Handicap- og Psykiatriudvalget (2014-2018) – Referat – 4. april 2016

Godkendelse af dagsorden.

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1.    at dagsorden godkendes.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Godkendt.

I forbindelse med Budgetopfølgning primo budgetåret 2016 besluttede Byrådet, at der på områderne beskæftigelse- og integration, handicap- og psykiatri (myndighedsdelen), specialiserede skoletilbud og på det specialiserede børn- og ungeområde skal udarbejdes månedlig rapportering med data for udviklingen i aktivitet og økonomi.
Sagen fremlægges for fagudvalget til efterretning, og videresendes til økonomiudvalget i en samlet sag for de fire fagområder.

Jf. Byrådets beslutning den 29. februar 2016 pkt. 7.

De månedlige rapporteringer foreligges til efterretning, og danner dermed ikke grundlag for at der træffes beslutninger med økonomiske og personalemæssige konsekvenser.

Udvikling i aktivitet og økonomi er kommenteret i bilaget.

Ingen bemærkninger

Centerchefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1.    at den månedlige rapportering pr. ultimo februar 2016 tages til efterretning.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Til efterretning.

Udvalget orienteres om status på omlægning af bygningsdriften, med henblik på at afdække og drøfte bekymrings- og fokuspunkter, indenfor fagudvalgets område.

Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2015-18 en total omlægning af bygningsdriften med henblik på udmøntning af en besparelse på 10 mio. kr. fra 2019.

Pr. 1. januar 2016 blev alle servicemedarbejdere overflyttet til den nye serviceorganisation Ejendomsservice.  2016 vil være et overgangsår hvor de fremtidige snitflader (SLA) skal udvikles i samarbejde med medarbejderne og de decentrale virksomheder.

Centerchefen for kommunale Ejendomme vil deltage på mødet og orientere om status og udfordringer i forbindelse med omlægningen.

Omlægning af bygningsdriften bygger på en række delelementer. Disse delelementer er nærmere beskrevet nedenfor:

Ejendomsservice er opbygget af et tværgående team og 4 lokale serviceområder, som er den bærende akse i Ejendomsservice. De fremtidige snitflader forventes at blive således:

Ø Opgaver der er uændret i forbindelse med omlægning af bygningsdrift.

Ø Indholdsdrift (passe børn, undervise, ældrepleje osv.)

Ø Udvikling af det faglige indhold

Ø Sparring og samarbejdspartner i forhold til driften og udviklingen af bygninger

Ø Adfærd i forhold til energiforbrug

· Akut og alm. bygningsvedligeholdelse – udvendig (klimaskærm og tekniske installationer)

· Mindre planlagte vedligeholdelsesopgaver og rekvirering af håndværkere - udvendig

· Løbende dialog med brugerne om energiforbrug

· Tæt dialog med de decentrale virksomheder

· Kørsel til alarmer i bestemte tidsrum

· Planlagt bygningsvedligeholdelse - udvendig

· Større vedligeholdelses- og ombygningsopgaver

· Service af ventilationsanlæg

· Tværgående serviceaftaler (elevator, andre lovpligtige service mv.)

· CTS-anlæg og energioptimering

· Energiprojekter

· Alarmsystem og overordnet ansvar for alarmkørsel

· Risikovurdering af kommunens ejendomme

· Elektroniske låse/adgangskontrol

· Bygningssyn

· Støttefunktion for serviceområderne

Udover den nye serviceorganisation består omlægningen af bygningsdriften af følgende primære elementer: Arealdisponering, udearealer, boligadministration og intern husleje.

Arealdisponeringen vil fremover blive mere koncernstyret – som et led i den vedtagne ejendomsstrategi. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal vedtage retningslinjer for arealoptimering/-anvendelse, gældende for alle bygninger i Slagelse Kommune (en del af udmøntningsplanen for ejendomsstrategien). Center for Kommunale Ejendomme vil efterfølgende - i en periode på 2-3 år - registrere anvendelsen af alle arealer i basisbygninger, og med henblik på at arealanvendelsen optimeres.

Drift af udearealer og grundejerforpligtigelser (ikke sportsgræs) samles, på samme måde som det er gjort med rengøringen. Området opmåles, beskrives og udliciteres, helt eller delvist. Opgaven med at samle og udbyde driften i samarbejde med Entreprenørservice, da kompetencerne til denne type opgave er bedst her. Der udarbejdes en særskilt politisk sag for selve udliciteringen. Udliciteringen skal udover en konkurrenceudsættelse af opgaven medvirke til en betydelig sæsonudjævning i den fremtidige bygningsdrift.

Udover en række forskellige udlejningsejendomme har Slagelse Kommune ca. 500 boligenheder, der er opført efter lov om almene boliger. Det er plejeboliger (ældreboliger) og handicapboliger. Den tekniske og administrative drift af disse boliger har tidligere været delt ud over 3 forskellige kommunale centre og en ekstern aftale med et boligselskab i Roskilde (huslejeopkrævning, regnskab iht. særlig lovgivning mv.). Denne opgave samles i én enhed (Boligadministration) i Center for Kommunale Ejendomme, og den tekniske servicedel integreres i den nye serviceorganisation (beskrevet ovenfor). Administrationsaftalen med boligselskabet i Roskilde fornyes derfor ikke, når den udløber i 2017.

Der indføres intern husleje indenfor det tunge takstfinansierede område (handicap- og psykiatriområdet). Modellen udarbejdes i tæt samarbejde med Center for Handicap og Psykiatri og Økonomicenteret. Intern husleje vil betyde, at områdets økonomi til bygningsdrift og vedligeholdelse bliver én lukket økonomisk enhed. Det er endnu ikke fastsat hvornår, intern husleje skal indføres, men målsætningen er 2017.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Omlægningen af bygningsdriften skal udmønte en samlet driftsbesparelse på 10 mio. kr., som er en del af en større effektiviseringsproces på ejendomsområdet.

Omlægning af bygningsdriften omfatter alle politiske fagudvalg med bygninger.

Centerchefen for Kommunal Ejendomme indstiller,

Ø Orienteringen drøftes med henblik på at udpege eventuelle fokuspunkter i det videre arbejde.

Fraværende:  ingen

Udvalget drøftede orienteringen og har følgende fokuspunkter:

- Der skal arbejdes på at tydeliggøre, hvad hver enkelt udvalg har ansvar for, og hvilke roller de enkelte udvalg spiller i en politisk sagsbehandling

- Der skal være en skarphed i den administrative koordinering af sager

A foreslog her ud over, at følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde:

- En vurdering af udviklingen i det oplevede serviceniveau i virksomheder

- En skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne

- En vurdering af bureaukrati i rekvirering af serviceydelser

- En vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger

- En vurdering af beslutningskompetence for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold eller bygningsinvesteringer.

V, I og O tilsluttede sig A|s forslag.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Orienteringen tages til efterretning og Handicap- og Psykiatriudvalget foreslår at følgende fokuspunkter som minimum indgår i det videre arbejde:

En vurdering af udviklingen i  det oplevede serviceniveau i virksomhederne.

En skelnen mellem indeholdte effektiviseringer og besparelser på serviceområderne.

En vurdering af bureaukratiet i rekvirering af serviceydelser.

En vurdering af virksomhedernes evt. ændrede holdning til at passe på egne bygninger

og en tydeliggørelse af beslutningskompetence for så vidt angår nødvendige investeringer i bygningsvedligehold elller bygningsinvesteringer.

Handicap og Psykiatriudvalget skal beslutte, om udvalget kan godkende afrapporteringerne på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet

Styregruppen for rammeaftalen, K17 og KKR anbefaler afrapporteringerne på de to centrale udmeldinger til kommunerne og Regionen.

I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen i 2013 fik socialstyrelsen kompetence til at udsende centrale udmeldinger til kommunerne. De to første centrale udmeldinger på det specialiserede område er:

1) Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år og

2) Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

Der er frist for afrapportering til Socialstyrelsen den 1. marts 2016 og inden skal afrapporteringen af de centrale udmeldinger behandles/godkendes i kommunalbestyrelserne. Fremadrettet vil afrapporteringerne foregå i sammenhæng med de årlige rammeaftaler. De centrale udmeldinger indeholder en række spørgsmål til, hvordan hver region planlægger og koordinerer højt specialiserede indsatser og tilbud til disse grupper.

Formålet med de centrale udmeldinger er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud på tværs af kommuner og regioner i forhold til målgruppen for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser og målgruppen for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

De 17 kommuner og Region Sjælland har udarbejdet fælles rapporter på spørgsmålene i Socialstyrelsens centrale udmeldinger.

Rapporterne bygger på kommunernes svar, afholdelse af workshops med bestillere og udbydere på området samt inddragelse af en nedsat arbejdsgruppe (ekspertpanel), der har vurderet afrapporteringerne ud fra en faglig vinkel. Afslutningsvis er afrapporteringerne behandlet i styregruppen inden fremsendelse til K17.

Kommunernes besvarelser viser overordnet set en tilstrækkelig tilbudsvifte og en fornuftig forsyningssikkerhed, men der opleves også udfordringer.

Kommunerne i Region Sjælland melder om 114 børn/unge med synshandicap, heraf er 81 registreret i Synsregistret fordelt på 23 børn/unge med isoleret synshandicap, 43 børn/unge med sammensatte vanskeligheder og 15 børn/unge under udredning/datafejl.

Af højt specialiserede regionale tilbud anvender kommunerne Synscentralen (Vordingborg),

CSU Slagelse (Center for Specialundervisning), SCR Kommunikation (Specialcenter Roskilde) og Synscenter Refsnæs.

Inden for spektret af højt specialiserede indsatser varetages ”IKT-understøttelse” og ”Sproglig indsats” hovedsageligt lokalt på kommunens andre tilbud, mens andre typer indsatser varetages i samarbejde med andre specialiserede institutioner - herunder Synscenter Refsnæs. Der er indgået flere tværkommunale samarbejdsaftaler, og når der rekvireres indsatser uden for det kommunale netværk er det primært Synscenter Refsnæs, der anvendes i form af abonnementsaftaler, specialrådgivning i KaS samt takstfinansierede undervisnings- og botilbud, herunder efterskole og STU.

Generelt oplever kommunerne ikke udfordringer ift. at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud i regionen så længe synscenter Refsnæs kan varetage de indsatser som kommunerne ikke selv kan varetage. I arbejdet med den centrale udmelding er identificeret behov for: (1) At skabe klarhed over, hvor de forskellige opgaver løses mest hensigtsmæssigt, (2) At gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om etablering af en specialistuddannelse, (3) At etablere netværk, der kan generere/sprede viden, (4) At udvikle mere fleksible tilbud. I forhold til disse behov er igangsat en række initiativer.

Samlet kan det konkluderes, at for de ca. 100 synshandicappede børn, som er indrapporteret i forbindelse med den centrale udmelding i region Sjælland, løftes kommunernes vejlednings- og rådgivningsforpligtelse fornuftigt i de tre tilbud, som leverer ydelser inden for området.

Synscenter Refsnæs udgør en forudsætning for den mest specialiserede opgaveløsning med specialrådgivning i form af udredning, materialeproduktion, uddannelse af fagprofessionelle og vidensbasering af det synsfaglige arbejde. Hertil med facilitering af synsfaglige netværk for målgruppen, deres familier og synskonsulenterne.

I region Sjælland anvendes primært 3 højt specialiserede tilbud – BOMI, Kurhus og Kildebo.

Status er, at alle kommuner i region Sjælland anvender specialiserede tilbud i de sager, hvor det er nødvendigt. Der er hjerneskadekoordinatorer i 15 ud af 17 kommuner. Mange har gennemført kompetenceudvikling via puljemidler.

Kommunerne i region Sjælland har ca. 100 borgere med kompleks erhvervet hjerneskade og disse behandles primært inden for regionens egne højt specialiserede tilbud både kommunale og private tilbud og kun i mindre grad på andre tilbud udenfor regionen.

Tilbudsviften inden for dette specialiserede område i region Sjælland vurderes at have en god dækningsgrad i forhold til målgruppens behov for højt specialiserede tilbud. Generelt opleves ikke udfordringer ift. forsyningssikkerheden, men der kan være potentielle økonomiske udfordringer.

Af udfordringer nævner nogle kommuner bekymring for at tilbuddene bliver sårbare i forhold til faglighed og økonomi på grund af den lille målgruppe og den høje pris. Det er her vigtigt at udvikle tilbuddene, opretholde fagligheden og understøtte tilbuddene med fokus på stabil efterspørgsel.

Generelt er billedet at kommunerne samarbejder indenfor dette specialiserede område herunder via køb af pladser og kompetenceudvikling mv. på hinandens specialiserede tilbud.

Det kommunerne ikke kan klare selv, købes oftest hos de andre kommuner i regionen eller eksternt.

Generelt er indsatsen på området tilfredsstillende. I perioden fra 2013 og fremover har kommunerne oplevet en række forbedringer med bedre visitation via bedre koordinering områderne imellem, flere og bedre genoptræningsplaner, større inddragelse af borgere og pårørende og mere samarbejde på tværs af kommunerne, hvilket skyldes at der har været øget fokus på området.

Samlet set er det vurderingen, at kommunerne i forhold til den lille målgruppe som den centrale udmelding dækker over, varetager opgaven tilfredsstillende. Kommunerne anvender de højt specialiserede tilbud og koordinerer mellem hjerneskadekoordinatorerne, som generelt har løftet opgaven i forhold til målgruppen.

Socialstyrelsen har udsendt en central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser til kommunerne 2. november 2015. Denne afrapporteres i sammenhæng med rammeaftale 2017.

Socialstyrelsen udsender de centrale udmeldinger med hjemmel i lov om social service § 13 b, stk. 2.

Ingen bemærkninger

Administrationen anbefaler en godkendelse af afrapporteringerne på Socialstyrelsens centrale udmeldinger.

Ingen bemærkninger

Uddannelsesudvalget.

Centerchefen indstiller,

1.    at Udvalget godkender afrapporteringerne på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på synsområdet.

2.    at Udvalget godkender afrapporteringerne på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på hjerneskadeområdet

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Anbefales.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Godkendt.

Økonomiudvalget orienteres om den gældende kompetencefordeling. Økonomiudvalget skal endvidere beslutte, om udvalget vil indstille til Byrådet, at der sker ændringer i kompetencefordelingen.

Opgaveporteføljen ændrer sig – f.eks. overførslen af opgaver til Udbetaling Danmark. Organisationen ændrer sig – f.eks. står der i styrelsesvedtægten ”Borgerservice” under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, men hvad omfatter det i dag, hvor afdelingen Rådgivning og Udbetaling ikke længere er en enhed under Borgerservice?

Det er derfor nødvendigt at ajourføre kompetenceplanen jævnligt. Seneste opdatering er foretaget i 2014.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 18. januar 2016, at denne revision af kompetenceplanen skulle ske med afsæt i en administrativ ajourføring af de gældende kompetenceforhold, herunder forslag kompetenceændringer.

Den vedhæftede kompetenceplan er ajourført med de konkrete politiske beslutninger om kompetenceændringer, der er truffet siden sidste revision af kompetenceplanen. Det handler kun om et par stykker.

Der har været fokus på at forenkle planen. Der er derfor slettet linjer, som allerede på anden vis var vedtaget i planen, styrelsesvedtægten eller lovgivningen. Det gælder f.eks. politikkerne under Uddannelsesudvalget – ”et trin højere” og ”livslang uddannelse”, idet disse er elementer af ”uddannelsespolitikken”, som også er anført i kompetenceplanen og med samme kompetencedelegation. Ligeledes er de opgaver, som ikke længere er del af den kommunale opgaveportefølje slettet.

Det væsentlige er, at der ikke i den vedhæftede ajourførte kompetenceplan er ændret på kompetencedelegationen. Hvis der skal ændres på den gældende kompetencedelegation, skal Økonomiudvalget i givet fald indstille dette til Byrådet. Hvis Økonomiudvalget ønsker at foreslå, at der ændres på kompetenceforhold omkring et udvalg, skal dette udvalg høres, inden Byrådet træffer beslutning.

Tværgående politikker er Byrådets kompetence. Det samme gælder overordnede serviceniveauer omfattende alle kommunens borgere. Politikker og serviceniveauer på de enkelte fagområder er udvalgenes kompetence. Det samme gælder udmøntningen af de tværgående politikker i strategier inden for de enkelte fagområder. Opdatering af serviceniveauerne med baggrund f.eks. i ændret lovgivning, hvor der ikke ændres væsentligt på serviceniveauet er administrationens kompetence eventuelt med efterfølgende orientering af det relevante fagudvalg.

Indgreb (eller håndhævelse af en fastsat pligt f.eks. tilslutningspligt) er administrationens kompetence med efterfølgende orientering af udvalget i de generelle typer af sager, hvor udvalget måtte ønske det (fordi der er tale om enkeltsagsbehandling med baggrund i en allerede fastlagt ramme).

Støtte fra midler under udvalgets område er udvalgets kompetence (meddelelsen af støtten beror på et skøn), denne kompetence kan eventuelt udøves gennem fastsættelse af retningslinjer, som administrationen forvalter i forhold til enkeltansøgninger.

Opdatering af regulativer inden for den politisk fastsatte ramme er administrationens kompetenceområde (fordi dette er rutinesagsbehandling, og ikke indebærer en politisk afvejning). Altså flytning af kompetence fra udvalget til administrationen

Beslutningen om at ansøge eksterne puljer om midler er administrationens kompetence (fordi det er et rutineskridt, men indtægtsbevillingen er selvfølgelig fortsat en politisk beslutning). Altså flytning af kompetence fra udvalget til administrationen

Ferieplanen er administrationens kompetence (fordi den fastlægges med baggrund i de allerede fastlagte rammer). Altså flytning af kompetence fra udvalget til administrationen

Skolestrukturen er Byrådets kompetence, men beslutning om specialundervisning og specialpædagogisk bistand er udvalgets kompetence (fordi dette følger af principperne for kompetencefordeling mellem de politiske niveauer). Altså flytning af kompetence fra Byråd til udvalg

Ajourføring af den gældende kompetenceplan som et værktøj for administrationen i dens betjening af kommunens politiske ledelse er Økonomiudvalgets kompetence. Beslutning om kompetenceændringer er Byrådets kompetence.

Økonomiudvalget har ud over ovenstående også mulighed for at igangsætte en egentlig politisk proces omkring afklaring af ønsker til kompetencefordeling.

Den konstituerede kommunaldirektør anbefaler, at en eventuel politisk proces med henblik på afdækning at yderligere ønsker til ændring i kompetencefordelingen afventer ansættelsen af den nye kommunaldirektør.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,

1.    at Økonomiudvalget tager orienteringen om den ajourførte kompetenceplan til efterretning.

2.    at Økonomiudvalget beslutter at indstille til Byrådet, at der sker kompetenceændringer som foreslået ovenfor af administrationen, herunder at de berørte udvalg høres omkring disse ændringer, inden Byrådets behandling.

Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)

Planen blev taget til efterretning.

Økonomiudvalget besluttede at høre de berørte fagudvalg om de foreliggende forslag til kompetenceændringer med henblik på opsamling i Økonomiudvalget, inden Byrådets behandling.

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Anbefales.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Til efterretning.

(A) forslår, at Handicap- og Psykiatriudvalget skal orienteres, når administrationen foretager reguleringer eller administrative ændringer, på de områder, hvor der i medført af denne beslutning flyttes kompetence fra udvalget til adminsitrationen. (A) foreslår endvidere, at der igangsættes en proces i udvalget med henblik på at afdække evt. yderligere ønsker på udvalgets område til ændringer af kompetencefordeling, herunder navnlig mht. øget decentralsering.

Handicap- og Psykiatriudvalget samt Uddannelsesudvalget orienteres om antallet og udviklingen af magtanvendelser i år 2015 på tilbud for børn & unge og voksne, som drives af Slagelse Kommune, samt for Slagelse Kommunes borgere med ophold på private og udenbys tilbud.

Årsrapporteringen forelægges ligeledes til orientering i Handicaprådet. 

Handicap- og Psykiatriudvalget har besluttet, at antallet af magtanvendelser på kommunens virksomheder samlet set skal nedbringes, og har i den forbindelse iværksat en politisk handleplan (august 2014). I henhold hertil orienteres udvalget om udviklingen af magtanvendelser gennem hele år 2015.

Samlet set, er der et markant fald i antallet af magtanvendelser generelt, dog særlig signifikant på voksenområdet, hvor faldet i antal magtanvendelser udgør 41 % over året 2015.

Udviklingen i de ikke tilladte magtanvendelser er i de første tre kvartaler af 2015 i gennemsnit 25 pr kvartal. I 4 kvartal 2015 falder disse ligeledes markant således, at på Slagelse kommunes tilbud var der i 4. kvartal 6 ikke- tilladte magtanvendelser, mens der i samme kvartal var 2 ikke- tilladte magtanvendelser overfor Slagelse borgere på udenbys tilbud.  

På voksenområdet henhører de fleste magtanvendelser under Autisme Center Vestsjælland(ACV). Særligt tre borgere har tegnet sig for størstedelen af det samlede antal magtanvendelser på ACV.

Borger x, med flest magtanvendelser er dog flyttet til andet tilbud på ACV i 4. kvartal af 2015, hvor der opleves er markant fald i antallet af magtanvendelser i borgerens nye tilbud, da borgeren har fået et tilbud, der tilgodeser borgerens behov for en større fysisk ramme med færre stimuli og færre medbeboere.   

På børneområdet er der ligeledes et fald i magtanvendelser over året 2015. Ligeså kan der her identificeres et fald i de ikke-tilladte magtanvendelser fra 2. – 4. kvartal. Det er endvidere tydeligt, at en del af magtanvendelserne er foretaget i ACVs skole, og derfor henhører under Folkeskoleloven, og ikke Serviceloven.

Der er væsentlig større variation af antallet af børn med magtanvendelser på ACVs tilbud, hvorfor det ikke særligt, er de samme børn, der har mange anvendelser.

På udenbys tilbud er der et X-Slagelsebarn, der i 2014 havde 32 magtanvendelser til i 2015 at have 16. Det er planlagt, at der skal findes et andet tilbud, der matcher dette Slagelsebarns behov bedre.     

Lovgrundlaget på børne- & ungeområdet er Lov om social service (SEL) § 123 og bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015.

Lovgrundlaget på voksenområdet er Lov om social service (SEL) §§ 124-137 og bekendtgørelse nr. 392 af 24. april 2014.

I 2015 har administrationen arbejdet med at understøtte centrets virksomheder i arbejdet med at forebygge magtanvendelserne i henhold til elementerne i den politiske handleplan.

Herunder:

• Afholdt to temadage om forebyggelse af magtanvendelse og pædagogisk konfliktløsning.

• Kontakt til borgernes handlekommuner, når der er uacceptabelt mange magtanvendelser på konkrete borgere, med henblik på en vurdering af om borgeren får det rigtige tilbud.

• Dialog med sagsbehandlere og rådgivere i Center for Børn og Familie i forhold til anbragte Slagelsebørn med flere magtanvendelser. Ligeså på voksenområdet

• Konkret sparring af virksomhederne i forhold til den pædagogiske indsats og metoder til konfliktløsning og forebyggelse af magtanvendelse.

• Intensiveret opfølgning i sager, hvor borgeren har haft mere end 8 magtanvendelser pr. måned jfr. Virksomhedernes handleplaner.

Det er administrationens vurdering, at den politiske handleplan spiller en tydelig og effektiv rolle i nedbringelsen af antallet af magtanvendelser generelt - både de tilladte og de ikke-tilladte.

En tættere dialog og pædagogisk sparring mellem administration og virksomheder, har haft betydning for forståelsen af, hvornår det er tilladt at anvende magt og mulighederne for at forebygge magtanvendelse.

Ligeledes har en tættere dialog mellem administration og rådgivere/sagsbehandlere, medført, at det personrettede tilsyn har et skærpet fokus på forebyggelse af magtanvendelser og pædagogiske tiltag i denne forbindelse.

Det er endvidere administrationens vurdering, at det er en grundlæggende forudsætning, at tilbuddet skal matche borgerens behov, for at nedbringe magtanvendelserne. 

Fremadrettet vil administrationen styrke nedbringelse af magtanvendelser ved fortsat at:

· Styrke samarbejdet med rådgiverne for en styrket visitation til tilbud, der matcher borgerens behov

· Styrke dialogen med andre kommuner, hvor borgeren har mange magtanvendelser for at sikre borgeren den rette indsats.

· Støtte virksomhederne i arbejdet med handleplaner version 2 i 2016, da disse vil kunne medvirke til øget reduktion af magtanvendelser hos de borgere, der har mange magtanvendelser, eller hvor magtanvendelserne er ikke-tilladte.

· Styrke indsatsen og øge dialogen med virksomhederne omkring magtanvendelser, der ikke er omfattet af Serviceloven, men henhører under anden lovgivning eksempelvis Sundhedsloven, Straffeloven eller Folkeskoleloven.

Ingen bemærkninger.

Uddannelsesudvalget orienteres om udviklingen af magtanvendelser i år 2015.

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

Fraværende:  Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)

Drøftet.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Orienteringen blev taget til efterretning.

Udvalget skal orienteres om status og det videre arbejde med klargøring og identifikation af bygninger til midlertidig boligplacering af flygtninge.

Midlertidig boligplacering af flygtninge i nærværende sammenhæng drejer sig om den kommunale anvisningspligt til de kvoteflygtninge fra staten, der har opnået asyl og derfor sendes videre ud i kommunerne. Kommunen skal som udgangspunkt forsøge at boligplacere flygtningen i permanente boliger, men kan i en 3-årig periode anvise flygtningen til en såkaldt midlertidig bolig, hvorom der gælder særlige (lempede) regler på visse punkter. Efter de 3 år skal den enkelte flygtning tilbydes en permanent bolig på en tidsubegrænset kontrakt.

På møde den 8. marts 2016 i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU), var Center for Kommunale Ejendomme (CKE) anmodet om at give en oversigt over egnede kommunale ejendomme, der kunne tænkes anvendt til midlertidig boligplacering af flygtningen. Desuden har der været arbejdet med en sideløbende kortlægning af supplerende muligheder både i privat udlejning og ved et barmarksprojekt.

CKE’s bilag til beslutningspunktet i BIU er vedlagt som bilag.

BIU har bl.a. bedt administrationen:

· Arbejde videre med anvendelse af Østergården i Rude

· At kombinerer denne med mulighederne i private lejemål

· At udspecificere og supplere de skitsemæssige beregninger for et barmarksprojekt (pavilloner), i både et kortsigtet og langsigtet perspektiv

Udvalget kan beslutte at tage orienteringen til efterretning, eller udvalget kan komme med bemærkninger til orienteringen.

CKE har vurderet, at det ud fra en byggeteknisk vinkel er ”Østergården” i Rude, der er en af de mest egnede ledige kommunale ejendomme til det aktuelle formål. Det er derfor i vores øjne et byggeteknisk fornuftigt valg.

Det er desuden CKE’s vurdering, at man formentlig kan opnå den mest fleksible løsning, ved at kombinere både kommunalt ejet indkvartering med privat ejet indkvartering (enten lejemål eller leaset barmark), dog med forbehold for, hvilket tidsperspektiv der arbejdes med.

CKE vil nu arbejde videre med at få indrettet Østergården til midlertidig indkvartering, ligesom der sideløbende vil blive udarbejdet det ønskede udspecificerede budget for et bar-marksprojekt (pavilloner).

Sammen med Center for Børn og Familie, vil CKE indgå i en afklarende dialog med det private udlejningsmarked.

Det er CKE’s forventning, at økonomien afholdes af BIU.

Østergården i Rude er direkte nabo til Handicap & Psykiatri’s tilbud i Rude, hvorfor udvalget hermed er orienteret.

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1.    at Orienteringen tages til efterretning

Fraværende:  Helle Blak (F)

Orienteringen tages til efterretning, idet der gøres opmærksom på, at ejendommen forvaltes i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.

Handicap- og Psykiatriudvalget udviser bekymring for, at der kan være væsentlige udfordringer ved at etablere flygtninge ved et Socialpsykiatrisk tilbud. Såfremt at Kastanjegården besluttes anvendt bør det være i tæt dialog med Socialpsykiatrisk Center Slagelse til sikring af gode rammer. Udvalget vil følge udviklingen.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Handicap- og Psykiatriudvalget orienteres om projekt Slagelse Open, der vedrører inklusion af udviklingshæmmede i almenidrætten. Projektet er et samarbejde mellem lokale foreninger, Center for Kultur, Fritid og Borgerservice samt Center for Handicap og Psykiatri.

Baggrunden for projekt Slagelse Open er at udvikle metoder og samarbejder, der kan skabe en øget tilknytning til det almene foreningsliv for en målgruppe bestående af unge og voksne udviklingshæmmede.

I 2016 afvikles der igen i uge 31 en idrætsuge for målgruppen unge og voksne udviklingshæmmede. I denne uge vil allerede kendte idrætsgrene, i lighed med sidste år, være på programmet. Men også nye typer af idræt vil blive tilbudt. I år er det planlagt at ugen sluttes af med en fest for deltagere, idrætsledere og medarbejdere.

I april 2016 er der planlagt kursus for trænere og instruktører der skal være med i idrætsugen. Kurset ”Hvordan træner man idrætsudøvere med udviklingshæmning”, er et dagskursus, der har fokus på hvordan træneren planlægger, organiserer og tilpasser idrætten til udøvere med udviklingshæmning, i teori og praksis.

Primo april udsendes der invitation til idrætsugen til mulige deltagere. Bosteder og dagtilbud besøges for udbredelse af aktiviteten. Der er endvidere mulighed for at leder- og personalegrupper på værksteder og væresteder kan få besøg af projektgruppen med oplæg omkring Slagelse Open og efterfølgende opstart af idrætshold for målgruppen.

Slagelse Open er udviklet med unge og voksne udviklingshæmmede, der modtager §85-støtte, som kernemålgruppe. Det vurderes dog, at projektet sagtens kan rumme en bredere målgruppe af borgere med andre kognitive handicaps. Det vigtigste kriterium er nok, at der med en kortere eller længere indkøringsperiode med støtte er udsigt til – for den enkelte borger – at opnå tilknytning til det almene foreningsliv.

Projektgruppen ønsker med projekt Slagelse Open at skabe en øget tilknytning til det almene foreningsliv for unge og voksne udviklingshæmmede. Det opnås dels med en uges sommerferieidræt, hvor lokale foreningsansvarlige kan stifte bekendtskab med at arrangere idræt med/for målgruppen, og hvor borgere fra målgruppen kan stifte bekendtskab med hvilke muligheder, der eksisterer i det lokale foreningsliv. Dels følge den begivenhed op ved at etablere tilpassede hold til målgruppen, der skal fungere i hverdagen uden for ferierne, og samtidig oprette guidede forløb for borgere, der ønsker at deltage i det almene foreningsliv som individuel deltager.

Siden idrætsugen i uge 31, 2015 har der været en kontinuerlig tilgang af udviklingshæmmede borgere, som ønsker at deltage i en fritidsaktivitet, og der er indgået aftaler med fem forskellige foreninger inden for idrætterne petanque, bueskydning, boksning, bordtennis og badminton om enten at oprette tilpassede hold eller individuelle forløb for de udviklingshæmmede.

Mange af de udviklingshæmmede, der deltog i idrætsugen i uge 31, 2015 er startet op i en forening. Der er også indgået en samarbejdsaftale med Dansk Handicap Idræts-Forbund, der sammen med Fritidsafdelingen vil bistå de foreninger, som har brug for det, med at få oprettet tilpassede hold.

De lokale idrætsforeninger har opnået et øget kendskab til og interesse for at arrangere idræt for udviklingshæmmede udøvere, der samtidig har fået et bedre kendskab til de idrætsgrene og foreninger, hvor de kan være aktive.

Kombinationen af en fritidskonsulent med kendskab til de lokale foreninger og en socialfaglig medarbejder med kendskab til målgruppens interesser og behov har fungeret godt.

Fremadrettet bør der fokuseres på at etablere et mere struktureret samarbejde med personalet på udøvernes bostøttetilbud. I de forskellige bostøttetilbud er der behov for at have involveret dels en tovholder blandt medarbejderne til en praktisk koordination og motiverende støtte til borgerne, og dels de teamledere, der kan prioritere de nødvendige personale-resurser til at støtte op om borgernes deltagelse.

Ingen bemærkninger

Drøftelse af orienteringen omkring Slagelse Open.

Administrationen i Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at udvalgene bør tage orienteringen til efterretning.

Projekt Slagelse Open finansieres i 2016 med fondsmidler fra Fremfærd’s pulje til ”Ny specialisering og Inklusion”.

P.t. understøttes projektet af en medarbejder fra henholdsvis Socialt Resursecenter Slagelse og Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.

Ingen bemærkninger

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at  Orienteringen tages til efterretning

Fraværende:  Lis Tribler (A)

Til efterretning.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Til efterretning.

Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,

1.    at orienteringerne tages til efterretning.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Orienteringerne blev taget til efterretning.

Fraværende:  Helle Blak (F)

Intet.