Handicaprådet – Referat – 27. maj 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Godkendt med den ændring at punkt 2 udsættes til næstkommende møde.

Kompetence

Handicaprådet

 

Beslutningstema

Handicaprådet skal godkende dagsorden.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Handicaprådet godkender dagsorden.

2. Tema: Børn og Familie samt Skole og dagtilbud (D)

Beslutning

Udsat

Kompetence

Handicaprådet

 

Beslutningstema

Handicaprådet har ønsket en temadrøftelse om visitation i Børn og Familie samt Skole og Dagtilbud samt indsatser i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Handicaprådet drøfter sagen.

 

Sagens indhold

På Handicaprådets møde den 25. marts 2025 at de ønskede at temadrøftelse om visitation i Børn og Familie samt Skole og Dagtilbud samt indsatser i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Handicaprådet vil på mødet få et oplæg fra Børn og Familie samt Skole og Dagtilbud, herunder også Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

På mødet deltager Majken Ravnås fra Børn og Familie. Fra Skole og Dagtilbud deltager Lisbeth Roses og Mads Harkjær Møller. 

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

3. Høring vedrørende budgetreduktion på råd og nævn (B)

Beslutning

Handicaprådet besluttede at afgive høringssvar.

Kompetence

Handicaprådet

 

Beslutningstema

Handicaprådet skal beslutte om der skal afgives høringssvar vedrørende budgetreduktion på råd og nævn.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Handicaprådet beslutter om der skal afgives høringssvar vedrørende budgetreduktion på råd og nævn.

  

Sagens indhold

Handicaprådet har fra Økonomiudvalget modtaget høringssag vedrørende budgetreduktion på råd og nævn.

Høringsmateriel udgøres af 1 sagsfremstilling og 2 bilag som vedhæftes sagen.

Handicaprådet har været inviteret til informationsmøde om sagens indhold den 19. maj 2025.

Høringsperioden løber fra 12. maj til 2. juni 2025.

Svarene skal sendes til byraadssekretariatet@slagelse.dk

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

4. Frivillig fejring - Event til anerkendelse af frivilligt socialt arbejde (O)

Beslutning

Taget til orientering.

Kompetence

Handicaprådet.

 

Beslutningstema

Handicaprådet orienteres om Frivillig fejring - Et event til anerkendelse af frivilligt socialt arbejde i 2025. Eventet er initieret af Sundhedsudvalget med afsæt i Sundhedspolitikken 2024-2034. 

 

Indstilling


Formanden for Handicaprådet indstiller,

1. at Handicaprådet orienteres om Frivillig fejring 2025. 

 

Sagens indhold


Sundhedsudvalget godkendte i november 2024 Sundhedspolitikkens handleplan med fokus på at 'Styrke den mentale sundhed'. Sundhedsudvalget besluttede også, at der skulle udarbejdes et oplæg til anerkendelse af frivillighed.

Med afsæt i forskellige modeller for anerkendelse af frivillighed, har Sundhedsudvalget besluttet, at der afholdes et event, Frivillig fejring, d. 9. oktober 2025. Rammerne for eventet er som følger: 

Dato, tid og sted

Eventet afholdes torsdag d. 9. oktober 2025 i tidsrummet 17:00-22:00 i Spar Nord Arena i Slagelse.

Målgruppe

Målgruppen for eventet er alle frivillige, der udfører frivilligt socialt arbejde i Slagelse Kommune.

I alt 400 frivillige vil kunne deltage i eventet og deltagerbetalingen vil udgøre 50 kr. per person. Nogle af de 400 pladser vil være reserverede til deltagere, som er nomineret til en pris og/eller skal modtage Jubilæumshonorering. Disse opkræves ikke deltagerbetaling. Billetter udbydes efter først til mølle-princippet. 

Indhold

Frivillig fejring vil indeholde fællesspisning med middagsbuffet, kaffe og kage, musisk underholdning v/Claus Christensen, kendt fra DR's Demenskoret, samt kåring af årets frivillige ildsjæl og frivillige fællesskab.

Veteranbusser fra Danmarks busmuseum vil via en opsamlingsrute omkring Skælskør og Korsør, tilbyde gratis kørsel for de deltagende, til og fra eventet.

Tilmelding til eventet kan ske via. Place2book primo september 2025. 

Prisuddeling og særlige honoreringer

Der uddeles to priser.

  1. Ildsjæleprisen
  2. Fællesskabsprisen

Alle borgere kan indstille og nominere kandidater til priserne via kommunens hjemmeside. Perioden for indstilling er den 17. juli til og med 17. august 2025.

Der nedsættes en jury, som udvælger seks nominerede for hver af de to priser  Sundhedsudvalget vælger på denne baggrund, vinderen af Ildsjæleprisen og vinderen af Fællesskabsprisen findes ved afstemning blandt kommunens borgere. 

Udover prisuddeling vil der også være jubilæumshonoreringer af:

  • frivillige, der kan dokumentere kontinuerligt frivilligt arbejde (Jubilæum på 10 år, 15 år, 20 år osv. fejres)
  • foreninger, der kan fejre jubilæumsår, der fra 2025 er delelige med 25, dvs. 25 år, 50 år, 75 år osv. 

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Sagens forløb

27/05/2025 Ældrerådet
Beslutning ikke frigivet

5. Udpegning af repræsentant til juryen ifm. Frivillig fejring (B)

Beslutning

Handicaprådet udpegede Susanne Jensen.

Kompetence

Handicaprådet

 

Beslutningstema


Handicaprådet skal udpege én repræsentant til juryen i forbindelse med Frivillig fejring. Juryen skal udvælge seks nominerede til Ildsjæleprisen og Fællesskabsprisen, som uddeles til eventet Frivillig Fejring 2025.  

 

Indstilling


Formanden for Handicaprådet indstiller,

1. at Handicaprådet udpeger én repræsentant, som skal indgå i juryen i forbindelse med Frivillig fejring 2025.

 

Sagens indhold

Frivillig Fejring er et event for anerkendelse af frivilligt socialt arbejde. Ved eventet uddeler Slagelse Kommune to priser: Ildsjæleprisen og Fællesskabsprisen. 

Ildsjæleprisen

  • Prisen gives til en ildsjæl, der udfører frivilligt socialt arbejde.
  • Den frivillige skal have gjort sig særligt bemærket i den frivillige gerning for at styrke social, mental og/eller fysisk sundhed i kommunen.

Fællesskabsprisen

  • Prisen gives til et frivilligbaseret fællesskab som i særlig grad har medvirket til at styrke social, mental og/eller fysisk sundhed for deltagerne.
  • Det frivillige fællesskab skal være hjemmehørende i kommunen.

Indstilling og nominering

Alle borgere kan indstille og nominere en kandidat til priserne via en selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside.

I forbindelse med indstillingen skal det begrundes, hvorfor personen, fællesskabet, foreningen mv. skal vinde den pågældende pris. Perioden for indstilling er 17. juli - 17. august 2025.  

Jury og udpegning af nominerede 

Der nedsættes en jury, som udvælger seks nominerede for hver af priserne. Juryen skal bestå af repræsentanter fra hver af følgende:

  • Fritidsafdelingen, Slagelse Kommune
  • Sundhed og Ældre, Slagelse Kommune
  • Børn og unge, Slagelse Kommune
  • Frivilligcenter Slagelse
  • Ældrerådet
  • Handicaprådet
  • Rådet for socialt udsatte
  • Eventuelle prissponsorer

Juryen skal bidrage til, at der udvælges et varieret og kvalificeret felt af nominerede. Sidste frist for juryens votering er 28. august 2025.

Udpegning af vindere

Vinderen af Fællesskabsprisen findes ved, at kommunens borgere kan stemme på en af de seks nominerede. Stemmeperioden er 1.-29. september 2025.

Vinderen af Ildsjæleprisen udvælges af Sundhedsudvalget på baggrund af juryens indstilling på sundhedsudvalgets møde d. 29. september 2025.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

Sagens forløb

27/05/2025 Ældrerådet
Beslutning ikke frigivet

6. Opfølgning på dialogmøder med fagudvalg (D)

Beslutning

Handicaprådet drøftede sagen. Det føres til referat, at det havde været gode møder.

Handicaprådet anbefaler at det fremadrettet sikres, at der på forhånd aftales opsamlingsnotat eller referat fra møderne.


Kompetence

Handicaprådet

 

Beslutningstema

Handicaprådet skal i fællesskab følge op på dialogmøder med hhv. Sundhedsudvalg og Socialudvalg.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Handicaprådet drøfter sagen.

 

Sagens indhold

Vedr. dialogmødet med Sundhedsudvalget

Handicaprådet var inviteret til dialogmøde med Sundhedsudvalget den 31. marts 2025.

Handicaprådet satte følgende tema på dagsorden: Status på implementeringen af Sundhedspolitikken – handleplaner og handicappersektiver heri.
 

Vedr. dialogmødet med Socialudvalget

Handicaprådet var inviteret til dialogmøde med Socialudvalget den 2. april 2025

Handicaprådet satte følgende tema på dagsorden: Specialskoleområdet

 

De deltagende medlemmer af Handicaprådet orienterer fra de 2 møder og indholdet drøftes i fællesskab.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

7. Forberedelse af kommende dialogmøder med fagudvalg (D)

Beslutning

Handicaprådet drøftede sagen og havde følgende input til kommende dialogmøder:

Vedr. Seniorudvalget:

  • Handicaprådet kan tilslutte sig Seniorudvalgets forslag til emne vedr. den nye Ældrelov. Der ud over har Handicaprådet følgende input: Vedr. Diabetesområdet: Kommunikation på forkant er vigtig ved ændringer, som har konsekvenser hos borgerne.

Vedr. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Handicaprådet havde følgende temaer:

  • Tilgængelighed til fællesskaber i fritids- og kulturtilbud
  • Tilgængelighed rent fysisk til fritids- og kulturtilbud
  • Hvordan finder borgere med handicaps overblik over fritids- og kulturtilbud, som er tilgængelige for dem?

Kompetence

Handicaprådet

Beslutningstema

Handicaprådet skal i fællesskab forberede kommende dialogmøder med henholdsvis Seniorudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Handicaprådet drøfter input til kommende dialogmøder med henholdsvis Seniorudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

  

Sagens indhold

Handicaprådet er inviteret til dialogmøde med Seniorudvalget den 3. juni 2025 og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget 4. september 2025.

Vedr. dialogmødet med Seniorudvalget

Handicaprådet er inviteret til dialogmøde med Seniourudvalget: 

  • Tirsdag den 3. juni 2025 kl. 14:15-15:15 i mødelokale 29 i kælderen på Rådhuset.

Seniorudvalget har sat følgende emne til dialogmødet:

  • Opmærksomhed på den kommende Ældrelov og borgere med funktionsnedsættelser under 65 år.

Handicaprådet har skal drøfte rådets input til dagsorden. Handicaprådets input skal fremsendes i umiddelbar forlængelse af Handicaprådets møde.

 

Vedr. dialogmødet med Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Handicaprådet er inviteret til dialogmøde med Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget:

  • Torsdag den 4. september 2025 15:45-16:20 i mødelokale 29 i kælderen på Rådhuset.

Handicaprådet skal drøfte rådet input til dagsorden.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

8. Velfærdssamtale: Det Centrale Handicapråds 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap (D)

Beslutning

Handicaprådet drøftede sagen. Chef for Sundhed og Ældre Therese Gjerde Corfix deltog under punktet.

Handicaprådet bemærker, at de 16 anbefalinger spænder vidt og kan ses som et redskab på tværs af fagområder i kommunen. Handicaprådet anbefaler derfor at anbefalingerne tages med til kommende dialoger omkring implementeringen af Sundhedspolitikken i Slagelse Kommune samt til rådets dialogmøder med relevante fagudvalg.


Kompetence

Handicaprådet.

 

Beslutningstema

Handicaprådet har i 2025 besluttet, at der på dagsorden kan sættes emner til en løbende velfærdssamtale. Til dette møde foreslås, at Handicaprådet drøfter Det Centrale Handicapråds 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap.

Chef for Sundhed og Ældre Therese Gjerde Corfix deltager i den fælles drøftelse under punktet.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Handicaprådet drøfter sagen.

 

Sagens indhold

Det Centrale Handicapråds har udsendt 16 anbefalinger til at mindske ulighed i sundhed mellem personer med og uden handicap. Deres anbefalinger vedlægges sagen som bilag.

I følgebrevet rettet formanden i sundhedsudvalget skriver Det Centrale Handicapråd:

"Alt for mange mennesker med handicap oplever ulighed i sundhed. Det viser sig bl.a. som dårligere behandling i sundhedsvæsnet, et ringere helbred, mere ensomhed, mindre motion og for nogle grupper også helt op til 20 år tidligere død.

Det Centrale Handicapråd er derfor netop kommet med 16 anbefalinger til at mindske uligheden i sundhed mellem personer med og uden handicap – se også vedlagte. De 16 anbefalinger er resultatet af et arbejde, som det samlede råd bestående af en bred kreds af centrale samfundsaktører står bag, og er primært målrettet regeringen og Folketinget.

I forhold til jer tænker vi, at særligt følgende muligvis kan have interesse:

  • Anbefaling 3-5 om bevidsthed og tankegang – herunder ubevidste holdninger og fordomme om handicap
  • Anbefaling 6-11 om nærhed og tilgængelighed til sundhedstilbud
  • Anbefaling 13 om ledsagelse i sundhedsvæsnet
  • Anbefaling 15-16 om forebyggelse

Vi håber, at anbefalingerne kan give jer inspiration til at arbejde for, at mennesker med handicap kan få et lige så langt og sundt liv som alle andre danskere."

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

9. Magtanvendelser - Årsrapportering 2024 (O)

Beslutning

Taget til orientering.

Kompetence

Socialudvalget

 

Beslutningstema

Socialudvalget orienteres om udviklingen i antallet af magtanvendelser i 2024 overfor voksne og overfor børn og unge. 

Årsrapportering om magtanvendelser forelægges ligeledes til orientering i Handicaprådet.

 

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri og Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Socialudvalget orienteres om årsrapportering om magtanvendelser i 2024. 

 

Sagens indhold

Socialudvalget orienteres årligt om udviklingen i magtanvendelser på det specialiserede voksenområde og det specialiserede børne- og ungeområde.

Gældende for voksenområdet

Magtanvendelse er altid et indgreb i selvbestemmelsesretten, og er sidste mulighed ved situationer,  hvor der er fare for personskade, materiel skade eller for at varetage omsorg, værdighed og tryghed eller hensynet til andre. For at borgerens retssikkerhed ikke krænkes skal magtanvendelse altid være mindst indgribende. 

Magtanvendelser kan være akutte, hvor personalet kan være nødsaget til at gribe ind med kortvarig fastholdelse. Hvis der ikke er fare for personskade eller alvorlig tingsskade, vurderes magtanvendelsen som ikke tilladt (ulovlig).

Det er også muligt at anvende forhåndsgodkendt magtanvendelse. Det kan være nødvendigt hvis en borger f.eks. springer ud af vinduet med fare for stor personskade. Her kan man ansøge om haspning af vinduer. Det kan handle om stofseler til en borger i kørestol, som rejser sig uden at have gå-funktion med personskade til følge. Forhåndsgodkendelse af stofsele er i et samarbejde med ergoterapeut for at vurdere, om borgers udfordringer kan afhjælpes på anden vis ved f.eks. ændret lejring i kørestol m.v.  

Socialudvalget blev på udvalgsmødet i den 4. september 2024 orienteret om de nye magtanvendelsesregler, som trådte i kraft den 1. juli 2024. Reglerne har givet mulighed for anvendelse af yderligere forhåndsgodkende magtanvendelser, som forsinkende døråbnere i et bredere omfang, låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener, hvis der er borgere, som er i fare for personskade eller fare for stor ødelæggelse af inventar. Låsning og sikring af låger fra et dag- eller botilbuds udeareal, hvis en borger er trafiksøgende og til fare i trafikken.  Det er blevet muligt at anvende stofseler for at understøtte en borgers muligheder for at kunne deltage i en aktivitet. Flytning af borger uden samtykke omfatter nu også, hvor det er  uforsvarligt overfor øvrige beboere og personales sikkerhed. Se bilag 1 for uddybende forklaring på typer af magtanvendelser.

Magtanvendelser er derfor en del af den kommunale omsorgspligt overfor borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne. 

Magtanvendelser på det specialiserede voksenområde i 2024

Overordnet ses der et markant fald i antallet af indberettede akutte magtanvendelser på voksenområdet i 2024, hvor der er 31 færre magtanvendelser end året før. Der ses også et fald på 3 ikke tilladte magtanvendelser 

Udvikling i antallet af akutte magtanvendelser for borgere på Slagelse Kommunes enheder 
samt for kommunens borgere på private eller udenbys tilbud:

 År 

2022 

2023  

2024  

 Antal ikke akutte magtanvendelser 

 74

 77

 46

 Heraf ikke tilladte 

 9

 7 

 4 

De ikke tilladte magtanvendelser fordeler sig på 3 borgere, hvor 2 magtanvendelser er på 1 borger boende i Slagelse Kommune tilbud (HDC) og på 2 borgere i udenbys tilbud. 

Fordeling af akutte magtanvendelser på Slagelse Kommunes tilbud og på private eller udenbys tilbud:

 Tilbud/år 

 2022 

 2023

 2024  

 Enhed for Handicap (HDC)  

 62

 42

 28 

 Rusmiddel og Socialpsykiatri 

 0

 0 

 0 

 Specialundervisning og Beskæftigelse

 

 0

 2

 0

  Æblehaven. § 84 

 0

 2

 0

  Private/udenbys tilbud

 12 

 25

 18

På voksenområdet er der et fald på tilbuddene under Enhed for Handicap på 14 akutte magtanvendelser. Der har ikke været akutte magtanvendelser på de øvrige enheders tilbud under Center for Handicap i 2024.

De private eller udenbys tilbud har haft et samlet fald på 7 akutte magtanvendelser. 

Forhåndsgodkendte magtanvendelser 

Udover de akutte magtanvendelser, som beskrevet ovenfor, er der i 2024 truffet afgørelse om tilladelse til forhåndsgodkendt magtanvendelse overfor 9 borgere. 

År 

 2022

 2023 

 2024 

Antal 

 7

 10

 9

8 af de forhåndsgodkendte magtanvendelser er anvendelse af stofsele. De 5 af disse forhåndsgodkendelserne er genansøgninger. 2 af de nye forhåndsgodkendelser er i forhold til at afværge alvorlig personskade, mens 1 af forhåndsgodkendelserne er i forhold til borgers ønske om at kunne gennemføre en aktivitet.  

1 forhåndsgodkendelse er til anvendelse af trædemåtte hos borger, så personalet kan nå frem og hjælpe borger ved alarmering.

Myndighedsafdelingens håndtering af magtanvendelserne

På baggrund af en stigning af magtanvendelsesindberetninger i 2023 styrkede myndigheds-afdelingen det personrettede tilsyn ved, at borgerens rådgiver medvirker ved vurdering af alle typer af magtanvendelser - både de akutte og de forhåndsgodkendte. Rådgiveren er opmærksom på, om det er en ikke tilladt magtanvendelse, om der er et mønster eller forhold omkring en magtanvendelse, som fordrer dialog med udfører. Og vurderer, om tilbuddet har de matchende kompetencer. 

Understøttelse af praksis i øvrigt 

I forbindelse med stigning i antallet af magtanvendelser i 2023 og de ændrede regler omkring magtanvendelse i 2024, har der været tæt dialog og socialpædagogisk sparring med de daglige ledere omkring både forebyggelse af magtanvendelser i praksis samt fortolkning af lovgrundlaget.

Gennem et samarbejde mellem Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Ældre er der implementeret en model, hvor en ergoterapeut vurderer, om borgerens behov for stofsele skal løses efter reglerne om hjælpemiddel eller magtanvendelse. Det er med til at styrke den faglige vurdering.  

Administrationen vurderer, at de iværksatte initiativer i myndighedsafdelingen gennem et styrket personrettet tilsyn, samarbejdet mellem enhedernes daglige ledere og hjælpemiddel har haft en positiv effekt på antallet af magtanvendelser i 2024. 

 

Gældende for det specialiserede børne-ungeområde

På børne- og ungeområdet må personale, der arbejder med den pædagogiske praksis på
opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge anvende magt eller foretage andre indgreb i anbragte børns selvbestemmelsesret som led i varetagelsen af den daglige omsorg. Nye regler fra 1. juli 2024 betyder blandt andet, at personalet må foretage en rumundersøgelse og anvende magt i forbindelse med at fratage et barn eller en ung euforiserende stoffer, alkohol og mobiltelefoner, hvis det er for at sikre barnets/ den unges trivsel.  

Antallet af indrapporterede magtanvendelser for anbragte børn i Slagelse Kommune, er steget fra 93 i 2023 til 149 i 2024 - dvs. 56 flere magtanvendelser end året før. Antallet af ikke tilladte magtanvendelser er steget fra 6 i 2023 til 12 i 2024. 

Fordeling i antallet af magtanvendelser på børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune:

År

2022

2023

2024

Antal

67

93

149

Heraf ikke tilladte

6

6

12

Fordelingen af de 149 magtanvendelser på børne- og ungeområdet 2024:

  • Afværgehjælp: 2 
  • Fysisk magtanvendelse: 116 (heraf 12 ikke tilladt) 
  • Tilbageholdelse på delvis lukkede døgninstitutioner: 6 
  • Rumundersøgelse/personundersøgelse: 22
  • Andet: 3 

Se bilag 2 for uddybende forklaring på ovenstående typer af magtanvendelser. Det samlede antal indberettede magtanvendelser på 149 fordeler sig på i alt 21 forskellige børn og unge, og fordeler sig sådan, at der er indberettet: 

  • 52 magtanvendelser på 1 barn, 28 magtanvendelser på 1 barn, 23 magtanvendelser på 1 barn, 8 magtanvendelser på 1 barn og 6 magtanvendelser på 1 barn. De øvrige 32 indberettede magtanvendelser fordeler sig på 16 børn. 

Alle indberettede magtanvendelser på børn og unge anbragt af Slagelse Kommune vurderes af Afdeling Børn og Families to anbringelseskonsulenter. De indberettede magtanvendelser indkommet i 2024 har generelt være velbeskrevet og med høj faglighed. Dokumentationspraksis på anbringelsesstederne er af god kvalitet, og det vurderes, at der er et udpræget fokus på, at alle episoder indberettes. 

Stigningen af antallet af indberettede magtanvendelsen i 2024 kan blandt andet begrundes med, at der har været mange magtanvendelser på få børn. Der har således været 52 magtanvendelser på et konkret barn, hvor der har været iværksat en meget omfattende og støttende indsats i 2024. Flere af indberetningerne indeholder magtanvendelser omhandlende samme episode, som strækker sig over et længere tidsrum. Der har således været foretaget magtanvendelser på 35 dage over året og har varieret fra føringer til fysisk magtanvendelse pga. at barnet var til fare for sig selv eller andre. Det kan bemærkes, at der i 2025 ses en begyndende positiv effekt på den iværksatte indsats og der kan ved det konkrete barn ses en indberetning på 5 magtanvendelser de første to måneder af 2025, hvilket er væsentligt færre sammenlignet med sidste år. 
I de øvrige sager, hvor der er indberettet mange magtanvendelser på enkelte barn, er der tale om børn, der er præget af komplekse og indgribende vanskeligheder, der kræver langsigtet døgnbehandling. 

Derudover kan stigningen af indberettede magtanvendelser begrundes med den udvidede mulighed for at foretage rumundersøgelser/anvende magt i forbindelse med at fjerne mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr samt alkohol. Der anvendes ikke fysisk magt ved rumundersøgelser, men de skal indberettes som magtanvendelser. 

I forhold til stigningen af ikke tilladte indberettede magtanvendelser har 5 af disse omhandlet det barn, der har været foretaget flest indberettede magtanvendelser på. I størstedelen af de ikke tilladte indberettede magtanvendelser er der tale om, at barnet har været ført til et andet sted. Der er således ikke tale om en egentlig fastholdelse. De konkrete episoder er vurderet ikke tilladte, da barnet ikke er til fare for sig selv eller andre, men indgrebet er foretaget med henblik på at sikre omsorg for det konkrete barn.  

Generelt er Slagelse Kommunes anbringelseskonsulenter i tæt dialog med ledelsen på anbringelsesstederne og anbringende myndighed i de tilfælde, hvor der indberettes mange magtanvendelser på samme barn, samt ved indberetning af ikke tilladte magtanvendelser. Dette for at iværksætte tiltag for at nedbringe antallet af magtanvendelser. Der iværksættes som oftest ekstra pædagogisk støtte i en afgrænset periode.

Fordeling af magtanvendelser på Slagelse Kommunes tilbud samt på private eller udenbys tilbud:

Tilbud/År

2022

2023

2024

Enhed for Handicap (HDC)

38

11

2

Klostermarken

1

1

0

Børne- og ungehjem Havrebjerg

0

0

1

Børne- og ungehjem Halsebyvænge

0

0

1

Private/ udenbys tilbud

28

81

145

Der ses et fald af antallet af magtanvendelser på kommunens egne tilbud i 2024. En stadig større andel af de anbragte på eksterne tilbud, ses at have udfordringer der i nogle tilfælde udtrykkes i en udadreagerende adfærd.

Børn og Familie vil fortsat arbejde på at forebygge og nedbringe andelen af magtanvendelser – dette ud fra et samlet hensyn til barnet/ den unge, da magtanvendelse kan være et voldsomt indgreb. Der vil ligeledes være fokus på systematisk kompetenceudvikling og opfølgning, således at det pædagogiske personale har de bedste forudsætninger for at støtte barnet/ den unge og undgå, at situationer udvikler sig i en sådan grad, at en magtanvendelse vurderes nødvendig.

 

Retligt grundlag

Lov om social service kapitel 24, om magtanvendelsesreglerne på voksenområdet §§ 124-129a. 

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Sagens forløb

02/04/2025 Socialudvalget
At 1: Orientering givet.

Afbud: Christopher Trung

10. Meddelelser og gensidig orientering (O)

Beslutning

1: Orienteringer fra Rådsmedlemmer

Ingen bemærkninger

 

2: Orienteringer fra forvaltningen

Høring vedr. bleer på bevilling

Sekretæren orienterede om at Handicaprådet fra Slagelse Kommunes indkøbsafdeling har modtaget fra høring vedrørende bleer på bevilling fra Statens og Kommuneres indkøbsservice.

Handicaprådet valgte at få præsenteret det fortrolige udbudsmateriale på mødet, da der var materiale som ikke var tilgængeliggjort.

Handicaprådet besluttede, at de ikke ønsker afgive høringssvar, da fagperson har været inddraget lokalt samt at brugerorganisationer har været inddraget centralt.

 

Handicapuge i uge 49

Sekretæren orienterede om at Handicaprådet har modtaget information fra DH-nationalt omkring at der fra i år indføres en årlig handicapuge i uge 49. Dette er en udmøntning af reserven til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. DH opfordrer til lokale initiativer i forbindelse med ugen, herunder f.eks. uddeling af handicappris.

 

Deltagelse i Busborgergruppen
Sekretæren orienterede om Busborgergruppen samt at formanden for Handicaprådet er inviteret ind i arbejdsgruppen. Handicaprådet kan ved behov tage stilling til udpegning af suppleant.


Videre proces vedr. uvisisterede tilbud
Sekretæren orienterede om den videre proces vedrørende uvisiterede tilbud, hvor socialudvalget har bedt om at implementering af deres beslutning om målgrupper, indhold og rammer via en omstillings- og udviklingsplan. Socialudvalget vil på deres august møde tage stilling til en tids- og procesplan for denne omstillings- og udviklingsplan, hvori der vil være indarbejdet inddragelse af aktører og råd.

 

3: Orienteringer fra sekretariatet

Næste møde
9. september 2025 - temaet bliver det udsatte punkt 2 Tema: Børn og Familie samt Skole og Dagtilbud.

 

Sagen blev herefter taget til orientering.

Kompetence

Handicaprådet

 

Beslutningstema

Gensidig orientering mellem rådsmedlemmer, forvaltning og sekretariat.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Handicaprådet tager meddelelser og gensidig orienteringer til orientering.

 

Sagens indhold

 

1: Orienteringer fra Rådsmedlemmer

 

2: Orienteringer fra forvaltningen

Deltagelse i Busborgergruppen
Kommunens Teknik- Plan- og Landdistriktsudvalg besluttede på mødet den 3. marts 2025, at administrationen skal nedsætte en ny og midlertidig arbejdsgruppe som skal kvalificere administrationens forslag i forbindelse med den kommunale kollektive trafik, og som skal bidrage med input og sparring til proces og indhold til den årlige trafikbestilling.  Gruppen skal også være med til at udvikle andre og alternative løsninger som supplement til de den traditionelle busdrift.

Arbejdsgruppen skal mødes 3 gange inden trafikbestillingen i oktober 2025, og møderne afholdes som fysiske eftermiddagsmøder både i Slagelse og i Korsør.

Formanden for Handicaprådet er inviteret ind i arbejdsgruppen. 


Videre proces vedr. uvisisterede tilbud

Socialudvalget har på deres april møde har besluttet økonomisk ramme og implementeringsplan for fremtidens uvisiterede tilbud på det specialiserede voksenområde.

 

3: Orienteringer fra sekretariatet

Næste møde
9. september 2025

11. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

Godkendt

Kompetence

Handicaprådet

 

Beslutningstema

Handicaprådet skal godkende referatet.

 

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Handicaprådet godkender referatet.