Klima- og Miljøudvalget – Referat – 6. december 2023

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender dagsorden.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2024-2027 samt status på implementering af budgetforliget.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om udvalgets endelige budget 2024-2027 samt status på implementering af budgetforligets forskellige forslag

Sagens indhold

Byrådet vedtog i oktober budget 2024-2027. Da kommunens økonomi har været og fortsat er udfordret, har det været nødvendigt at indarbejde besparelser i budget 2024-2027.

I udvalgets endelige budget 2024-2027 er der indarbejdet prioriterings- drifts- og anlægsforslag fra Budgetforliget.  Et overblik over udvalgets budget findes i bilag 1, som er det opdaterede budgetgrundlag.

En stor del af ændringer til budget 2024 vil være implementeret 1. januar 2024. Nogle forslag vil dog først får virkning i løbet af 2024, fx fordi de kræver yderligere politisk behandling.

Status på de enkelte forslag og tiltag i budgetforliget på udvalgets område findes i bilag 2 (såkaldt styringsark). Der vil i forbindelse med budgetopfølgningerne i 2024 indgå status på implementeringen af budgetforliget.

Retligt grundlag

Godkendt politisk tids-og procesplan for budget 2024-2027.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima og Miljøudvalget orienteres om den udarbejdede redegørelse om vandindvindingsstrategi. Udvalget kan godkende den foreslåede procesplan for det videre arbejde med vandindvindingsstrategiplanen.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager den udarbejdede redegørelse om vandindvinding til efterretning

2. at Klima- og Miljøudvalget godkender den vedlagte procesplan for det videre arbejde med vandindvindingsstrategiplanen

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 26. april 2021 i tilknytning til vedtagelsen af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Slagelse-drikkevandsområdet, at der skal udarbejdes en vandindvindingsstrategiplan. Planen er en del af den "grundvandsaftale", som Byrådet godkendte den 31. august 2020.

På store dele af Sjælland indvindes der mere vand, end der er bæredygtigt. Jo nærmere man kommer Hovedstadsområdet, jo værre ser det ud. I Slagelse Kommune vurderes indvindingen at ligge nær eller over, hvad der er bæredygtigt. Indvindingen begrænses mange steder i kommunen af stigende indhold af salt i grundvandet ved for stor indvinding. På den næststørste kildeplads sætter pesticider også en grænse for, hvor meget vand der kan indvindes.

De almene vandværker indvinder i dag 5,3 mio. m3/år, hvoraf SK Vand A/S indvinder ca. 75 %. Byrådet pålagde den 19. juni 2023 SK Forsyning A/S at fremskaffe mulighed for indvinding af ekstra 1 mio. m3/år, for at selskabet også i fremtiden har kapacitet til at dække det forventede vandbehov, og har plads til at forsyne nye forbrugere.

Der kan ikke indvindes drikkevand i hele kommunen. Det kræver dels, at der er et tilstrækkeligt vandførende jordlag (normalt sand) til stede, dels at vandkvaliteten er tilfredsstillende. De største kildepladser indvinder fra en begravet dal med tykke sandlag, der går nord-syd fra Havrebjerg til Skælskør. I den sydligste del af kommunen kan der desuden være mulighed for at indvinde drikkevand fra den øverste del af kalken. 

Administrationen har bedt det rådgivende ingeniørfirma NIRAS om at udarbejde en redegørelse over status og muligheder for vandindvinding til Slagelse Kommunes borgere og virksomheder. Redegørelsen (bilag 1) er udarbejdet i tæt samarbejde med administrationen. Konklusionsafsnittet er skrevet, så det kan læses selvstændigt.

Redegørelsen viser overordnet, at der ikke er mulighed for at erstatte de vigtigste kildepladser med ny indvinding andre steder i kommunen eller af import af vand ude fra. Ud fra den eksisterende viden (grundvandsmodellen) synes der at være et samlet potentiale for at indvinde i størrelsesordenen 2-3 mio. m3/år fordelt på 9 områder, hvor der ikke i dag sker indvinding. Heraf vurderes ca. 1 mio. m3/år at kunne indvindes i skovområdet øst for Slagelse By. De øvrige områder ligger hvor den primære arealanvendelse er intensiv landbrugsdrift. Uanset hvad grundvands-modellen viser, kan man dog først få fastslået hvilken vandmængde og vandkvalitet, der kan indvindes, og hvilke konsekvenser en indvinding vil have for omgivelserne (natur mv.), når der er udført en prøveboring, foretaget prøvepumpning og analyseret vandprøver. Hvis man ønsker at indvinde større vandmængder andre steder end vi gør i dag, er det derfor ikke kun et økonomisk spørgsmål, men måske i endnu højere grad et spørgsmål om, at man introducerer en række usikkerheder om vandmængde, vandkvalitet og konsekvenser for omgivelserne. Der er en risiko for, at de penge man investerer i forundersøgelser og prøveboringer er tabt, hvis det viser sig, at der ikke kan etableres en god indvindingsboring det nye sted.

Redegørelsen viser, at det eneste sted, hvor en ny indvinding vil være beskyttet af skov eller udyrkede arealer, er i området øst for Slagelse By. For de fleste vandværker kan der udpeges mindre skovområder eller udyrkede områder i nærheden, men disse områder vil i langt de fleste tilfælde kun kunne beskytte nærområdet til boringen, og ikke en større del af oplandet til boringen.

Redegørelsen indeholder en vurdering af mulighederne for at importere drikkevand fra en af nabokommunerne. Mulighederne skal vurderes i sammenhæng med den generelle indvindingssituation på Sjælland, som samlet set ikke er bæredygtig, og hvor der er et stigende vandbehov i Hovedstadsområdet og til industrierne i Kalundborg. Det er derfor ikke alene Slagelse Kommune, der er på jagt efter mere vand. Det største potentiale vurderes at være i Næstved, hvor NK-Vand A/S har en reservekapacitet på 2,5 mio. m3/år. Størrelsen er dog usikker, da konsekvenserne af en så stor indvinding ikke er kendt.

Som følge af de begrænsede muligheder for at indvinde drikkevand i skov eller udyrkede områder, indeholder redegørelsen anbefalinger om at styrke indsatsen for at beskytte de kildepladser, som er så vigtige for forsyningssikkerheden, at der ikke kan accepteres en risiko for, at de forurenes.

Redegørelsen kortlægger potentialet for at erstatte godt grundvand til formål der ikke kræver drikkevandskvalitet med vand fra andre kilder, f.eks. overfladevand, renset spildevand, grundvand af ringe kvalitet o.l. Der vurderes at være et potentiale på 0,5-1,5 mio. m3/år. Langt størstedelen er knyttet til vandforbruget på RGS Nordic, der forsynes fra Stigsnæs Vandindvinding I/S. Der skønnes at være et potentiale på skønsmæssigt 0,2 mio. m3/år på andre virksomheder og institutioner med et større vandforbrug samt et potentiale på 0,07 mio. m3/år knyttet til boliger.

Administrationen har udarbejdet et forslag til procesplan for det videre arbejde med vandindvindingsstrategiplanen (bilag 2). Selvom der ikke er krav herom, foreslås det, at Grundvandsrådet og de almene vandværker inddrages i det videre arbejde med planen. Det foreslås desuden, at der afholdes et fælles temamøde mellem SK Vands bestyrelse og Klima- og Miljøudvalget, før Udvalget tager stilling til indhold og fokus i planen.

Retligt grundlag

Der er ikke noget krav om, at kommunerne udarbejder vandindvindingsstrategiplaner. Der er derfor heller ingen krav til planens indhold eller form, eller til processen frem mod planen. Det er op til Slagelse Kommune, om der skal udarbejdes en plan, og hvad der i givet fald skal stå i den.

For at udmønte eventuelle retningslinjer eller indsatser i vandindvindingsstrategiplan, vil der derfor skulle søges hjemmel hertil i den generelle lovgivning indenfor området. Hvilke hjemler afhænger af hvilke initiativer, planen sætter i gang. Særligt vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven forventes at være relevante. Der er grænser for, hvad Slagelse Kommune kan pålægge vandværkerne at foretage af anlægsændringer.

Hvis retningslinjer og indsatser indarbejdes i vandforsyningsplanen eller indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse, kan der være bedre juridiske muligheder for kommunen til at regulere vandindvindingen og påvirke udviklingen i en ønsket retning.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget har følgende handlemuligheder:

1. Godkende den vedlagte procesplan for det videre arbejde med vandindvindingsstrategiplanen, eventuelt med visse mindre justeringer
2. Anmode om en ny procesplan, der lægger en anden retning for det videre arbejde med vandindvindingsstrategiplanen

Vurdering

Administrationen vurderer, at redegørelse giver et godt grundlag for videre drøftelser af, hvilken strategi kommunen skal have for den fremtidige drikkevandsindvinding og -anvendelse. Administrationen vurderer, at en strategi kan give en tydeligere retning for kommunens arbejde med vandindvinding og grundvandsbeskyttelse.

Administrationen vurderer, at drikkevandsforsyningen i fremtiden i vid udstrækning må baseres på indvinding i de områder, hvor de største kildepladser er i dag, idet der ikke findes andre områder, hvor det er muligt at placere den væsentligste del af vandindvindingen. Skovområdet øst for Slagelse By er det eneste sted, hvor der kan etableres en ny større kildeplads beskyttet af eksisterende skov eller udyrkede områder. Der gøres opmærksom på, at det i vid udstrækning vil være op til vandværkerne, hvor de vil forsøge at etablere nye boringer, og at nye boringer først kan forventes etableret i takt med, at der bliver behov for dem.

Hvis det ønskes, at indvindingen foregår i skov og udyrkede områder, må der derfor i stedet arbejdes på at få etableret sådanne områder i oplandet til de eksisterende større kildepladser. Hvis indsatsen for at beskytte den vigtigste drikkevandsindvinding ønskes styrket, bør dette ske gennem en revision af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse.

Administrationen vurderer, at import af vand fra nabokommuner er en tvivlsom mulighed, der under alle omstændigheder kun vil kunne udgøre en støtte- eller nødforsyning.

Administrationen finder det hensigtsmæssigt, at der arbejdes på at erstatte forbruget af godt grundvand på RGS Nordic på Stigsnæs med vand fra andre vandkilder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis procesplanen godkendes, vil redegørelsen blive drøftet med Grundvandsrådet og vandværkerne, og der vil blive afholdt fælles temamøde for Klima- og Miljøudvalget og SK Forsynings bestyrelse. Udvalget vil herefter blive anmodet om at tage stilling til planens overordnede indhold og fokus. Den endelige vandindvindingsstrategiplan vil skulle vedtages af Byrådet efter indstilling fra Klima- og Miljøudvalget.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget en gang årligt godkende anlægs- og driftsbidrag (takster) for private almene vandværker i Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet godkender taksterne for Agersø-, Bjergby Mark-, Bisserup-, Boeslunde-,  Dalmose-Flakkebjerg, Fårdrup-, Gimlinge-, Ll. Ebberup-Næsbyskov-, Nordrup-Vester-, Omø-,  Stigsnæs Vandindvinding-, Sørby-Kirkerup-, Vemmelev-Forlev-, Rosted og Omegns-, Rude-og  Ørslev vandværker

2. at Byrådet beslutter ikke at forhøje nye takster for Stillinge Strands Vandværk. 

Sagens indhold

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

De private vandværker har et ønske om at få udmeldt godkendte takster pr. 1. januar hvert år.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

• At taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål i      henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan  begrundes, hvad pengene skal bruges til.

• At taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige.

17 ud af 18 private almene vandværker har fremsendt forslag til anlægs- og driftsbidrag for 2024.  Syv private almene vandværker har søgt om takststigninger. Et vandværk har udelukkende søgt om prisfald vedrørende anlægsbidraget. De øvrige private almene vandværker har søgt om godkendelse af uændrede takster. Endelig mangler der at blive indsendt forslag for et enkelt vandværk (Eggeslevmagle Vandværk). Vandværket må derfor anvende de senest godkendte takster for vandværket.

De vandforsyninger, som har sendt ændrede takster til godkendelse for 2024, er markeret med gult i bilag 1. Bilaget viser også de vandforsyninger, som har sendt uændrede takster for 2024 til godkendelse. Der er for hver vandforsyning beregnet, hvor meget 80 m³ drikkevand koster, inkl. afgifter og moms. 80 m³/år svarer til vandforbruget i en gennemsnitlig husstand.

For de vandværker, som har søgt om stigende takster, er begrundelsen overvejende stigende energiomkostninger samt udgifter til grundvandsbeskyttelse. For Omø Vandværk og Ørslev Vandværk er indregnet en målerleje i den faste afgift, som ikke tidligere er indregnet. Ørslev Vandværk opkræver ekstraordinært 1000 kr. om året i 3 år hos forbrugerne. Pengene er til opsætning af fjernaflæste, elektroniske vandmåler. Der er ikke lovkrav om fjernaflæste elektroniske målere på koldt vand, men mange vandværker har skiftet til sådanne målere. Målerne letter arbejdet i forbindelse med opkrævning af forbrugsafgiften og letter arbejdet med at opdage ledningsbrud.

Vandværkerne er meget forskellige med hensyn til antal forbrugere, hvor samlet eller spredt forbrugerne bor, størrelse og alder af ledningsnet, alder på boringer og behandlingsanlæg mv. Derfor er det ikke muligt at harmonisere taksterne vandværkerne imellem.

SK Vand kan pga. interne procedurer først fremsende takster til godkendelse i Slagelse Kommune sent på året. Derfor vil taksterne for SK Vand for 2024 blive behandlet på en efterfølgende sag. 

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge enten at godkende taksterne for anlægs- og driftsbidragene for 2024 eller vælge ikke at godkende dem. Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandforsyningerne.  

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Vurdering

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskaber (2022), budgetter og investeringsplaner for vandværkerne.

Administrationen vurderer, at vandforsyningerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at taksterne godkendes for alle de private vandværker med undtagelse af Stillinge Strands Vandværk. 

Nye forhøjede takster på Stillinge Strands Vandværk indstilles ikke til godkendelse, da vandværket allerede har opsparet en meget stor formue til kommende projekter, som endnu ikke er igangsat. Opsparingen er ca. 4 mio. kr., hvoraf ca. 1 mio. kr. er afsat til erstatninger ved BNBO-arbejdet, og ca. 3 mio. kr. til nye boringer, som der endnu ikke er søgt eller givet tilladelse til. På nuværende tidspunkt stemmer deres opsparing således overens med deres investeringsplan. På den baggrund vurderes takststigning til yderligere opsparing at være ubegrundet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

 Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Når Byrådet har behandlet sagen, orienterer administrationen vandværkerne om Byrådets beslutning.

Kompetence

Byrådet og Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal indstille til Byrådet, at Udkast til Regulativ for erhvervsaffald, gældende fra 1. maj 2024, sendes i offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Udkast til Regulativ for erhvervsaffald sendes i offentlig høring i 4 uger.

Sagens indhold

Det kommunale Regulativ for erhvervsaffald er kommunens regler for håndtering af affald der genereres af erhverv. Regulativet er lovpligtigt, og har en fast struktur for opbygning, og til dels også fast formuleret tekst og layout. 

Administrationen har udarbejdet et udkast til nyt regulativ. Den væsentligste ændring i regulativet er §18, der omhandler ordningen for særskilt indsamlet genanvendeligt affald og hvor erhverv tillades at få indsamlet genanvendelige fraktioner i den kommunale ordning.

Den kommunale ordning tilbyder allerede i dag indsamling af restaffald for erhverv.

Med udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsen besluttede byrådet den 28. november 2022, at virksomheder beliggende i kommunen fremover skal tilbydes at kunne benytte de kommunale ordninger for genanvendeligt affald. Det betyder, at erhverv også får mulighed for at få indsamlet madaffald, pap, papir, plast, mad- og drikkekartoner, glas og metal.

Tilbuddet gælder, hvor virksomheder producerer genanvendeligt affald i art og mængde svarende til en husstand. Det kan tolkes på flere måder, og bliver tolket forskelligt i forskellige kommuner.

For at gøre det så nemt som muligt at vurdere på art og mængde, tilbydes erhverv de samme størrelser beholdere til genbrug, med samme tømmefrekvens, som en almindelig husstand. En almindelig husstand får en 240 l. beholder til plast og mad- og drikkekartoner, som tømmes hver 2. uge, de får også en 240 l. beholder til glas og metal, der tømmes hver 12. uge.

Erhverv har dog mulighed for at have flere beholdere til de samme fraktioner. Derfor kan der være  flere 240 l. beholdere til fx glas og metal.

Ordningen tilbydes som en fritvalgsordning. Erhverv har altså mulighed for selv at vurdere hvilke fraktioner, de ønsker indsamlet i den kommunale ordning, alternativt skal de få indsamlet affald af private renovatører.

Den nationale lovgivning tydeliggør, at den kommunale ordning ikke må konkurrere med det private marked. Begrænses indsamlingen af genanvendelige fraktioner til 240 l. beholdere, vil Slagelse Kommune med sikkerhed overholde lovgivningen. Samme løsning er valgt af mange andre kommuner, for eksempel Næstved Kommune, som vi ofte sammenligner os med.

Regulativ for erhvervsaffald træder i kraft 1. maj 2024. Udkast til Regulativ for erhvervsaffald er vedlagt som bilag 1.

Retligt grundlag

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet nr. 898 af 21. juni 2022, samt affaldsbekendtgørelsen.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget har følgende handlemuligheder:

A. at indstille til Byrådet at Udkast til Regulativ for erhvervsaffald sendes i offentlig høring eller,

B. at indstille til Byrådet at komme med ændringer til Udkast til Regulativ for erhvervsaffald inden det sendes i offentlig høring.

Vurdering

På baggrund af den  offentlige høring, vil Klima- og miljøudvalget , Økonomiudvalget og Byrådet blive forelagt et endelig regulativ efter høringsperiodens udløb.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte om ændringer og præciseringer til partsfordeling i Vedtægt for Bisserup Digelag kan sendes i ny høring hos digelagets medlemmer.

Indstilling

Centerchef for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender, at ændringer og præciseringer til partsfordeling i Vedtægt for Bisserup Digelag sendes i ny høring hos medlemmer af digelaget.

2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at sagen kun forelægges udvalget efter høring, hvis der indkommer væsentlige indsigelser.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget besluttede den 4. oktober 2023, at udkast til revideret Vedtægt for Bisserup Digelag sendes i høring hos lagets medlemmer.

Udvalget besluttede endvidere, at sagen kun forelægges udvalget efter høring, hvis der indkom væsentlige indsigelser.

Ændringer til Vedtægt for Bisserup Digelag har været i høring fra 12. oktober til 9. november 2023. I forbindelse med høringen er der afholdt informationsmøde, hvor ændringerne blev fremlagt for lagets medlemmer.

Det har vist sig, at der er fejl og mangler i partsfordelingen, som er sammenfattet herunder:

• Slagelse Kommune er medlem af digelaget og har betalt bidrag for vejanlæg og kommunale grunde samt 5 parter for kloak. SK Spildevand er grundejer i området og pålægges de 5 parter for kloak samt medlemskab af digelaget.
• Campingpladsen bør betale mere end 6 parter for flere campingvogne og hytter. Den pålægges fremadrettet 20 parter.
• Én konkret ejendom er udstykket og de 6 parter, der påhviler ejendommene skal fordeles forholdsmæssigt i henhold til kystbeskyttelsesloven. Det betyder, at ejendommen pålægges 5 parter og udstykningen pålægges 1 part.
• Bisserup Forsamlingshus er ikke pålagt bidrag. Forsamlingshuset pålægges 6 parter som et "Helårshus".
• En tom boliggrund er ikke pålagt bidrag. Ejendommen pålægges 1 part som "Tom grund".
• En privatvej "Strandengen" bidrager ikke til diget, men den bidrages via ejendomme på vejen og den tildeles forsat 0 parter. 
• Et engareal under Holsteinborg drager ikke nytte af diget og pålægges ikke et bidrag.

Dette er nu tilrettet i vedtægtens afsnit om partsfordeling, § 6, stk. 5.

I forbindelse med høringen og informationsmødet er der også indkommet bemærkninger, der har ført til få justeringer. Alle ændringer fra høringsperioden fremgår af bilag 1 og 2.

Nyt forslag fremgår af bilag 3 og bilag 4.

Retligt grundlag

Kystbeskyttelsesloven LBK nr. 705 af 29/05/2020.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget har følgende valgmuligheder:

A. Udvalget kan beslutte at sende ændringer til partsfordeling i høring hos berørte grundejere.

B. Udvalget kan beslutte at komme med ændringer til partsfordelingen inden høring. 

C. Udvalget kan beslutte, at sagen fremlægges udvalget uagtet indkomne høringssvar.

Vurdering

Administrationens kan tilslutte sig ændringerne, som også vil gøre det nemmere for digelagets bestyrelse at gennemskue partsfordelingen for de enkelte ejendomme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Slagelse Kommune har betalt 5 parter for vejanlæg, 8 parter for kommunale grunde og 5 parter for kloak, i alt kr. 6.600 pr. år.

Med ny partsfordeling bliver udgiftsfordelingen således:

SK Spildevand pålægges de 5 parter for kloak. I alt ca. kr. 1.800 pr. år.

Slagelse kommunen pålægges herefter 13 parter. I alt ca. kr. 4.600 pr. år.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ændringer og præciseringer sendes i ny høring hos lagets medlemmer. Vedtægten fremlægges udvalget, hvis der indkommer væsentlige bemærkninger i forbindelse med høringen. Der træffes herefter endelig afgørelse om ny Vedtægt for Bisserup Digelag. Afgørelsen kan påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende rettelse i "Politik for miljøregulering af virksomheder og landbrug".

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller:

1. at den tilrettede politik for miljøregulering af virksomheder og landbrug godkendes.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget drøftede på møde d. 4. oktober 2023 under pkt. 8 den eks. politik for miljøregulering af virksomheder og landbrug.

Udvalget besluttede, at teksten øverst side 2 ændres, så at:
'Udgangspunktet er, at kommunen møder virksomheder og landbrug med dialog og tillid. Ved gentagne brud på aftaler/godkendelser skærpes miljøtilsynet, og der foretages opfølgning'. 

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven, Husdyrloven, Bekendtgørelse nr. 1476 af 12. december 2017 om miljøtilsyn.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget godkender den tilrettede politik for miljøregulering af virksomheder og landbrug.

Vurdering

Administrationen vurderer, at den tilrettede politik giver en klar retning for miljøtilsyn med virksomheder og landbrug.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstillinger fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Sundhedsudvalget beslutte, om Slagelse Kommune skal sende vedhæftede høringssvar til Region Sjællands Forslag til udviklingsstrategi 2024 - 2033.   

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at vedhæftede høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033 sendes til Region Sjælland.

Sagens indhold

Region Sjælland har udarbejdet et udkast til en udviklingsstrategi for Region Sjælland 2024 - 2033 (bilag 1). Udviklingsstrategien er i offentlig høring fra den 6. november til den 31. december 2023.

Udviklingsstrategien er bygget op om fem temaer: den attraktive region, den kompetente region, den sammenhængende region, den grønne region og den internationale Femern Bælt region. 

Temaerne spiller indbyrdes sammen og skal alle bidrage til en bæredygtig udvikling af Region Sjælland, så det fortsat er attraktivt at bo, arbejde, uddanne sig og leve i regionen.

Under hvert tema udpeges centrale udfordringer og potentialer og de fælles ambitioner og strategiske målsætninger for den regionale udvikling.

Region Sjællands udviklingsstrategi skal ses i sammenhæng med blandt andet kommunernes kommuneplaner og udvalgte strategier, så regionens overordnede målsætninger stemmer overens med de respektive kommuners strategiske sigte. 

Slagelse Kommunes udviklingsstrategi forholder sig til fire primære fokusområder: uddannelse, erhvervsudvikling, boligudvikling og bæredygtighed. Udviklingsstrategiens fokusområder danner grundlag for indholdet i Kommuneplan 2022, som angiver kommunens overordnede strategiske retning for fysisk planlægning de næste 12 år.

Kommuneplan 2022 forholder sig også til Region Sjællands gældende Udviklingsstrategi 2020 - 2024, som er bygget op omkring fire temaer: den attraktive region, den kompetente region, den sammenhængende region og den grønne og bæredygtige region. 

Regionens nye udviklingsstrategi fastholder de fire samme temaer, og der tilføjes et nyt overordnet tema: "Den internationale Femern Bælt region".

Administrationen har lavet vedhæftede udkast til høringssvar (bilag 2), der forholder sig til de mest relevante indsatser under hvert tema.

Retligt grundlag

Planlovens bestemmelser om kommune- og regionplanlægning (kapitel 4).

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. Byrådet kan vælge at godkende forslag til høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033.

B. Byrådet kan vælge at komme med ændringer til det foreslåede høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033.

C. Byrådet kan beslutte, at Slagelse Kommune ikke skal sende et høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033, hvormed der ikke skal arbejdes videre med et høringssvar. 

Vurdering

Kommunens udviklingsstrategi og kommuneplan understøtter det gode liv og bæredygtig vækst ved at have attraktive rammer for blandt andet uddannelse, erhvervsudvikling og bosætning. Dette er i overensstemmelse med regionens fem temaer med dertilhørende strategiske målsætninger, hvor fokus er at sikre, at regionen fremstår attraktiv, med de rette ressourcer, med gode partnerskaber og med øje for den grønne omstilling og de nye muligheder, der ligger i at være tættere forbundet med Tyskland, når Femern Bælt forbindelsen forventeligt er færdig i 2029.

Ligeledes er de beskrevne indsatser under "Den Grønne Region" i fin tråd med Slagelse Kommunes Bæredygtighedsstrategi og DK2020 Klimaplan.

Administrationen mener samlet set, at der er mange gode intentioner i udviklingsstrategien og meget at arbejde med, som taler ind i mange af de indsatser, der arbejdes med i Slagelse Kommune. 

Slagelse Kommune er enig med Region Sjælland om at italesætte regionen som den attraktive region. Kun ved at være fælles om at fortælle de gode historier og være stolte af vores region, kan vi få andre til at flytte hertil og dermed skabe grundlaget for en fremtidig udvikling.

Sammenfattende mener administrationen, at regionens udviklingsstrategi overordnet mangler at forholde sig til en række punkter, herunder:

• Sammenhæng mellem kulturliv og turisme og fokus på alt det vi har i stedet for kun at tænke i nye tiltag
• Fokus på sundhed og forebyggelse samt potentiale og værdi af fritidslivet
• Fokus på at understøtte de stærke uddannelsesbyer så man undgår de unges udflytning
• Større fokus rettet mod faglærte uddannelser og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
• Italesættelse af fælles forpligtigelser region og kommuner imellem i forhold til nye mobilitetsløsninger

• Udfordringer med havmiljøet og en stillingtagen til, hvordan regionen vil arbejde for at fremme natur og biodiversitet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033 går på tværs af mange indsatser og arbejdsområder, hvorfor udviklingsstrategien har berøring med mange af kommunens fagudvalg.  

Sagens videre forløb

Hvis byrådet godkender, at der skal sendes et høringssvar til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2024 - 2033, så sender administrationen et høringssvar efter byrådets møde den 18. december. Hvis byrådet beslutter, at der ikke skal sendes et høringssvar, gør administrationen ikke yderligere. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om administrationen skal afdække muligheden for at starte en reguleringssag med det formål at nedlægge det gamle højtvandslukke i Tude Å, som er lokaliseret under Bildsøvej ved Næsby.

Indstilling

Chefen for Teknik-, Plan- og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at administrationen afdækker muligheden for at gennemføre en reguleringssag med det formål at nedlægge det gamle højtvandslukke i Tude Å

Sagens indhold

Som en del af den nuværende regulativbestemte vedligeholdelse af Tude Å er vandløbsmyndigheden forpligtiget til at vedligeholde det gamle højvandslukke i Tude Å, som ligger der, hvor åen i dag krydser Bildsøvej.

Højtvandslukket skal sikre mod konsekvenserne af højvande i Storebælt. Højtvandslukket fungerer fysisk ved, at den lukker, når vandtrykket fra Storebælt overstiger vandtrykket fra det vand der strømmer til fra oplandet. Omvendt skal slusen åbne igen, når trykket fra baglandet overstiger vandtrykket fra Storebælt.

Det er meningen, at det gamle højtvandslukke skal nedlægges og erstattes med de nye anlæg i "Tude Å Projektet"; men siden er årene gået, og i dag fungerer anlægget reelt ikke som det burde, ligesom Tude Å Projektet fortsat ikke er realiseret. 

I erkendelsen af den manglende opfyldelse af vedligeholdelsesforpligtigelsen, og at anlægget skal nedlægges i forbindelse med Tude Å Projektet, har vandløbsmyndigheden hidtil valgt at erstatte de tab som lodsejere opstrøms slusen har kunnet dokumentere. I perioden 2020-2022 har erstatningsudbetalingerne været på knap 300.000 kr.

Ålauget har, assisteret af Seges (Landbrugets rådgivningsenhed), nu henvendt sig til vandløbsmyndigheden, da de finder det uholdbart, at myndigheden ikke passer sin vedligeholdelsespligt. Parterne er enige i det udgangspunkt, men kan på den anden side godt se, at det ikke er tidssvarende at lave højtvandslukker i vandløb for at beskytte arealer, som samfundet ønsker, skal udgå af drift, enten af hensyn til klima eller udvaskning af næringsstoffer. Ydermere giver det slet ikke mening, når anlægget forventeligt skal rives ned få år efter, når Tude Å Projektet bliver en realitet.

Højtvandslukket er senest repareret i 2019, men selv en nødtørftig istandsættelse kan ikke gennemføres for under 1,5 mio. kr. Hvis anlægget skal bestå, er der ikke tvivl om, at der reelt skal bygges et helt nyt højtvandslukke, som anslået ville koste 5,7 mio. kr. (ovenstående er regulerede priser eksl. moms ift. indhentede priser fra 2019,- se bilag 1)

Parterne er derfor nået frem til, at en alternativ løsning på problemstillingen kan være en retlig lovliggørelse, dvs. at køre en reguleringssag, hvor myndigheden beslutter at nedlægge højtvandslukket. I en reguleringssag skal berørte lodsejere erstattes det tab, som den nye tilstand måtte påføre dem, og i sagsgangen ville lodsejerne også have mulighed for at få erstatningsudmåling prøvet i en taksationssag. 

Administrationen kan ikke sige noget præcist om, hvilke konsekvenser en fuldstændig nedlæggelse af slusen ville få. For at kunne vurdere det, er det nødvendigt at lave en modelberegning og herefter en vurdering af, hvilke arealer der påvirkes, og hvad en erstatningsudmåling kan løbe op i.

Administrationen vurderer, at der kan leveres en belyst beslutningssag om emnet i foråret 2024.

Retligt grundlag

Reguleringssager gennemføres iht. vandløbslovens §§ 16, 17 og 48.

Handlemuligheder

Klima-, og Miljøudvalget har følgende handlemuligheder:

A. at muligheden for en reguleringssag mhp. at nedlægge det gamle højvandslukke afdækkes

B. at sende sagen videre til ØK og BY mhp. at der afsættes ca. 1,5. mio. kr. til at sætte den gamle sluse i stand, så den kan fungere i nogle år

C. sende sagen videre til ØK og BY mhp. at der afsættes ca. 5,7. mio. kr. til at etablere et nyt varigt højtvandslukke i Tude Å.

D. at afvente Tude Å Projektet, hvor højtvandslukket alligevel skal nedlægges, og hvor det erstattes af et andet i Tjokholmdæmningen

Vurdering

Ved en retlig lovliggørelse får lodsejerne klarhed for den fremtidige situation på deres arealer, og skal ikke stedse dokumentere deres tab over for vandløbsmyndigheden.

Lodsejerne skal ikke afvente færdiggørelsen af Tude Å Projektet, men kan få udbetalt erstatning, så snart en reguleringssag med nedlæggelsen af højtvandslukket er afsluttet. Selv om Tude Å Projektet forventes til anlægsstart i 2025 så vil nedlæggelse af Højtvandslukket i Bildsøvej være det sidste der sker i projektet. Hvis Tude Å Projektet bliver påklaget, kan det udskyde en færdiggørelse yderligere.

Det forventes, at en reguleringssag ift. sløjfning af højvandslukket kan gennemføres med en gennemløbstid på ca. 12-15 måneder fra starten af sagsbehandling.

Økonomien i en retlig lovliggørelse kan afklares, når det er kendt, hvilke arealer der påvirkes uden et fungerende højtvandslukke. Økonomien kan godt betyde, at det er bedre at køre med et af de øvrige scenarier.

Hvis højtvandslukket nedlægges inden Tude Å Projektet gennemføres, vil det reelt betyde, at lodsejerne opnår større erstatninger, end de ville kunne opnå ved at afvente Tude Å Projektet, hvor det forventes, at der skal betales ca. ½ mio. kr. i erstatninger pga. af en forringelse i drændybden. 

Tude Å Projektet leverer en "Buffervirkning" i vejlerne, og et nyt højtvandslukke i Tjokholmdæmningen, som delvist vil erstatte funktionen i det nuværende gamle højtvandslukke.
De elementer afbøder tabet i dyrkningsværdi i forhold til en situation, hvor man "bare" nedlægger det nuværende højtvandslukke uden at erstatte det med noget andet, som kan imødegå højvande i Storebælt.

Det vil være nødvendigt at afvente en hydraulisk beregning af, hvilke konsekvenser det kan have at nedlægge højtvandslukket helt, men det kan fx betyde, at der er græs- eller om-drifts-arealer der helt må opgives. Det er en væsentlig alvorligere konsekvens end den der pådrages med Tude Å Projektet, og hvis det er tilfældet, kan erstatningerne hurtigt blive betydeligt større, end de der omfattes af Tude Å Projektet.

Det kan derfor give god mening, at afvente Tude Å Projektet (handlemulighed 4), også selv om der så må forventes erstatningskrav fra lodsejere indtil Tude Å Projektet realiseres. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Højtvandslukket ligger under den regionale vej Bildsøvej. Bygværket, eller broen over Tude Å, står til en gennemgribende renovering, men også dette afventer gennemførelsen af Tude Å Projektet, hvor både bro og højtvandslukke bliver nedlagt.

Sagens videre forløb

Administrationen ville arbejde på at klargøre et beslutningspunkt til fremlæggelse i foråret 2024.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om ressource- og tidsplan for vandløbenes målopfyldelse.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

På udvalgsmødet d. 6. september 2023 blev udvalget orienteret om "Konkret redegørelse for vandløbenes målopfyldelse".

På baggrund af redegørelsen har administrationen lavet en ressource- og tidsplan (se bilag 1) for gennemførelsen af de indsatser, som er beskrevet i redegørelsen, med fokus på at få gennemført de indsatser, som er beskrevet i vandplanerne, og som skal udføres inden udgangen af 2027.

Der er  pt. ansat én medarbejder til vandløbsindsatserne, men for at kunne nå at gennemføre vandplansindsatserne vil administrationen afsætte 2 årsværk i 4 år til at gennemføre de 23 vandløbsindsatser og 2 sørestaureringer frem til 2027.

Retligt grundlag

Kravet om vandløbenes målopfyldelse stammer fra EU's Vandrammedirektiv, som i dansk lovgivning er implementeret ved Lov om vandplanlægning, BEK nr. 126, 26. januar 2017.

Indsatserne i vandplanerne er beskrevet i Indsatsbekendtgørelsen BEK nr. 797 af 13. juni 2023

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det med 2 projektmedarbejdere i perioden 2024-2027, vil være muligt at gennemføre de 25 indsatser fra vandområdeplanerne til udgangen af 2027.

Hvis der samtidig bliver gjort en indsats på spildevandsområdet, så vandløbene i mindre grad bliver påvirket af spildevand, og at de målsatte vandløb får revideret vandløbsregulativerne til en mere skånsom vedligeholdelse, vurderes det muligt at opnå god økologisk tilstand i Slagelse Kommunes målsatte vandløb fra 2040 og frem.

God økologisk tilstand indfinder sig ikke fra den ene dag til den anden, så man skal forvente, at der går nogle år fra gennemførelsen af alle indsatserne, til at vandløbene kommer til at opnå god økologisk tilstand, da fisk og planter skal have nogle år til at etablere sig.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Da vandplanindsatserne er statsligt finansieret, vil en stor del af lønudgifterne og alle anlægsudgifter blive tilbagebetalt bagudrettet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1.  at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence:

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.