Klima- og Miljøudvalget (2022-2025) – Referat – 5. november 2025

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal principvedtage omlægningsplanerne, der er udarbejdet i henhold til Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL af 13. december 2024.  I praksis betyder det, at alle landets Byråd skal principvedtage de projekter i omlægningsplanerne, der er registreret inden for egen kommunegrænse.

Byrådet skal med principvedtagelsen alene tilslutte sig, at Slagelse kommune arbejder videre med projekterne i de dynamiske omlægningsplaner, der foreligger på nuværende tidspunkt. Principvedtagelsen er derfor ikke bindende for de enkelte projekter, men er en tilkendegivelse fra kommunen om, at der arbejdes videre med omlægningsindsatsen ud fra de principper som de lokale treparter har udarbejdet.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet principvedtager, at der arbejdes videre med de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS, er registreret inden for egen kommunegrænse.

Sagens indhold

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark har kommunerne ansvaret for den lokale organisering af 23 lokale treparter, der skal koordinere den lokale planlægning og implementering af omlægningsindsatsen.

Den Lokale Trepart

Slagelse Kommune er medlem af Lokal Trepart Kalundborg og Lokal Trepart Smålandsfarvandet, hvor henholdsvis Kalundborg og Næstved kommune står for sekretariatsbetjeningen. Hver Lokal Trepart skal planlægge, koordinere og gennemføre en omlægningsplan indenfor den enkelte treparts geografiske område. Den Lokale Trepart er et samarbejdsorgan, som skal drøfte, koordinere og tænke i helheder på tværs, og er altså ikke en myndighed. Den Lokale Trepart for Kalundborg, den Lokale Trepart for Smålandsfarvandet og Slagelse kommune er forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanerne, så de altid anviser en realiserbar vej til indfrielse af målene.

Lokal Trepart Kalundborg har udarbejdet aftalenotat (bilag 4) og Lokal Trepart Smålandsfarvandet har udarbejdet forretningsorden (bilag 5), der er anvendt som grundlag for udarbejdelsen af omlægningsplanerne. Slagelse Kommunes administration har gennem hele forløbet deltaget aktivt i at udarbejde planerne.

De Lokale Treparter har udarbejdet følgebreve til at ledsage sagsfremstillingen. Formålet med følgebrevene er at give indblik i arbejdsprocessen og overvejelserne bag omlægningsplanerne for Kalundborg og Smålandsfarvandet. Følgebrevene fremgår som bilag 3 og 4.

Omlægningsplanerne

Omlægningsplanerne skal vise vejen til målindfrielse af kvælstof-og lavbundsindsatsen. Omlægningsindsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, minivådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet. Kommunen skal i det videre arbejde med omlægningsplanen arbejde med at identificere arealer, som har potentiale til at bidrage til beskyttet– og strengt beskyttet natur samt skovrejsning.

Omlægningsplanerne er udarbejdet i IT-platformen MARS og består af projekter, som kan være på forskellige stadier – fra skitser til projekter, der har opnået tilsagn om tilskud til gennemførelse. MARS indeholder det samlede overblik over projekternes kvælstofeffekt, arealet af udtagne lavbundsjorder og skovrejsning, samt omlægningsplanernes bidrag til mere natur. Omlægningsprojekter som har fået forundersøgelsestilsagn, etableringstilsagn eller er anlagt, har i forskellig grad gennemgået den nødvendige lodsejerinddragelse og myndighedsbehandling, der gør, at projekternes placering er offentligt kendt. Anderledes forholder det sig med skitseprojekterne, som har undergået en lav grad af lodsejer-, borger- og interessentinvolvering. De er heller ikke myndighedsbehandlet iht. gældende lovgivning. Dette sker først senere, efterhånden som projekterne konkretiseres og realiseres. Skitseprojekterne fremgår i listeform og på kort i bilag 1.

Omlægningsplanerne (bilag 1 og bilag 2) viser hvilke projekter i Slagelse Kommune der bidrager til en fuldt dækkende omlægningsplan for Lokal Trepart Kalundborg og Lokal Trepart Smålandsfarvandet. Slagelse Kommune har en mindre del af et skitseprojekt i omlægningsplanen, der er udpeget af Kalundborg Kommune for Lokal Trepart Kalundborg, og bidrager ellers til indsatsen for kystvandområdet Jammerland Bugt og Musholm Bugt. 

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har den 17. september verificeret omlægningsplanen for Lokal Trepart Smålandsfarvandet og har den 20. oktober verificeret omlægningsplanen for Lokal Trepart Kalundborg uden bemærkninger.

Kvælstofindsatser i omlægningsplanen

Projekter i Slagelse Kommune, der bidrager til kvælstofreduktion i omlægningsplanen for Smålandsfarvandet, fremgår af tabel 3 i bilag 1. Slagelse Kommune har identificeret 91 skitseprojekter med en samlet kvælstofreduktion på 221 tons til videre sagsbehandling. Skitseprojekter fremgår af kort på figur 5 i bilag 1. I Slagelse Kommune er der samtidigt indgået tilsagn til forundersøgelse af 9 projekter med en samlet kvælstofreduktion på 14 tons jf. bilag 1, tabel 3. Der er søgt om tilskud til 3 mini-vådområder, der fremgår af projektlisten i bilag 1.

Lavbundsindsatser i omlægningsplanen

Der er ikke lokale mål, men et samlet nationalt mål om at udtage 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer på landsplan frem mod 2030. Slagelse Kommune har ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø potentielt 770 hektar kulstofrige lavbundsarealer. Slagelse Kommune bidrager med samlet 533 ha til omlægningsplanerne jf. bilag 1, tabel 3.

Naturpotentialer i omlægningsplanen

Omlægningsplanens projekter i Slagelse Kommune, der bidrager til potentialer for beskyttet og strengt beskyttet natur og store sammenhængende naturområder fremgår af tabel 3 i bilag 1. Arealerne består af skitseprojekter på samlet 14 hektar. Skitseprojekter der ikke overlapper med lavbundsarealer eller kvælstofindsatser kan ikke for nuværende tilskudsfinansieres og skal derfor realiseres via finansiering fra fonde mm.

Buffer

Erfaringen fra tidligere omlægningsprojekter har vist, at der vil være et frafald fra skitseprojektniveau og frem mod realisering. Den Lokale Trepart for Kalundborg og den Lokale Trepart for Smålandsfarvandet har derfor valgt at udarbejde en omlægningsplan, som leverer på mere end indsatsbehovet. Dette er gjort for at reducere risikoen for at skulle genbesøge lodsejere og opstarte processen igen.

Nedsat følgegruppe i Slagelse Kommune

Der er siden nedsættelsen af følgegruppen (januar 2025) afholdt 6 møder, hvor man løbende har drøftet arbejdet med omlægningsplanen, herunder fokuspunkter i udpegningen samt lodsejerinddragelse. 

Følgegruppen har blandt andet lagt vægt på vigtigheden af gennemsigtighed i arbejdet med udpegning af områder og rettidig og fyldestgørende information til lodsejerne. Det har desuden været et fokuspunkt for følgegruppen, at Slagelse Kommune arbejder videre med opgaven ud fra en dialogbaseret tilgang.

Det er fortsat vigtigt, at der er fokus på information til lodsejerne og interessenterne omkring det videre arbejde.

Følgegruppen er kun nedsat for 2025. 

Kommunikation

Lodsejerinvolvering

I marts 2025 inviterede Slagelse Kommune alle lodsejere til et informationsmøde, hvor der blev fortalt om den opgave vi fælles stod overfor.

I juni 2025 inviterede Slagelse Kommune til informationsmøde for alle lodsejere, der indgår i administrationens forslag til udpegninger af områder til omlægningsplanen. Der er afholdt i alt fire møder.

Efter stormøderne i juni blev administrationens forslag til udpegninger lagt på kommunens hjemmeside, og der blev sendt information til alle berørte lodsejeres digitale postkasse.

Kommunikationsstrategi

Slagelse Kommune har udarbejdet en kommunikationsstrategi (bilag 7) for at sikre fremdrift i realiseringen af de konkrete projekter på et oplyst grundlag.  

Videre proces

Når omlægningsplanen er principvedtaget af alle kommunalbestyrelser i de Lokale Treparter, publicerer sekretariatskommunen omlægningsplanen i MARS, så tallene for målopfyldelse i omlægningsplanen bliver offentligt tilgængelig. Kommunerne skal i samarbejde med de lokale treparter efter principvedtagelsen i 2025 og frem mod 2030 sikre en løbende opdatering af omlægningsplanerne. Sideløbende arbejder Slagelse Kommune i samarbejde med lodsejerne om at udvikle projekterne i omlægningsplanerne frem mod realisering. Herunder øvrig myndighedsbehandling og tilpasning af kommuneplanen om nødvendigt.

Implementeringen af omlægningsplanerne får betydning for en opdatering af kommuneplanen for så vidt angår skovrejsning og lavbundsjorde. Kommunen skal tage hensyn og undgå at disponere arealerne i skitseprojekterne til anden anvendelse, jf. bilag 6.

I den videre proces vil der være et behov for at der er fokus på jordopkøb. Slagelse Kommune er i kontakt med Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø for at gøre opmærksom på vigtigheden af jordkøb som et middel til at nå i mål med projekterne.   

Retligt grundlag

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. 

• Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 13. december 2024
• Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
• Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
• Udkast til genbesøg af vandområdeplanerne 2021-2027. Planudkastet fastlægger det indsatsbehov for kvælstof, som omlægningsplanerne skal levere på.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget og Byrådet

Klima- og Miljøudvalget forelægges tre budgetopfølgninger i løbet af 2025 til godkendelse.

Klima- og Miljøudvalget skal godkende "Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025" for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Desuden skal udvalget godkende status på implementering af budgetforlig 2025-2028.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender "Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025", som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

2. at Klima- og Miljøudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-2028

Sagens indhold

Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede som muligt.

Et korrekt grundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 3 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
• Korrigerede budget pr. ultimo september 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Budgetgrundlaget for 2025
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg 

Drift

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgning 03 for Klima- og Miljøudvalget.

For Klima- og Miljøudvalget forventes ved budgetopfølgning 3 et samlet mindreforbrug på 12,4 mio. kr., heraf udgør serviceudgifter 3,6 mio. kr. og det brugerfinansierede område 8,8 mio. kr.

Miljøområdet forventer et mindreforbrug på 0,8 mio. kr.
Mindreforbruget kan primært henføres til forsinkelse på indsatser indenfor grundvandsbeskyttelse.
På grund af andre opgaver - herunder særligt BNBO - er revisionen af indsatsplanen endnu ikke blevet påbegyndt. Opgaven forventes opstartet i 2025, men langt størstedelen af opgaven vil først blive løst i 2026. 

Natur forventer et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.
Ved budgetopfølgning 2 var forventningen et merforbrug på ca. 1 mio. kr. Det er en væsentlig ændring siden sidste budgetopfølgning. Det skyldes særligt en gennemgang af alle vandplanprojekter og en justering af forventningerne til fremdriften på projekterne. Justeringen er også en følge af et betydeligt ressourcetræk til arbejdet med Grøn Trepart.

Klima forventer et mindreforbrug på 2,4 mio. kr.
Det er primært som følge af Gudum Ådal projektet. Projektets gennemførelse, til ca. 1,5 mio. kr., er afhængig af de nuværende lodsejerforhandlinger og tilladelser efter landzoneloven. Projektet forventes ikke at kunne gennemføres i 2025. 

Brugerfinansieret område (Renovationen)
Der er budgetteret med en nettoindtægt på 6,8 mio. kr. grundet at det brugerfinansierede område har et skyldig mellemværende på 29,6 mio. kr. til kommunen. Mellemværendet skyldes investering og implementering af den ny affaldsordning i 2024.

I 2025 forventes en nettoindtægt på 15,6 mio. kr., hvilket er 8,8 mio. kr. mere end budgetteret.
Den primære årsag er at der pr. 1. oktober er indført nye gebyrer for udvidet producentansvar for emballage. Der er udarbejdet et skøn for den forventede indtægt på ca. 5,4 mio. kr., som der ikke var budgetteret med. Derudover er der en ekstraordinær indtægt på 0,7 mio. kr. fra Remondis for ødelagte beholdere. Og der forventes et mindreforbrug på ca. 2,7 mio. kr. primært på storskrald og haveaffaldsordningen i forhold til budgetteret.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 3 - forventet regnskab 2025 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Vurdering/konklusion

Det forventes at budgetmidlerne anvendes som disponeret til budgetopfølgning 3, men opfølgningen indeholder også en vis usikkerhed.
Især inden for miljø, natur og klima, hvor aktiviteterne oftest er projektbaserede og gennemførelsen er afhængige af eksterne aktører. Dette gør det vanskeligt at periodisere og få gennemført projekterne som planlagt. Den aktuelle forbrugsprocent for serviceudgifterne er ca. 40% efter 9 måneder, hvilket er lavt, men på niveau med 2024, hvor det endelige forbrug blev på ca. 83%. For 2025 forventes et forbrug på ca. 85%.  

På det brugerfinansierede område er der også vis usikkerhed, bl.a. som følge af nye tiltag på affaldsområdet i 2025. Det gælder især den forventede gebyrindtægt fra udvidet producentansvar for emballage, som implementeres fra oktober 2025. Derudover kan en ændret momspraksis fra AffaldPlus medføre en tilbagebetaling til Slagelse Kommune, som ikke er medtaget i det forventede regnskab, men estimeres til ca. 5,0 mio. kr.

Anlæg

I Budgetopfølgning 3 behandles forventet resultat på anlæg i den samlede budgetopfølgningssag til Økonomiudvalget, og der vil derfor ikke være separat behandling af anlæg i fagudvalgenes budgetopfølgningssager.

Status på implementering af budgetforlig 2025-2028

For Klima- og Miljøudvalget er der et opfølgningsemne. 

Der er afsat 0,3 mio. kr. til Marin naturpark. Midlerne forventes ikke anvendt i 2025.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan komme med input til ny Strategisk Energi- og Varmeplan for Slagelse Kommune 2026-2029.

Klima- og Miljøudvalget kan godkende den reviderede procesplan for strategien.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget foretager en bred drøftelse af forslaget til ny Strategisk Energi- og Varmeplan 

2. at Klima- og Miljøudvalget godkender den reviderede procesplan for strategien.

Sagens indhold

Den 19. december 2022 (punkt 26) vedtog Byrådet DK2020 Klimaplanen. Heri fastslås det, at der skal udarbejdes en strategisk energi- og varmeplan. Den 5. marts 2025 vedtog Klima- og Miljøudvalget en procesplan for udarbejdelse af en strategisk energi- og varmestrategi. Den revideres nu.

Der blev holdt en politisk temadrøftelse af strategien som afslutning på en fælles studietur/temadag for Klima- og Miljøudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 8. maj 2025.

Koordinationsforum for Energi og Varme - der består af lokale interessenter - blev præsenteret for hovedpunkterne i strategien ved et møde den 2. oktober 2025, og havde her lejlighed til at kommentere på de overordnede linjer.

Klima- og Miljøudvalget kan nu foretage en drøftelse af det første udkast til ny strategi (bilag 1), herunder drøfte, om de 7 temaer - og behandlingen af disse - er dækkende for udvalgets ambitioner. 

Formålet

En ny Strategisk Energi- og Varmeplan (bilag 1) skal give et samlet overblik over energi- og varmeområdet, og fungere som strategisk grundlag for fremtidige beslutninger.
Desuden skal strategien understøtte og samordne de politikker og tiltag, som er fordelt i en række andre dokumenter såsom kommuneplan, bæredygtighedsstrategi, erhvervsstrategi etc.

De 7 temaer

Klima- og Miljøudvalget har besluttet at fokusere på 7 centrale temaer inden for energi- og varmeområdet, hver med en tilhørende handleplan.

Nedenfor skitseres kort status samt forslag til overordnede handlinger for hvert tema.

Den overordnede drøftelse bør tage udgangspunkt i, hvorvidt der er enkelte initiativer, som skal prioriteres særligt højt i forhold til de øvrige opgaver.

Der er lagt op til en bred drøftelse, men forslag til de drøftelsespunkter til hvert af de 7 temaer fremlægges til mødet i Klima- og Miljøudvalget. 

Varmeplanlægning: 

Status er, at der siden 2021 er sket en omfattende udrulning af fjernvarme i Slagelse og Korsør/Halsskov, men Skælskør mangler. Flere af de mindre byer er udlagt til fjernvarme 2029/30, mens kommunens landområder er udlagt til individuel opvarmning, hvor varmepumper for mange vil være den billige og klimavenlige løsning.

Strategiens forslag til handlinger på varmeplanlægning:

• Opdatering og formidling af plan for fjernvarmeudrulning
• Understøttelse af lokale energifællesskaber
• Muligheden for en pilotordning for gasafkobling i samarbejde med Evida undersøges

Energieffektiviseringer: 

Status er, at der er et stort potentiale i bygningsmassen, særligt i forhold til husholdninger og erhverv (fremstillingsvirksomheder)

Strategiens forslag til handlinger på energieffektiviseringer:

• Videreførelse af tilbud om energirådgiver/vejledning til borgere
• Systematisk energirenovering af bygninger med lavt energimærke
• Energieffektiviseringer i erhvervsbygninger
• Energieffektiv drift af kommunale bygninger

Elektrificering:

Strategiens forslag til handlinger på elektrificering:

• Strategisk samarbejde med SK Varme og Hashøj Kraftvarmeforsyning om elektrificering
• Tidlig planlægning af behovet for elnet-udvidelser

Vedvarende energi (VE):

Strategiens forslag til handlinger på VE-området:

• Lokal inddragelse i solcelle- og vindprojekter og lokalt medejerskab
• Udvikling af tagbaserede solcelleløsninger
• Udvikling af større fleksibilitet i VE-produktionen

Biomasse:

Status er, at de to forsyningsselskaber SK Varme A/S og Hashøj Kraftvarmeforsyning a.m.b.a. begge bruger halm og flis, men på sigt har en plan om at reducere forbruget. Hashøj Biogas skal udbygges til en kapacitet til fremover 325.000 tons biomasse årligt. Der er blevet udarbejdet et baggrundsnotat om biomasse-potentialet (bilag til strategien). Der vil på sigt  formodentligt være et behov for at ”importere” biomasse.

Strategiens forslag til handlinger på biomasse:

• Udbygning af biogasproduktion
• Dialog med forsyningsselskaberne om gradvis udfasning af halm og flis i fjernvarmeproduktionen

Sektorkobling/overskudsvarme

Strategiens forslag til handlinger på sektorkobling/overskudsvarme:

• Kortlægning og formalisering af overskudsvarme-potentiale
• Partnerskab med erhvervslivet

CO2-reduktion og CCS

Status er, at der - trods massive CO2-besparelser - ved et såkaldt BAU-scenarie (=business-as-usual), fortsat vil være en manko på 63.330 tons CO2 i 2030 og manko på 125.250 tons CO2 i 2050 for Slagelse kommune som geografisk enhed. Det betyder, at kommunen ikke helt kommer i mål med CO2-besparelser, hvis ikke der kommer yderligere handling til. 

Strategiens forslag til handlinger på CCS:

• Prioritering af dokumenterede CO2-reduktionspotentialer
• Løbende overvågning af udviklingen inden for CCS (Carbon Capture and Storage)

Proces og videre forløb

Med den reviderede tidsplan lægges den endelige godkendelse af strategien ud til det nye fagudvalg, som konstitueres efter kommunalvalget den 18. november 2025.

Den Strategiske Energi- og Varmeplan vil - sammen med en kortere version eller "pixi-bogs-udgave" - blive forelagt til godkendelse i februar 2026. Se vedlagte reviderede procesplan (bilag 7). 

Administrationen anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget godkender at sende forslaget i 4 ugers høring blandt interessenterne i Koordinationsforum for Energi og Varme og til offentligheden via kommunens hjemmeside. Forummet blev den 2. oktober 2025 præsenteret for strategiens konklusioner og forslag til handlinger.

Administrationen vurderer, at det ikke er påkrævet at foretage en miljøvurdering af den Strategiske Energi- og Varmeplan, da denne ikke fastsætter konkrete tiltag på miljøområdet. 

Den oprindelige tidshorisont for Den Strategiske Energi- og Varmeplan justeres nu til årene 2026-2029 (mod oprindeligt 2025-28), da 2026 er året, hvor den vil blive endeligt vedtaget. I 2029 tages der stilling til, om der er behov for at revidere strategien.

Der er udarbejdet en række analyser og arbejdspapirer (bilag 2-6), som danner grundlag for Den Strategiske Energi- og Varmeplan. 

Retligt grundlag

En lov til strategiske varmeplaner eksisterer ikke som ét samlet juridisk dokument, men er forankret i Varmeforsyningsloven, som kræver, at kommuner laver strategiske varmeplaner for at sikre en samfundsøkonomisk og miljøvenlig energiforsyning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Den Strategisk Energi- og Varmeplan, herunder opdateringen af handlinger, kommer til at føde ind i den nært forestående revision af DK2020 Klimaplanen. 

Sagens videre forløb

Sagen fremlægges udvalget igen den 3. december 2025.

Den endelige strategi fremlægges sammen med kortfattet "pixibogs-udgave" til vedtagelse i det relevante fagudvalg og derefter i Byrådet i februar 2026.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget besluttede d. 9. august 2023, at igangsætte forebyggende miljøundersøgelser i 9 af kommunens vandløb. Undersøgelserne skulle gennemføres i tre faser, hvor de to første var sporing af stoffer samt koncentrationer. Den sidste fase skulle fokusere på kildeopsporing af de fundne stoffer. Der orienteres om en status for arbejdet, og plan for det videre forløb.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for arbejdet med de forebyggende miljøundersøgelser i vandløb.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget godkendte d. 9. august 2023 administrationens oplæg til forebyggende miljøundersøgelser i Slagelse kommunes vandløb.

Administrationen havde udpeget syv vandløb, der skulle undersøges. På mødet ønskede udvalget, at der blev tilføjet to vandløb (Spegerborgrenden og Maderenden). Eurofins har derudover modtaget en spildevands- og drikkevandsprøve fra Slagelse Kommune (Stigsnæs og Valbygård), der også blev ønsket undersøgt.

Den samlede opgave blev opdelt i tre faser. En indledende fase med non-target analyser, hvor der screenes for et bredt udsnit af miljøfremmede stoffer, der kan findes i vandløbene. En anden fase, hvor der på baggrund af screeningen gennemføres target-analyser, der fastslår koncentrationen af de udvalgte stoffer. Endelig er der en sidste fase, hvor der gennemføres kildeopsporing på baggrund af de identificerede stoffer og deres koncentrationer.

Opdatering på fase 1og 2

Eurofins besøgte d. 27. august 2024 administrationen for at præsenterer de foreløbige resultater for første og anden fase.

I disse to faser blev det præsenteret, at der på tværs af de 10 prøver primært var lægemidler og nedbrudte stoffer heraf, der blev identificeret. På baggrund af den screening synes de fleste prøver at være påvirket af byspildevand. Der blev derudover fundet 16 pesticider blandt prøverne.

Spegerborgrenden viste det højeste antal unikke stoffer fundet (2211), dvs. stoffer der ikke blev fundet i andre prøver end Spegerborgrendens prøve. Der blev også fundet den højeste koncentration af de respektive miljøfremmede stoffer i Spegerborgrendens prøve.

På baggrund af disse resultater blev der i december 2024, afholdt et møde med Eurofins. Her blev de fremtidige fokuspunkter for kildeopsporingen drøftet. Kun del C af kildeopsporingen skal udføres. Dette skyldes fokus på revidering af spildevandstilladelser fra kendte udledninger i områder hvor prøverne er taget. Dette inkluderer opstarten af ny miljøgodkendelse til Harboes Bryggeri, der inkluderer en ny spildevandstilladelse, samt en planlagt revidering af Skælskør. Men også arbejdet om ny udledningstilladelse til Slagelse Renseanlæg ifm. implementering af 4. rensetrin. 

Del A: Undersøgelse af Spegerborgrenden

I de første to faser blev der fundet høje koncentrationer af fedtsyrer i Spegerborgrenden. De kendte betydelig udledninger til Spegerborgrenden findes hos udledninger fra Harboes Bryggeri, Skælskør Renseanlæg og regnvandsudledninger fra Skælskør. Der vil arbejdes med nye udledningstilladelser til alle disse udledninger. En ny miljøgodkendelse for Harboes Bryggeri er opstartet i 2025, dette vil inkluderer en ny udledningstilladelse. Skælskør Renseanlæg har planlagt at revidere deres udledningstilladelse indenfor planperioden i gældende spildevandsplan. Slutteligt skal regnvandsudledningerne have udledningstilladelser i forbindelse med projektet om regnbetingede udløb (RBU). I Eurofins notat, vil de med eksisterende data kommenterer, på mulige kilder til Spegerborgrenden. 

Del B: Kildeopsporing af zink og kobber i Slagelse By.

Envafors har konstateret høje koncentrationer af kobber og zink ved Slagelse Renseanlæg. Der vil i  samarbejde med Envafors lægges fokus på arbejde der skal udpege disse kilder. Eurofins kan anbefale evt. fremgangsmøder til den videre kildeopsporing i oplandet til Slagelse Renseanlæg. På mødet med Eurofins skal det vurderes, hvad man kan sige om mulige eller sandsynlige kilder til kobber og zink i kloakoplandet til Slagelse Renseanlæg. Denne vurdering skal kunne foreligge uden yderligere undersøgelser. 

Del C: Sammenligne fundne stoffer og mulige kilder:

På baggrund af data fra fase 1 og 2 af projektet, skal der laves et samlet notet. Notatet skal kommenterer på følgende: det skal grupperer alle stoffer fundet i de foretagne prøver, angive i hvilke prøver de enkelte stoffer er fundet og beskrive mulige kilder til de fundne stoffer. I dette notat skal sandsynlige kilder udpeges, men derudover også komme ind på hvilke begrænsninger der kan være i datagrundlaget som gør resultaterne usikre. 

For at uddybe og diskutere opstarten af opgaven, skal der afholdes et møde med Eurofins inden udgangen af 2025. Dette skal fastlægge hvad Eurofins skal endeligt levere.

Retligt grundlag

Frivilligt tiltag.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Midlerne til denne opgave er overført til 2025. Det er uklart om kildeopsporingen kan færdiggøres i indeværende år. Der lægges derfor op til at ubrugte midler til fase 3 overføres til budgetåret 2026, skulle det blive nødvendigt. 
 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Når kildeopsporingen er gennemført af Eurofins, vil sagen blive forelagt Klima- og Miljøudvalget igen. Dette forventes gennemført i løbet af primo 2026.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

I Slagelse Kommune har vi ligesom i landets øvrig kommuner en lang række nyere og ældre regnvandsbassiner og regnbetingede udløb (RBU) fra kloaksystemerne. Slagelse Kommune har i samarbejde med Envafors igangsat et arbejde med at forbedre og lovliggøre disse anlæg. Klima- og Miljøudvalget orienteres om den kommende proces for at forbedre og lovliggøre regnbetingede udløb og regnvandsbassiner i Slagelse Kommune, samt en opsamling siden sidste orientering.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager den forudgående og kommende proces for at forbedre og lovliggøre regnbetingede udløb og regnvandsbassiner i Slagelse Kommune til orientering.

Sagens indhold

Et udløb er et punkt hvor spildevand udledes fra kloakledninger til nærmeste recipient. Et regnbetinget udløb er en overordnet betegnelse for to forskellige slags udløb. Den ene er udløb ved overløb, dette er når fælleskloakken fyldes ved store regn hændelser, så kloakken løber over ved visse punkter, såkaldte overløbsbygværker. Den anden slags udløb er fra områder der er separat kloakeret, her løber regnvandet i sin egen kloak fra befæstet områder, og disse udløb er deres udledning til nærmeste vandløb eller hav. 

I 2021 sendte Miljøstyrelsen et hyrdebrev ud til landets kommuner. Dette brev beskrev at alle landets regnbetingede udløb skulle lovliggøres. Da kommunerne ejer forsyningsselskaberne er det Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed, mens kommunen er tilladelsesmyndighed. Det betyder, at det er kommunen, der skal lovliggøre udledningerne men Miljøstyrelsen, der kan håndhæve i form af påbud, indskærpelser og i sidste ende politianmeldelser. 

På den baggrund har administrationen påbegyndt et projekt sammen med Envafors, der har til formål at lovliggøre alle de eksisterende regnbetingede udløb. Indsatsen er opdelt i to tempi, hvor det først fokuseres på overløb med opblandet spildevand til vandmiljøet. Dernæst fokuseres på de udløb, der alene udleder regnvand. 

Før påbegyndelsen af projektet om lovliggørelsen af alle kommunes udløb, havde administrationen fundet 8 tilladelser for i alt 290 udløb. Forventningen var, at der eksisterede flere end de registredede tilladelser. Samtidig forventedes det også at en række af de eksisterende bassiner og regnbetingede udløb ikke lever op til de krav, der er i lovgivningen i dag.

En del af disse udløb har potentielt væsentlig betydning for miljøtilstanden i de vandområder og fysiske forhold på de nærliggende arealer, som regnvandet udleder til.

1 Afsøgning af tilladelser i arkiver:

Først blev ejerskabet af samtlige RBU'er gennemgået, det viste sig at kun 261 er ejet af Envafors.

Siden maj i år har både Slagelse Kommune og Envafors ledt deres arkiver igennem, dette gælder både de fysiske arkiver hos Envafors og Kommunes arkiv i Dalmose, men også elektroniske arkiver. 

Arbejdet i arkivet resulterede i at der blev fundet gældende tilladelser til udløbene i gamle spildevandsplaner fra før 1982. Samlet set er der fundet tilladelser til ca. 36 ud af 261 udløb.

Af de 261 udløb, er 59 af dem udløb fra overløbsbygværker og urenset spildevand. Af de 59 er der fundet tilladelser til 36 af dem.

Af de 261 udløb er 202 udløb fra regnvandskloakeret kloakoplande, nogle både med og uden regnvandsbassiner. Her er gennemgangen stadig igangværende, selvom det er besluttet at lave tilladelser til alle disse udløb. 

Processen for lovliggørelse af udløb ejet af Slagelse Kommune eller private ejere er endnu ikke fastlagt. 

2 Midlertidige udledningstilladelser 

Frem mod årets udgang vil Slagelse Kommunes Miljøafdeling lave midlertidige udledningstilladelser til de resterende 23 overløb fra overløbsbygværker og udløb med urenset spildevand. Dette er de 23 udløb, hvor en tilladelse ikke har kunne forefindes.

Selvom der er fundet udledningstilladelser til 49 af udløbene fra regnvandskloakeret områder, er det blevet besluttet at lave midlertidige udledningstilladelser til dem alle. Denne beslutning er taget på baggrund af at kloakoplande har ændret sig betydeligt siden slutningen af 1970'erne, hvor disse tilladelser er lavet. De skal derfor, efter gældende lovgivning, revurderes.

Dette betyder der skal laves omkring 225 midlertidige udledningstilladelser for at lovliggøre alle overløb fra overløbsbygværker, og udløb fra regnvandskloakeret områder, inden årets udgang. Alle RBU'er der modtager en midlertidig tilladelse, vil inden projektet er færdigt have fået en endelig permanent udledningstilladelse. Den midlertidige tilladelse vil kun være gældende indtil forholdene i Slagelse Kommunes vandløb kan undersøges og der foreligger en permanent udledningstilladelse for udløbet.

3 Den foreløbige fremtidige tidsplan.

I løbet af efteråret, vil Envafors fremlægge et prøvetagningsprogram for Slagelse Kommune. Dette skal beskrive hvordan tidsplanen vil se ud for prøvetagning i kommunens vandløb, samt hvornår Slagelse Kommune kan forvente at modtage ansøgning om udledningstilladelser for hvert udløb. Den nuværende tidsplan beskriver at prøvetagning vil opstartes i Q1 2026. 

Alle tilladelser forventes ikke ansøgt på samme tid. Alt efter vandløbet og den eksisterende data herom, vil prøvetagningsprogrammerne have forskellig varighed. Data fra prøvtagningsprogrammerne skal bruges i ansøgningerne. Derfor vil ansøgningsmateriale til nogle RBU'er også kunne færdiggøres før andre. Men det forventes at alle overløb og udløb fra regnvandsbassiner vil have en permanent udledningstilladelse i Q2 2030.

Retligt grundlag

Envafors er forpligtet til at bringe forholdene angående deres overløb og udløb i orden. Dette gøres med udledningstilladelser efter Miljøbeskyttelseslovens (LBK nr. 1093 af 11/10/2024) §28, stk. 1. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis man undlader at give midlertidige udledningstilladelser til samtlige udløb og overløb i Slagelse Kommune, mens Slagelse Kommune og Envafors arbejder med at indsamle de nødvendige data til udledningstilladelserne, kan Envafors fortsat politianmeldes på nuværende udløb uden tilladelse.  

Tværgående konsekvenser

Måleprogrammet og tilladelserne vil blive udarbejdet i samarbejde med Envafors, da de står som ejer af størstedelen af overløbsbygværker og regnvandsbassiner i Slagelse Kommune.

Sagens videre forløb

Efter opstart af måleprogram af relevante vandløb i Slagelse Kommune, vil sagen blive bragt til orientering hos Klima- og Miljøudvalget i andet kvartal 2026. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Slagelse Kommune ønsker at sikre en klar og enkel kurs for opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere, så indsatsen opfylder lovkrav, understøtter kommunens klima- og bæredygtighedsmål og er økonomisk ansvarlig. Kommunen følger som udgangspunkt ladestanderbekendtgørelsen, og der tages politisk stilling til ambitionsniveauet for udbygning af ladeinfrastruktur. Dette indbefatter blandt andet graden af kommunal medfinansiering og håndtering af borgerhenvendelser om nedfræsning af ladekabler i fortov.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller:

1. At Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagens indhold

Slagelse Kommunes Bæredygtighedsstrategi og handleplan, som blev revideret og godkendt i februar 2024, understreger nødvendigheden af at etablere en geografisk dækkende ladeinfrastruktur og følge udviklingen tæt. Opdaterede data fra eksisterende ladestandere på kommunale arealer viser en høj udnyttelsesgrad, hvilket indikerer behov for yderligere ladestandere. Dette blev også drøftet på et temamøde 2. juni 2025. Derfor bliver der behov for at igangsætte et nyt udbud i 2026.

Forvaltningen anbefaler en balanceret "hvile-i-sig-selv"-model baseret på en proaktiv og udgiftsneutral linje, hvor kommunen kan yde begrænset medfinansiering for at sikre dækning på mindre attraktive lokationer. Loftet for medfinansiering fastsættes til den tidligere modtagne indtægt fra udbud af offentligt tilgængelige ladestandere (en såkaldt koncessionsindtægt på ca. 1,9 mio. kr.), hvilket muliggør en udbygning, der balancerer offentlige hensyn og lovkrav med efterspørgslen. Indsatsen kobles til behovsvurderinger, borgerønsker og geografiske hensyn for at sikre, at ladenetværket udvikles sammenhængende og understøtter både handel, fritid og turisme.

Forvaltningen har modtaget borgeransøgninger om nedfræsning af ladekabler i fortove, især fra ejere af ældre byhuse uden privat parkering. Forvaltningen har hidtil givet afslag på disse ansøgninger med henvisning til trafiksikkerhed og driftsrobusthed. Det anbefales at fastholde denne praksis og i stedet tilstræbe opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere i nærområdet.

Ladestanderbekendtgørelsen implementerer krav fra EU Bygningsdirektivet, som forventes revideret med endelig ikrafttræden senest 29. maj 2026. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt udbuddet skal gennemføres hurtigt på baggrund af forventede krav eller afventes endelig dansk lovgivning, som forventes i første halvår af 2026.

Det anbefales at gennemføre ét samlet udbud baseret på kommende lovkrav og behovsvurderinger og at opdele lokationerne i puljer med begrænsning på, hvor mange puljer én operatør kan vinde. Dette fremmer konkurrence, kvalitet og prisgennemsigtighed.

Det bemærkes, at der på møde i Teknik-, Plan- og Landdistriksudvalget d. 31. oktober 2022 første gang blev taget beslutning om et udbud af offentligt tilgængelig ladestanderinfrastruktur. 

Retligt grundlag

Ladestanderbekendtgørelsen (BEK nr 181 af 05/03/2020) og Bygningsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2024/1275) af 24. april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)) stiller krav til Slagelse Kommune som bygningsejer.

Hjemmel til udbud og evt. kommunal medfinansiering af offentligt tilgængelige ladeinfrastruktur på kommunale arealer og vejarealer findes i:

• AFI-loven (LBK nr 1043 af 17/09/2024) og
• Bekendtgørelse om kommuners og regioners ydelse af betaling til operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter (BEK nr 374 af 09/04/2024)
• Bekendtgørelse om ordregiveres indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter (BEK nr 375 af 09/04/2024)

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Begrænset kommunal medfinansiering anbefales, med loft svarende til tidligere koncessionsindtægt. Den præcise økonomi afklares i senere sag.

Tværgående konsekvenser

Projektet understøtter kommunens bæredygtighedsstrategi, bosætningsstrategi og udviklingsplaner, idet udbygning af ladeinfrastruktur fremmer omstillingen til elbiler, reducerer CO2-udledning og styrker attraktive bymiljøer. Derudover understøtter opstillingen af offentligt tilgængelig ladestandere lige muligheder for grøn mobilitet, når borgere uden mulighed for opladning på egen matrikel tilbydes opladningsmuligheder til elbil i nærområdet.

Sagens videre forløb

Såfremt Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender indstillingen, igangsættes arbejdet med en opdatering af kortlægningen af behov for og ønsker om ladestandere. Når endelig lovgivning kendes i 2026, igangsættes udbud af offentligt tilgængelige ladestandere.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.