Kompetence

Klima og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Der orienteres om de overordnede arbejdsopgaver på naturområdet forud for udarbejdelse af en politik for området. Som opfølgning på orienteringen skal udvalget drøfte, hvad en naturpolitik kan indeholde.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Klima og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

2. at udvalget drøfter hvad en naturpolitik kan indeholde.

Sagens indhold

Inden for natur- og miljøområdet findes der politikker for miljøtilsyns- og vandløbsområdet.  I forbindelse med revision af politikkerne har der været ønske om, at der udarbejdes en egentlig politik for naturområdet.

Forud for udarbejdelse af en naturpolitik vil administrationen orientere om sagsområdet, opgaverne, samt status og prioritering af disse. 

En foreløbig oversigt over naturgruppens opgaver er vedlagt som bilag 1.

På baggrund af orienteringen ønskes en drøftelse af, hvad en politik på naturområdet kan indeholde. En naturpolitik kan eksempelvis indeholde principper for, og prioriteringer af myndighedsarbejdet, naturforvaltning, herunder større sammenhæng i naturen, sjældne arter og robusthed i forhold til klimaforandringer. Desuden skal naturpolitikken sammentænkes med Natura 2000-handleplaner og naturkvalitetsplanen. 

På baggrund af udvalgets tilbagemelding vil der efter sommerferien 2024 bliver udarbejdet et udkast til en politik for naturområdet. Naturpolitikken skal være grundlaget for en fremtidig prioritering af administrations arbejde.      

Retligt grundlag

Naturgruppen administrerer flere forskellige lovområder, dog især dele af: 

• Naturbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelsen nr. 1392 af 2. oktober 2022)
• Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023)
• Museumsloven (Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014)

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er pt. 3 fastansatte naturmedarbejdere, eksklusiv medarbejdere på vandløbsområdet. De seneste år har der på driftsbudgettet været afsat ca. 800.000 kr. årligt som skal understøtte Natura 2000-indsatsen (svarende til de DUT-midler vi modtager til opgaven), og ca. 1.000.000 kr. til den resterende naturprojektindsats.     

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Naturgruppen udarbejder et udkast til en politik for naturområdet, som fremlægges for Klima- og Miljøudvalget i efteråret 2024.    

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte, at forslag til handleplaner for Natura 2000-områderne N116 og N162 vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet beslutter at vedtage forslag til Natura 2000-handleplanerne til 8 ugers offentlig høring.

Sagens indhold 

Miljøstyrelsen udarbejder hvert 6. år Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. For skovbevoksede fredskovpligtige arealer udarbejdes planerne for hvert 12. år.

Formålet med Natura 2000-planerne er at sikre og forbedre forholdene for en række særlige dyrearter og naturtyper, som områderne er udpeget for (udpegningsgrundlagene). Planerne beskriver målene for hvert enkelt Natura 2000-område og fastlægger krav til de overordnede indsatser, der skal ske inden for planperioden. Miljøstyrelsen offentliggjorde den 3. juli 2023 tredje generation af Natura 2000-planer gældende for perioden 2022-2027.

På baggrund af de statslige Natura 2000-planer skal kommunerne og Miljøstyrelsen i fællesskab udarbejde Natura 2000-handleplaner. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanerne, der vedrører kommunens geografiske område på land dog ikke skovbevoksede fredskovpligtige arealer, som Miljøstyrelsen er ansvarlig for. Kommunernes handleplan og Miljøstyrelsens skovhandleplan sammenskrives og udmøntes i en samlet Natura 2000-handleplan. For de kommuner, der indgår i handleplanerne, godkender de enkelte byråd de dele af planerne, som vedrører deres respektive geografiske område (For N116 er Nyborg Kommune myndighed for et lille areal på Knudshoved, og for N162 er Næstved Kommune myndighed på et mindre areal ved Bisserup).

Offentlige lodsejere kan vælge at udarbejde drifts- eller plejeplaner for egne arealer. Sådanne indgår ikke som del af handleplanerne, men vedlægges blot i resumé som bilag. (For N116 og N162 er sådanne resuméer endnu ikke modtaget fra Naturstyrelsen og Sund & Bælt, og de vil blive vedhæftet efterfølgende).

Handleplanerne udarbejdes på baggrund af et fælles paradigme, som er udarbejdet af KL og Miljøstyrelsen. Det er et statsligt krav, at handleplanerne skal være så konkrete, at gennemførslen kan vurderes, men de må ikke foregribe indholdet af aftaler eller afgørelser på den enkelte ejendom. Handleplanerne beskriver derfor kun den forventede indsats på et overordnet niveau.

Forslagene til handleplanerne sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. De endelige handleplaner skal være vedtaget senest 12 måneder efter offentliggørelsen dvs. senest 3. juli 2024.

Miljøstyrelsen har i denne planperiode især fokus på at sikre sammenhæng, mere naturlige dynamikker og robusthed bl.a. mod klimaforandringer. Desuden at sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder (brandmandens lov), samt en indsats mod invasive arter.

Natura 2000-handleplanerne for N116 og N162

Administrationen har i samarbejde med Miljøstyrelsen, Næstved og Nyborg kommuner udarbejdet forslag til handleplan for Natura 2000-område nr. N116 ”Centrale Storebælt og Vresen” og nr. N162 ”Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø”. Forslagene er vedlagt som bilag 1 og 2. 

Natura 2000-område N116 har et areal på ca. 63.000 ha, hvoraf godt 99 % er hav. Det udgøres af habitatområde H100 og fuglebeskyttelsesområderne F73 og F98. Landområderne udgøres af Lejodde nord for Korsør, øerne Sprogø og Vresen samt et mindre landareal på Knudshoved på Fyn. Området er udpeget for en række fuglearter som edderfugl, splitterne, dværgterne og klyde samt for naturtyperne kystklint/klippe og strandvold med flerårige planter.  Også marsvin og en række marine naturtyper som lagune og rev er udpeget for området.

Natura 2000-område N162 har et areal er 18.200 ha, hvoraf landarealet udgør ca. 4.453 ha, større søer udgør ca. 47 ha og havarealer udgør ca. 13.700 ha. Det udgøres af habitatområde H143 samt fuglebeskyttelsesområderne F95 og F96. Området strækker sig fra Kobæk Strand ved Skælskør til Klinteby Klint øst for Bisserup og omfatter desuden Agersø og Omø og et betydeligt havareal. Området er udpeget for de tre habitatarter klokkefrø, stor vandsalamander og marsvin. Det er desuden udpeget for 29 naturtyper heraf 15 terrestriske naturtyper som strandeng, grågrøn klit og klithede, 5 skov-naturtyper som ege-blandskov og bøg på muld, 4 sø-naturtyper, 5 marine naturtyper som rev, bugt og lagune samt vandløb. 

De samlede udpegningsgrundlag for områderne fremgår af handleplanernes bilag 4 (se bilag 1 og 2).

Handleplanerne beskriver en indsats for at forbedre og fastholde tilstanden af lysåbne naturtype, skovnatur og levesteder for fuglearter og habitatarter. Der er fokus på at sikre sammenhæng, mere naturlige dynamikker og robusthed bl.a. overfor klimaforandringer.

Handleplanerne beskriver en række mulige indsatser som afgræsning, anlæggelse af vandhuller, sikre naturlig hydrologi, naturfremmende skovdrift, bekæmpelse af invasive arter med mere.

Tiltag, som er målrettet marine naturtyper, søer > 5 ha og vandløb sikres via vandområdeplanerne og havstrategiplanen.

Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne. Indsatserne gennemføres som udgangspunkt via frivillige aftaler med relevante lodsejere. Byrådet skal dog pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen, hvis der ikke kan indgås aftale på rimelige vilkår. For et eventuelt tab i den forbindelse ydes der erstatning. I de foregående to planperioder er alle udførte tiltag på private ejendomme sket via frivillighed. Der er en umiddelbar forventning om, at en fremadrettet indsats fortsat kan gennemføres via frivillighed.

Administrationen vurderer, at handleplanerne opfylder de lovgivningsmæssige krav til beskrivelsen af den indsats, der skal prioriteres og udføres indenfor planperioden.

Byrådet kan beslutte at komme med tilføjelser eller justeringer af handleplanernes indhold såfremt det ikke er i konflikt med de statslige Natura 2000-planer eller bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områderne.

Retligt grundlag

Den lovgivningsmæssige baggrund for handleplanerne findes i

• miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023)
• naturbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelsen nr. 1392 af 2. oktober 2022)
• bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016)
• bekendtgørelse af lov om skove (lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023)
• bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning (bekendtgørelse nr. 946 af 27. juni 2016.

Iværksættelsen af de foranstaltninger, som fremgår af Natura 2000-handleplanerne sker med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 19 a.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

En væsentlig del af indsatsen, der udføres på baggrund af handleplanerne, herunder hegning og afgræsning, gennemføres via Landbrugsstyrelsens tilskudsordninger. Øvrige indsatser som anlæggelse af vådområder, bekæmpelse af invasive arter, projektledelse, lovadministration m.m. finansieres via tildelte DUT-midler. I skrivende stund har kommunerne endnu ikke modtaget DUT-midler til opgaven for 2024. I en forventning om at DUT-midlerne vil være på samme niveau som hidtil, er der i det kommunale budget for 2024 afsat 728.000 kr. til opgaven. Administrationen vurderer, at DUT midler på dette niveau i store træk vil kunne dække de omkostninger, der er forbundet med gennemførsel af fysiske tiltag og undersøgelser. Hertil kommer at der skal afsættes ressourcer til projektledelse og lovadministration svarende til et årsværk frem til 2027. Disse opgaver har hidtidig være løst inden for eksisterende ressourcer.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Byrådene, i Næstved og Nyborg kommuner, skal ligesom Slagelse Kommunes byråd godkende de dele af forslagene til handleplanerne, som vedrører deres respektive geografiske områder. Handleplanerne tilrettes efter eventuelle ønsker fra det enkelte byråd, inden de sendes i offentlig høring.

Forslagene skal offentliggøres senest den 3. marts 2024, og er herefter i 8 ugers offentlig høring. Handleplanerne offentliggøres af både Miljøstyrelsen og de respektive kommuner, som er ansvarlige for planerne. De enkelte kommuner og Miljøstyrelsen håndterer herefter høringssvar for de dele af handleplanerne, de hver især er ansvarlige for. Slagelse Kommune udarbejder en fælles hvidbog for hver handleplan og foretager den endelige tilretning af planerne.

De endelige handleplaner skal efter anbefaling fra Klima- og Miljøudvalget vedtages i Byrådet den 24. juni 2024.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tage stilling til, om taksterne for drikkevand for 2024 for SK Vand A/S kan godkendes.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. At Byrådet godkender taksterne for drikkevand for 2024 for SK Vand A/S.

Sagens indhold

SK Vand A/S (del af Envafors) har d. 4. december 2023 sendt drikkevandstakster for 2024 til godkendelse af Byrådet. Se bilag 1. 

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne består af et anlægsbidrag og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift (abonnement) samt en variabel udgift (kubikmeterpris). Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Byrådet skal ved vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:

• at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og der må ikke opsamles uproportionelle store formuer
• at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige
• at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK Vand A/S overholder det prisloft, der er fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmeldinger om økonomiske rammer.

For 2024 udgør den variable del af driftsbidraget 13,87 kr. pr. kubikmeter og er uændret i forhold til 2023. Den faste afgift af driftsbidraget (det årlige abonnement) er på 900 kr. i 2024, hvilket er en stigning på 100 kr. i forhold til taksten for 2023. Priserne gælder laveste forbrugskategori, som er pr. boligenhed. Der betales efter en trappemodel, hvor det årlige abonnement afhænger af den indkøbte mængde vand, mens prisen pr. kubikmeter er ens. Anlægsbidraget, dvs. prisen for tilslutningen til vandværket, udgør 32.579,39 kr. pr. boligenhed. Prisen er uændret i forhold til 2023 og er udelukkende indeksreguleret. Anlægsbidraget består af et hovedanlægsbidrag, et forsyningsledningsbidrag og et stikledningsbidrag. Alle nævnte priser er eksklusive moms. Se bilag 2 og 3.

Taksterne er fastsat på baggrund af driftsbudgettet, de kommende investeringer og for at overholde den udmeldte indtægtsramme for SK Vand A/S. Takstfastsættelsen hos SK Vand A/S er i overensstemmelse med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmelding om økonomiske rammer, jf. Vandsektorloven. Se bilag 2.

Den nuværende vandsektorlov tager udgangspunkt i en totaløkonomisk regulering. Vandsektorlovens muligheder for udjævning af taksterne inden for en reguleringsperiode er udnyttet til at sikre stabile takster. Se bilag 4.

Byrådet kan vælge at godkende eller ikke godkende taksterne for 2024. Hvis taksterne ikke godkendes, skal det begrundes, og kommune og forsyning må herefter indgå i en forhandling, så der kan blive godkendt et takstblad.

Byrådet kan ikke selv fastsætte andre takster end de, der er foreslået af SK Vand A/S.

Administrationen vurderer, at SK Vand A/S overholder gældende lovgivning og ovenstående principper og anbefaler, at taksterne kan godkendes.

Retligt grundlag

Vandforsyningslovens § 53.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Takstændringer har betydning for kommunens udgifter til drikkevand.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. At Byrådet godkender taksterne for spildevand og tømningsordningen for 2024 for SK Spildevand A/S.

Sagens indhold

Den 16. november 2023 godkendte bestyrelsen i SK Spildevand A/S taksterne for 2024, som herefter er sendt til godkendelse af Byrådet i Slagelse Kommune. Se bilag 1. Desuden er vedlagt den budgetpræsentation som blev forelagt bestyrelsen i SK Spildevand A/S. Se bilag 2.

Byrådet skal i vurderingen sikre overholdelsen af følgende principper:
• at taksterne opfylder ”hvile i sig selv princippet” – pengene skal bruges til lovlige formål, og at der ikke opsamles store formuer
• at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” dvs. at ens borgere behandles lige
• at taksterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder at SK Spildevand
overholder det prisloft (indtægtsrammen), der er fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Takster for spildevand

Takstbladet for spildevand ses i bilag 3. SK Spildevand A/S forventer at opkræve 13,5 mio.kr. mindre end den af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsatte økonomiske ramme for 2024. Bestyrelsen i SK Spildevand har ønsket at takststigningen holdes på max 8 %, svarende til det prisindeks, der er udmeldt for 2024. Takststigningen på den variable takst pr. m³ er på 7,8%

For den almindelige forbruger med et forbrug på 100 m³ vand betyder det en samlet meromkostning til vandforbrug og spildevandsafledning på 515 kr. svarende til 6,4 % i forhold til 2023.

Særbidrag (opkræves for særligt forurenet spildevand) opkræves a conto og fastsættes ud fra
realiserede omkostninger i 2023. Priser på el og kemi har medført, at taksterne på særbidrag er steget væsentligt.
Koncentrationsgrænser for, hvornår der skal betales særbidrag, samt taksten i kr./kg for de enkelte
stoffer ses i bilag 3 og prisudviklingen fra 2023 til 2024 på særbidrag ses i bilag 5.

Vejbidraget for kommune- og statsveje opkræves iht. betalingsvedtægten. Den forventede
omsætning afhænger her af de realiserede anlæg. Vejbidraget for Slagelse Kommune er på 6 % i 2024 er uændret i forhold til 2023.

Takster for Tømningsordningen

Taksbladet for tømningsordningen ses i bilag 4. Tømningsordningen har i 2023 været i udbud, og der er udarbejdet et nyt fælles regulativ for tømning af bundfældningstanke i Næstved og Slagelse Kommune, som træder i kraft 1. januar 2024.

Tømningsordningen omhandler fremover udelukkende bundfældningstanke.

De enkelte takster under tømningsordningen er i budget og takstblad for 2024 blevet tilpasset resultatet af udbuddet. Dette har medført, at prisen på en ordinær årlig tømning, som påvirker flertallet af kunderne, stiger med 35 % i forhold til taksterne for 2023 (fra 681 kr. til 920 kr. ekskl. moms). Takststruktur er forenklet som en konsekvens af udbuddet.

Tømningsordningen skal ”hvile i sig selv”. Et evt. overskud / underskud vil blive reguleret i efterfølgende år. Det er i budgettet forudsat at ordningen ved udgangen af 2023 er i balance.

Retligt grundlag

Forsyningssekretariat under Konkurrencestyrelsen oprettet. Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år en indtægtsramme for, hvor mange penge SK Spildevand A/S må opkræve fra forbrugerne.

Kommunens godkendelse af kubikmetertakst og faste bidrag for spildevand sker efter betalingslovens § 3 (LBK nr. 1775 af 2. september 2021). Kubikmetertakster og faste bidrag skal godkendes hvert år.

Takstregulering af tilslutningsbidragene er omfattet af betalingslovens § 2 stk. 9. Bidraget reguleres årligt efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Sagens videre forløb

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet orienteres om status for arbejdet med Bæredygtighedsstrategien 2021 og Handlingsplanen for perioden 2021-2023. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende  Bæredygtighedsstrategi 2024-2025 og Handleplan 2024-2025.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Byrådet tager status for arbejdet med bæredygtighed for perioden 2021-2023 til orientering 

2. at Byrådet godkender Bæredygtighedsstrategien 2024-2025

3. at Byrådet godkender Handleplan til Bæredygtighedsstrategien 2024-2025 

Sagens indhold

Bæredygtighedsstrategien og den tilhørende handleplan indeholder de indsatser, som Slagelse Kommune de kommende to år vil prioritere særligt højt for at fremme den bæredygtige udvikling. 

Byrådet præsenteres for status for arbejdet med bæredygtighed og forslag til revideret Bæredygtighedsstrategi og Handleplan for Bæredygtighedsstrategien. 

Status på arbejdet med bæredygtighed for perioden 2021-2023

Arbejdet med at udmønte Bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen, der blev vedtaget i 2021, er godt i gang. Strategien indeholder tre temaer, som sætter en langsigtet, strategisk ramme for arbejdet med bæredygtighed. De tre temaer er: klima (reduktion af drivhusgasser), biodiversitet samt ressourceforbrug og cirkulær økonomi. I tilknytning til temaerne er der udvalgt en række indsatsområder og konkrete handlinger, som er udfoldet i en handlingsplan. 

Der arbejdes på næsten alle handlinger. En del handlinger er fortløbende, nogle handlinger er helt afsluttet, mens få ikke har været igangsat på grund af særlige forhold. Det er særligt tilfældet hvor økonomiske besparelser, anlægsstop, organisationsændringer og afledte usikkerheder har haft indvirkning på indsatserne og paratheden hos vores interne samarbejdspartnere. Dette til trods er det administrationens vurdering, at arbejdet med bæredygtighed i stadig stigende grad finder fodfæste bredt i organisationen. Status på alle handlinger fremgår af bilag 1.

Baggrund for revision af Bæredygtighedsstrategi og handlingsplan 2021

Byrådet godkendte den 22. marts 2021, punkt nr. 10, Bæredygtighedsstrategi og handlingsplan.

Udviklingen på området går stærkt. Der sker løbende ændringer i rammevilkår, teknologiske udviklinger mv. inden for bæredygtighedsområdet. Derfor blev det i forbindelse med vedtagelsen besluttet, at bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen efter et par år genbesøges med henblik på at foretage nødvendige opdateringer, tilpasninger og videreudvikling. Da klimadelen blev revideret i forbindelse med DK2020 Klimaplanen, omhandler revisionen primært temaerne biodiversitet og ressourceforbrug. 

Den 19. december 2022, punkt nr. 26, godkendte byrådet en særskilt klimaplan (DK2020 Klimaplanen), som fastlægger mål, indsatsområder og konkrete handlinger for klimaområdet. Klimaplanen er en udvidelse af klimadelen i handlingsplanen til bæredygtighedsstrategien. 

Klima- og Miljøudvalget har den 31. maj 2023, punkt nr. 3, og 14. november 2023, punkt nr. 4, drøftet status og ønsker til revision af strategien og handleplanen. Administrationen har med afsæt i disse drøftelser udarbejdet en revideret bæredygtighedsstrategi for 2024-2025 og handleplan til strategien, se bilag 2 og 3. 

Få ændringer i Bæredygtighedsstrategi 2024

Administrationen lægger op til, at der foretages få ændringer i strategien og derfor er de nuværende temaer (klima, biodiversitet og ressourcer) fastholdt.

Der er tilføjet et nyt tema "Tværgående forankring og udbredelse". Målet er at få styrket kendskabet til og forankring af bæredygtighed og klima i organisationen, hos borgere og erhvervslivet og derigennem få mobiliseret så mange som muligt til at bidrage til en bæredygtig udvikling af kommunen. 

Indsatsområderne under de enkelte temaer er fastholdt, mens enkelt indsatsområder er flyttet til temaet Tværgående forankring og udbredelse. Indsatsområderne er følgende:

Indsatsområder under Tværgående forankring og udbredelse:

• Tværgående forankring
• Grønne regnskaber og klimabudgetter
• Klima og bæredygtighed i den fysiske planlægning
• Et bæredygtigt lokalt erhvervsliv

Indsatsområder under Klima: 

• Energi: Fossilfri varmeforsyning, produktion af vedvarende energi og energibesparelser
• Transport: Mere transport på el og bedre lademuligheder, miljøvenlig færgedrift og mere cykling og fremme af fælles transport
• Landbrug og arealanvendelse: Udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og samarbejde & udvikling

Indsatsområder under Biodiversitet

• Formidling og inspiration: Formidle kommunens biodiversitetsindsatser og inspirere til handling
• Mere natur i egen drift: Vejkanter, købstæder, landsbyer, skove og kommunale ejendomme
• Mere natur i det åbne land: Pleje og udvikle vores beskyttede naturtyper og etablere nye naturområder, der understøtter grundvands- og klimainteresser
• Et bedre havmiljø: Mindske udledninger til havmiljøet og etablere marine naturgenopretningsprojekter

Indsatsområder under Ressourceforbrug 

• Bæredygtigt indkøb: Styrke krav til bæredygtighed i kommunens indkøb 
• Bæredygtigt byggeri og anlæg: Nedbringe ressourceforbrug og CO2
• Fødevarer: Mindske madspild og øge andelen af økologisk og klimavenlig mad 
• Affald og genbrug: Mindre affald og mere genbrug

Derudover er der udarbejdet et nyt forord og foretaget mindre indholdsmæssige, sproglige og layoutmæssige ændringer af strategien. 

Hovedparten af handlingerne er fastholdt og udvidet i den reviderede Handleplan 2024-2025

Handlingsplanen benævnes i den reviderede version Handleplan. Hovedparten af handlingerne er fastholdt og videreudviklet i den reviderede handleplan. Enkelte handlinger er udgået, da de er realiseret, og der er tilføjet et par nye. Handleplanen rummer i alt 47 handlinger fordelt på de fire temaer. 

Tværgående forankring og udbredelse: Der er i perioden 2023-2026 tilført ressourcer til målrettet at arbejde med at udbrede bæredygtighed i hele organisationen. 

Klimaindsatserne fra DK2020 Klimaplanen er indarbejdet i handleplanen og er blevet opdateret med ny viden/status. Der er tilføjet en enkelt ny handling. 

Handlingerne under biodiversitet fortsætter og er generelt blevet udvidet. Den væsentligste ændring er i forhold til havmiljøet, hvor en ny indsats skal sikre, at der udvikles og gennemføres konkrete maritime naturgenopretningsprojekter. Derudover styrkes indsatsen for mere natur ved de kommunale ejendomme gennem ekstensiv drift og udvikling af vilde naturrum i samarbejde med brugerne. 

Under ressourceforbrug styrkes indsatsen inden for bæredygtigt indkøb og fødevarer de kommende år, bl.a. gennem opkvalificering og kapacitetsopbygning i organisationen. Derudover videreudvikles arbejdet med og kravene til bæredygtighed i forbindelse med nybyggeri, renovering, nedrivning og anlæg.

Revideres næste gang i 2026

Klima- og Miljøudvalget vil primo 2024 modtage en nærmere plan næste og mere gennemgribende revision af strategi og handleplan. Revisionen skal så vidt muligt koordineres med revisionen af kommuneplanen og opstarten af en ny byrådsperiode samt revisionen af DK2020 Klimaplanen som Byrådet har forpligtet sin til at foretage i 2026.

Retligt grundlag

Slagelse Kommune skal i henhold til Planloves § 33a udarbejde en strategi for bæredygtig udvikling. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er i 2024 og 2025 afsat hhv. 9,8 mio. kr. og 7,7 mio. kr. som anlægs- og driftsmidler til arbejdet med klima og bæredygtighed. Der er til bæredygtighedsstrategien og handleplanen alene disponeret ca. 8 mio. kr. i 2024 og ca. 6,4 mio. kr. i 2025. 

Den reviderede handleplan er tilpasset den økonomiske bevillingsramme. Administrationen foreslår, at midlerne disponeres således (i afrundede tal):

Tværgående konsekvenser

Bæredygtighedsstrategien og handleplanen er tværgående og har relevans for alle fagudvalg, dog især Klima- og Miljøudvalget, Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

• RGS Nordic (Nu kaldet IWS) 
• Jorddeponi, set i lyset af Nordic Waste skandale i Randers
• Blå Flag i kommunens havne
• Digebyggeriet ved Kobæk Strand
• Omø Syd Havvindmøllepark.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik  indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.