Klima- og Miljøudvalget (2022-2025) – Referat – 5. februar 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

 

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender dagsorden.

 

2. Ansøgning om anlægsbevillinger under Klima- og MIljøudvalget (B)

Beslutning

At.1: Indstillet til Byrådets godkendelse med en bemærkning om, at teksten i sagsfremstillingen præciseres, så den stemmer overens med bilaget.

 

Det skal præciseres at der i denne sag bedes om 21.263 mio. kr. som det fremgår af bilaget.

I indstillingsteksten står der at ”Der ansøges om anlægsbevilling på i alt 24,5 mio. kr. frem til 2028.”, de 24.5 mio. kr. refererer til den samlede anlægsbevilling, inklusivt tidligere anlægsbevillinger på 3.250 mio. kr.

 

 


Kompetence

Byrådet 

 

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende ansøgning om anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til anlægsprojekt Højvandssikring i Korsør.

 

 

Indstilling

Chef for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender anlægsbevillingen jf. pkt. A, og at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

 

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have afsat et anlægsbudget (rådighedsbeløb) samt godkende anlægsbevilling. På den baggrund søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekt: 

 

PunktNr.AnlægsnavnBeløb i hele 1.000 kr.
Anlægsprojekt
A.192Højvandssikring i Korsør24.513

 

A: Højvandssikring i Korsør

Korsør by er udpeget i EU's oversvømmelsesdirektiv. Projektet har til formål at beskytte Korsør bymidte mod oversvømmelse. Sikringskoten er sat efter at sikre byen mod en 100 års hændelse fremskrevet til 2070.
Projektet omfatter etableringen af sektioner med murløsninger, vejbump og dige-sektioner. Projektet sammenkobles med Flådestationens egen sikring, som Forsvaret etablerer på deres areal. Projektet skal desuden arbejde med at skabe byrum, opholdspladser og adgangsmuligheder langs med vandet og dermed bidrage til udviklingen af Korsør by og havnefront, jf. den kommende Udviklingsplan for Korsør som projektet tænkes ind i.. Der er indgået totalrådgiver-kontrakt og løsningen vil blive udført i hovedentreprise i 2026-2028.
Der ansøges om anlægsbevilling på i alt 24,5 mio. kr. frem til 2028.

I budgetforliget for 2025 – 2028 er afsat yderligere midler så der i processen kan arbejdes med gode snitflader mellem klimasikring og godt byliv. Der vil blive ansøgt om anlægsbevilling til  disse midler, når der er blevet fremlagt og foreligger en politisk beslutning om en detaljeret disponering af disse midler.

 

 

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have godkendt en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet jf. Slagelse kommunes regler for økonomitilsyn og ledelsestilsyn. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 

 

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2025

2026

2027

2028

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

 

 

 

 

 

Anlægsbevilling

Klima og miljø

4.000

13.00015.300

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

4.000

13.000

15.300

 

Kassen

 

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

3. Godkendelse af Miljøtilsynsplan 2025-2028 (B)

Beslutning

Sagen sendes tilbage til administrationen med henblik på yderligere oplysninger.

 

 


Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema 

Ifølge miljøtilsynsbekendtgørelsen skal der udarbejdes en ny miljøtilsynsplan hvert fjerde år. Miljøtilsynsplanen fastlægger rammerne for kommunens tilsyn med virksomhederne. Den nuværende plan udløb i 2024. Der fremlægges derfor en ny og opdateret plan for de kommende fire år. Planen tager desuden udgangspunkt i arbejdet med kvalitetsforbedring af miljøtilsynsområdet. 

Klima- og Miljøudvalget kan godkende miljøtilsynsplan 2025-2028 og sende den i offentlig høring i 4 uger.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender udkast til Miljøtilsynsplan 2025-2028 og sender den i 4 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Alle kommuner skal have en Miljøtilsynsplan. Planen skal opdateres minimum hvert 4. år.

Miljøtilsynsplanen for 2020-2024 blev godkendt på Miljø-, Plan- og Distriktsudvalgets møde d. 15. september 2020. Slagelse Kommune skal have en ny Miljøtilsynsplan gældende for årene 2025-2028.

Miljøtilsynsbekendtgørelsen beskriver hvilke typer virksomheder og landbrug, som kommunen skal føre tilsyn med samt omfanget af tilsyn. Kommunen skal udarbejde en miljøtilsynsplan, som indeholder en vurdering af væsentlige miljøproblemer i kommunen, hvilke virksomheder og husdyrbrug vi fører tilsyn med, samt en beskrivelse af tilsynsindsatsen.

I Slagelse Kommune fører vi regelmæssige tilsyn med cirka 300 virksomheder og cirka 200 husdyrbrug, herunder for eksempel autoværksteder, genbrugspladser, kraftvarmeværker, slagtesvinehold, slagtevirksomheder, og andre forurenende virksomheder, som beskrevet i miljøtilsynsbekendtgørelsen.

De virksomheder/husdyrbrug, der ikke er omfattet af regelmæssige miljøtilsyn, bliver der kun ført tilsyn med ved klage over støj, lugt, fluer, røg eller ved formodede overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven.

På Klima- og Miljøudvalgets møde d. 6. marts 2024 igangsatte udvalget en undersøgelse af kvaliteten på miljøområdet med særlig fokus på miljøtilsyn og virksomhedsgodkendelser. I 2024 blev der således udført en kvalitetsvurdering af Slagelse Kommunes tilsynsarbejde og virksomhedsgodkendelser. Kvalitetsvurderingen blev udarbejdet af Rambøll. Resultaterne herfra har bidraget til at forme Miljøtilsynsplanen. Miljøtilsynsplanen er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem de tilsynsførende i Slagelse Kommune og Rambøll, med henblik på øget kvalitet af tilsynsarbejdet og øvrig sagsbehandling.

Retligt grundlag

Slagelse Kommune er forpligtet til at udarbejde en miljøtilsynsplan i henhold til §3 i bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 om miljøtilsyn (Miljøtilsynsbekendtgørelsen).

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis høringsprocessen ikke giver anledning til væsentlige ændringer vil planen blive tilrettet administrativt og offentliggjort på kommunens hjemmeside.

4. Evaluering af vandsynsrådet 2025 (O)

Beslutning

At. 1: Orientering givet.

Udvalget bemærkede, at Vandsynsrådet skal forelægges evalueringen.


Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Slagelse Kommune har haft et vandsynsråd siden 2007. Vandsynsrådets formål er at sikre interessenters inddragelse i arbejdet med kommunens vandløb. Der er tidligere foretaget en evaluering af Vandsynsrådets arbejde. Der er nu lavet en opfølgning, som forelægges Klima- og Miljøudvalget.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager administrationens evaluering af vandsynsrådet til orientering.

Sagens indhold

 Slagelse Kommune nedsatte i 2007 et Vandsynsråd. Vandsynsrådets formål er at sikre interesseorganisationernes inddragelse i forvaltningen af vandløb i kommunen.

Vandsynsrådets hovedopgaver er at skabe et forum for tæt og konstruktiv dialog med de forskellige interessenter, for at skabe de bedste løsninger indenfor rammerne af vandløbslovens todelte formål.

Vandsynsrådet har ingen myndigheds- eller beslutningsfunktion. Rådets funktion er gensidig orientering og dialog om vandløbene i Slagelse Kommune.

I det gældende kommissorium har Vandsynsrådet mulighed for at råde over 100-200.000,00 kr. til projekter, som rådet ønsker at prioritere.

Vandsynsrådet består af repræsentanter fra lokale landboforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, lystfiskerforeninger, Danmarks Sportsfiskerforbund, Udsætningsforeningen Vestsjælland 95, vandløbslag, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, samt tre repræsentanter fra det politiske udvalg.

På Vandsynsrådets møde den 16. december 2021, blev der foretaget en evaluering af perioden 2018-2021. Vandsynsrådets medlemmer var generelt positive over samarbejdet i rådet og ønskede at rådet skulle fortsætte.

Vandsynsrådets kommissorium 2022-2025 har været sendt ud til kommentering hos Vandsynsrådets medlemmer. Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 har afgivet høringssvar med forslag om at give SK Forsyning en fast plads i Vandsynsrådet.

På baggrund af evalueringsmødet, samt høringssvaret blev justering af kommissoriet og Vandsynsrådets videre arbejde godkendt af byrådet den 1. februar 2022. 

Efterfølgende er der afholdt fire møder i vandsynsrådet, med pause mellem den 13. oktober 2022 og 22. januar 2024. 

Det er Vandsynsrådets fælles mål at optimere dialogforummet, så vi udnytter tiden bedst muligt og skaber et solidt fundament for fremtidige samarbejder.

Administrationen har derfor, på baggrund af tidligere evaluering og politiske tilbagemeldinger, udsendt en mail til medlemmerne af vandsynsrådet, hvor de kunne give udtryk for deres forventninger og ønsker til Vandsynsrådets formål og arbejde. Resultatet af spørgeskemaet fremgår af bilag 3.

Overordnet set var der tilfredshed med Vandsynsrådets arbejde og mødeform. Spørgeskemaet gav anledning til enkelte kommentarer, som vil blive inddraget i fremtidige møder.

En sammenfatning af resultaterne præsenteres på kommende Vandsynsrådsmøde.

Retligt grundlag

Der er ikke lovkrav om nedsættelse af et vandsynsråd el.lign. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Evalueringen lægges til grund for den videre drøftelse i vandsynsrådet om rådets formål, anvendelse og sammensætning.

     

    5. Gensidig orientering (O)

    Beslutning

    At 1: Taget til orientering.

    Der blev på mødet desuden orienteret om følgende:

    Udvalgsformanden:

    • Følgegruppen Grøn Trepart.

    Udvalgsmedlemmer:

    • Manøvrebanen i Slagelse.
    • Fjernvarme Skælskør.
    • Storebæltsbroen.

    Administrationen:

    • Marin Genopretning. 
    • Status på rottebekæmpelse.
    • Status på projekter ved Gudum Å.

    Kompetence

    Klima- og Miljøudvalget

     

    Beslutningstema

    Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

     

    Indstilling

    Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

    1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

     

    Sagens indhold

    1. Orientering fra udvalgsformand

    2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

    3. Orientering fra administrationen

    • Status på rottebekæmpelse
    • Status i Gudum Å-projektet

    6. Input til kommende møder (B)

    Beslutning

    At 1: Udvalget besluttede, at følgende emner sættes på et kommende møde:

    • Godkendelse af Miljøtilsynsplan 2025-2028.
    • Sag vedrørende jordkørsel.
    • Orienteringssag vedrørende jord ved Ollerup.

     

     


    Kompetence

    Klima- og Miljøudvalget

     

     Beslutningstema

    Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

     

    Indstilling

    Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

    1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

     

     

     

     

    7. Godkendelse af referat (B)

    Beslutning

    At 1: Godkendt

    Kompetence

    Klima- og Miljøudvalget

     

    Beslutningstema

    Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

     

    Indstilling

    Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

    1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.