2. Budgetopfølgning primo 2016 på Myndighederne for Handicap, Psykiatri og Misbrug (B)
2. Budgetopfølgning primo 2016 på Myndighederne for Handicap,
Psykiatri og Misbrug (B)
Sagsnr.: 330-2015-97462 Dok.nr.: 330-2015-707525 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Som led i kommunens tidlige budgetopfølgning på udviklingen
for 2016 indenfor udvalgte fagudvalg, rapporteres her om de økonomiske forhold
for Handicap og Psykiatriudvalgtes
ansvarsområde for regnskab 2015 og forventet regnskab 2016. Budgetopfølgningen
videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Baggrund
Økonomiudvalget har besluttet, at
der skal laves en ekstra budgetopfølgning for de politikområder, hvor der er
udarbejdet perspektivanalyser i 2015. Formålet er fortsat, at give politikerne
et indblik i den økonomiske situation langt tidligere end hidtil, så der er
mulighed for at håndtere eventuelle økonomiske udfordringer ”up front”.
Opfølgningen skal se på forhold i
relation til budgetforudsætningerne for 2016 og der skal tages aktivt stilling
til eksisterende handleplaner og om den forventede effekt heraf i 2016 forsat
skønnes at være den samme (Bilag 1).
Sagsfremstillingen skal således
både vise, et øjebliksbillede medio januar 2016 på baggrund af kendte og
forventede forudsætninger, og samtidigt søges tegnet et realistisk billede af
forventningerne for 2016, med aktivering af de handlemuligheder, der er til
rådighed.
Til understøttelse er udarbejdet
et notat vedrørende pris og aktivitetsudvikling (Bilag 2).
Jævnfør ovenstående skal det iagttages,
at der selvstændigt ses på budgetåret 2016, uden at der er taget hensyn til et
forventet driftsresultat for 2015 i balance. Dette tal er - mens dette skrives
- stadig behæftet med nogen usikkerhed. (Se evt. bilag 3).
En anden grund til det isolerede
syn på 2016 er, at det tidligere underskud fra 2014 på 10,6 mio.kr og de 12,2
mio.kr i 2015 (Bilag 3) er identificeret som strukturelle.
Det bemærkes at der til budget
2016 er givet en øget bevilling til dækning af et tidligere identificeret
strukturelt underskud i 2016.
Myndighedsområdet for Misbrug
forventes at udvise et mindre overskud i 2016.
Der ses ikke nærmere på
Virksomhedsområdet, men det bemærkes, at ses der over seneste år, har alle
virksomheder udvist ansvarlig økonomistyring, hvorfor der samlet set for virksomhederne
forventes balance i 2016.
Anlægsområdet indgår ikke i
denne budgetopfølgning.
Opsummering
I budgetopfølgningen primo
2016 forventes udvalget, for hele året 2016, at have et resultat for
driftsudgifterne, der er i balance grundet det forøgede budget i 2016.
Baggrunden for denne melding er
uddybet i bilag 4.
Med en forventning om - isoleret
set - driftsbalance i 2015 anses det hermed vist, at Handleplanen for 2015 på
15,2 mio.kr. (og 17 mio.kr i 2016) er gennemført.
Endvidere er vist at niveauet
for det strukturelle underskud er solidt funderet.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7
fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen
skal indrettes.
I kommunens kasse- og regnskabsregulativ (bilag 2) er der
fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ultimo
marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende
samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Denne budgetopfølgning kan
godkendes og videre budgetopfølgning vil ske gennem almindelige opfølgninger
næste gang pr. 31. marts 2016.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at den samlede budgetopfølgning
tages til efterretning og godkendes.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.
at budgetopfølgningen primo 2016 godkendes, og videresendes til behandling
i Økonomiudvalget og Byrådet
Beslutning i Handicap- og
Psykiatriudvalget den 27. januar 2016:
Fraværende:
Morten Hass Augustsen (V)
Indstilles godkendt og videresendes til behandling i
Økonomiudvalget og Byrådet.