Der findes en løsning for
etablering af permanente træningsfaciliteter. | Træningsfaciliteter er ved at blive bygget på
Blomstergården. | |
Det er målet, at alle
plejecentre kan rumme borgere med demens, med deraf opkvalificering af medarbejdere
til dette. Fremadrettet skelnes på plejecentrene ikke mellem somatiske og
demente beboere, da nye boliger indrettes demensvenligt. | Alle plejecentre kan rumme borgere med demens, og
personalet har i 2018 og 2019 gennemført en omfattende kompetenceudvikling i
at pleje borgere med demens. Samtidig findes der skærmede enheder, der er
særligt velegnede til borgere med demens. Indretningsmæssigt kan der gøres
yderligere tiltag på en række plejecentre for at øge demensvenligheden (fx
flere tydelige døre, flere kontrastfarver og minimering af støj) | |
Midlertidige boliger kan med
fordel tænkes sammen med Sundhedshus og genoptræning for derved at skabe
sammenhængskraft og dermed sammenhængende forløb for den enkelte borger. | De midlertidige boliger er tænkt sammen med
træningsfaciliteter, men ikke sundhedshus. | |
Nærhedsprincippet er
prioriteret. | Der er placeret plejecentre både i land- og byområder. |
Initiativer i Strategi for boliger til ældre.
Initiativ | Vurdering | Bemærkninger |
Der sker afklaring i forhold
til fremtidigt behov og dermed anvendelse med tilhørende økonomi i forhold
til de 24 boliger på Blomstergården, som har været midlertidigt brugt af
Skælskør Plejecenter. | Er afklaret. | |
Kommunen bør overveje
fremadrettet, om der i kommune- og lokalplanen skal øremærkes boligarealer
til fx +60-årige, kombineret med fælles boligområder for flere aldersgrupper. | Er under udvikling. | |
Behovet for aflastningspladser
skal fortsat være i fokus. Som udgangspunkt fastholdes én aflastningsplads i
henholdsvis Korsør og Skælskør. | Der er i alt 12 aflastningspladser, heraf én i Korsør og
én i Skælskør | |
De 11 midlertidige boliger på
Bjergbyparken kan evt. gøres permanente. | De er flyttet til Blomstergården | |
Muligheder afdækkes for
etablering af en afdeling/enhed for de mest demente borgere, som er
udad-reagerende. | Mulighed for etablering i Rude er afdækket og fravalgt jf.
beslutning på udvalgsmøde den 4. februar 2020. | |
Der opstilles forskellige
scenarier for etablering af Sundhedshus. Herunder med tydeliggørelse af
samarbejdspartnere og finansieringsmodeller. | Sundhedshus er under etablering. |
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Udvalget tager
beslutning om eventuelle yderligere tiltag/analyser på baggrund af
boliganalysens anbefalinger.
[1]
Dækningsgrad betyder andelen af borgere over 65
eller 80 år, der bor i ældre/plejebolig.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 31. marts 2020:
Fraværende:
Udvalget ønsker at udsætte punktet.
Sagen bedes kvalificeret med behov for aflastningspladser i
Korsør og Skælskør.
Hvilke borgere benytter aflastningspladserne?
Bliver borgere fra Korsør og Skælskør anvist
aflastningspladser i Slagelse?
Derudover ønskes en analyse af behov for
Seniorbofællesskaber både i by og i landdistrikter.
Udvalget ønsker derefter en drøftelse med Ældrerådet.
4. Fordeling af værdighedsmidler fra puljen Ensomme ældre 2020 (B)
4. Fordeling af værdighedsmidler fra puljen Ensomme ældre 2020 (B)
Sagsnr.: 330-2019-87860 Dok.nr.: 330-2020-109468 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte fordelingen af værdighedsmidlerne fra
puljen Ensomme ældre.
Baggrund
Udvalget
besluttede den 3. december 2019, at afsætte 300.000 kr. af
værdighedsmidlerne i budget 2020 til puljen Ensomme ældre.
Indkomne ansøgninger fremgår af bilag
2.
Om puljen
Formålet med puljen jfr. bilag 1
er, at forebygge og modvirke ensomhed blandt ældre borgere i lokalområderne i
kommunen. Målgruppen er ældre borgere, der er ensomme eller i risiko for at
blive det. Puljen er primært tiltænkt aktiviteter, drevet af lokalråd,
foreninger med videre i Slagelse Kommune. Aktiviteterne skal være afviklet og
midlerne brugt inden udgangen af 2020.
Der har været annonceret om puljen
på www.slagelse.dk. Derudover er der sendt direkte besked til Lokal- og Landsbyråd.
Ansøgningsfristen var den 29.
februar 2020, og der er indkommet 16 ansøgninger.
Det samlede ansøgte beløb er på
305.600 kr., hvilket overstiger det afsatte beløb til puljen på i alt 300.000
kr.
Administrationen
har udarbejdet forslag til fordeling af midlerne; bilag 3.
Udvalget besluttede på mødet den
3. december 2019, at det er sidste år, der afsættes midler til puljen Ensomme
Ældre. Puljen Ensomme Ældre udgår i 2021 og ansøgere til puljen i 2021 skal i
stedet søge om midler i puljen § 18 midler.
Administrationen sikrer, at dette
formidles tydeligt ud til dette års ansøgere til puljen Ensomme Ældre og til
abonnenter af hjemmesiden.
Handlemuligheder
Udvalget skal beslutte fordelingen
af puljemidlerne til Ensomme Ældre.
Udvalget
kan vælge at imødekomme et af administrationens forslag eller fremsætte
ændringer til fordelingen af midlerne.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Udvalget drøfter de indkomne ansøgninger og beslutter fordelingen af
midlerne enten, hvor de tilslutter sig et af administrationens forslag, eller
udvalget selv træffer beslutning om fordelingen af midlerne
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 31. marts 2020:
Fraværende:
Anders Nielsen (A), Ann Sibbern (O)
at 1: Ali Yavuz (A), Unnie Oldenburg (A), Jimmi Jørgensen
(A) beslutter, at værdighedsmidlerne tildeles efter administrationens forslag model
4.
Helle Jacobsen (V), Jørn-Ole Didriksen (V) ønsker
administrationens forslag model 2.
Ali Yavuz (A), Unnie Oldenburg (A), Jimmi Jørgensen (A)
tilføjer:
at 2: At beslutningen om, at der ikke afsættes 300.000 kr.
til puljen Ensomme Ældre i 2020 og overslagsårene - udgår. Dette betyder, at
afsnittet "Administrationen sikrer, at dette formidles tydeligt ud til
dette års ansøgere til puljen Ensomme Ældre og til abonnenter af
hjemmesiden" - ikke finder sted.
at 3: At det administrativt og politisk sikres, at der
finder en koordineret bevilling sted af midler til ensomme ældre i
landdistrikterne og puljen for § 18 midler.
at 4: At ansøgningsfristen for 2021 fremskyndes for at sikre
lokalrådene og øvrige organisationer bedre vilkår for planlægning og udnyttelse
af pengene i tildelingsåret. (værdighedsmidler skal anvendes i kalenderåret)
Helle Jacobsen (V), Jørn-Ole Didriksen (V) protesterer mod
behandlingen af at 2 - 4, idet to udvalgsmedlemmer er erklæret inhabile i at 1
og derfor ikke deltager i behandlingen af sagen.
5. Stigning i antallet af genoptræningsplaner og pres på serviceniveau (O)
5. Stigning i antallet af genoptræningsplaner og pres på serviceniveau (O)
Sagsnr.: 330-2018-23691 Dok.nr.: 330-2020-51036 Åbent
Kompetence: Forebyggelses-
og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Baggrund
Udvalget er via orienteringsmail
fra Charlotte Kaaber i november 2019 informeret om stigning i antal
genoptræningsplaner og konsekvenserne heraf (bilag1). Området er beskrevet i
”Status for budgetudfordrede områder i 2020” på udvalgsmødet den 4. februar
2020, med et ønske om øget personaleansættelse (bilag 2). Senest er der på
udvalgsmødet den 3. marts 2020 taget beslutning om, at anbefale Byrådet at
overføre mindre forbrug fra 2019 til drift i 2020. På Byrådsmødet den 23. marts
2020 blev overførslen godkendt, hvilket betyder at området forventes at
balancere med nuværende serviceniveau i 2020.
Udviklingstendenser for
genoptræningsområdet
Sundhed og Træning, der varetager
genoptræning, har siden kommunalreformen haft årlig stigning i antallet af
genoptræningsplaner. I 2019 udgør stigningen 18% sammenlignet med samme periode
i 2018. De 18% dækker 260 yderligere borgerforløb, på et samlet grundlag af
3.602 borgere med genoptræningsforløb over hele året i 2019.
Stigningen skyldes øget
henvisningspraksis, når svækkede borgere udskrives, hvilket formodentlig er et
udtryk for regional opgaveglidning, hvor specialiserede opgaver, som tidligere
lå på sygehuset, nu varetages kommunalt. Et eksempel på dette er udmeldingen om
udflytning af genoptræning til borgere med hjerteproblemer. Det vurderes
desuden, at generel øget viden om effekten af genoptræning (f.eks. som
alternativ til nogle kirurgiske indgreb) også har indflydelse på antallet.
Sundhed og Træning har gennem de
senere år skærpet fokus på effektiv indkaldelse, samt at tilbyde hold baserede
indsatser frem for individuelle aftaler. De har fokus på at afslutte forløb, så
snart, det er muligt for borger selv, at varetage træningen. I praksis opleves
det at mere komplekser borgerforløb udfordrer dette fokus. Der er desuden
aktivt samarbejde med terapeuter ansat på plejecentrene som derved varetager
genoptræningsforløb i borgerens nærmiljø, for de borgere hvor det er relevant,
fremfor at borgerne transporteres til genoptræningsafdelingen.
Status for området i 2020
Efter at området i 2018 blev
underlagt lovgivning om maksimalt 7 dages ventetid, er det nu synligt at
hidtidige tiltag har vist sig utilstrækkelige, og flere borgere vælger på grund
af øget ventetid muligheden for et genoptræningsforløb hos godkendte private
leverandører. Udgiften til det private tilbud betales af kommunen.
Erfaringen i praksis viser dog,
at flere borgere vælger at benytte sig af det kommunale tilbud, – også i de
situationer, hvor de tilbydes at vælge privat aktør, hvorved der opstår
ophobning på ventelisten til kommunalt tilbud. I løbet af de første 6 uger af
2020 har i alt 9/17 borgere takket ja til genoptræningsforløb hos
privatpraktiserende fysioterapeuter, og udgifterne forventes at ramme loftet af
de indgåede aftaler.
Data for området
Opgørelse for de første 6 uger af
2020 baseret på 347 borgerforløb viser en udvikling fra 87% til 37%
overholdelse af ventetiden.
Sundhed og Træning er under pres ift.
medarbejderressourcer, da de tidligere tildelte puljemidler til at nedbringe
ventetiden er opbrugt. Antallet af årsværk er gået fra 35 i 2018 til 32,1 i
udgangen af 2019. Sygefraværet på de sidste 12 måneders fravær ligger på 4,31
procent i afdelingen.
Oversigt over
ansættelser og opgavepres.
År | Antal modtagne
genoptræningsplaner | Antal borgere med eksisterende
forløb §140) | Antal terapeuter/årsværk | Antal sager pr. terapeut pr år | Produktivitet Antal terapeuter pr 100 borgere |
2017 | 3041 | 3315 | 34,1 | 97,2 | 1,02 |
2018 | 3143 | 3342 | 35,0 | 95,5 | 1,04 |
2019 | 3718 | 3602 | 32,1 | 112,2 | 0,91 |
2020 | Fortsat stigning | Minimum 3602 | 36,1* | 99,7 | 1,00 |
*antal
forudsat, at der ansættes 4 årsværk for de overførte midler fra budget 2019.
Budgetrammen
for 2020 forventes at kunne imødekomme den beskrevne udfordring som
genoptræningsområdet står over for i forhold til at overholde de lovgivningsmæssige
servicekrav for ventetid og mindske forbruget af frit valgs ordningen, efter
Byrådets godkendelse af at overføre midler fra budget 2019.
Aktuel
situation efter Corona udbrud.
Genoptræning
og rehabilitering, hvor manglende indsats kan medføre uopretteligt
funktionsevnenedsættelse er i Sundhedsstyrelsens anbefalinger anset som
"En kritisk funktion" der skal varetages under Corona udbruddet. I
Slagelse Kommune er genoptræningen indstillet midlertidigt, da risikoen for
smittespredning og potentiel infektion vurderes at opveje fordelene ved at
fortsætte tilbuddet. Alle terapeuterne indgår i det kommunale
sundhedsberedskab, og er aktuelt i oplæring til at varetage potentielle
opgaver, såfremt sygemeldinger hos vanligt personale i hjemmeplejen som
forventet stiger i den kommende periode. Herudover varetages genoptræning af
igangværende og prioriterede ”nye borgere” af den enkelte terapeut via telefon
og videokonference konsultationer så vidt det er muligt for borgerne.
Aktuelt er 130 borgere i en prioriteret venteliste som
afventer opstart. Dette antal forventes at stige til omkring 250 borgere hvis
Regeringens nuværende anbefalinger ophæves efter påske.
Retligt grundlag
Sundhedsloven § 140
Handlemuligheder
a)
Udvalget kan medtage genoptræningsområdet
i budgetprocessen 2021-2024 med ønske om at øge budgetrammen, svarende til 4
årsværk. Derved forventes det, at de lovgivningsmæssige krav kan overholde, og
derved imødegå det forventede øgede opgavepres over tid, uden forventning om
øget brug af fritvalgsordningen.
b)
Udvalget træffer beslutning om at
tilpasse serviceniveauet til nuværende ramme, med forventning om et øget brug
af fritvalgsordningen ved private leverandører i 2021. Det vil forudsætte en
nærmere analyse af fritvalgsområdet for at vurdere den økonomiske effekt og
konsekvensen ift. administration, tilsynsforpligtelser og kvalitet for målgruppen.
Vurdering
Da
området er lovbestemt er der grænser for, hvor meget serviceniveauet kan
tilpasses. Konsekvensen af øget ventetid på genoptræningsområdet har betydning
for borgerens funktionsevne og tilbagevenden til arbejdsmarkedet mv. Set i det
lys anbefales det, at udvalget medtager området i budgetprocessen for
2010-2024.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetstigning til 4 årsværk,
svarende til 2 mio. kr. pr. år.
Konsekvenser for andre udvalg
Intet
at bemærke.
Indstilling
Centerchefen
for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Forebyggelses-
og Seniorudvalget tager orienteringen til efterretning i forhold til at medtage
genoptræningsområdet i budgetprocessen for 2021-2024.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 31. marts 2020:
Fraværende:
At 1: Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Helle Jacobsen (V) tilføjer en bemærkning om, at hele sagen
kommer med til budgetforhandlingerne.
Helle Jacobsen (V) ønsker en korrektion på s. 27 øverst i
bilaget vedrørende kommunale tilbud om hjemmepleje - til hjemmepleje generelt.
6. Klippekortsordning (O)
6. Klippekortsordning (O)
Sagsnr.: 330-2020-14005 Dok.nr.: 330-2020-93415 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Administrationen orienterer udvalget om
anvendelse af klippekortsordningen i hjemmeplejen og plejecentre.
Baggrund
Udvalget besluttede på mødet den 3. marts 2020, at følgende
punkter fra initiativsag fra Ann Sibbern skulle belyses:
1. at udvalget får tilsendt det tidligere Sundheds- og
Seniorudvalgs beslutning om anvendelse af klippekortsordningen.
2. at udvalget får en orientering om, hvad
klippekortsordningen bliver anvendt til, afsatte midler, antallet af borgere
som modtager ydelsen, og hvordan ordningen opleves af borgerne (fx ved at
spørge nogle borgere på de enkelte plejecentre).
3. at udvalget får en orientering om, hvordan midlerne
bliver fordelt blandt plejecentrene, og hvordan det sikres og dokumenteres, at
borgerne får den tildelte ekstra tid.
4. at udvalget får en orientering om, hvordan man sikrer
borgerne og de pårørende viden om klippekortsordningen.
5. at udvalget får en oversigt over ældreområdets puljer
samt midler tildelt via bloktilskud med beløb og anvendelse.
Administrationens svar
Der er klippekortsordning på både plejecentrene og i
hjemmeplejen.
Hjemmepleje
Klippekortsordningen i hjemmeplejen svarer til det der
kaldes omsorgspakken. I 2015 blev omsorgspakken finansieret via
ældremilliarden. Fra 2016 er omsorgspakken finansieret via bloktilskuddet.
Anvendelse
Omsorgspakken anvendes til ældre, sårbare og udsatte
borgere, som har et stort plejebehov og komplekse forløb. Omsorgspakken giver
borgerne mulighed for at bruge 60 minutter om ugen til fx hyggesnak i
dagligdagen, højtlæsning, indkøb, personledsagelse til aktivitetscentre m.m.
Der tages udgangspunkt i borgerens livshistorie, og tiden tilrettes til
borgerens hverdagsliv. Omsorgspakken giver borgeren mulighed for at fordele
tiden på flere dage, at spare timer sammen og bruge tiden på længerevarende
aktiviteter. Aktiviteten er ikke fastlagt og aftales mellem borger og
leverandør.
Fordeling af midler
Borgerne visiteres til omsorgspakken ud fra en individuel
faglig vurdering. Formålet er at støtte og hjælpe borgeren i et kortere eller
længere tidsrum ved tab af fysiske og/eller psykiske færdigheder.
Antal borgere
Tal fra omsorgssystemet viser, at der i 2019 var 75 borgere,
som blev visiteret til omsorgspakken.
Dokumentation
Omsorgspakken fremgår i dag af ydelsesoversigten i it-systemet
CURA og er beskrevet i kvalitetstandarden under ydelsen Anden hjælp.
Medarbejderen dokumenter i CURA, hvilke aktiviteter der aftales med borgeren,
samt når ydelsen er udført.
Viden om omsorgspakken
Visitatorerne informerer de borgere, der visiteres til
omsorgspakken om, hvordan omsorgstimer kan bruges. Herudover er det personalet
i hjemmeplejen, som i det daglige sikrer, at borgeren bruger sin omsorgspakke
og sikrer, at borgeren har mulighed for at leve et værdigt liv med udgangspunkt
i egne livshistorier.
Plejecentre
I 2017 blev en anden klippekortsordning (øget nærvær)
iværksat på kommunens plejecentre. Den har sin oprindelse i aftalen om
finanslov fra 2017, og der blev afsat midler både i 2017 og 2018 til kommunerne
som en samlet pulje til klippekortsordningen. Slagelse Kommune blev, på
baggrund af en ansøgning, tildelt 5.169 mio. kr. i 2017 og i 2018. Fra 2019 og
frem er midlerne fordelt til kommunerne via bloktilskud.
Anvendelse
Klippekortsordningen Øget nærvær giver beboerne
mulighed for at bruge 30 min om ugen til fx ture i byen, ekstra velvære i form
af manicure, samvær i egen bolig, ferie hvor personalet tager med, fester,
banko, dans m.m. Det er en individuel vurdering sammen med borgeren eller en
formodning om, hvad borgeren sætter pris på, hvis vedkommende ikke kan svare
for sig. Medarbejderen har fokus på borgerens behov og ønsker, både igennem
borgerens nonverbale sprog og i samarbejde med pårørende.
Der er mulighed for, at beboerne kan spare klip sammen eller
fordele tiden på flere dage. Ordningens formål er at give beboerne en mulighed
for at være herre over eget liv og få hjælp til ting, som giver livskvalitet.
Fordeling af midler
Midlerne fordeles forholdsmæssigt ud fra antal beboere på de
enkelte plejecentre, og alle beboere på plejecentrene er med i ordningen.
Plejecentrene organiserer det forskelligt. Nogle har ansat
aktivitetsmedarbejdere, andre har ansat flere medarbejdere, så det faste kendte
personale har mulighed for at bruge ekstra tid med beboerne. Ét plejecenter har
ansat en musiker, der kommer to gange om ugen og spiller harmonika for
beboerne.
Antal borgere
I boliganalysen fra 2019/2020 fremgår det, at der er 536
beboere fordelt på alle plejecentre.
Dokumentation
I 2017 og i 2018, da klippekortsordningen var en del af
klippekortspuljen, foregik dokumentationen via håndholdte skemaer. Efter
ordningen er blevet en del af bloktilskuddet, arbejdes der på at dokumentere
beboerens ønske om aktivitet, samvær eller øget hjælp i omsorgssystemet CURA.
Viden om klippekortsordningen Øget Nærvær
Medarbejderne på plejecentrene fortæller beboere og
pårørende om klippekortsordningen ved indflytningssamtalerne. I dagligdagen
motiverer personalet beboerne til at anvende klip ved at tale om aktiviteter,
som passer til beboernes livshistorie. Bruger pårørenderådene drøfter
klippekortsordningen, plakater om ordningen hænger fremme og der er
tilgængelige ’flyers’ på alle plejecentre.
Oplevelse af klippekortsordningen Øget Nærvær
Personalet angiver, at beboere på plejecentrene har svært
ved at svare på, hvornår der bruges klip fra klippekortsordningen (øget
nærvær), og hvornår der er tale om almindelig pleje.
Nogle aktiviteter er plejerelateret, andre er sygepleje og
psykosociale problemstillinger samt helt almindelig menneskelig kontakt. Derfor
er plejecentrene særligt opmærksomme på og arbejder med at sikre, at
aktiviteter under kippekortsordningen er adskilt fra den daglige pleje og netop
bidrager til det ekstra, der giver et værdigt liv og en meningsfuld hverdag.
De adspurgte personaler fra plejecentrene er glade for
klippekortsordningen og oplever, at ordningen giver mulighed for at opnå en god
kontakt og gode oplevelser for og med beboerne.
Jf. ad 5 gives en oversigt over puljer 2020:
·
Forebyggelse af ensomhed: 1,5 mio. kr.
·
Ældremilliard, som nu er bloktilskud: 17,9 mio. kr.
·
Værdighedsmidler: 16,1 mio. kr.
Retligt
grundlag
Finansloven 2017-2019
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Omsorgspakken (anden hjælp) i hjemmeplejen
Administrationen vurderer, at omsorgspakken er et supplement
til den daglige pleje og kan være med til at styrke og bevare borgerens
livshistorie samt bidrage til, at borgeren opnår en meningsfuld hverdag.
Omsorgspakken visiteres til ældre, sårbare og udsatte
borgere, der har et stort plejebehov og komplekse forløb.
Klippekortsordningen (øget nærvær) på plejecentre
Administrationen vurderer, at klippekortsordningen er et
godt supplement til den daglige pleje på plejecentrene og kan tilrettes i
forhold til den enkelte beboer i tæt samarbejde med medarbejderne.
Klippekortsordningen giver beboerne på plejecentrene
mulighed for at få ekstra tid tilført i hverdagen. Denne mulighed understøtter,
at beboeren får en hverdag med aktiviteter og indhold, der kan være med til at
give et værdigt liv og mulighed for at bevare livshistorierne og en meningsfuld
hverdag.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Udvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 31. marts 2020:
Fraværende:
Udvalget tager orienteringen til efterretning med bemærkning
om, at udvalget ønsker en orientering om de forskellige puljeordninger som en
sag en gang årligt.
7. Orienteringspunkter (O)
7. Orienteringspunkter (O)
Sagsnr.: 330-2020-166 Dok.nr.: 330-2020-117012 Åbent
Kompetence: Forebyggelses-
og Seniorudvalget
Beslutningstema
1. Orientering
fra udvalgets formand
2. Orientering
fra udvalgets
medlemmer
3. Orientering
fra Center for Sundhed og Ældre
3. a):
Nyheder
– Pressemeddelelse.
3. b):
Møde- og sagsoversigt pr. 31.
marts 2020.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 31. marts 2020:
Fraværende:
Orientering taget til efterretning.
8. Pressemeddelelser (B)
8. Pressemeddelelser (B)
Sagsnr.: 330-2020-538 Dok.nr.: 330-2020-117063 Åbent
Kompetence: Forebyggelses-
og Seniorudvalget
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget
træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af
dagens udvalgsmøde.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Udvalget beslutter udsendelse
af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 31. marts 2020:
Fraværende:
Udvalget ønsker at sende en pressemeddelelse med en
anerkendelse af medarbejderne i driften og i forvaltningens indsatser i denne
særlige tid med Corona virus. Pressemeddelelsen skal også indeholde
Forebyggelses- og Seniorudvalgsmedlemmers fleksibilitet i forhold til at kunne
samles inden for 6 timer ved administrationens ønske om ændring af
serviceniveau.
Alle medarbejderne skal også have den politiske anerkendelse
som mail.
9. Godkendelse af referat (B)
9. Godkendelse af referat (B)
Sagsnr.: 330-2020-150 Dok.nr.: 330-2020-117069 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal godkende referatet.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Udvalget godkender referatet
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 31. marts 2020:
Fraværende:
Godkendt.