Klima- og Miljøudvalget (2022-2025) – Referat – 4. juni 2025

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

I forbindelse med godkendelse af tids- og procesplan for budget 2026-2029 havde Byrådet følgende supplerende bemærkning - ”Byrådet bemærkede, at såfremt der udarbejdes omstillings- og effektiviseringsforslag orienteres fagudvalgene på møderne i juni”.

Klima- og Miljøudvalget orienteres om status på udarbejdelse af omstilling- og effektiviseringsforslag på udvalgets område. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om status på udarbejdelse af omstillings- og effektiviseringsforslag

Sagens indhold

I forbindelse med Økonomiudvalgets drøftelse af tids- og procesplan for budget 2026-2029 blev administrationen opfordret til ved udarbejdelse af 1. behandlingsforslag at have en særlig opmærksomhed på at fremlægge forslag til, hvor der er mulighed for at omstille eller effektivisere opgaveløsningen uden direkte serviceniveaukonsekvenser.

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke nødvendigt på udvalgets område at udarbejde omstilling- og effektiviseringsforslag. 

Det skal bemærkes at Økonomiaftalen og udmelding om statsgarantien for 2026 endnu ikke foreligger - lige som konsekvenserne af de forskellige reformer heller ikke kendes fuldt ud på nuværende tidspunkt.
Det kan betyde at der efterfølgende kan opstå behov for udarbejdelse af omstillings- og effektiviseringsforslag frem mod Økonomiudvalgets 1. behandling ultimo august og de efterfølgende politiske forhandlinger.

Retligt grundlag

Byrådets godkendte budgetproces for budget 2026-2029.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget igangsatte d. 6. marts 2024 et arbejde med forbedring af kvaliteten på miljøområdet med fokus på miljøtilsyn og miljøgodkendelser.

Der blev afsat 475.000 kr. til ekstern bistand til kortlægning af udfordringerne på området samt oplæg til de forandringer, der er behov for.

Byrådet afsatte på baggrund af dette arbejde 3 mio. kr. i 2025 og 2 mio. kr. i overslagsårene til genopretning og opnormering af området.

Der gives her en halvårlig status for det samlede arbejde med kvalitetsforbedring af området.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om den halvårlige status for kvalitetsforbedring af miljøområdet.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget igangsatte d. 6. marts 2024 et arbejde med forbedring af kvaliteten på miljøområdet med fokus på miljøtilsyn og miljøgodkendelser.

Der blev afsat 475.000 kr. til ekstern bistand til kortlægning af udfordringerne på området samt oplæg til de forandringer, der er behov for.

Der har været et styrket fokus på kvaliteten af myndighedsarbejdet på miljøområdet. Arbejdet har haft til formål at sikre en fagligt velfunderet, ensartet og effektiv indsats, der både understøtter virksomhedsteamet, miljøbeskyttelse og virksomhedernes retssikkerhed samt sagsbehandling der lever op til lovkravene. For at løftet kvaliteten i myndighedsarbejdet kræver det løbende udvikling, hvor der arbejdes med at sikre et stærkt fagligt miljø og en bæredygtig arbejdskultur i virksomhedsteamet.

Byrådet afsatte på det grundlag 3 mio. kr. i 2025 og 2 mio. kr. i overslagsårene til genopretning og opnormering af området.

Klima- og Miljøudvalget blev d. 2. oktober 2024 præsenteret for den eksterne konsulentrapport, og der blev givet et oplæg til handleplan for det videre forløb.

Rapporten viste, at der i årene 2020-2024, som undersøgelsen gik på, var væsentlige fejl i datakvaliteten for de tilsynspligtige virksomheder. Det har blandt andet betydet, at der er trukket tilsynslister på et fejlbehæftet grundlag. Der blev også fundet mangler i dokumentationen og opfølgningen på de fysiske tilsyn. Det gjaldt blandt andet manglende dokumentation for håndhævelser.

Endelig viste rapporten, at der var et stort efterslæb på lovpligtige revurdering af godkendelser. Der var i alt 21 sager, der skulle løftes for at leve op til lovkravene på området.

I handleplanen er der derfor indlagt en række indsatser, der skal arbejdes med for at genoprette området og skabe den fornødne kvalitet i arbejdet med virksomhedstilsyn og - godkendelser. Administrationen gennemgår herunder status for de indsatser, der arbejdes med.

Opnormering

Administrationen blev til dette område opnormeret med 2 mio. kr. fra og med budgetåret 2025. Der blev i november 2024 igangsat rekruttering af tre nye medarbejdere, der skulle arbejde med virksomhedstilsyn og -godkendelser. De to af stillingerne blev besat pr. 1. februar 2025, mens den sidste blev besat pr. 1. april. 

Det har betydet, at det har været muligt at planlægge årets tilsyn tidligere end i 2024, og at der er en realistisk plan for at gennemføre og afrapportere alle tilsynene indenfor fristerne.

Konkrete opgaver

En af de væsentlige fejl og mangler i datakvaliteten var, at der var fejl i risikoscorerne for virksomhederne i det administrative system. Det har betydning for om en virksomhed bliver trukket ud til tilsyn eller ej.

Alle tilsynspligtige virksomheder er gennemgået, og risikoscorerne er i gang med at blive tilrettet sammen med en række andre stamdata og oplysninger. Gennemgang og opdateringen af risikoscoren forventes udført i efteråret 2025, med løbende opdatering i takt med miljøtilsyn udføres. 

Konsulentrapporten viste, at der er 21 aktive sager om miljøgodkendelser, hvoraf en række er lovpligtige revurderinger. Der blev estimeret et samlet timebehov på ca. 2500 timer til at løse den opgave. Efter en konkret gennemgang af alle sagerne er der flere sager, der ikke længere er aktuelle ligesom der er kommet nye til. Flere af sagerne viste sig, at være bedre oplyste end forventet. Der er derfor foretaget et nyt estimat på ca. 2000 timer til at gennemføre opgaven.

Der er sat gang i flere af de større sager, hvor der også bliver entrereret med eksterne konsulenter. Der er tale om sager med relativ stor kompleksitet og omfang. I bilag 1 ses et overblik med status på de enkelte sager (bilaget kommer).

Udgifterne til konsulentbistand på de ovennævnte sager finansieres af de 1 mio. kr., der er tilført området i 2025.

Kompetenceudvikling

For at opbygge den nødvendige organisation til at løse opgaverne op virksomhedsområdet er der behov for konkret kompetenceudvikling. Der er sammen med den eksterne konsulent udarbejdet et kompetenceudviklingsprogram, der består af både generel og faglig opkvalificering. Programmet er igangsat men må forventes at løbe hele 2025, og fortsætte i 2026 alt efter den enkeltes kompetenceudviklingsbehov. 

Udgifterne til kompetenceudvikling finansieres delvist af de 1 mio. kr., der er tilført området i 2025. og delvist indenfor den ramme, der er afsat årligt til kompetenceudvikling på området.

Retligt grundlag

Ikke relevant.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat 3 mio. kr. i 2025 og 2 mio. kr. i årene fremover. til opnormering og genopretning af området. Der er lagt en handleplan for at genoprette området og opbygge en organisering, der imødekommer kravene.

Tværgående konsekvenser

Virksomhedsområdet fungerer til daglig som sparrings- og samarbejdspartner til en række områder. Det gælder blandt andet planområdet og byggesagsområdet. I genopbygningsfasen af virksomhedsområdet har det daglige samarbejde betydning for en vellykket genopbygning.

Sagens videre forløb

Der gives en ny halvårsstatus på Klima- og Miljøudvalgets møde i december 2025.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til om administrationen skal sende projektansøgningen i 8 ugers offentlig høring.

Slagelse Kommune vil føre Tude Å tilbage til sit oprindelige løb og genskabe vådområderne Store og Lille Vejlen for at forbedre naturens tilstand og reducere kvælstofudledning til Storebælt.

Projektet fremmer biodiversitet og styrker de landskabelige og kulturhistoriske værdier omkring Trelleborg ved at genskabe det historiske ådalslandskab.

Projektet har været længe undervejs, men nu er projektansøgningen parat til at blive sendt i offentlig høring, således at borgere og interessenter kan inddrages og efterfølgende kan administrationen træffe endelig afgørelse.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at sende projektansøgningen til regulering og restaurering af Tude Å i offentlig høring

Sagens indhold

Før 1866 løb Tude Å ud i to lavvandede områder kaldet Store og Lille Vejlen. Dengang var det et naturligt vådområde med vandløb og laguner. Mellem 1866 og 1892 blev området ændret, og åens forløb blev rettet ud og vejlerne blev inddæmmet.

Slagelse Kommune vil nu føre Tude Å tilbage til sit oprindelige løb. Målet er at mindske mængden af kvælstof, der løber ud i Storebælt, den naturlige hydrologi vil skabe bedre forhold for dyr og planter. Vi vil dermed også genskabe et naturligt og historisk landskab omkring Trelleborg.

Store Vejlen skal igen være et lavvandet område med åbent vand, og Lille Vejlen skal blive et sumpområde, hvor der nogle gange står vand.

Projektet er en del af realiseringen af indsatsprogrammet i Vandområdeplan 2015-2021. Slagelse Kommune fik i 2015 udarbejdet en teknisk forundersøgelse af rådgivningsvirksomheden ORBICON (Nu WSP). Undervejs er projektet blevet justeret i samarbejde med DTU AQUA og lokale interessenter, så det passer bedre på både naturen og fiskemålsætningen. Dette forarbejde ligger til grund for den nuværende ansøgning.

Ansøgningen er nu klar til at blive det sendt i offentlig høring, i 8 uger. Det betyder, at borgere og interessenter kan komme med deres kommentarer og input. Efter høringsperioden bliver alle svar samlet og besvaret i en hvidbog.

Herefter bliver projektet og høringssvarene præsenteret for det politiske udvalg, som beslutter, om administrationen skal give den endelige tilladelse. Når tilladelsen er givet, er der en klagefrist på 4 uger. Hvis ingen klager inden for den periode, kan projektet sættes i gang.

Projektet omkring genskabelsen af Tude Å’s oprindelige forløb repræsenterer en vigtig indsats for både miljøet og kulturarven i området. Ved at etablere et nyt vådområde og hæve vandstanden i ådalen, bidrager projektet ikke blot til en markant reduktion af kvælstofudledningen til Smålandsfarvandet, men også til at fremme biodiversiteten og skabe levesteder for en lang række plante- og dyrearter.

Samtidig styrkes de landskabelige og kulturhistoriske værdier omkring Trelleborg, hvor det autentiske ådalslandskab og forbindelsen til Storebælt igen bliver synlige og sanselige elementer i naturen. Projektet er et resultat af et tæt samarbejde mellem Slagelse Kommune, DTU Aqua og lokale interessenter, og det vidner om, hvordan teknisk viden og lokal forankring kan gå hånd i hånd i udviklingen af bæredygtige løsninger.

Med dette naturgenopretningsprojekt tages der et vigtigt skridt mod en mere balanceret sameksistens mellem mennesker, natur og kulturarv – til gavn for både nutidige og kommende generationer.

Retligt grundlag

Høring af restaureringsprojekter har hjemmel i § 24 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 834 af 27. juni 2016).

Afgørelse om regulering og restaurering har hjemmel i § 16, 17, 21, 37, 38, 47, 48 og 49 i vandløbsloven (LBK nr. 1217 af 25. november 2019) samt §§ 3, 5, 9, 18, 19, 22 og 24 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 834 af 27. juni 2016).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Projektet finansieres af Slagelse Kommune, staten og EU. Ingen grundejere pålægges derfor at bidrage til projektets anlæg.

Kommunen bidrager med i alt 28,2 mio. kr. og SGAV har givet tilsagn på 30,1 mio. kr.

Landbrugsstyrelsen har desuden købt projektjord for godt 14. mio.kr. og lavet jordfordeling for ca. 1,7 mio. kr., ligesom der udestår tilskud til lodsejerne når projektet realiseres (før 20 års tilskud, men nu engangserstatning) her er afsat 4,3 mio. kr. (ikke prisreguleret).

Til dato har Slagelse Kommune afholdt projektomkostningerne inden for eget budget. Når projektet realiseres skal udgifterne fordeles på de respektive parter.

Tværgående konsekvenser

For at gennemføre Tude Å projektet skal der også efter anden lovgivning gives tilladelser eller dispensationer:

§ 25 i Miljøvurderingsloven, høring i samme periode som denne

§ 29a i Museumsloven

§§ 3 og 16, samt kapitel 6 i Naturbeskyttelsesloven

§ 3 i Kystbeskyttelsesloven

§ 35 i Planloven

Dispensation fra fredningen af ”Tude Å, Tude Ådal og Vårby Ådal”

Ovenstående tilladelser/dispensationer skal forelægge før der kan gives tilladelse efter vandløbsloven.

Desuden skal der i særskilt afgørelse gives tilladelse til nedlæggelse af pumpelaget Tjæreby indre vejle efter vandløbslovens § 44 samt ændring af pumpelaget Tjæreby ydre vejle efter ”Vandløbslovens” § 40 samt § 7 i ”Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.”, afgørelse om fordeling af parter træffes efter § 41 i ”Vandløbsloven”.

Sagens videre forløb

Hvis udvalget beslutter at sende projektansøgningen om regulering og restaurering af Tude Å i offentlig høring, vil administrationen gøre dette. Høringsperioden er 8 uger. Indkomne høringssvar, vil blive besvaret i en hvidbog, hvorefter udvalget vil få forelagt sagen på ny til endelig behandling.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte om miljøkonsekvensrapporten for vådområdet Tude Ådal samt tilhørende udkast til § 25 tilladelse efter Miljøvurderingsloven skal sendes i 8 ugers offentlig høring.  

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at sende miljøkonsekvensrapporten og udkast til §25 tilladelse i 8 ugers offentlig høring. 

Sagens indhold

Projektbeskrivelse

Før 1866 løb Tude Å ud i to lavvandede områder kaldet Store og Lille Vejlen. Dengang var det et naturligt vådområde med vandløb og laguner. Mellem 1866 og 1892 blev området ændret, og åens forløb blev rettet ud og inddæmmet.

Slagelse Kommune vil nu føre Tude Å tilbage til sit oprindelige løb. Målet er at 1) mindske mængden af kvælstof, der løber ud i Storebælt. 2) Skabe bedre forhold for dyr og planter. 3) Genskabe et naturligt og historisk landskab omkring Trelleborg.

Store Vejlen skal igen være et lavvandet område med åbent vand, og Lille Vejlen skal blive et sumpområde, hvor der nogle gange står vand.

Projektet er en del af realiseringen af indsatsprogrammet i Vandområdeplan 2015-2021. Slagelse Kommune fik i 2015 udarbejdet en teknisk forundersøgelse udarbejdet af ORBICON. Undervejs er projektet blevet justeret i samarbejde med DTU AQUA og lokale interessenter, så det passer bedre til både naturen og fiskemålsætningen.

Miljøkonsekvensvurdering

På grund af projektets omfang har Slagelse kommune (bygherre) igangsat en frivillig miljøkonsekvensvurdering af projektet. Det giver det bedst mulige grundlag for det videre arbejde med myndighedsbehandlingen og realiseringen, at man har gennemført grundige vurderinger af projektets miljøpåvirkning.

Miljøvurderingsprocessen blev sat i gang med en idéfase, hvor offentligheden og berørte myndigheder fik mulighed for at komme med forslag til afgrænsningen og indholdet af miljøkonsekvensvurderingen. Miljøkonsekvensrapporten er resultatet af denne vurdering, og Slagelse Kommune (myndighed) skal nu træffe afgørelse om at tillade projektet efter Miljøvurderingsloven. Før denne afgørelse endeligt kan træffes, skal udkastet til tilladelsen og miljøkonsekvensrapporten sendes i høring hos offentligheden og berørte myndigheder. 

Vandsynsrådet er orienteret om processen, og vi vil i forbindelse med høringsperioden tage en nærmere dialog med de centrale interessenter, herunder udsætterforeningen og ålauget for Tude Å. Der afholdes desuden et åbent hus ved åstedet, hvor alle interesserede kan komme forbi og høre om projektet. Vi sender en invitation direkte til alle berørte parter sammen med høringsmaterialet.         

Retligt grundlag

LBK nr. 4 af 03/01/2023: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis udvalget beslutter at sende miljøkonsekvensrapporten og udkastet til §25 tilladelsen i offentlig høring, vil udvalget herefter få forelagt sagen på ny med henblik på at sende sagen til endelig vedtagelse i Byrådet.  

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget 

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om arbejdet med den grønne trepart. Byrådet udpegede på møde d. 27. januar 2025 Klima- og Miljøudvalgets formand Jørgen Grüner som Slagelse Kommunes repræsentant i den Lokale Trepart for Smålandsfarvandet.

I den Lokale Trepart er arbejdet tilrettelagt med Næstved Kommune som Fællessekretariat. Opgaven for 2025 er at udarbejde omlægningsplaner for hele Smålandsfarvandet.

Administrationen har nu udarbejdet Slagelse Kommunes input til første udkast til omlægningsplanen, der viser hvilke arealer, som kommunerne finder egnede til nærmere undersøgelse for mulige projekter. I juni inviteres alle berørte lodsejere i Slagelse Kommune til informationsmøder. 

Der lægges op til en drøftelse af fokus i det videre arbejde med omlægningsplanen og realisering af projekterne.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om arbejdet med Grøn Trepart.

2. at Klima- og Miljøudvalget drøfter fokus i det videre arbejde med omlægningsplanen og realisering af projekterne.

Sagens indhold

Den Grønne Trepartsaftale indeholder ambitiøse mål for en arealomlægning, som skal bidrage til et godt vandmiljø, mindske kvælstofbelastningen, give mere plads til natur og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.

Klima- og Miljøudvalget blev på mødet d. 4. december 2024 orienteret om aftalen og om det forestående arbejde ude i kommunerne.

Byrådet udpegede på møde d. 27. januar 2025 Klima- og Miljøudvalgets formand Jørgen Grüner som Slagelse Kommunes repræsentant i den Lokale Trepart for Smålandsfarvandet.

Organisering af de grønne treparter gør, at vi tværkommunalt arbejder med implementeringen på flere niveauer; i den lokale trepart, i en administrativ implementeringsgruppe samt i teknikergruppen. Derudover har vi i Slagelse Kommune nedsat en følgegruppe, der følger administrationens arbejde tæt.   

Omlægningsplan

Slagelse Kommune skal, i samarbejde med de omkringliggende kommuner, komme med et forslag til arealomlægningen ved at udarbejde en omlægningsplan for de to hovedvandoplande 2.1 Kalundborg og 2.5 Smålandsfarvandet. 

Omlægningsplanen skal indeholde mulige projekter, der til sammen kan opfylde de indsatskrav, der er til kvælstofreduktion, udtagning af lavbundsjorde med hensyn til de natur- og miljøforbedrende formål, der er besluttet i den grønne trepart. I omlægningsplanen har vi mulighed for at udvælge arealer med virkemidlerne; kvælstofvådområde, permanent ekstensivering, skovrejsning, lavbundsområde og mini-vådområde. 

Udvælgelse af områder

Administrationen har siden medio marts arbejdet med at udvælge relevante arealer til omlægningsplanen.

Principperne for udvælgelse af arealer har været forskellige alt efter projekttype og virkemiddel (se bilag 1). Kvælstofområderne er dels udvalgt på baggrund af de tekniske og lokale forhold i landskabet, mens der er to ådalsrestaureringer, der udspringer af vandområdeplanen. Lavbundsområderne følger som udgangspunkt kulstofindholdet i jorden.

Generelt er alle områder valgt ud fra et forsøg på at skabe sammenhængende områder og ud fra de prioriteringsparametre, der blev drøftet i den lokale grønne trepart (se bilag 2).

Kommunerne i den lokale trepart Smålandsfarvandet skal aflevere de endelige administrative oplæg til mulige projektarealer til omlægningsplanen d. 4. juni 2025.

Inddragelse af lodsejere

Administrationen og følgegruppen lægger vægt på tidlig og åben lodsejerdialog, og vi forsøger at skabe en så tæt inddragelse som rammerne tillader.   

I samarbejde med Vkst, Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening afholdte Slagelse Kommune i marts 2025 et informationsmøde for alle lodsejere. 

Alle lodsejere, der har arealer, der forventes at indgå i omlægningsplanen, vil blive inviteret til møder midt i juni, hvor de vil blive præsenteret for udpegningen og de vurderinger, der ligger til grund for valget af deres arealer.  

Fokusområder

I omlægningsplanen er der fundet egnede projekter til forundersøgelse indenfor kvælstofindsatsen og klimaindsatsen. Projekterne er bundet op på de ovennævnte virkemidler, som tilsammen opfylder de krav, der er sat i de enkelte områder.

I det videre arbejde med omlægningsplanen og derefter projekterne kan der i visse områder være behov for at fokusere sin indsats. Der er i den Lokale Trepart arbejdet med prioriteringsparametre, så man kan score de enkelte projekter og sammenligne på tværs. Det kan f.eks. være på lodsejerparathed, potentiale for biodiversitet, hensyn til anden natur og Natura 2000-områder m.v.

Der lægges derfor op til en drøftelse af hvilket fokus, der lægges i Slagelse Kommune. Det kan dermed videreføres i arbejdet med omlægningsplanen og i realiseringen af projekterne.

Retligt grundlag

Aftale om et grønt Danmark.  

Aftale om implementering af et Grønt Danmark.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Jf. aftale om et Grønt Danmark er der afsat en økonomisk ramme til kommunens opgaver. Der er et øget behov for personalemæssige ressourcer til opgaven med Grøn Trepart. Den dækkes for nuværende af den økonomiske ramme, der er tildelt Slagelse Kommune. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Når Slagelse Kommune har indmeldt arealerne til omlægningsplanen, skal de drøftes i den lokale grønne trepart. Her har den lokale grønne trepart mulighed for at prioritere mellem områder, hvis der er behov. Omlægningsplanen skal principvedtages af Byrådet inden udgangen af 2025. Det forventes at det endelige udkast af omlægningsplanen forelægges udvalget i august.     

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

SK Varme A/S ønsker at opføre en varmeakkumuleringstank på Assensvej 5 i Slagelse.  Akkumuleringstanken skal give mulighed for mere fleksibel drift. Det skal ske ved at lagre varmeproduktion fra bl.a. den eldrevne varmepumpe på stedet og således udnytte elpriserne, når de er gunstige.

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte at godkende projektansøgningen om varmeakkumuleringstanken. 

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

at Klima- og Miljøudvalget godkender projektansøgningen om at opføre en varmeakkumuleringstank på SK Varme A/S' grund Assensvej 5 i Slagelse. 

Sagens indhold

SK Varme A/S ønsker at opføre en varmeakkumuleringstank på Assensvej 5, som kan optimere driften ved at lagre varme, når den kan produceres billigt i timer med gunstige elpriser.

Projektforslaget åbner ikke op for en stor direkte besparelse, men øger SK Varme A/S' spillerum for en mere fleksibel produktion og bedre muligheder for at kunne optimere planlægningen af varmeproduktionen. 

Tanken konstrueres med fire dyser til lagdeling inde i tanken, som derved vil kunne rumme vand i fire forskellige lag med hver deres temperatur, som herefter kan benyttes fleksibelt.

Projektforslagets (se bilag 1) forudsætning er, at markedet for el også fremover vil være svingende, herunder med perioder med høje elpriser. Da ingen kender den fremtidige elpris, er der således en vis usikkerhed forbundet med investeringen. Projektet forventes opstartet i uge 37, når Slagelse Kommune har godkendt projektforslaget. Den 10.000 m3 store akkumuleringstank forventes at stå færdig i 2027, og levetiden for den vil være ca. 40 år.

Investeringsprisen er 8.550.000 kr., og SK Varme A/S har modtaget et konkret tilbud på at opføre varmeakkumuleringstanken. Investeringen beregnes som et lån på 3% over 20 år. Investeringen i akkumuleringstanken giver ikke anledning til en forøget varmepris for forbrugerne.

Der forventes en stigning de kommende år i varmebehovet i SK Varme A/S' forsyningsområde. Varmebehovet i projektforslaget fastholdes dog på det nuværende niveau på 272.690 MWh inklusive tab. Dette gøres for at separere dette projektforslag fra eventuelle fremtidige projektforslag om udvidelse af forsyningsområder.

Akkumuleringstanken giver ikke anledning til ændringer på transmissionsnettet fra anlægget. Der skal dog muligvis installeres pumper til de nye, interne rør, samt et nitrogenanlæg til luftpuden øverst i akkumuleringstanken.

Selskabsøkonomi og samfundsøkonomi

Projektforslaget viser, at etablering af en varmeakkumuleringstank giver en selskabsøkonomisk fordel på 12,5 mio. kr. i priode 2027-2056. I de selskabsøkonomiske analyser er der regnet på følgende scenarier:

1. Et referencescenarie, som beskriver den nuværende driftssituation ved SK Varme A/S.

2. Projektforslaget, som beskriver etablering af en varmeakkumuleringstank på 10.000 m3 i 2027.

Akkumuleringstanken ændrer ikke stort på fordelingen på brændselstyper, men vil dog reducere det i forvejen ret beskedne gasforbrug fra 1,3% og 0,7% i referencen til 0,0 og 0,8% i projektforslaget. Den selskabsøkonomiske beregning viser ved en sammenligning mellem reference og projektforslag en ret marginal gevinst, nemlig 17.287 kr. (ekskl. moms) i det første år. Det er således ikke tale om en god økonomi, mens lånet afbetales, men om en investering, der optimerer driften på sigt.

Samfundsøkonomien er beregnet på baggrund af hele SK Varme A/S' samlede net. 

Projektforslaget viser en beskeden samfundsøkonomisk fordel ved projektforslaget på 0,23 mio. kr. (dvs. 230.000 kr.) over 30 år (se bilag 6). Da samfundsøkonomien er beregnet på det samlede net, er den relative projektfordel meget lav, men dette er en naturlig konsekvens af, at projektforslaget og referencescenariet indeholder de samme produktionsanlæg (med en mindre produktionsoptimering i form af energilagring).

Med hensyn til følsomhedsberegningerne er det generelle billede, at det samfundsøkonomiske resultat ikke er robust over for ændringer i brændselsomkostninger eller investeringspriser.

Den samfundsøkonomikse fordel kan for størstedelen tilskrives, at der vil være besparelse på indkøb af brændsel, da produktionen forskydes og åbner op for mere lagret energi.

Miljøforhold

Gennem programmet EnergyPRO udregnes der løbende et optimalt scenarie for varmeproduktionen. Varmeakkumuleringstanken vil gøre det muligt at forskyde produktionen, så det bliver muligt at reducere gasforbruget. Miljømæssigt er den største besparelse på CO2-området, hvor forskellen er 1.462,5 tons sparet CO2, svarende til en reduktion på 6,3% over 30 år (2027-2056).

Området omkring Assensvej er et industriområde, og selve matriklen ejes af SK Varme A/S. Lokalplanen for området vil som udgangspunkt kræve, at SK Varme A/S søger om dispensation for byggeriet af tanken, der vil blive 26,6 meter høj (med en diameter på 23,3 meter). Den maksimale byggehøjde i lokalplanen er 12 meter.

Efter projektforslagets godkendelse vil SK Varme A/S indsende et VVM-ansøgningsskema efter miljøvurderingsloven.

SK Varme søger ikke om kommunekredit i forbindelse med byggeriet.

Administrationen vurderer, at projektet trods en beskeden samfundsøkonomisk fordel bør realiseres som et led i SK Varme A/S' mål om styrke den el-baserede varmeproduktion som en del af omlægningen til fossilfri produktion.

SK Varme A/S har løbende reinvesteret i det tilhørende produktionsanlæg på Assensvej, som omfatter et halm-kraftvarmeanlæg, et halm-varmeanlæg, en varmepumpe, flisanlæg samt naturgaskedler. 

Retligt grundlag

Projektbekendtgørelsen §6, §16 og §19 og Varmeforsyningsloven §2, stk.2.

Lokalplan nr. 1090, §6. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

- Vandplanprojekt i Harrested Å

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.