6. Analyser af udgifter og takster på det specialiserede socialområde ved KORA (O)
6. Analyser af udgifter og takster på det specialiserede socialområde
ved KORA (O)
Sagsnr.: 330-2016-65534 Dok.nr.: 330-2016-529674 Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Sagen fremsendes til fagudvalgets orientering. KORA har
udarbejdet analyser på det specialiserede socialområde og offentliggør
rapporterne medio oktober 2016. De nyeste tal, som fremgår af rapporterne er
regnskab 2014-tal. Rammeaftalesekretariatet i Region Sjælland har fremsendt
sagsfremstilling samt KORA-rapporterne til kommunerne i Region Sjælland med
henblik på, at kommunerne er orienteret inden rapporterne bliver
offentliggjort.
Baggrund
K17 (de 17
kommunalbestyrelser i Region Sjælland) og KKR Sjælland (Kommune Kontakt Råd)
tiltrådte på møder hhv. 27/3-2015 og 21/4-2015 Styregruppen i Rammeaftale Sjællands
forslag til analyser og tidsplan, som oplæg til en flerårig aftale i
forbindelse med rammeaftalen 2017.
Det blev tiltrådt, at der
arbejdes videre med følgende fælles effektiviseringsværktøjer, som går på tværs
af de 17 kommuner i Region Sjælland:
1) Benchmarking på hhv.
voksenhandicapområdet og børnehandicap-området.
2) Visitation. Analyse af udviklingen i antal brugere og gennemsnitlig tyngde.
3) Fælles fokus på belægningsprocenten, fastsættelsen og muligheden for at hæve
den.
4) Udbud og markedsmodning som bredt effektiviseringsinstrument
5) Takster som bredt effektiviseringsinstrument.
De ovenstående økonomiske
analyser indgår som fokusområde 5) i Rammeaftale 2016.
KORA har udarbejdet analyser af punkt 1), 2) og 5).
KORA har udarbejdet følgende
fire rapporter og sammenligning på tværs af de 17 kommuner:
1. Udgifter, brugere og
enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde
2. Udgifter, brugere og
enhedsudgifter på det specialiserede børneområde
3. Køb og salg af pladser på
det specialiserede socialområde
4. Udvikling i takster på det
specialiserede område.
I
alle analyser (1-4) er der store variationer på tværs af kommunerne.
Der redegøres nedenfor for hovedkonklusionerne på voksenområdet i
rapport 1, 3 og 4
Handlemuligheder
Overordnede konklusioner fra KORA-analyserne (rapport 1, 3 og 4):
1) Det specialiserede voksenområde - udgifter, brugere og enhedsudgifter
Overordnet viser analyserne bl.a., at kommunernes udgifter til
voksenområdet for 18-64 årige er steget fra 2010 til 2014. I samme periode er
antallet af botilbudsmodtagere steget, mens enhedsudgifterne til botilbud er
faldet.
Udvikling 2010-2014 på
voksenområdet i kommunerne i region Sjælland:
· Udgifterne er steget 5 pct.
· Brugerandel i botilbud er steget
30 pct.
· Enhedsudgifter i botilbud er
faldet 14 pct.
· De stigende udgifter på
voksenområdet kan tilsyneladende henføres til stigende ”mængde” frem for
stigende ”pris”.
Udgiftsniveauet
ligger omtrent på landsgennemsnittet. Bruger- og enhedsudgifter findes ikke på
landsplan.
3)
Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde
På
voksenområdet viser den regionale benchmarking, at kommunerne i Region
Sjælland i 2014 brugte en større andel (61 pct.) af deres samlede
botilbudsudgifter til at købe pladser hos eksterne leverandører end kommunerne
i de øvrige regioner (51-56 pct.). Den større samlede købsandel dækker bl.a.
over et relativt højt niveau af køb hos private leverandører (22 pct.).
Voksenområdet:
· Region Sjællands kommuner har haft
et relativt stort fald i eksterne køb af pladser fra 2010 til 2012, mens
købsandelen har været nogenlunde stabil fra 2012 til 2014. Der har været et
gennemsnitligt fald på 18 procentpoint i eksterne køb af pladser fra 2010 til
2014
· Indtægterne fra salg af
botilbudspladser i kommunerne er væsentligt højere end i kommunerne i de øvrige
regioner, opgjort pr. 18-64-årige
· Region Sjællands kommuner har haft
de største fald i salgsindtægterne fra 2010 til 2014 på 31 pct., mod 25 pct. på
landsplan.
4) Udvikling i takster på det
specialiserede område
Økonomigruppen
gør opmærksom på, at der er en vis usikkerhed forbundet med datagrundlaget, men
mindst usikkerhed om tallene for udviklingen 2010-2014. Derfor er KORA-notatet
herom fortsat et udkast, der ikke viderebearbejdes af KORA.
Analysen
viser, at gennemsnitstaksten i botilbud er faldet med 4 pct. fra 2010 til 2014.
Gennemsnitstaksten i dagtilbud er steget med 2 pct. fra 2010 til 2014, og
gennemsnitstaksten i tilbud til socialt udsatte er steget med 41 pct. fra 2010
til 2014. Fra 2010 til 2014 er gennemsnitstaksten i døgninstitutioner faldet
med 9 pct. og gennemsnitstaksten i særlige dagtilbud er faldet med 7 pct.
Vurdering af hvordan
kommunerne kan anvende analyserne
Analyserne stiller data, som
kommunerne ikke tidligere har haft til rådighed. Data som kan bruges af hver
enkelt kommune. Analyserne giver mulighed for at de enkelte kommuner kan
overvåge udviklingen over tid forudsat at datagrundlaget opdateres årligt, og
dermed kan danne grundlag for ledelsesinformation.
Analyserne afdækker
betydelige forskelle fra kommune til kommune. Hver kommune må benytte analysen
til at iværksætte/videreføre netop de udviklingstiltag, som gør deres
respektive praksis i visitation og effektivitet i tilbuddene mere
”konkurrencedygtig” (sikrer et fortsat bedre forhold mellem kvalitet og pris).
Analyser som den enkelte
kommune kan lave – eksemplificeret ved Roskilde
- Ligger kommunen højt/lavt på
forskellige parametre?
- Er der grund til bekymring?
Analysen giver mulighed for,
at den enkelte kommune kan komme lidt dybere ned i forklaringer på
udgiftsniveauet. Der kan således gives en antydning af, om det er pris eller
mængde, der forklarer niveauet.
Som eksempel kan ses på
Roskilde kommune på voksenområdet (delanalyse 1-2):
- Analysen viser, at kommunen
samlet set ligger under gennemsnit i udgift pr. indbygger (tabel 3.4)
- Der er afvigelser i
tilbudssammensætning i forhold til gennemsnit, men det siger ikke i sig
selv noget om udgiftsniveauet (tabel 3.5)
- Udgiften over tid har været
faldende samlet set (tabel 3.6)
- Kommunen har relativt flere
brugere end gennemsnittet (tabel 4.1 og tabel 4.4). Det lave udgiftsniveau
kan således ikke umiddelbart forklares med, at der er færre brugere på
tilbuddene
- Kommunen har flere brugere i
almene boliger end gennemsnittet (tabel 4.2), men det forklarer i sig selv
ikke forskellen
- Antallet af brugere er steget i
perioden – dog forbehold for datavaliditet (tabel 4.3)
- Kommunen har lavere
enhedsudgifter på botilbud end gennemsnittet (tabel 5.1)
- Enhedsudgifterne er faldet fra
2010 til 2014 (tabel 5.2)
Sammenfatning: Det lave
udgiftsniveau må overvejende henføres til effektivitet i drift/køb af pladser
og løbende forbedringer heraf.
Hver enkelt kommune kan med afsæt i ovennævnte gennemføre samme øvelse som
Roskilde.
Styrings- og
effektiviseringsværktøjer for de enkelte kommuner: ” De 3 håndtag”
Hvad kan der handles på hvis
kommunerne ligger med et højt niveau:
(Høje) Gennemsnitsudgifter:
- Takst
/belægningsprocent
- Visitationspraksis
- Serviceniveau
(Høj) Brugerandel:
- Visitationspraksis
- Forebyggelse
(Høje) Enhedsudgifter:
- Takst
/belægningsprocent
- Visitationspraksis
Vurdering
Anbefalinger
fra KKR Sjælland
KKR
Sjælland tiltrådte 13/6-2015 en bredere flerårig strategi i forhold til at
arbejde med styring af takst- og udgiftsudvikling og herunder at:
1. Der gennemføres en nærmere
takstanalyse på målgruppeniveau
2. ”Takstinstrumentet” i form af henstilling over for sælgerkommunerne om given
procent takstreduktion ikke anvendes i 2017, men at KKR Sjælland i stedet
opfordrer alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant
driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte
institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private
udbydere
3. Der sker en opfølgning på dette en gang om året. Den nærmere form for dette
forelægges KKR Sjælland i september måned 2016
4. KKR Sjælland besluttede, at datagrundlaget fremover opdateres en gang om
året og danner grundlag for løbende, fælles ledelsesinformation.
KKR Sjælland anbefaler kommunerne, at der i en flerårig periode
fra 2017-2020:
1. Gennemføres nærmere analyser af
takster pr. målgrupper frem for på kommuneniveau med henblik på at få mere
relevant viden om takstudviklingen og sammenhængen mellem pris, indhold og
kvalitet end tidligere takstanalyser har givet mulighed for. Det foreslås, at
der igangsættes analyser for følgende mulige bud på målgrupper (autister,
udviklingshæmmede, sindslidende, senhjerneskadede, fysisk handicappede,
hjemløse, voldsramte kvinder, alkoholmisbrugere, stofmisbrugere, idet det vil
blive afklaret nærmere på administrativt niveau).
2. Samarbejdes om effektiviseringstiltag i en fortsat
analyse/vidensdelingsproces suppleret med årlige redegørelser fra de enkelte
kommuner til KKR (fællesskabet) om, hvad den enkelte kommune har gjort for at
bidrage til en effektiv udvikling på det samlede udgiftsområde.
3. Gennemføres en løbende, kritisk refleksion i hver kommune med afsæt i
analyserne og spørgsmål fra KORA med det formål, at den enkelte kommune
anvender resultaterne til at optimere deres egen drift.
4. Fortsættes med markedsafprøvning/konkurrenceudsættelse som et spor til
sikring af en effektiv prissætning for ydelserne, og i forlængelse heraf at de
enkelte kommuner generelt fremmer effektfokus og gennemsigtighed ved at
opstille klare krav og effektmål, når der købes ydelser hos eksterne
leverandører.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Handicap- og Psykiatrichefen indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning og drøfter den videre proces.
Beslutning i Handicap- og
Psykiatriudvalget den 3. oktober 2016:
Fraværende:
Drøftet og taget til efterretning.