Klima- og Miljøudvalget – Referat – 8. marts 2023

Kompetence

 Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2022 på udvalgets område. Endvidere orienteres om resultatet på enheder og anlægsprojekter omfattet overførelsesadgang.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Udvalget tager foreløbigt regnskabsresultat for 2022 til orientering

Sagens indhold

Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat 2022 på drift og anlæg – herunder enheder som i henhold til overførelsesreglerne i kommunens Kasse- og regnskabsregulativ er omfattet af mulighed for overførelse af mer-og mindreforbrug til 2023.

Orienteringen skal bidrage til indsigt i anvendelse af udvalgets budgetrammer, budgetoverholdelse, samt hvorvidt resultatet kan give budgetudfordringer, eller behov for budgetjusteringer inden for udvalgets rammer for 2023 og ved budgetlægningen af 2024-2027.

Økonomiudvalget indstiller overførsler til Byrådet på baggrund af indstilling fra Direktionen. Dette sker for at sikre, at der med overførslerne ikke skabes unødig risiko for at overskride dels servicerammen og dels det vedtagne budget for 2023

Det betyder også at Byrådets beslutning om overførelser til 2023 kan påvirke forventet resultat for 2023 og omfanget af handleplaner m.m.   

Resultat på drift er opdelt på de udgiftstyper budgettet er lagt på. Opdeling på udgiftstyper skal ses i sammenhæng med den overordnede budgetstyring og finansiering af kommunernes økonomi, herunder fastsættelse af service- og anlægsramme og mulighed for sanktion.

Resultat pr. enhed/virksomhed på drift fremgår af  bilag 1 og resultat på anlægsprojekter fremgår af bilag 2  fordelt på de enkelte projekter.

Regnskabsresultat, drift

Regnskabsresultatet for 2022 viser for drift et samlet forbrug på 12,0 mio. kr. Ved Budgetopfølgning 4 for 2022, som blev godkendt i november 2022, var det forventede regnskab anslået til 17,5 mio. kr.

Resultatet fordeler sig således:

3.1 Klima og Miljø
Et samlet mindreforbrug for serviceudgifter på 12,4 mio. kr.

Miljøområdet.
Mindreforbrug på 7,9 mio. kr. skyldes primært projekter vedrørende PFAS forureningen og grundvandsbeskyttelse. Oprensning af kolonihaver for PFAS forurening blev udsat til 2023, hvilket betød at afsatte midler på ca. 4,0 mio. kr. ikke blev anvendt som forventet i 2022. Der er dog i 2022 i samarbejde med beredskabet igangsat etablering af et fælles PFAS rensningsanlæg, som både kan rense oppumpet grundvand fra engområdet og spildevand fra beredskabet. Projektet er finansieret af anlægsmidler.
I forbindelse med at Slagelse Kommune har besluttet projektet vedrørende køb og salg af jord i tilknytning til jordpuljen / jordfonden, oprettet for at understøtte indsatsen for grundvandsbeskyttelse, er der afsat midler til procesomkostninger på driften. Det er dog gået langsommere end forventet med projektet og der har derfor ikke været så store udgifter til køb og salg ydelser. Derfor er der et mindreforbrug på ca. 2,3 mio. kr.
Derudover har der været mindreforbrug på projekter vedrørende Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) og Forebyggende undersøgelser for miljøfremmede stoffer, i alt ca. 1,2 mio. kr.

Naturområdet.

Mindreforbrug på 2,8 mio. kr. skyldes blandt andet generel tilbagholdhed grundet kommunens økonomiske situation  og manglende interne ressourcer  til gennemførelse af såvel natur og vandløbsprojekter

Klimaområdet.
Mindreforbrug på 1,6 mio. kr. skyldes blandt andet generel tilbageholdenhed grundet kommunens økonomiske situation, ikke besatte stillinger og ikke medregnede støtteindtægter i forbindelse med grønne mobilietsforsøg.

Regnskabsresultat, anlæg

Regnskabsresultatet for 2022 viser for anlæg et samlet forbrug på 2,7 mio. kr.

Mindreforbrug på bæredygtighed, energirenovering forventes anvendt til cirkulært byggeri vedrørende Skovsøbakken Børnehave i 2023. Forbrug på Tude å projekt i 2022 har været anvendt  til om-projektering og forberedelse af ansøgning til reguleringstilladelse hos myndigheden.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
”Kasse- og regnskabsregulativet” for Slagelse Kommune afsnit om budgetrammer og overførelsesadgang. som er godkendt af Byrådet den 28. marts 2022.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Overførelse af mer-og mindreforbrug på drift og anlæg kan påvirke forventet resultat for 2023 og de forventninger som ligger til grund for forventet resultat 2023 i sagen omkring Budgetstatus for 2023, som behandles på samme dagsorden.

Det kan også blive nødvendigt at udvalget efterfølgende godkender budgetpasninger imellem enheder med henblik på at sikre en hensigtsmæssigt drift i 2023 og samtidig minimere omfanget af handleplaner m.m.        

Sagens videre forløb

Økonomiudvalget indstiller på møde d. 20. marts 2023 til Byrådet d. 27. marts 2023 overførsel af mer-og mindreforbrug på drift og anlæg til 2023.

Kompetence 

Byrådet

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende budgetstatus for forventet regnskab 2023, herunder godkende eventuelt nødvendige tiltag for at overholde udvalgets samlede budgetramme.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender budgetstatus for forventet regnskab 2023, som indgår i den samlede budgetstatus, der godkendes af Byrådet.

Sagens indhold

Alle fagudvalg gennemfører en budgetstatus med henblik på at sikre budgetoverholdelse i 2023. Samtidig er der mulighed for at igangsætte nødvendige tiltag som sikrer at udvalgets samlede budgetramme overholdes.

Budgetstatus tager udgangspunkt i:

• Vedtaget budget 2023, herunder budgetforudsætninger og vedtagne besparelsesforslag
• Forventet regnskab 2022 og aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Planlagte disponeringer og forventninger til forbrugsudviklingen resten af året
• Igangsatte eller planlagte handleplaner

I denne sag er der fokus på implementering af besparelsesforslag i budget 2023 og på budgetområder, hvor der allerede nu kan forventes væsentlige budgetafvigelser eller budgetudfordringer, som derfor kræver særlig handling eller opmærksomhed.

Ved forventet merforbrug forelægges handleplaner for de områder, som kræver særlige indsatser i 2023.

På den baggrund har udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tiltag, så udvalgets samlede budgetramme overholdes.

Overførelser af mer- og mindreforbrug fra 2022 til 2023 på drift og anlæg behandles i særskilt sag og besluttes endeligt på Byrådsmøde d. 27. marts 2023. Derfor indgår evt. overførelser fra 2022 ikke i forventet resultat for 2023. Når overførelserne fra 2022 kendes, kan det blive nødvendigt at korrigere handleplaner og forventninger til resultatet for 2023. 

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

For klima- og Miljøudvalget forventes ved budgetstatus, at alle driftsområder vil overholde det vedtagne budget 2023 undtagen vedrørende bevilling til Skovrejsning til grundvandsbeskyttelse. Her forventes de 1,8 mio. kr. ikke anvendt i 2023, da der stadigvæk pågår forhandlinger med Naturstyrelsen omkring projektet.

Anlæg  

For Klima- og Miljøudvalget forventes der ved budgetstatus mindre afvigelser fra den vedtagne anlægsramme 2023. Der forventes forskydninger i det afsatte anlægsbudget vedrørende Tude Å projektet og Bæredygtighedsprojektet. Tude Å projektet er udskudt til 2025 (ca. 2,0 mio. kr.) og bæredygtighedsmidler vedrørende opsætning af ladestandere (ca. 1,7 mio. kr.) vil ikke blive brugt, idet der nu foreligger ekstern finansiering.
Der vil foreligge en mere detaljeret anlægsopfølgning til budgetopfølgning 1, hvor også de besluttede anlægsoverførsler fra 2022 vil være indeholdt.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Handlemuligheder

 Ingen bemærkninger.

Vurdering

 Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes forventninger til regnskab 2023 og behandling af budgetstatus indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 20. marts 2023 og Byrådet den 27. marts 2023. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til nye principper for bidragsfordeling for forsyningsselskaber i kommunale kystbeskyttelsesprojekter.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender de nye principper for bidragsfordeling for forsyningsselskaber i kommunale kystbeskyttelsesprojekter.

Sagens indhold

På baggrund af en afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet, er det nødvendigt at udarbejde en ny model for bidragsfordeling for forsyningsselskaber i kommunale kystbeskyttelsesprojekter.

Klagenævnet ophævede og hjemviste den 11. oktober 2022 Slagelse Kommunes afgørelse af 31. januar 2022 om tilladelse til kystbeskyttelse i Halsskov Område 3.

Klagenævnet fandt, at kommunens pålæggelse af bidragspligt for forsyningsselskaber ikke ligger inden for rammerne af kystbeskyttelsesloven, da der er anvendt en metode, som tager udgangspunkt i kundegrundlaget i projektområdet, og at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang har afklaret, om forsyningsselskaberne er ejere af fast ejendom i projektområdet, og i hvilken grad forsyningsselskaberne opnår en beskyttelse eller anden fordel ved kystbeskyttelsesforanstaltningen.

Administrationen har derfor udarbejdet en ny model for bidragsfordeling for forsyningsselskaber, der kan anvendes i de kommunale kystbeskyttelsesprojekter. Modellen er inspireret af en kystbeskyttelsessag fra Solrød Kommune, hvor forsyningsselskabernes bidragspligt blev stadfæstet i klagenævnet.

Den konkrete udmøntning af bidragsfordelingen behandles i de enkelte sager, hvoraf to behandles i umiddelbar forlængelse af denne sag.

Modellen har været drøftet på et dialogmøde med forsyningsselskaberne den 19. januar 2023.

Udgangspunktet for bidragsfordelingen i kystbeskyttelsesprojekterne i Slagelse Kommune er, at bidragsfordelingen skal være så simpel og enkel som muligt og afspejle nytteværdien ud fra saglige og objektive kriterier. Bidragsfordelingerne tilsigter en rimelig byrdefordeling i forhold til den nytte, som de enkelte ejere af fast ejendom, herunder forsyningsselskaberne måtte opnå.

Sagen vedrører alene principper for bidragsfordeling for forsyningsselskaberne. Bidragsfordelingen for øvrige ejere af fast ejendom, behandles i de konkrete sager om kommunale kystbeskyttelsesprojekter. Principperne for bidragsfordelingen for forsyningsselskaber påvirker byrdefordelingen mellem de bidragspligtige.

Administrationen foreslår, at bidragsfordelingen for forsyningsselskaber tager udgangspunkt i antallet af tekniske installationer, som forefindes i de enkelte projektområder:

• Samtlige tekniske installationer med overjordisk adgang skal indgå i bidragsfordelingen af forsyningsselskaber, herunder installationer i vejarealer, på egen og anden mands ejendom. Der skelnes som udgangspunkt ikke mellem aktive og inaktive installationer, med mindre særlige forhold gør sig gældende (fx utidssvarende teknologi).

• For hver installation tildeles forsyningsselskabet et bidrag svarende til én kvm bebyggelse – uanset installationens størrelse.

• I projektområder, hvor hver grundejer tildeles én part, tildeles forsyningsselskaberne én part for hver 120 installationer. Der afrundes til nærmeste halve part.

• I projektområder, hvor hver grundejer tildeles to parter, tildeles forsyningsselskaberne to parter for hver 120 installationer. Der afrundes til hele parter.

• Hvert forsyningsselskab skal minimum have 60 installationer indenfor projektområdet for at blive sat i bidrag. 

Retligt grundlag

Som følge af kystbeskyttelseslovens § 1a, stk. 1 kan kommunen vælge, at der skal gennemføres kommunale fællesprojekter til kystbeskyttelse af flere ejendomme. I tilladelsen til et sådant kommunalt fællesprojekt, kan kommunen pålægge ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel af anlægget, en bidragspligt, jf. kystbeskyttelseslovens § 9a.

Hvis der over tid sker ændringer af nytten af kystbeskyttelsesprojektet, som medfører at bidragsfordelingen ikke afspejler en rimelig fordeling af nytteværdien for de ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller anden fordel, har kommunen mulighed for efterfølgende at træffe afgørelse om at ændre udgiftsfordelingen efter reglerne om kommunale fællesprojekter, jævnfør kystbeskyttelseslovens § 11, stk. 2.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget kan:

1. Godkende de nye principper for bidragsfordeling for forsyningsselskaber i kommunale kystbeskyttelsesprojekter.

2. Beslutte at der skal udarbejdes andre principper for bidragsfordeling af forsyningsselskaber i kystbeskyttelsesprojekter.

Vurdering

De foreslåede principper for bidragsfordeling er allerede anvendt som grundlag for de konkrete bidragsfordelinger, der lægges op til at sendes i høring i kystbeskyttelsesprojekterne for Halsskov Område 3 og Halsskov Område 2.

Ønsker udvalget andre principper for bidragsfordeling, er det ikke er muligt at sende kystbeskyttelsesprojekterne for Halsskov Område 3 og Halsskov Område 2 i høring, hvorfor disse to sager må udsættes.

Kommunen kan pålægge ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel, en bidragspligt. Ved ”fast ejendom” forstås en matrikel med eller uden bebyggelse, samt alle former for faste anlæg på ejet eller lejet grund. Forsyningsselskabernes installationer er "fast ejendom" i overensstemmelse med lovens forarbejder og praksis i kystbeskyttelsesloven, og der er dermed hjemmel til at pålægge forsyningsselskaberne bidragspligt.

Administrationen vurderer, at forsyningsselskaber med tekniske installationer med overjordisk adgang har nytte af kystbeskyttelsen i de kommunale kystbeskyttelsesprojekter. Nytten kan bestå af et eller flere forhold:

• Direkte beskyttelse mod oversvømmelse og dermed sparede skader og reducerede vedligeholdelsesudgifter til installationerne.
• Opretholdelse af forsyningssikkerhed, da der fx ikke vil være behov for at slukke for pumper og afbryde strømforsyning i tilfælde af stormflod.
• Opretholdelse af adgang til installationerne, hvilket forudsætter beskyttelse af adgangsveje ved stormflod, herunder også beskyttelse mod skader som følge af stormflod, ved behov for adgang uden for stormflodssituationer.

Administrationen vurderer derfor, at forsyningsselskaberne har nytte af kystbeskyttelsesprojekterne, og at forsyningsselskaberne bør sættes i bidrag. Det er ligeledes administrationens vurdering, at det er sagligt og objektivt at lægge vægt på antallet af forsyningsselskaberne tekniske installationer med overjordisk adgang inden for hvert projektområde, der opnår beskyttelse.

De forskellige installationstyper har forskellige størrelser. De fleste installationer har en beskeden størrelse under én kvm, som fx teknikskabe, ventiler, vandmålere mv. Andre installationer kan være større fx pumpehuse, teknikhuse, transformerstationer mv. For at gøre bidragsfordelingen så enkel som muligt samtidig med, at nytteværdien for det enkelte forsyningsselskab afspejles i bidragsfordelingen, tildeles én kvm pr installation – uanset den faktiske størrelse. For de fleste installationer vil én kvm både omfatte arealet af selve installationen og et mindre serviceareal omkring installationen.

Det er efter administrationens skøn proportionalt at lade 120 installationer modsvare én henholdsvis to parter, fordi det svarer til størrelsen på et gennemsnitligt hus i projektområderne.

Ved et mindre antal af installationer anses forsyningsselskabet for at have begrænset nytte af kystbeskyttelsen, og den begrænsede tilstedeværelse med installationer i området vil derfor ikke blive pålagt bidragspligt og evt. medlemskab af kystbeskyttelseslag. Denne nedre grænse har ligeledes til formål at iagttage proportionalitetsprincippet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Principperne i bidragsmodellen vil blive anvendt i de igangværende kystbeskyttelsesprojekter og den konkrete udmøntning af modellen vil blive forelagt udvalget i forbindelse med godkendelsen af de enkelte projekter.

To af projekterne vil, som tidligere bemærket, blive forelagt udvalget i umiddelbar forlængelse af behandlingen af denne sag, i forbindelse med godkendelse af høringerne af disse projekter.

Kompetence 

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til om en ny bidragsfordeling i kystbeskyttelsesprojektet ved Strandvej i Halsskov, Område 3, kan godkendes og sendes i offentlig høring.

Udvalget skal endvidere tage stilling til om ændringer til Vedtægt for Digelaget Strandvej Halsskov kan godkendes og samtidig sendes i offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender, at ny bidragsfordeling sendes i offentlig høring,

2. at Klima- og Miljøudvalget godkender, at ændringer til Vedtægt for Digelaget Strandvej Halsskov samtidig sendes i offentlig høring.

Sagens indhold

I Halsskov er der tre lavtliggende boligområder, der er i risiko for oversvømmelse ved stormflod. Grundejere har et ønske om at få sikret deres boliger. Kommunen løfter opgaven i henhold til en såkaldt Kap. 1a. proces efter kystbeskyttelsesloven. De tre områder fremgår af oversigtskortet, bilag 3.

Kommunen, grundejere og forsyningsselskaber betaler udgiften til digerne. De bliver pålagt et bidrag, som er fordelt ved en nærmere partsfordeling. I hvert af områderne oprettes et digelag og digelagene bliver bygherre på deres kystbeskyttelsesprojekt. 

Kystbeskyttelsesprojektet ved Strandvej i Halsskov, Område 3

Administrationen traf den 31. januar 2022 afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet for Område 3 herunder bidragsfordelingen. Afgørelsen vedrørende bidragsfordelingen med forsyningsselskaber blev påklaget og klagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling. Udvalget skal derfor tage stilling til en ny bidragsfordeling på baggrund af den ændrede partsfordeling med forsyningsselskaber, jf. indstilling om ”Bidragsfordeling med ledningsejere i kystbeskyttelsessager” af 8. marts 2023.

Væsentlige politiske beslutninger

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede den 5. januar 2015 at fremme digeprojektet for Område 3.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte d. 9. april 2018, at bidragsfordeling og projektbeskrivelsen blev sendt i offentlig høring.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte d. 1. februar 2021, at bidragsfordeling og forslag til digelagets vedtægt blev sendt i fornyet høring.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte den 30. august 2021 digelagets ”Vedtægt for Digelaget Strandvej Halsskov” for Område 3. Udvalget godkendte samtidig bidragsfordelingen mellem kommune, forsyningsselskaber og grundejere i projektet.

Kommunens afgørelse påklages af forsyningsselskaber

Administrationen traf den 31. januar 2022 en samlet afgørelse i projektet. Afgørelsen omfattede også en bidragsfordeling, hvor forsyningsselskaber pålægges en part per 30 kunder.

Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af tre forsyningsselskaber.

Klagerne har navnlig anført, at

• modellen til beregning af bidragspligt for forsyningsselskaberne ikke fremstod klart
• der ikke var foretaget en konkret vurdering af de faktiske forhold
• bidragets størrelse ikke var proportionalt i forhold til klagernes nytte i kystbeskyttelsesprojektet

Klagenævnets afgørelse om hjemvisning

Klagenævnet fandt, at Slagelse Kommunes pålæggelse af bidragspligt for forsyningsselskaberne ikke lå inden for rammerne af kystbeskyttelsesloven og hjemviste derfor kommunens afgørelse til fornyet behandling. Der henvises til indstilling om ”Bidragsfordeling med ledningsejere i kystbeskyttelsessager” af 8. marts 2023 for en nærmere uddybning af klagenævnets afgørelse.

Nye principper for partsfordeling i forhold til tekniske installationer

Administrationen har på baggrund af klagenævnets afgørelse udarbejdet nye principper for partsfordeling for forsyningsselskaberne, som er beskrevet i indstillingen om "Bidragsfordeling med ledningsejere i kystbeskyttelsessager" af 8. marts 2023. 

Partsfordelingen tager udgangspunkt i antallet af tekniske installationer med overjordisk adgang indenfor projektområdet.

I Område 3 indebærer den vedtagne bidragsmodel, at forsyningsselskaber tildeles 1 part for hver 60 installationer. Forsyningsselskaber skal dog minimum have 60 installationer indenfor projektområdet for at blive sat i bidrag. 

Der henvises i øvrigt til indstillingen af 8. marts 2023, for en nærmere baggrund for den ændrede partsfordeling, herunder i forhold til iagttagelse af nytte- og proportionalitetsprincippet

Ny bidragsfordeling i Område 3

På baggrund af den nye partsfordeling for forsyningsselskaber er der beregnet en ny bidragsfordeling mellem kommune, forsyningsselskaber og grundejere.

Det samlede anlægsbudget er anslået til kr. 900.000. Med statens puljemidler til kystbeskyttelse på kr. 166.000 skal kr. 734.000 fordeles mellem de bidragsydende, som vist i nedenstående skema. Alle beløb herunder er angivet inkl. moms, da det ikke er lovpligtigt, at digelagene lader sig momsregistrere. Beløb er afrundet til hele 1000 kr.:

Herefter bliver fordeling for anlægsudgift og den årlig drifts- og vedligeholdelsesudgift, som er vist i nedenstående skema.

• Kommunen betaler 30 %, som afspejler kommunens interesser i området i form af offentlige veje og ejendomme.
• Grundejere tildeles som udgangspunkt 1 part, hvis matriklen oversvømmes, og 2 parter, hvis boligen også oversvømmes. Det er en ligelig og simpel fordeling, da behovet for beskyttelse, og dermed den opnåede beskyttelse og/eller anden fordel for de enkelte grundejere, er sammenlignelig.
• Forsyningsselskaber tildeles 1 parts pr. 60 installationer

For den enkelte grundejer betyder det, i forhold til anlægsudgiften, at 1 part koster kr. 1.674 (oversvømmet matrikel) og 2 parter koster kr. 3.347 (oversvømmet bolig og matrikel).

En detaljeret partsfordeling fremgår af vedtægten, bilag 1, side 11.

Forskel i bidragsfordeling ved kunde- og installationsprincip

Ændringen i bidragsmodellen fra et kunde- til installationsprincip betyder, at forsyningsselskaber sammenlagt betaler kr. 82.000 mindre i anlægsudgift, som så pålægges grundejerne.

For den enkelte grundejer, der betaler to parter, betyder det en anslået merudgift på kr. 550. Kommunens andel på 30 % af anlægsudgiften er uændret. Der fordeles herefter kr. 514.000 mellem grundejere og forsyningsselskaber. Den samlede forskel er vist i nedenstående skema.

Ændringer til Vedtægt for Digelaget Strandvej Halsskov

Udover ændringer i partsfordelinger er der også tilføjet følgende væsentlige ændringer til Vedtægt for Digelaget Strandvej Halsskov.

• Digelagets vedtægt tinglyses ikke på ejendomme, det er kun grundejernes medlemspligt, der tinglyses på ejendomme, da det er lovpligtigt og nemmere at håndtere, hvis der fremadrettet sker ændringer til vedtægten.
• Forsyningsselskabers medlemspligt tinglyses ikke, da medlemspligt ikke kan tinglyses på et forsyningsanlæg 
• Privatvej i tilknytning til en ejendom er omfattet af grundejernes bidrag. Det er en præcisering af, hvordan private vej er omfattet af bidragsfordelingen. Det ændrer ikke på selve partsfordelingen. 

Yderligere, men mindre ændringer, fremgår af afsnittet "Senere ændringer til vedtægten" på side 8, bilag 1 og 2.

Ingen yderligere ændringer til kystbeskyttelsesprojektet for Område 3

Der er ingen yderligere ændringer til det samlede kystbeskyttelsesprojekt i forhold til administrationens afgørelse af 31. januar 2022.

Retligt grundlag

Kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse behandles efter kystbeskyttelsesloven. LBK nr. 705 af 29/05/2020, jf. Kap. 1a, § 9a og § 7.

Handlemuligheder

Udvalget kan godkende og beslutte om ændringer i bidragsfordelingen og digelagets vedtægt kan sendes i høring.

Vurdering

Kommunen kan pålægge ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel, en bidragspligt. Det betyder, at kommune, grundejere og forsyningsselskaber kan pålægges bidrag i kystbeskyttelsesprojektet for Område 3.

Der ændres ikke i de grundlæggende principper for partsfordelingen. Kommunen tildeles 30 % og grundejere tildeles 1 part ved oversvømmet matrikel og 2 parter, når boligen også oversvømmes. Administrationen vurderer, at principperne giver en rimelig fordeling og afspejler den nytte kommunen og grundejerne har ved kystbeskyttelsesprojektet.

Forsyningsselskaber pålægges bidrag som godkendt af Klima- og Miljøudvalget den 8. marts 2023.

Administrationen vurderer, at forsyningsselskaber med tekniske installationer med overjordisk adgang har nytte af kystbeskyttelsen af Område 3. Administrationen vurderer, at den nye partsfordeling bedre afspejler nytten, som kan bestå af direkte beskyttelse mod oversvømmelse - og dermed sparede skader og reducerede vedligeholdelsesudgifter til installationerne.

Administrationen vurderer derfor, at et mindre bidrag til forsyningsselskaber er rimelig.

Administrationen vurderer, det er vigtigt at få præciseret, at hvis der er privat vej i tilknytning til en ejendom, er vejen omfattet af grundejernes bidrag. Partsfordelingen ændres ikke ved denne præcisering.

Administrationen vurderer endvidere, at ændringer til Vedtægt for Digelaget Strandvej Halsskov er rimelige og viser den ændrede partsfordeling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunens andel på kr. 220.200 er afsat i kommunens budget.

Tværgående konsekvenser

Digelaget bliver bygherre på projektet og kan på et senere tidspunkt ansøge Byrådet om byggekredit, som efter anlægsarbejdet kan konverteres til et kommunalt garanteret lån.

Bidrag for den enkelte ejendom opkræves via ejendomsskatten.

Bidrag for det enkelte forsyningsselskab opkræves via manuel faktura, medmindre de har en ejendom/adresse i området, hvorfra bidraget kan opkræves via en ejendomsskat.

Sagens videre forløb

Ændringer til bidragsfordelingen og Vedtægt for Digelaget Strandvej Halsskov, sendes i offentlig høring sammen med projektbeskrivelsen og udkast til en samlet afgørelse.

Efter offentlig høring fremlægges følgende til godkendelse i udvalget:

• Hvidbog på baggrund af høringssvar
• Samlet tilladelse til projektet, herunder
• Pålæg om bidragspligt
• Projektbeskrivelsen med kortbilag

  samt

• Vedtægt for Digelaget Strandvej Halsskov

Herefter kan administrationen sende en samlet afgørelse og vedtægt til de bidragsydende og øvrige interessenter.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage har opsættende virkning på processen, medmindre klagenævnet bestemmer, at klagen ikke har opsættende virkning.

Kystbeskyttelsesprojektet overdrages til digelaget, som bliver bygherre. Diget forventes anlagt i 2023 - 2024. I den sammenhæng vil digelaget forventeligt ansøge kommunen om byggekredit, der efterfølgende kan konverteres til et kommunalt garanteret lån. Afdrag til lån og vedligeholdelsesudgift opkræves via ejendomsskatten.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal tage stilling til om en ny bidragsfordeling i kystbeskyttelsesprojektet ved Værftet i Halsskov, Område 2, kan sendes i offentlig høring.

Udvalget skal endvidere tage stilling til om ændringer til Vedtægt for Digelaget Værftet kan godkendes og samtidig sendes i offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender, at ny bidragsfordeling sendes i offentlig høring,

2. at Klima- og Miljøudvalget godkender, at ændringer til Vedtægt for Digelaget Værftet samtidig sendes i offentlig høring.

Sagens indhold

I Halsskov er der tre lavtliggende boligområder, der er i risiko for oversvømmelse ved stormflod. Grundejere har et ønske om at få sikret deres boliger. Kommunen løfter opgaven i henhold til en såkaldt Kap. 1a. proces efter kystbeskyttelsesloven. De tre områder fremgår af oversigtskortet, bilag 3.

Kommunen, forsyningsselskaber og grundejere betaler udgiften til digerne. De bliver pålagt et  bidrag, som er fordelt ved en nærmere partsfordeling. I hvert af områderne oprettes et digelag og digelagene bliver bygherre på deres kystbeskyttelsesprojekt. 

Administrationen traf den 31. januar 2022 afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet for Område 3, herunder bidragsfordelingen. Afgørelsen vedrørende bidragsfordelingen med forsyningsselskaber blev påklaget og klagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling. Udvalget skal derfor tage stilling til ny bidragsfordeling for Område 2, da der er anvendt sammen bidragsmodel i de to kystbeskyttelsesprojekter for Område 3 og Område 2.

Der henvises i øvrigt til indstillingerne af 8. marts 2023:

• ”Kystbeskyttelse Område 3 – Høring af ny bidragsfordeling og ændringer til Vedtægt for Strandvej Halsskov”.
• ”Bidragsfordeling med ledningsejere i kystbeskyttelsessager", for en nærmere uddybning af klagenævnets afgørelse.

Væsentlige politiske beslutninger i kystbeskyttelsesprojektet for Område 2

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede den 5. januar 2015 at fremme digeprojektet for Område 2.

Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalget godkendte d. 4. juni 2018, at bidragsfordeling og projektbeskrivelsen blev sendt i offentlig høring.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte den 1. februar 2021, at bidragsfordeling og forslag til digelagets vedtægt, Vedtægt for Digelaget ved Værftet, blev sendt i fornyet høring i fire uger.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede endvidere på samme udvalgsmøde, at der oprettes et digelag, som bliver bygherre og som de bidragsydende skal være medlem af.

Det samlede kystbeskyttelsesprojekt blev sendt i offentlig høring fra 19. februar – 19. marts 2021.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkendte den 6. december 2021 digelagets ”Vedtægt for Digelaget Værftet”, til kystbeskyttelsesprojektet i Område 2. Udvalget godkendte samtidig bidragsfordelingen mellem kommune, forsyningsselskaber og grundejere i projektet.

Forsyningsselskaber klager over afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet for Område 3

Administrationen traf den 31. januar 2022 en samlet afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet ved Strandvej i Halsskov, Område 3. Afgørelsen omfattede også en bidragsfordeling, hvor forsyningsselskaber pålægges en part per 30 kunder.

Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af tre forsyningsselskaber, som var pålagt bidragspligt.

Forsyningsselskaber var sat i bidrag efter sammen princip i alle Halsskov-projekterne. Administrationen besluttede derfor at afvente klagenævnets afgørelse før, der blev truffet afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet for Område 2.

Klagenævnet fandt, at Slagelse Kommunes pålæggelse af bidragspligt for forsyningsselskaberne ikke lå inden for rammerne af kystbeskyttelsesloven, og hjemviste derfor kommunens afgørelse til fornyet behandling.

Nye principper for partsfordeling i forhold til tekniske installationer

Administrationen har på baggrund af klagenævnets afgørelse udarbejdet nye principper for partsfordeling for forsyningsselskaberne, som er beskrevet i indstillingen om "Bidragsfordeling med ledningsejere i kystbeskyttelsessager" af 8. marts 2023. 

Partsfordelingen tager udgangspunkt i antallet af tekniske installationer med overjordisk adgang indenfor projektområdet.

I Område 2 indebærer den vedtagne bidragsmodel, at forsyningsselskaber tildeles 1 part for hver 60 installationer. Forsyningsselskaber skal dog minimum have 60 installationer indenfor projektområdet for at blive sat i bidrag. 

Der henvises i øvrigt til indstillingen af 8. marts 2023, for en nærmere baggrund for den ændrede partsfordeling, herunder i forhold til iagttagelse af nytte- og proportionalitetsprincippet

Ny bidragsfordeling i Område 2

På baggrund af den nye partsfordeling for ledningsejere er der beregnet en ny bidragsfordeling mellem kommune, forsyningsselskaber og grundejere. 

Det samlede anlægsbudget er anslået til kr. 10.700.000. Med statens puljemidler til kystbeskyttelse på kr. 2.217.000 skal kr. 8.483.000 fordeles mellem de bidragsydende, som vist i nedenstående skema. Alle beløb herunder er angivet inkl. moms, da det ikke er lovpligtigt, at digelagene lader sig momsregistrere. Beløb er afrundet til hele 1000 kr.:

Herefter bliver fordelingen for anlægsudgift og den årlige drift- og vedligeholdelsesudgift, som vist i nedenstående skema:

• Kommunen betaler 20 %, som afspejler kommunens interesser i området i form af offentlige veje og ejendomme.
• Grundejere tildeles som udgangspunkt 1 part, hvis matriklen oversvømmes, og 2 parter, hvis boligen også oversvømmes. Det er en ligelig og simpel fordeling, da behovet for beskyttelse, og dermed den opnåede beskyttelse og/eller anden fordel for de enkelte grundejere, er sammenlignelig.
• Forsyningsselskaber tildeles 1 parts pr. 60 installationer

For den enkelte grundejer betyder det, i forhold til anlægsudgiften, at 1 part koster kr. 5.500 (oversvømmet matrikel) og kr. 2 parter koster kr. 11.000 (oversvømmet bolig og matrikel). 

En mere detaljeret partsfordeling fremgår af digelagets vedtægt, bilag 1, side 11.

Forskel i bidragsfordeling ved kunde- og installationsprincip

Ændringen i bidragsmodellen fra et kunde- til installationsprincip betyder, at forsyningsselskaber sammenlagt betaler kr. 787.000 mindre i anlægsudgift, som så pålægges grundejerne. For den enkelte grundejer, der betaler 2 parter, betyder det en anslået merudgift på kr. 1.400. Kommunens andel på 20 % af anlægsudgiften er uændret, der skal herefter i alt fordeles kr. 6.787.000 mellem grundejere og forsyningsselskaber. Den samlede forskel er vist i nedenstående skema.

Ændringer til Vedtægt for Digelaget Værftet

Udover ændringer i partsfordelinger er der også tilføjet følgende væsentlige ændringer til Vedtægt for Digelaget Værftet.

• Digelagets vedtægt tinglyses ikke på ejendomme, det er kun grundejeres medlemspligt, der tinglyses på ejendomme, da det er lovpligt og nemmere at håndtere, hvis der fremadrettet sker ændringer til vedtægten.

• Forsyningsselskabers medlemspligt tinglyses ikke, da medlemspligt ikke kan tinglyses på et forsyningsanlæg. 

• Privatvej i tilknytning til en ejendom er omfattet af grundejernes bidrag. Det er en præcisering af, hvordan private vej er omfattet af bidragsfordelingen. Det ændrer ikke på selve partsfordelingen. 

Yderligere, men mindre ændringer, fremgår af afsnittet "Senere ændringer til vedtægten" på side 8, bilag 1 og 2.

Ingen yderligere ændringer til kystbeskyttelsesprojektet for Område 2

Der er ingen yderligere ændringer til det samlede kystbeskyttelsesprojektet i forhold til Miljø-, Plan og Landdistriktsudvalgets beslutning den 6. december 2021.

Retligt grundlag

Kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse behandles efter kystbeskyttelsesloven. LBK nr. 705 af 29/05/2020, jf. Kap. 1 a, kap. 1 c og kap. 2, herunder § 9a og § 7.

Handlemuligheder

Udvalget kan godkende og beslutte, om ændringer i bidragsfordelingen og Vedtægt for Digelaget Værftet kan sendes i offentlig høring sammen med projektbeskrivelsen og udkast til tilladelse.

Vurdering

Kommunen kan pålægge ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel, en bidragspligt. Det betyder, at kommune, grundejere og forsyningsselskaber kan pålægges bidrag i kystbeskyttelsesprojektet for Område 2.

Der ændres ikke i de grundlæggende principper for partsfordelingen. Kommunen tildeles 20 % og grundejere tildeles 1 part ved oversvømmet matrikel og 2 parter, når boligen også oversvømmes. Administrationen vurderer, at principperne giver en rimelig fordeling og afspejler den nytte kommunen og grundejerne har ved kystbeskyttelsesprojektet.

Forsyningsselskaber pålægges bidrag som godkendt af Klima- og Miljøudvalget den 8. marts 2023.

Administrationen vurderer, at forsyningsselskaber med tekniske installationer med overjordisk adgang har nytte af kystbeskyttelsen af Område 2. Administrationen vurderer, at den nye partsfordeling bedre afspejler nytten, som kan bestå af direkte beskyttelse mod oversvømmelse - og dermed sparede skader og reducerede vedligeholdelsesudgifter til installationerne.

Administrationen vurderer derfor, at et mindre bidrag til forsyningsselskaber er rimelig.

Administrationen vurderer, det er vigtigt at få præciseret, at hvis der er privat vej i tilknytning til en ejendom, er vejen omfattet af grundejernes bidrag. Partsfordelingen ændres ikke ved denne præcisering.

Administrationen vurderer endvidere, at ændringer til Vedtægt for Digelaget Værftet er rimelige og viser den ændrede partsfordeling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Kommunens andel på kr. 1.697.000 er afsat i kommunens budget.

Tværgående konsekvenser

Digelaget bliver bygherre på projektet og kan på et senere tidspunkt ansøge Byrådet om byggekredit, som efter anlægsarbejdet kan konverteres til et kommunalt garanteret lån.

Bidrag for den enkelte ejendom opkræves via ejendomsskatten.

Bidrag for det enkelte forsyningsselskab opkræves via manuel faktura medmindre de har en ejendom/adresse i området, hvorfra bidraget kan opkræves via en ejendomsskat.

Sagens videre forløb

Ændringer til bidragsfordelingen og Vedtægt for Digelaget Værftet sendes i offentlig hørring sammen med projektbeskrivelsen og udkast til en samlet afgørelse i kystbeskyttelsesprojektet.

Efter offentlig høring fremlægges følgende til godkendelse i udvalget:

• Hvidbog på baggrund af høringssvar
• Samlet tilladelse til projektet, herunder
• Pålæg om bidragspligt
• Projektbeskrivelsen med kortbilag

  samt

• Vedtægt for Digelaget Værftet

Herefter kan administrationen sende en samlet afgørelse og vedtægt til de bidragsydende og øvrige interessenter.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En klage har opsættende virkning på processen, medmindre klagenævnet bestemmer, at klagen ikke har opsættende virkning.

Kystbeskyttelsesprojektet overdrages til digelaget, som bliver bygherre. Diget forventes anlagt i 2023 - 2024. I den sammenhæng vil digelaget forventeligt ansøge kommunen om byggekredit, der efterfølgende kan konverteres til et kommunalt garanteret lån. Afdrag til lån og vedligeholdelsesudgift opkræves via ejendomsskatten.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima-og Miljøudvalget og Økonomiudvalget beslutte at genbekræfte "vilje til påbud" i relation til beskyttelsesindsatsen i de boringsnære beskyttelsesområder.

Indstilling

Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Byrådet genbekræfter vilje til at gennemføre indsatsen overfor erhvervsmæssig anvendelse, oplag, håndtering og transport af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder via påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler på rimelige vilkår med de i bilag 1 berørte lodsejere (matrikelnumre).

Sagens indhold

Staten har udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle indvindingsboringer til almene vandværker. Kommunerne har til opgave at vurdere, hvilke BNBO der skal beskyttes mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.

Byrådet godkendte den 25. maj 2020 under punkt 4 en procesplan for beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder mod erhvervsmæssig anvendelse, oplag, håndtering og transport af pesticider. På mødet den 25. maj 2020 godkendte Byrådet indsats i 66 BNBO. På byrådsmødet den 14. december 2020 under punkt 14 godkendte Byrådet indsats i yderligere 27 BNBO.

Byrådet udtrykte ved begge godkendelser vilje til at gennemføre indsatsen via påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 i tilfælde af, at der ikke kan opnås frivillige aftaler på rimelige vilkår med de berørte lodsejere.

Når Byrådet har udtrykt "vilje til påbud" i forhold til konkrete matrikler, har lodsejerne mulighed for at opnå skattefritagelse på ekspropriationslignende vilkår for den erstatning, de modtager ved at indgå aftaler om grundvandsbeskyttelse i BNBO.

På baggrund af ændringer i BNBO siden Byrådets beslutninger i 2020 og ikke mindst et krav fra SKAT om angivelse af, hvilke konkrete matrikler, der omfattes af påbudsviljen, vurderes det nødvendigt, at Byrådet genbekræfter "viljen til påbud", hvis lodsejerne skal kunne opnå skattefritagelse for erstatningerne. De berørte matrikler fremgik ikke direkte af byrådsbeslutningerne i 2020.

BNBO og de matrikler, der er berørt af indsatsen i BNBO, hvis der kan forekomme erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på arealet, fremgår af bilag 1. Bilaget omfatter kun de BNBO, der skal beskyttes, jf. byrådsbeslutningerne fra 25. maj og 14. december 2020. Det bemærkes, at arealerne både ved indgåelse af aftaler og ved et eventuelt påbud skal afgrænses således, at der tages hensyn til markdriften. Der betyder, at aftalerne i praksis også vil komme til at omfatte mindre områder umiddelbart udenfor de angivne BNBO.

BNBO afgrænses ud fra viden om områdets geologi og størrelsen af indvindingstilladelsen til boringen. Slagelse Kommune fik i marts 2022 opdateret BNBO, så de afspejler den indvindingsmængde, der fremadrettet er tilladelse til at indvinde, samt den forbedrede beregningsmetode, som staten fremadrettet vil anvende. Det er de opdaterede BNBO fra marts 2022, der vises på bilag 1.

Det er vandværkerne, der indgår aftaler med de berørte lodsejere, og i den forbindelse udbetaler erstatninger. Slagelse Kommune bistår ved processen. Der har hidtil været stor tilbageholdenhed – både fra lodsejere og fra flere vandværker - i forhold til at indgå aftaler, blandt andet fordi der har været usikkerhed om erstatningernes størrelse og principperne for erstatningsfastsættelse. De seneste måneder er det imidlertid lykkes flere vandværker at opnå aftaler med berørte lodsejere.

Retligt grundlag

Byrådet kan med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24 give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Det kan eksempelvis være forbud mod anvendelse, opbevaring, håndtering og transport af pesticider i BNBO.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 63 kan en lodsejer ved forbud eller påbud nedlagt efter § 24 modtage erstatning for den reducerede dyrkningsværdi mv. forbundet hermed.

Efter § 11, stk. 1, 1. pkt. i ejendomsavancebeskatningsloven kan modtageren opnå skattefritagelse for erstatning ved ekspropriation (omfatter også ejendomsindskrænkning ved forbud eller påbud).

Handlemuligheder

Byrådet kan

A. Udtrykke "vilje til påbud" for de matrikler, der er omfattet af BNBO, hvori der skal ske indsats overfor erhvervsmæssig anvendelse, oplag, håndtering og transport af pesticider. 

B. Ændre den tidligere trufne beslutning om "vilje til påbud".

Vurdering

Administrationen vurderer, at en tilkendegivelse af "vilje til påbud" i forhold til de specifikke matrikler nævnt i bilag 1 er nødvendig for, at SKAT vil acceptere skattefritagelse for lodsejerne for de udbetalte erstatninger.  Skattefritagelse for erstatningen er af væsentlig betydning for at opnå frivillige aftaler om beskyttelse af BNBO.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet genbekræfter viljen til at gennemføre indsatsen overfor erhvervsmæssig anvendelse, oplag, håndtering og transport af pesticider via påbud i de BNBO, hvor Byrådet tidligere har besluttet, at der skal ske indsats.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

og Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte at vedtage Tillæg 2 til vandforsyningsplan 2010-2020 (se Bilag 1). 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet vedtager Tillæg 2 til vandforsyningsplan 2010-2020.

Sagens indhold

Byrådet vedtog den 19. december 2022, pkt. 31, at sende Tillæg 2 til vandforsyningsplan 2010-2020 i offentlig høring. Tillægget etablerer de planmæssige rammer for, dels at Kr. Stillinge Vandværk nedlægges og forsyningen overtages af SK Vand A/S (del af Envafors), dels at Rosted og Omegns Vandværk forsynes i fuldt omfang fra SK Vand A/S.

Kr. Stillinge Vandværk ønsker at nedlægge sig selv som selvstændig vandforsyning og i stedet blive en del af SK Vand A/S' forsyningsområde. Der er indgået aftale mellem Kirke Stillinge Vandværk og SK Vand A/S om betingelserne for overtagelsen. SK Vand A/S har fra årsskiftet 2022/2023 de facto overtaget vandforsyningen af forbrugerne i Kirke Stillinge Vandværks forsyningsområde. 

Rosted og Omegns Vandværk besluttede i 2021 at ophøre med egen indvinding og pr. 1. december 2021 købe alt vand fra SK Vand A/S. Vandværket er videreført som et forsyningsselskab, der fortsat ejer rentvandstank, udpumpningsanlæg og ledningsnet.

De gennemførte ændringer af forsyningsforholdene er ikke i overensstemmelse med vandforsyningsplan 2010-2020. Tillæg 2 til vandforsyningsplanen bringer planlægningen ajour således, at der ikke er større forbrugergrupper, som vandforsynes i strid med, hvad der er angivet i vandforsyningsplanen.

Tillæg 2 til vandforsyningsplanen har været i offentlig høring fra den 21. december 2022 til den 27. januar 2023. Tillægget er desuden sendt til udtalelse hos de direkte berørte vandforsyninger. Der er ikke kommet indsigelser eller ændringsforslag til tillægget.

Retligt grundlag

Vandforsyningslovens § 14 og Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning § 3 stk. 5.

Det fremgår af lovgivningen, at nuværende og fremtidige forsyningsområder for almene vandforsyninger skal angives i vandforsyningsplanen. Ændring af forsyningsområderne kan ske ved tillæg til vandforsyningsplanen. 

Byrådets vedtagelse af vandforsyningsplaner og tillæg hertil kan ikke påklages, jf. vandforsyningslovens § 76.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Vedtage Tillæg 2 til vandforsyningsplan 2010-2020

2. Forkaste Tillæg 2 til vandforsyningsplan 2010-2020 med henblik på, at der udarbejdes et alternativt forslag til plantillæg. 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at tillægget til vandforsyningsplanen vedtages. Administrationen vurderer, at det er en udmærket løsning, at SK Vand A/S leverer vand til forbrugerne i Kr. Stillinge Vandværks og Rosted og Omegns Vandværks forsyningsområder, i det sidste tilfælde via forsyningsselskabet Rosted og Omegns Vandværk. Løsningen sikrer de berørte forbrugere en sikker og stabil vandforsyning. Løsningen er i overensstemmelse med vandværkernes ønsker, og i overensstemmelse med den allerede gennemførte løsning.

SK Vand A/S har kapacitet til at vandforsyne de to områder indenfor SK Vand A/S' gældende indvindingstilladelser og uden, at det vil have nogen væsentlig indflydelse på driften af SK Vand A/S. Det samlede vandbehov i de to vandværkers forsyningsområder udgør ca. 4 % af SK Vand A/S' indvinding i Slagelseområdet og ca. 2 % af SK Vand A/S' totale indvinding.

En almen vandforsyning, som ikke er omfattet af vandsektorloven, kan kræve sig overtaget af en lokal almen vandforsyning, som er omfattet af vandsektorloven. I Slagelse Kommune er det kun SK Vand A/S, som er omfattet af vandsektorloven. Det betyder dels, at kommunen ikke kan tvinge Kr. Stillinge og Rosted og Omegns vandværker til at fortsætte som selvstændige vandværker med egen indvinding, dels at det kun er SK Vand A/S, som kan blive pålagt at overtage vandforsyningen af vandværkernes forsyningsområder. Hvis Byrådet undlader at vedtage tillægget, skal der udarbejdes en alternativ model for forsyningen af de to områder. Administrationen ser ikke nogen oplagte alternative modeller.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ved handlemulighed A - Ingen bemærkninger.

Ved handlemulighed B - Administrationen optager forhandling med de berørte vandforsyninger på grundlag af Byrådets ønsker med henblik på at udarbejde et alternativt forslag til plantillæg. Alternativt plantillæg forelægges efterfølgende til Byrådets behandling.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan på baggrund af en ønsket evaluering omkring fjernelse af tang på Slagelse Kommunes badestrande i sæson 2022, beslutte intensitet og relevans af en fortsat indsats på fjernelse af tang ved Slagelse Kommunes badestrande for sæson 2023 og fremefter.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget på baggrund af den ønskede evaluering beslutter at ophøre med fjernelse af tang ved kommunens strande, og at der iværksættes en oprydning på det areal hvor tang over flere år er opmagasineret.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 3. maj 2022, punkt 10, en ændret praksis for fjernelse af tang på kommunens badestrande.

Udvalget besluttede at oprensning af tang skal foretages efter behov, tangen kun skal fjernes i vandkanten og at tangen skal bortkøres. Dette inden for et reduceret budget på 650.000 kr.

Endvidere besluttede udvalget at ordningen skal evalueres efter sæsonen.

Evalueringen blev gennemført i december 2022 og januar 2023.

Der er taget kontakt til grundejerforeninger som tidligere har været

aktive i deres stillingtagen til strandenes drift, og som er beliggende omkring kommunes

badestrande. Evalueringens form samt alle tilbagemeldinger er samlet i bilag 1 "Opsamling på evaluering af tangfjernelse 2022".

Den ændrede praksis på fjernelse af tang ved kommunens badestrande i 2022 resulterede i en meget beskeden indsats, hvor der i alt blev fjernet tang to gange ved Kobæk Strand og én gang ved

Stillinge Strand. Indsatsen var skånsom, idet at der kun blev fjernet tang langs vandkanten og få

meter op på stranden, hvorefter tangen blev kørt til opmagasinering på et areal ved Stigsnæs.

Ved Kongsmark blev der fjernet tang to gange. De mange store sten på Kongsmark strand

besværliggør indsatsen, og der må benyttes rendegraver og kran for at fjerne tangen. Denne indsats er uundgåeligt mere hårdhændet mod naturen. Tangen herfra blev også kørt til Stigsnæs.

En generel opsummering af evalueringen peger på stor tilfredshed med at strandene nu igen får lov

at ligge mere uberørte hen.

Der er stadig delte meninger om hyppigheden af indsatsen. Nogle mener der slet ikke burde køres

tang væk fra strandene, mens andre mener at man burde køre på strandene lidt oftere.

I løbet af sæsonen 2022 modtog Entreprenørservice ikke klager over manglende fjernelse af tang på strandene.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

 Klima og Miljøudvalget kan:

1. Fortsætte samme praksis og intensitet som i 2022.

2. Fortsætte samme praksis som i 2022, men hvis behovet opstår køre lidt oftere end i 2022.

3. Ophøre med fjernelse af tang ved kommunens strande og iværksætte en oprydning på det areal hvor tang over flere år er opmagasineret.

Vurdering

Entreprenørservice har foretaget en vurdering på baggrund af den forgangne sæson, og det samlede indtryk af evalueringen på sæsonen 2022.

Vurderingen viser, at det ikke er af nævneværdig værdi for turisme eller omfanget af strandgæster ved kommunes badestrande, at der opretholdes et fortsat beredskab til at fjerne tang, der ofte forekommer i korte perioder inden det atter føres bort med vandet eller begraves i sand.

Beredskabet har i 2022 været opretholdt med hjælp fra "strandrensnings maskinen" som kræver en uforholdsmæssigt stor grad af vedligeholdelse set i lyset af den korte periode maskinen anvendes.

Ved Kongsmark Strand er det vurderingen at stranden lider og kan tage skade, under arbejdet med at bjærge tang mellem de mange større sten. Samtidig fjernes tangen kun på den kommunale del af Kongsmark Strand, mens den stadig bliver liggende på den øvrige del af stranden. Fjernelse af tang ved Kongsmark Strand bør derfor også ophøre.

Det vurderes, at det afsatte budget til tangfjernelse vil kunne få større betydning for strandgæster og naturen m.v. ved eksempelvis at prioritere sæsonbadebroerne på strandene samt et eventuelt øget fokus på renholdelsestiltag på strandene.

I 2023 ligger uanset hvad, en opgave med en total oprydning på pladsen hvor tangen opmagasineres ved Stigsnæs.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det faktuelle forbrug på opgaver i forbindelse med fjernelse af tang beløb sig i 2022 sæsonen til 474.000 kr. 

Hovedparten af forbruget har er gået til fjernelse af tang ved Kongsmark Strand, samt bortskaffelse af en del af den gamle tang fra opmagasineringen ved Stigsnæs.

I budget 2023-26 er det årlige budget stadig 650.000 kr. For handlemuligheder betyder det følgende:

Ad handlemulighed 1, at forbruget forventeligt lander på 500.000 kr. 

Ad handlemulighed 2, at budgettet forventeligt bruges fuldt ud.

Ad handlemulighed 3, at budgettet på 650.000 kr. kan tilføres kassen, eller prioriteres til andre formål ved kommunens strande.

Det skal bemærkes at der, uanset valget af handlemuligheder, bør prioriteres estimeret 300.000 kr. til en total oprydning på pladsen hvor tangen opmagasineres ved Stigsnæs.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Anne Bjergvang, Socialdemokratiet, har den 23. januar 2023 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om kommunens badebroer.

Indstilling

Byrådsmedlem Anne Bjergvang, Socialdemokratiet, indstiller,

1. at de kommunale badebroer opsættes.

2. at badebroernes opsætning og nedtagning i 2023 i første omgang finansieres af kassen med kr. 200.000.

3. at kassetrækket udlignes af evt. overførte overskydende midler fra landdistriktsudvikling.

4. at finansieringen i 2024 og 2025 sker via en reduceret tangindsats på strandene, således at der omplaceres 0,2 mio. fra Klima og Miljøudvalgets budget til tangrensning til udvalget for Teknik, Plan og Landdistriktsudvikling. Herefter vil der i 2024 og 2025 være kr. 450.000 til fortsat tangrensning og kr. 200.000 til opsætning og nedtagning af badebroer.

Sagens indhold

Slagelse Kommunes kyster og strande er et væsentligt aktiv for kommunen i.f.t. bosætning og turisme m.v. og her danner de kommunale strandes faciliteter (herunder badebroerne) en vigtig ramme for mange besøgende/brugere.

Slagelse Kommune har ”sommer”-badebroer ved Stranden v/Søskær Mose, Ceres Stranden, Værftet i Korsør og Granskoven i Korsør samt Svenstrup strand. Desuden har Slagelse kommune en fast badebro, nemlig broen ved Kobæk strand.

Venstre, Konservative, SF og Radikale har i vedtaget budget for Slagelse kommune sparet kr. 200.000 på de kommunale badebroers opsætning og nedtagning. Konsekvensen af beslutningen var, at badebroerne ikke kunne opsættes og nedtages.

Efterfølgende er der ved identiske beslutninger i Teknik, Plan og Landdistriktsudvalget og Klima og Miljøudvalget henholdsvis den 31. oktober 2022 og 1. november 2022 truffet følgende beslutninger:

• Badebroer skal sættes op evt. i samarbejde med lokale (f.eks. Grundejerforeninger, lokalråd eller lign).

Forvaltningen har i samme to sagsfremstillinger oplyst, at udgiften til opsætning/nedtagning af badebroerne er kr. 200.000 årligt. Udvalgene traf desuagtet ikke beslutning om finansiering af opsætning/nedtagning af badebroerne. 

Forvaltningen har på møde den 9. januar 2023 i Teknik, Plan og Landdistriktsudvalget mundtligt oplyst, at konsekvensen af manglende finansiering er, at badebroerne ikke bliver sat op.

Vurdering

Vi mener i Socialdemokratiet, at badebroerne understøtter borgernes mulighed for at opnå tilgængelighed til havet. Desuden medvirker badebroer til, at strandene er attraktive såvel for turister som borgere.

Når strandene er åbne for alle, vil badebroerne medvirke til udvikling af natur- og strandoplevelserne. Manglende opsætning af badebroerne vil desuden forstærke presset på den faste bro ved Kobæk og da vi har 180 km kystlinje i Slagelse kommune er badebroer naturlige og vigtige samlingspunkter langs kysten.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ved 4. budgetopfølgning 2022 behandlet på udvalgsmøde 31. oktober 2022 forventedes uforbrugte midler på 0,8 mio. til landdistriktsudvikling. Da landdistriktsudvikling ikke sker bagudrettet, må det formodes, at disse midler tillige er uforbrugte pr. 31.12.2022.

Badebroer er organisatorisk placeret i området Teknik, Plan og Landdistrikter og der indstilles finansiering i 2023 med kr. 200.000 indenfor udvalgets eget område, medens finansiering i 2024 og 2025 indstilles ved omplacering af kr. 200.000 fra Klima og Miljøudvalgets område til Teknik, Plan og Landdistriktsudvalget område.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1.     at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand (føres til referat på mødet)

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer (føres til referat på mødet)

3. Orientering fra administrationen omkring: 

  PFAS
Status miljøgodkendelse RGS-Nordic

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence:

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.