4. Ejendomsstrategien - ny tilgang til ejendomsudvikling (B)
4. Ejendomsstrategien - ny tilgang til ejendomsudvikling (B)
Sagsnr.: 330-2013-61797 Dok.nr.: 330-2017-155457 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte om de skitserede rammer for en
ny involverende tilgang til arbejdet med kommunens Ejendomsstrategi og
ejendomsudvikling, kan godkendes og oversendes til fagudvalgenes videre
drøftelse.
Baggrund
Direktionen har arbejdet med at
skitsere en ny bottom-up proces - med en involverende og decentral
tilgang til ejendomsstrategi og anvendelse af vores bygninger. Dette efter
drøftelser i efteråret 2016 i økonomiudvalget, da oplægget til en
ejendomsstrategisk udviklingsplan bortfaldt. (Se desuden tilknyttede
notat vedr. udmøntning af Ejendomsstrategien 2014-2016).
Forslaget til den fremtidige tilgang til arbejdet med
Ejendomsstrategi lægger vægt på tre parametre:
1. En case-baseret tilgang
Udmøntningen af Ejendomsstrategien skal være case-baseret.
Det vil sige at initiativer skal tage udgangspunkt i konkrete forhold, hvor
kommunale bygninger er i spil, fordi de ikke længere kan anvendes og derfor
står tomme. Det kan eksempelvis være fordi en institution eller botilbud
fraflyttes eller at kommunal administration flyttes og samles. Initiativet til
en case kan komme fra et fagudvalg eller kommunale fagcentre.
Der tilstræbes en kobling mellem civilsamfundet og det
politiske niveau. Casen udvikles i en samskabende og bottom-up baseret
tilgang med tidlig og bred involvering. Kommunen faciliterer processen –
gerne med en arbejdsgruppe eller en anden form for ad hoc baseret gruppering
hvor relevante faggrupper er repræsenteret.
Processen forsøges så vidt muligt tænkt sammen med andre
igangværende processer i kommunen, som eksempelvis borgerdreven innovation i
landdistrikterne eller processer i regi af fx Center for Børn & Familie eller
Center for Skole. Gennem en tværfaglig tilgang fås en bedre mulighed for at indkredse
og adressere forskellige problemstillinger, som er i spil og udnytte vores
ressourcer. Tværfagligt samarbejde giver desuden en bredere indgangsvinkel i
forhold til definition af målgruppen.
Målgruppen defineres omhyggeligt forud for processen. Hvem
er interesseret i beslutninger om den konkrete kommunale ejendommes fremtid?
Hvem har noget i klemme? Hvem ser potentialerne, og kan opnå benefit i forhold
til afledte effekter? Hvem ser udfordringer? Brugere eller borgerne i et
geografisk område, lokalrådet, interesseorganisationer, foreninger eller
bymidtegruppen?
2. Gennemsigtighed og beslutningsrum
Der skal lægges vægt på gennemsigtighed. Der
kan være gode grunde til at holde lav profil, hvis en institution skal lukkes
eller flyttes, fordi brugere kan begynde at sive væk, hvis der opstår
usikkerhed om dens fremtid. Men lav profil kan give anledning til mistro og
forestillinger om skjulte dagsordener, hvilket på ingen måde er befordrende for
involverende processer.
Som led i ønsket om transparens fremlægges fakta som
eksempelvis politiske beslutninger, budgetaftaler samt budgettal, prognosetal
og fagområders relevante viden, som kan bidrage til en kvalificeret drøftelse
af casen.
Det er nødvendigt med en klar definition af det beslutningsrum,
som de involverede bliver inviteret ind i, og det er derfor centralt at
forventningsafstemme med de involverede. Hvordan ser beslutningsprocessen ud,
og hvad kan de involverede få indflydelse på? Derfor skal der udarbejdes et
kommissorium med beskrivelse af arbejdsgruppens opgave, hvem der deltager samt
beskrivelse af processen. Arbejdsgruppen skal klædes på til at sætte sig ind i
komplekse forhold og træffe kvalificerede beslutninger. Deres input kan indgå i
den administrative og politiske proces i forbindelse med behandlingen af sagen.
3. Finansieringsplan er obligatorisk
Økonomi indgår i arbejdet med alle cases. Derfor skal det
fremgå af kommissoriet at en del af arbejdsgruppens opgave er at undersøge
økonomiske forhold, udarbejde budgetter og opstille en finansieringsplan for de
løsninger, den måtte nå frem til.
Den fremtidige proces for frigjorte ejendomme
Den proces der tilstræbes fremadrettet er illustreret i Bilag
2. Når en bygning frigøres, orienteres Ejendomsnetværket, som er de
medarbejdere de enkelte fagcentre har udpeget til at være Center for Kommunale
Ejendommes kontaktperson. Disse melder tilbage, såfremt fagcenteret har en
interesse i den frigjorte ejendom.
Ligeledes orienteres Samskabelsesnetværket, der er et internt netværk med fokus på den tværgående
koordinering og samarbejdet mellem fagcentrene i forhold til borgerinddragelse
og borgerprocesser generelt. Kendskab til interesser og ønsker i ejendommens
lokalområdet meldes tilbage.
På baggrund af ovenstående
udarbejdes sager til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og de
relevante fagudvalg, der redegør for ønsker, formål og økonomi. Udvalgene
drøfter herefter sagerne, hvorefter sagen sendes til kommentering hos de
relevante institutioners bestyrelser, brugergrupper, lokalråd mv. Disse input
samles og behandles af Samskabelsesnetværket og præsenteres igen på
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og de relevante fagudvalg. Her kan
enten besluttes at
a) At de nye
anvendelsesforslag skal oversendes til Økonomiudvalget, der tager stilling til
forhold vedr. driftsøkonomi.
b) At ejendommen ikke skal have en ny anvendelse og
afviklingsproceduren iværksættes, med henblik på frasalg, udlejning eller
nedrivning.
Retligt grundlag
Ingen
bemærkninger
Handlemuligheder
Udvalget skal tage stilling til hvorvidt de beskrevne rammer
og tilgange til Ejendomsstrategi, skal godkendes og forelægges for
fagudvalgene.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Gennem de seneste år har man igennem arbejdet med
Ejendomsstrategi høstet en stor del af de lavthængende frugter, og der er primo
2017 indhentet en årlig vedvarende driftsbesparelse på 4,3 mio. kr. Det må dog
forventes at det fremadrettet, vil blive mere udfordrende at opnå de vedtagne
besparelser via arbejdet med Ejendomsstrategien. Den foreslåede tilgang, vil i
flere tilfælde end tidligere, medføre at en ejendom får en ny funktion og
dermed ikke bidrager til salgsindtægter og driftsbesparelser.
Konsekvenser
for andre udvalg
Den beskrevne tilgang er udviklet med fokus på bruger- og
borgerinddragelse og stiller høje krav til koordinering imellem fagudvalg,
fagcentre og eksterne interessenter.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.
at Økonomiudvalget godkender den beskrevne
fremgangsmåde til det videre arbejde med Ejendomsstrategien
2.
at Økonomiudvalget sender sagen til drøftelse i
fagudvalgene
Beslutning i Økonomiudvalget
den 20. marts 2017:
Fraværende:
Niels O. Pedersen (A)
Godkendt med bemærkning om, at økonomiudvalget ønsker at se
sagen igen når den har været drøftet i fagudvalgene.
Beslutning i Kultur-,
Fritids- og Turismeudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:
ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget bemærker, at det er
vigtigt med en politisk involvering på et tidligt tidspunkt, og at der bør
tages hensyn til politikker på kultur-, fritids- og turismeområdet i forhold
til de overordnede politiske prioriteringer.
Beslutning i Erhvervs-,
Plan- og Miljøudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:
Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Drøftet.
Udvalget ønsker en mere forenklet proces i relation til de
ressourcer som skal afsættes og ønsker ligeledes en tidligere politisk
inddragelse.
Beslutning i Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:
Godkendt.
Beslutning i Uddannelsesudvalget
den 3. april 2017:
Fraværende:
Johnny Persson (V)
Uddannelsesudvalget bemærker, at det politiske niveau skal
ind på et tidligere tidspunkt end det, der er forslået i oplægget. Der er
ligeledes et ønske om forenkling af de bureaukratiske processer.
Beslutning i Handicap- og
Psykiatriudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:
Jørn-Ole Didriksen (V)
Handicap- og Psykiatriudvalget bemærker, at det er vigtigt
med en politisk involvering på et tidligt tidspunkt.