Klima- og Miljøudvalget – Referat – 4. april 2022



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Godkendt.

 

Kompetence: Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Klima- og Miljøudvalget godkender dagsorden.

 

2. Budget 2023-2026 - Ramme for budgetlægning Klima- og Miljøudvalget (O)

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Anne Bjergvang (A) tog orienteringen til orientering.

 

Kompetence: Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget orienteres om Byrådet fastsættelse af rammer for budget 2023-2026.  

Sagens indhold

Slagelse kommunes økonomi er udfordret og det har været nødvendigt at genåbne budget 2022 sideløbende med budgetlægningen af budget 2023-2026. Derfor er det være nødvendigt at se de to forløb i sammenhæng. Processen for begge forløb har Byrådet godkendt i Tids-og procesplanen i januar 2022, og rammerne for de to forløb er godkendt på møder i februar og marts 2022.

 

Byrådet besluttede følgende på mødet i marts omkring rammerne for budget 2023-2026:  

Drift

Fagudvalgene skal finde prioriteringsforslag for 8 % af serviceudgifterne svarende til 322,4 mio.kr. i 2023 (bilag 1.). Hermed har Byrådet mulighed for at beslutte et budget med overskud på driften, der kan finansierer anlæg m.m. og dermed giver rum for prioriteringsmuligheder.    

 

Udvalget har på mødet i marts 2022 besluttet egen proces for Genåbning af budget 2022. Udvalget skal på møde i juni 2022 tage endelig stilling til de prioriteringsforslag, som skal videresendes til den kommende budgetproces efter sommerferien, jf. vedtaget tids- og budgetproces for genåbning af budget 2022 og budget 2023-2026.  

Anlæg

På anlæg er fagudvalgene i gang med en prioritering af nuværende anlægsrammer med henblik på at nå ned på et samlet niveau på omkring 200 mio.kr. for 2022-2026. Denne prioritering har en afledt effekt på anlægsrammen for 2023-2026 og begrænser mulighederne for prioritering af nye anlægsprojekter.

Udvalget har mulighed for at fremsendes nye anlægsforslag, som er akutte eller har et effektiviseringspotentiale til Byrådet og de kommende budgetforhandlinger efter sommerferien.  

 

Retligt grundlag

Vedtaget tids-og budgetproces og rammer for Genåbning af budget 2022 og budget 2023-2026

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Processerne omkring genåbning af budget 2022 og Budget 2023-2026 skal på møderne i april/maj 2022 ses i en sammenhæng, med henblik på at kunne udarbejde prioriteringsforslag, anlægsprioritering og nye anlægsforslag til den kommende budgetproces for budget 2023-2026 på mødet i juni 2022.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I budgetrammerne for budget 2023-2026 er der foretaget følgende korrektioner:

 

  • KL´s seneste pris- og lønskøn (marts 2022) – inkl. prisfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser
  • Tilbageførelse af 0,7 % besparelse

 

Korrektionerne betyder, at udvalgenes budgetramme er forhøjet med 0,7 % besparelsen og prisfremskrivning på varekøb og tjenesteydelser. For at beregne udvalgets faktiske ramme for udarbejdelse af prioriteringsforslag skal korrektionen modregnes i den fastsatte ramme for udarbejdelse af prioriteringsforslag.

Effekten af korrektionen vil være forskelligt for de enkelte udvalg, ligesom udmøntningen af de indlagte besparelser er foretaget forskelligt.

    

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

  1. 1.     at Orientering om rammer for budgetlægningen for 2023-2026 tages til efterretning.

3. Genåbning af budget 2022 - Prioriteringsforslag drift (B)

Beslutning

Ad 1: Drøftet

Ad 2: Udvalget har ikke behov for supplerende oplysninger

Ad 3: På klima- og bæredygtighedsområdet er udvalget opmærksom på sammenhængen mellem drifts- og anlægskonto, og at anlægsområdet skal ses i forhold til revision af bæredygtighedsstrategien samt vedtagelse af den kommende DK2020 plan som sker senere i 2022. 

Udvalget foreslår at rammebesparelsen findes på bæredygtighedskontoen i forhold til 2022, og at det indgår i budgetforhandlinger for 2023 og overslagsårene.

Thomas Vesth (D) ønsker ikke at kommunen låser sig fast på en bestemt energiform eks. el.

Anne Bjergvang (A) kunne ikke tilslutte sig ovenstående, fordi Socialdemokratiet er imod åbning af budget 2022. 

Ad 4: Ovennævnte pkt. 3 sendes i høring i grundvandsråd, vandsynsråd, naturforum mv. 

Anne Bjergvang (A) henviser til bemærkning under pkt. 3 og ønsker en så bred høringsproces som muligt.

 

Kompetence:

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte administrationens orientering om budgetstatus samt beslutte behov for supplerende budgetmateriale frem til mødet i maj 2022. Derudover skal udvalget beslutte hvilke prioriteringsforslag, som skal sendes i høring, herunder hvem der er høringsberettigede.
Udvalget kan med udgangspunkt i bilag 1 Oversigt Kan/skal opgaver drøfte muligheder for prioriteringsforslag indenfor udvalgets rammer.

Sagens indhold

Genåbning af budget 2022

Fagudvalgene skal fremsende prioriteringsforslag for i alt 155,3 mio. kr., som skal indgå i Byrådets prioriteringer i maj 2022 med henblik på at finde besparelser for 80 mio. kr. i 2022, jf. Byrådets beslutning i februar 2022.

Udvalget blev på mødet i marts 2022 orienteret om processen for Genåbning af budget 2022 og rammen for udarbejdelse af prioriteringsforslag på 0,9 mio. kr.

Udvalget skal drøfte prioriteringsforslag, og herefter beslutte hvilke prioriteringsforslag, der skal sendes i høring. Udvalget skal endvidere beslutte hvem (eksempelvis råd og nævn), der er høringsberettigede.

Der er sammenhæng mellem myndighedskonti (konto 06), udvalgets driftskonti og for klima og bæredygtighedsområdet, også anlægskonti. Det foreslås at prioriteringsforslag primært sker på bæredygtighed og natur- / vandløbsområdet.

Budget 2023-2026

Udvalget orienteres i anden sag om Byrådets beslutning på mødet i marts 2022 om rammerne for udarbejdelse af prioriterings- og anlægsforslag til budget 2023-2026. Prioriteringsforslag, som fremsendes i forbindelse med genåbning af budget 2022, skal i det omfang det er muligt ses i sammenhæng med budget 2023-2026. Rammen for udarbejdelse af prioriteringsforslag i 2023 og frem er 1,7 mio. kr.

Administrationen vil redegøre for budget 2022 på mødet.

Retligt grundlag

Vedtaget proces og rammer for genåbning af budget 2022.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter administrationens orientering om budgetstatus.

2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter om der er behov for supplerende oplysninger m.m. med henblik på endeligt at kunne prioritere de forslag, som skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet på mødet i maj 2022.

3. at Klima- og Miljøudvalget drøfter om der er prioriteringsforslag, som allerede på nuværende tidspunkt skal indgå i budgetlægningen af budget 2023-2026.

4. at Klima- og Miljøudvalget beslutter hvilke prioriteringsforslag, som skal sendes i høring (uge 15-17), herunder hos hvilke råd, nævn m.fl. som skal være høringsberettigede.


4. Genåbning af budget 2022 - Anlægsprioritering (B)

Beslutning

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Drøftet.

Udvalget bemærker, at genslyngning af Tude å vil blive dyrere som følge af manglende prisfremskrivninger.

Ad 3: Udvalget prioriterer alle igangsætte anlæg.

Anne Bjergvang (A) bemærker, at anlægsrammen årligt bør være max. kr. 200 mio. og, at der bør være en samlet behandling og prioritering af anlæggene for alle udvalg.

Ad 4: Udvalget anser Tude å projektet / genslyngning af Tude å, som et påbegyndt nødvendigt akut anlæg, som videresendes til Økonomiudvalg og Byråd.

Ad 5: Udvalget konstaterer, at der ikke nogle nye akutte anlæg.

Ad 6: Udvalget prioriterer DK2020, bæredygtighed og naturpark i nævnte rækkefølge.  

Ad 7: Udvalget kunne ikke tilslutte sig anbefalingen.

 

Kompetence: 

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte og vurdere administrationens redisponering af anlægsrammer. Herefter skal udvalget prioritere anlægsprojekterne, så de kan indgå i Byrådets samlede prioritering af anlægsprojekterne på møde i maj 2022, således at kommunens samlede anlægsramme nedbringes. 

Sagens indhold

Genåbning af budget 2022

Byrådet har på møde i februar 2022 besluttet, at der skal arbejdes med en anlægsramme på omkring 200 mio.kr. i 2022. Fagudvalgene skal derfor vurdere deres anlægsramme for 2022 og muligheden for at nedbringe udvalgets anlægsramme i 2022, og på den måde bidrage med at nå en samlet anlægsramme på 200 mio. kr. Bidragene indgår i Økonomiudvalgets og Byrådets drøftelser og prioriteringer på mødet i maj 2022.  

Den samlede netto anlægsramme for 2022 incl. overførelser fra 2021 udgør omkring 344 mio. kr. Udvalget blev på mødet i marts 2022 orienteret om processen for genåbning af budget 2022.

DK2020 Klimaplan
Anlægsprojekt DK2020 Klimaplan har et forventet samlet mindreforbrug i 2022-25 på 8,2 mio. kr., grundet budgettet til PhD’ Stillingen (1,1 million) bliver finansieret via en anden aftale og driftsmidlerne til omstilling af busserne (7 millioner) udgår, således at det samlede budget kan reduceres fra 26,4 til 18,2 mio. kr. Dermed kan 8,2 million tilføres kassen.

Det skal bemærkes at anlægsprojekt Bæredygtighed, energirenovering mv. er tilføjet anlægsoversigten for Klima- og Miljøudvalget, selv om det politisk er placeret under Teknik-, Plan- og landdistriktsudvalget. Hvilket vil blive søgt ændret i forbindelse med kommende budgetopfølgning.

Budget 2023-2026 

Udvalget orienteres i anden sag omkring Byrådets beslutning på mødet i marts 2022 om rammerne for udarbejdelse af nye anlægsforslag til budget 2023-2026. Anlægsprioriteringer og nye anlægsforslag som fremsendes i forbindelse med genåbning af budget 2022 skal ses i sammenhæng med budget 2023-2026.   

Retligt grundlag

Vedtaget proces og rammer for genåbning af budget 2022.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Administrationen anbefaler at forventet mindreforbrug på DK2020 Klimaplan på 8,2 mio. kr. i perioden 2022-2025 (jf. bilag 1) tilføres kassen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Administrationens redisponering af anlægsrammer for 2022-2025 godkendes.

2. at Klima- og Miljøudvalget drøfter udvalgets anlægsramme med henblik på udarbejdelse af bidrag til nedbringelse af kommunens samlede anlægsramme i 2022.

3. at Klima- og Miljøudvalget prioriterer såkaldte ”Skal-anlæg” (igangværende anlæg, som er i udførelsesfasen), og som skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet på mødet i maj 2022.

4. at Klima- og Miljøudvalget prioriterer såkaldte ”akutte-anlæg” (er ikke påbegyndt, men som er nødvendige), og som skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet på mødet i maj 2022.

5. at Klima- og Miljøudvalget prioriterer såkaldte ”nye skal/akutte anlæg”, og som skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet på mødet i maj 2022.

6. at Klima- og Miljøudvalget prioriterer såkaldte ”nice to have-anlæg”, og som skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet på mødet i maj 2022.

7at Klima- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at forventet mindreforbrug på DK2020 Klimaplan på 8,2 mio. kr. i perioden 2022-2025 (jf. bilag 1) tilføres kassen.

 


5. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

Godkendt.

 

Kompetence: Klima og Miljøudvalget

 

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.