3. Godkendelse af regnskab og skema C for 13 boliger og servicearealer, Solgården II, Slagelse (B)
3. Godkendelse af regnskab og skema C for 13 boliger og servicearealer,
Solgården II, Slagelse (B)
Sagsnr.: 330-2012-23933 Dok.nr.: 330-2016-94116 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Dansk Almennyttigt Boligselskab fremsender som administrator
for Slagelse Almennyttige Boligselskab regnskab og skema C for etablering af 13
almene ældre-/handicapboliger og servicearealer for personale i Solgården II,
Slagelse til godkendelse af byrådet.
Baggrund
Tidligere politiske godkendelser vedr. Solgården II.
Byrådet godkendte den 14. september 2009 etablering
af de 13 boliger og afsatte i den forbindelse de nødvendige beløb til dels
indskud på 7 % grundkapital i Landsbyggefonden med 1.1 mio. kr. dels deponering
af 308.000 kr. med en forudsætning om Slagelse Kommune skulle leje
servicearealet.
Byrådet har efterfølgende den 20. december 2010 godkendt
skema A med tilhørende anskaffelsessum for de 13 boliger og servicearealet,
foreløbig husleje, 100 % kommunegaranti for et 30 årigt realkreditlån, samt på
statens vegne ydelsesstøtte til boligerne og tilskud til servicearealet.
Efter afholdt licitation godkendte byrådet den 30. april
2012 skema B med tilhørende maksimal anskaffelsessum for de 13 boliger,
anskaffelsessum for servicearealet, en foreløbig bruttohusleje excl.
forbrugsudgifter samt tilpasset finansiering af 7 % grundkapital som indskud i
Landsbyggefonden.
Ved behandlingen af skema B besluttede dengang Handicap og Psykiatriudvalget
at henstille til administrationen, at genoptage forhandlingerne med
boligselskabet men henblik på at nedbringe huslejeniveauet i de 13 almene
boliger til handicappede og sindslidende borgere. Yderligere fik
økonomiudvalget til sit møde også den 30. april 2012 forelagt et notat om konsekvenser
ved udsættelse af beslutningen af et skema B. Af notatet fremgår, at en
udsættelse vil medføre meromkostninger, der vil føre til højere huslejer eller
et krav om Slagelse Kommune skal dække disse meromkostninger, hvilket Slagelse
Kommune vil være forpligtiget til.
Administrationen har efterfølgende i møder med DAB – under
byggeriet af de 13 boliger og servicearealet - foretaget opfølgning på
anlægsøkonomien med sigte på at reducerede den samlede anlægssum.
På baggrund af henvendelse fra DAB med forslag om, at
Slagelse Kommune køber servicearealet besluttede Byrådet den 24. juni 2013
at købe servicearealet frem for at skulle leje det. Beslutningen om at købe
servicearealet bygger på en beregnet driftsbesparelse på årligt kr. 25.216 som
vil kunne finansiere køb af servicearealet på beregningstidspunktet efter 15,1
år. Der blev samtidigt givet anlægsbevilling på kr. 382.000 således, at købet
af servicearealet fratrukket modtaget servicearealtilskud fra staten vil udgøre
netto kr. 382.000 for Slagelse Kommune.
Endelige regnskaber for servicearealet og de 13 boliger.
De 13 boliger og servicearealet for personale blev taget i
brug den 1. marts 2013.
De modtagne regnskaber viser:
· En endelig anskaffelsessum for servicearealet på kr.
793.612 svarende til et mindreforbrug på kr. 76.388. Mindreforbruget er
beregnet ud fra den politisk godkendte anskaffelsessummen ved skema B på kr.
870.000.
· Der vedlægges revisionspåtegnet regnskab bilag 1 og skema
C bilag 2 for servicearealerne.
· En endelig anskaffelsessum for de 13 boliger på kr.
19.812.043 svarende til et mindreforbrug på kr. 111.957. Mindreforbruget er
beregnet ud fra den politisk godkendte anskaffelsessummen ved skema B på kr.
19.924.000.
· Der vedlægges revisionspåtegnet regnskab bilag 3 og skema
C bilag 4 for de 13 boliger
Foranstående endelige anskaffelsessummer er for både de 13
boliger og servicearealer incl. moms. Vedr. servicearealet indeholder
regnskabet fra DAB ikke direkte afholdte udgifter af Slagelse Kommune på kr.
47.242 samt servicearealtilskud. Det endelige regnskab for Slagelse Kommune
excl. moms og incl. servicearealtilskud fremgår senere herunder.
I bilag 4 fremgår de årlige udgifter pr m2 bolig jvfr de
fremlagte regnskaber:
- Kapital
og driftsudgifter udgør 1.185 kr. årligt pr. m2. Ved skema B blev fremlagt en
forventet udgift på 1.116 kr. årligt pr. m2.
- Forbrugsudgifter,
IT og fællesantenne udgør 249 kr. årligt pr. m2. Ved skema B blev fremlagt en
forventet udgift på 249 kr. årligt pr. m2
- Den
samlede leje kan herefter opgøres til 1.434 kr. årligt pr. m2. Ved skema B blev
fremlagt en forventet leje på 1.365 kr. årligt pr. m2.
Den beregnede årlige leje er således kr. 69 højere pr. m2 i
skema C end ved skema B. Stigningen vedrører alene et højere afsat beløb til
renholdelse af fællesarealer under driftsudgifter.
Mellem godkendelse af skema B i 2012 og skema C 2015 ses en
stigning på kr. 69 i den årlige leje pr. m2. svarende til en månedlig merleje
på kr. 412,- for en bolig på 71,8 m2. Stigningen vedr. primært en forhøjelse af
de afsatte driftsudgifter til renholdelse af boligernes fællesarealer med kr.
58 i den årlige leje pr. m2. DAB oplyser, at udgifter til renholdelse omfatter
lønninger til personale, (viceværter, servicemedarbejdere m.m.) der varetager
renholdelse inkl. telefon, kontor, trappevask, renholdelse af udeområder inkl.
vintervedligeholdelse. De 13 boliger indgår i et servicefællesskab vedr.
renholdelse sammen med DAB’s øvrige boliger i Slagelse. Ved skema B blev
beløbet anslået ud fra nøgletal. Nu ved regnskabets fremlæggelse er beløbet
vist med de faktiske udgifter år 2015 3 år efter ibrugtagningen. Der ses
således en merudgift på kr. 58 pr m2 årligt til renholdelse svarende til 66%
højere mellem nøgletallene ved skema B i 2012 og de faktiske udgifter ved skema
C i 2015 priser. En mindre del på anslået under 10% vedr. alm. prisstigning
mellem 2012 og 2015.
Retligt
grundlag
Lov om almene boliger §§ 91, 98 og 127 vedr. garanti og 105,
115 og 115a vedr. etablering, samt
Slagelse kommunes regler for økonomistyring vedrørende
anlægsregnskaber under 2,0 mio. kr.
Handlemuligheder
De fremlagte regnskaber belyser ud fra gældende regler og
praksis resultatet af anlægsprojekterne for henholdsvis servicearealet og de 13
boliger, samt en sammenholdning af de givne bevillinger og de afholdte
udgifter. Hertil kommer de udarbejdede, vedlagte revisionsrapporter.
I afsnittet Økonomisk og personalemæssige konsekvenser er
regnskabet for servicearealerne overordnet specificeret. I afsnittet vurdering
nedenfor vises oplysning om den månedlige husleje for én bolig.
Med baggrund i regnskaber og revisionsrapporter kan byrådet
beslutte at godkende regnskaberne med tilhørende skema C. Byrådet kan også
beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskaberne.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at de modtagne
anlægsregnskaber med tilhørende revisionsrapporter kan godkendes. De godkendte
budgetrammer dels ved godkendelse af skema B og dels ved beslutningen om køb af
servicearealet er alle overholdt med henvisning til viste mindreforbrug i
regnskaberne jvfr. afsnittet om: Endelige regnskaber for servicearealet og de
13 boliger.
Ved behandlingen af skema B var anslået en månedlig husleje
på kr. 8.167 for en bolig på 71,8 m2. Den endelige årlige leje på kr. 1.434 pr.
m2 betyder at den samme bolig vil have en årlig leje på kr. 102.961 eller
månedligt kr. 8.580 svarende til en merleje på kr. 413, månedligt incl.
forbrugsudgifter.
Da der var tale om en høj husleje allerede ved behandlingen
af skema B vurderes huslejeniveauet nu ved regnskabet og skema C, at få
betydning for muligherderne for at anvise boligerne som et botilbud, dels i
forhold til om borgeren kan betale huslejen men også om borgeren, selv om de
kan så ønsker at anvende en så stor del af sin indkomst til betaling for en bolig.
Det er vurderingen, at det rettede fokus på overholdelse af
anlægsbudgetrammerne har betydet en mindre reduktion af anlægsudgifterne.
Imidlertid betyder renovering af eksisterende bygninger en risiko for
uforudsete udgifter. Ved etablering af de 13 boliger her det været nødvendigt
at afholde uforudsete udgifter bl.a. til miljørenoveringer af blyholdige
overflader, udbedring af tagkonstruktion og fundering for elevator hvilket har
modvirket øvrige reduktioner.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Endelige udgifter for Slagelse Kommune for erhvervelse af
servicearealet kan herefter opgøres således – beløb excl. moms.
Udgifter udlagt af DAB jvfr. modtaget regnskab:
Grundudgifter | 57.600 kr. |
Håndværkerudgifter | 497.543 kr. |
Omkostninger | 89.936 kr. |
Gebyrer | 3.270 kr. |
I alt | 648.349 kr. |
Udgifter afholdt direkte af Slagelse Kommune:
Honorar vedr. købsaftale | 24.700 kr. |
Renter efter skæringsdato 1. marts 2013 | 22.542 kr. |
Afrunding | 1.409 kr. |
I alt | 48.651 kr. |
Samlet bruttoudgift før servicearealtilskud | 697.000
kr. |
Servicearealtilskud fra staten | - 476.167 kr. |
Samlet nettoudgift for Slagelse Kommune: 220.833
kr.
Med en anlægsbevilling på kr. 382.000 og et endeligt
regnskab på kr. 220.833 fremkommer et mindreforbrug på kr. 161.167
som foreslås tilført kassen.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Bevillingsønske | | | | | |
Drift | | | | | |
Anlæg | | | | | |
Afledt drift | | | | | |
Finansiering | | | | | |
Afsat rådighedsbeløb | | | | | |
Kassen | | 161 | | | |
Konsekvenser
for andre udvalg
Borgere, der anvises en bolig i en af de 13 boliger vil
afhængig af indtægtsgrundlag i form af kontanthjælp, førtidspension eller
alderspension været berettiget til boligsikring eller boligydelse efter en
individuel beregning.
Indstilling
Centerchefen for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at anskaffelsessummen for de 13 boliger på 19.812.043 kr. inkl. moms
godkendes
2.
at skema C vedr. de 13 boliger godkendes
3.
at anskaffelsessummen for servicearealet på 697.000 kr. excl. moms
godkendes
4.
at skema C vedr. servicearealet godkendes
5.
at mindreforbruget vedr. servicearealet 161.167 kr. tilføres kassen
Beslutning i Handicap- og
Psykiatriudvalget den 6. juni 2016:
Fraværende:
at 1 til 5: Godkendt.