Handicap- og Psykiatriudvalget (2014-2018) – Referat – 5. september 2016



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.      Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2014-92115               Dok.nr.: 330-2016-276034                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at dagsorden godkendes
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 5. september 2016:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Tema: Modeller for boligbetaling og husleje (O)

2.      Tema: Modeller for boligbetaling og husleje (O)

Sagsnr.: 330-2016-59612               Dok.nr.: 330-2016-470729                                          Åbent
Kompetence: Handicap og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Handicap- og Psykiatriudvalget har ønsket en gennemgang og orientering om de forskellige modeller for boligbetaling og huslejer i de sociale tilbud, der anvendes som botilbud for borgere, der har behov for et døgntilbud.
Baggrund
Handicap og Psykiatriudvalget har i en årrække gennemført en indsats omkring boligforbedringer i de kommunale botilbud. Der er i indsatsperioden både etableret boliger i samarbejde med boligselskaber og kommunalt opførte boliger. Der er ligeledes etableret såkaldte skæve boliger til udsatte borgere.
Administrationen vil på udvalgsmødet fremlægge et overblik over de gældende boligbetalinger og huslejer samt orientere om sammensætningen og beregninger af boligbetalinger og huslejer.
Retligt grundlag
Lov om social service §§ 107, 108 og 110.
Lov om almene boliger samt lov om leje af almene boliger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske forhold for Slagelse Kommune vil indgå i orienteringen.
Konsekvenser for andre udvalg
Sammenhæng til ydelser som borgere kan søge/er berettiget til med kompetence i andre fagudvalg vil indgå i orienteringen.
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 5. september 2016:
Fraværende: 
Anders Martin Jensen og Flemming Henriksen fra Center for Handicap og Psykiatri gennemgik de forskellige modeller for boligbetaling og huslejer i sociale tilbud. Orienteringen blev taget til efterretning.

3. Månedlig rapportering på Myndighed for Handicap og Psykiatri pr. ultimo juli 2016 (E)

3.      Månedlig rapportering på Myndighed for Handicap og Psykiatri pr. ultimo juli 2016 (E)

Sagsnr.: 330-2016-18227               Dok.nr.: 330-2016-463371                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
I forbindelse med Budgetopfølgning primo budgetåret 2016 besluttede Byrådet, at der på områderne beskæftigelse- og integration, handicap- og psykiatri (myndighedsdelen), specialiserede skoletilbud og på det specialiserede børn- og ungeområde skal udarbejdes månedlig rapportering med data for udviklingen i aktivitet og økonomi.
Sagen fremlægges for fagudvalget til efterretning, og videresendes til økonomiudvalget i en samlet sag for de fire fagområder.
Baggrund
På grund af stigende økonomiske udfordringer, blev der i 2015 udarbejdet perspektivanalyser på de fire områder. Da udfordringerne endnu ikke er løst, er der behov for tæt opfølgning både administrativt og politisk.
Retligt grundlag
Jf. Byrådets beslutning den 29. februar 2016 pkt. 7.
Handlemuligheder
Rapporteringen er udarbejdet så den giver et enkelt overblik over udviklingen i udgifter og aktiviteter ligesom, der hvor det er muligt, er beregnet gennemsnitspriser på anvendte indsatser. Dermed opbygges der viden om den aktuelle udvikling i udgifter og aktiviteter, som kan underbygge beslutninger, der træffes enten i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning eller som et led i den løbende administrative og politiske styring af områderne.
Vurdering
Center for Handicap og Psykiatri er inde i en proces med omlægninger på flere niveauer. Der har forestået et arbejde med at kvalitetssikre en ny database til håndtering af data omkring aktiviteter og aktuelle gennemsnitspriser. Databasen har dog ikke på nuværende tidspunkt leveret det ønskede. For at komme videre med processen i forhold til økonomistyring, videreudvikles og redesignes de allerede eksisterende styringsregneark til at kunne levere de ønskede data. Processen forventes at vare henover efteråret og kobles sammen med at Center for Handicap og Psykiatri står overfor, at skulle have et nyt fagsystem, hvor ambitionen er at sagsstyring og økonomi kan kobles sammen i ét system.
I de tidligere månedsrapporteringer er der blevet fremlagt 2 skemaer omhandlende hhv. forventet regnskab og aktivitetsdata. Aktivitetsdataene mangler validitet, og det er ikke hensigtsmæssigt, at fortsætte med at fremlægge dataene, før at styringsregnearkene er redesignet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De månedlige rapporteringer foreligges til efterretning, og danner dermed ikke grundlag for at der træffes beslutninger med økonomiske og personalemæssige konsekvenser.
Udvikling i økonomi er kommenteret i bilaget.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.    at den månedlige rapportering pr. ultimo juli 2016 tages til efterretning
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 5. september 2016:
Fraværende: 
Orienteringen blev taget til efterretning.

4. Projektansøgning vedr. etablering af midlertidigt nødovernatningstilbud (B)

4.      Projektansøgning vedr. etablering af midlertidigt nødovernatningstilbud (B)

Sagsnr.: 330-2012-34334               Dok.nr.: 330-2016-472010                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Center for Handicap og Psykiatri har i samarbejde med Forsorgshjemmet Toften igen i år søgt puljen til etablering af et midlertidigt nødovernatningstilbud.
Forsorgshjemmet Toften har ikke mulighed for udvidelse af kapaciteten indenfor den eksisterende fysiske ramme. Der er i ansøgningen derfor indlagt midler til leje af en beboelsesvogn med 4 enkelt rum svarende til 4 nødovernatningspladser.
Beboelsesvognen placeres på Forsorgshjemmets grund og tæt på hovedhuset, hvor der vil være adgang til toilet og bad.
Der er ansøgt om i alt 255.643 kr. til etablering og drift af de 4 nødovernatningspladser i projektperioden, som løber fra den 15. november 2016 – 31. marts 2017. Ansøgningsfristen var den 10. august 2016.
Formål og målgruppe
Formålet med nødovernatningspladserne er at kunne give gadesovende hjemløse et overnatningstilbud de kan benytte i vintermånederne. Nødovernatningstilbuddet forventes samtidig, at modvirke de helbredsmæssige problemer, som gruppen af hjemløse ofte kan opleve og som forstærkes i vintermånederne.
Målgruppen for projektet er gadesovende hjemløse med behov for et akut overnatningstilbud i
vintermånederne, som ikke benytter et midlertidigt botilbud efter Serviceloven eller andre etablerede tilbud til målgruppen.
Organisation og ledelse
Projektet vil være forankret på Forsorgshjemmet Toften. Forstander John Eriksen er projektejer og Anja Hansen er projektleder.
På foranledning af Socialtilsyn Øst ansøges der i år om midler til ansættelse af en medarbejder, som skal stå for modtagelse, registrering og opsyn med nødovernatningstilbuddets pladser og brugere. Der vil ikke være adgang til overnatningspladserne uden henvendelse til personalet på Forsorgshjemmet Toften.
De brugere som benytter nødovernatningstilbuddet vil blive tilbudt forplejning i form af morgenmad, kaffe/the og saftevand, samt tilbud om bad og tøjvask.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Handicap- og Psykiatriudvalget har mulighed for, at godkende eller ikke godkende, at Center for Handicap og Psykiatri i samarbejde med Forsorgshjemmet Toften søger midler til etablering af 4 nødovernatningspladser i vinteren 2016/2017.
Vurdering
På baggrund af sidste års erfaringer, skal administrationen anbefale, at der igen i år søges om puljemidler til etablering af nødovernatningspladser.
I projektperioden 2015/2016 blev der registreret i alt 134 overnatninger. Gennem projektperioden blev der registreret en løbende stigning i antallet af overnatninger, men det har taget tid at få udbredt kendskabet til tilbuddet til målgruppen.
Der er imidlertid en forventning om, at en del gadesovende hjemløse allerede på nuværende tidspunkt er bekendt med nødovernatningspladserne, og at der derfor vil være en øget efterspørgsel på pladserne i 2016/2017. Herudover er der en forventning om, at kontanthjælpsreformen som udmøntes 1. oktober 2016, vil lægge et ekstra pres på såvel de ordinære pladser som nødovernatningspladserne. Nødovernatningstilbuddet vil være målrettet både mænd og kvinder.
Ifølge statistik fra Forsorgshjemmet Toften er der i 2015 registreret 668 henvendelser, hvor Toften har måttet afvise/henvise borgere til andre tilbud på grund af manglende pladser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Center for Handicap og Psykiatri har i fællesskab med Forsorgshjemmet Toften søgt om puljemidler på 255.643 kr. til etablering af nødovernatningstilbud. Der ansøges om en indtægtsbevilling til indtægten fra Socialstyrelsen og en udgiftsbevilling til brug for afholdelse af udgifterne i forbindelse med projektet. Netto bliver bevillingen nul.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift indtægter
4.1
-256
 
 
 
Drift udgifter
4.1
256
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at Handicap- og Psykiatriudvalget godkender, at der søges puljemidler til etablering af 4 nødovernatningspladser på Forsorgshjemmet Toften i vinteren 2016/2017.
2.    at der gives tillægsbevilling i 2016 til indtægtsbudget på -255.643 kr. og udgiftsbudget på 255.643 kr. til politikområde 4.1 på enhed 12305 Projekter under Center for Handicap og Psykiatri.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 5. september 2016:
Fraværende: 
At 1 og 2 Godkendt.

5. Genopførsel af pavilloner ved Forsorgshjemmet Toften (B)

5.      Genopførsel af pavilloner ved Forsorgshjemmet Toften (B)

Sagsnr.: 330-2016-58222               Dok.nr.: 330-2016-461333                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
I forbindelse med genopførsel af 2 nedbrændte pavillonboliger ved Forsorgshjemmet Toften er det nødvendigt at tage stilling til anlægs merudgifter, som følge af, at de nye pavillonboliger etableres som permanente boliger. Det foreslås samtidigt, at en tredje pavillonbolig i træ, der er meget nedslidt, både af sikkerhedsmæssige, som af driftsmæssige årsager nedrives og genopføres som en permanent bolig.
Genopførsel af de 3 pavillonboliger til i alt 2,320 mio. kr. foreslås finansieret af forsikringserstatninger, ved afsat rådighedsbeløb til formålet samt driftsmidler og konstaterede mindreforbrug ved andre anlægssager.
Baggrund
Forsorgshjemmet Toften råder over 3 pavillonboliger, som tilbud til udsatte borger, der ikke kan fungere i boliger der har karakter af værelser eller lejligheder i et tæt fællesskab med andre beboere. For de aktuelle 3 borgere, har der forud for deres indflytning i de 3 boliger, været store udfordringer med at finde en bolig borgerne har kunnet fungere i, og dermed fastholde samme bolig i en længere periode. Med de 3 pavillonboliger har det været muligt, med støtte fra Toften, at fastholde borgerne i denne boform i 2 år eller mere.
Kombinationen af denne boform, samme med Toftens gode resultater i forhold til at fastholde beboerne i en selvstændig bolig i længere periode, vurderes at være et tilbud og en boform, som der mere varigt er behov for.
I november 2014 og april 2015 udbrændte de 2 pavillonboliger, der var opført i henholdsvis træ og jern. Slagelse Kommune har efterfølgende først i sidste kvartal af 2015 modtaget endelig oplysning om og udbetalt forsikringserstatningerne.
I overvejelserne om genetablering af de 2 boliger er indgået, dels sikkerhedsmæssige spørgsmål, dels det forhold at de 2 pavilloner alene af bygningsmyndigheden var godkendt, som opført til midlertidigt brug. Desuden er en tredje pavillonbolig opført i træ meget nedslidt. Denne pavillonbolig er etableret i 1997 og foreslås nedrevet og genopført af både sikkerhedsmæssige årsager, men også af driftsmæssige årsager fordi pavillonboligen er helt nedslidt efter næsten 20 års brug.
For at kunne fastholde den ene borger i en varig bolig, besluttede Center for Handicap og Psykiatri primo 2016 at igangsætte genetableringen af den ene bolig, da den midlertidige genhusning tydeligvis betød, at borgeren var tæt på at ”falde ud” af sin stabile tilknytning til Toften og den særlige boform.
På baggrund af ovenstående fremlægges anlægsforslag til en samlet finansiering af henholdsvis den ene nu genetablerede bolig og henholdsvis den sidste nedbrændte samt den helt nedslidte pavillonbolig.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse kommune
Handlemuligheder
Anlæg 1: Der gives anlægsbevilling på 2.320.000 kr. til den allerede opførte pavillon, samt til etablering af 2 pavilloner til erstatning for hhv. nedbrændt pavillon samt meget nedslidt pavillon. Finansieret af:
Udbetalt forsikringssum                                                           638.000 kr.
Afsat rådighedsbeløb                                                               322.000 kr.
Driftsmidler Fors. Toften (overført overskud fra 2015)                   78.000 kr.
Anlæg, overskud salg af Vimarhus, Vemmelev                             403.000 kr.
Anlæg, overskud serviceareal Kastanjevej                                  282.000 kr.
Anlæg, overskud serviceareal Fasanstien                                    297.000 kr.
Ejendomsservice, driftsbesparelse ifm. opførsel af 3 nye pavilloner 300.000 kr.
I alt                                                                                                    2.320.000 kr.
eller
Anlæg 2: Der gives anlægsbevilling på 1.020.000 kr. til den allerede opførte pavillon, finansieret af:
Udbetalt forsikringssum                                                           638.000 kr.
Afsat rådighedsbeløb                                                               322.000 kr.
Driftsmidler Fors. Toften (overført overskud fra 2015)                   60.000 kr.
I alt                                                                                1.020.000 kr.
Vurdering
Center for Handicap og Psykiatri anbefaler ”Anlæg 1”.
De to nedbrændte pavilloner kan ikke etableres for den udbetalte forsikringssum. De to pavilloner var af bygningsmyndigheden godkendt som opført til midlertidigt brug. De nye pavillonboliger opføres som godkendte permanente boliger. Den tredje pavillonbolig, som er opført i træ, er meget nedslidt. Denne pavillonbolig er etableret i 1997 og foreslås nedrevet og genopført af både sikkerhedsmæssige årsager, men også af driftsmæssige årsager fordi pavillonboligen er helt nedslidt efter næsten 20 års brug.
Herudover henstår, at en borger fortsat er placeret i midlertidig genhusning, som ikke er holdbart i længden, hvis borgeren skal kunne fastholdes i sin stabile tilknytning til Toften og den særlige boform.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
4.1
2.320
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
4.1
-322
 
 
 
Drift
4.1
-716
 
 
 
Drift
6.3
-300
 
 
 
Anlæg
4.1
-982
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 2,320 mio. kr. på sted 542500 (Anlæg 1)
2.    at anlægsbevillingen finansieres med -0,638 mio. kr. fra sted 542011, afsat rådighedsbeløb på -0,322 mio. kr. fra sted 542500, -0,078 mio.kr. fra sted 533051, -0,403 fra sted 018550, -0,282 mio. kr. fra sted 018540, -0,297 mio. kr. fra sted 018590, og -0,300 mio. kr. fra sted 542015 - eller
3.    at der meddeles anlægsbevilling på 1,020 mio. kr. på sted 542500 (Anlæg 2)
4.    at anlægsbevillingen finansieres med -0,638 mio. kr. fra sted 542011, afsat rådighedsbeløb på -0,322 mio. kr. fra sted 542500 og med -0,060 mio.kr. fra sted 533051.
5.    at fagudvalget anbefaler anlæg 1 eller anlæg 2 og videresender sagen til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 5. september 2016:
Fraværende: 
Udvalget anbefaler Anlæg 1 og udbudsmaterialet vedlægges som bilag.

6. Drøftelse af udkast til Ejendomsstrategisk udviklingsplan (D)

6.      Drøftelse af udkast til Ejendomsstrategisk udviklingsplan (D)

Sagsnr.: 330-2016-58023               Dok.nr.: 330-2016-460377                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte og komme med input til udkast til ”Ejendomsstrategisk Udviklingsplan 2016-18”.
Baggrund
I forlængelse af Slagelse Kommunes Ejendomsstrategi, der blev vedtaget i maj 2014, har Center for Kommunale Ejendomme udarbejdet et udkast til en ”Ejendomsstrategisk Udviklingsplan 2016-18”.
Forslaget til ”Ejendomsstrategisk Udviklingsplan 2016-18” er opdelt i 3 indsatsområder hhv. Slagelse, Korsør/Skælskør og Landdistrikterne. Planen omfatter både afvikling af eksisterende ejendomme samt udvikling og modernisering af ejendomme.
Forslaget til Slagelse og Landdistrikterne omfatter konkrete ejendomme, mens forslaget til Korsør/Skælskør omfatter en proces til udvikling af 3 lokale skoler som basisbygninger.
Forslaget kan udmønte en årlig driftsbesparelse på 4,7 mio. kr. ved en samlet nettoinvestering på 13,4 mio. kr.
Centerchefen for Kommunale Ejendomme vil præsentere forslaget på mødet, hvorefter udvalget kan drøfte forslaget mhp. input til den endelige udviklingsplan.
Efterfølgende vil Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget udarbejde et endeligt forslag, der skal behandles i Byrådet.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget præsenteres i første omgang for et udkast til en ”Ejendomsstrategisk Udviklingsplan 2016-18”, og der vil være mulighed for at komme med input, kommentarer og ønsker til den endelige plan.
Vurdering
Udviklingsplanen giver gode muligheder for at prioritere og udvikle de enkelte udvalgs bygninger, ud fra en samlet plan.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Forslaget kan udmønte en årlig driftsbesparelse på 4,7 mio. kr. ved en samlet nettoinvestering på 13,4 mio. kr.
Konsekvenser for andre udvalg
Stort set alle udvalg vil på forskellig vis blive påvirket af udviklingsplanen. Derfor vil udkastet blive behandlet i alle fagudvalg, før Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget behandler den endelig udviklingsplan.
Indstilling
Ejendomschefen indstiller,
1.    at Udvalget drøfter udkast til ”Ejendomsstrategisk Udviklingsplan 2016-18” mhp. input og konkrete ønsker til den endelige udviklingsplan.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 5. september 2016:
Fraværende: 
Drøftet. Udvalget følger sagen og afventer yderligere oplysninger.

7. Meddelelser (O)

7.      Meddelelser (O)

Sagsnr.: 330-2015-96942               Dok.nr.: 330-2016-471943                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
1)Overgangen Børn og Unge
2)Sygefravær
3)Skæve boliger
4)Århusvej
5)Kørsel
6)ACV-byggeri
7)Budget 2017
Indstilling
Handicapchefen indstiller,
1.    at orienteringerne tages til efterretning.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 5. september 2016:
Fraværende: 
8) En god historie
Orienteringerne blev taget til efterretning.

8. Eventuelt (O)

8.      Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2013-114301             Dok.nr.: 330-2016-472824                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatri
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 5. september 2016:
Fraværende: 
Intet.