Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (2014-2017) – Referat – 8. maj 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2013-106364             Dok.nr.: 330-2016-672220                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  Dagsordenen godkendes
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Godkendt.

2. Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (B)

2.     Orientering fra udvalget samt inspirationsopsamling fra konferencer mv. (B)

Sagsnr.: 330-2013-106407             Dok.nr.: 330-2016-672231                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Orientering fra formanden og udvalgets øvrige medlemmer samt inspirationsopsamling fra deltagelse i konferencer mv.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Der er afholdt Slagelse Guld og Kulturtopmøde.

3. Centerets orientering til Udvalget (O)

3.     Centerets orientering til Udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2013-106411             Dok.nr.: 330-2016-672243                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur-, fritids- og turismeområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
KULTUR:
Pulje
Forbrug
Restbudget
Puljen til kulturelle formål*
2.458.605
2.204.089
254.016
FRITID:
 
 
 
Idræts- og Fritidspuljen
673.458
120.600
552.858
Markedsføringspuljen
1.011.269
985.000
26.269
Puljen til selvorganiserede
152.754
8.436
114.318
Gadeidrætspuljen
75.000
0
75.000
Udviklingspuljen (FOU)
100.000
0
100.000
TURISME:
 
 
 
Pulje til Korsør Fæstning
400.000
0
400.000
Turismepulje
1.192.000
732.000
460.000
Forsikring af frivillige
Udvalget har ønsket oplysning om betydningen for kultur- og fritidsområdet af ny lovgivning om forsikring af frivillige.
Folketinget har – med virkning fra 1. juli 2017 - vedtaget en ændring i Serviceloven i form af en ny § 18a – så regioner og kommuner lovligt kan tegne ansvars- og ulykkesforsikring for de borgere, som yder en frivillig indsats til gavn for regionernes og kommunernes borgere. Hovedparten af det frivillige arbejde på kultur- og fritidsområdet foregår i foreningsregi, hvor foreningen eller den frivillige selv har ansvar for at tegne evt. forsikring. Kultur- og Fritidsafdelingen benytter kun frivilliges arbejde i meget begrænset omfang og ikke til opgaver under Serviceloven.
Kommunens forsikringsafdeling arbejder på en afklaring af behov og muligheder for forsikring af borgere i relevante sammenhænge.
Kulturområdet:
Scene på Korsør Fæstning
Kommunen har tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til opsætning af scene og bar ved arrangementer på Korsør Fæstning til og med 2019. Tilladelsen er ændret, således at der fremover benyttes en decideret mobilscene, der køres ind på området umiddelbart op til de enkelte arrangementer. Der vil herefter være flere dage end tidligere i løbet af året, hvor de historiske rammer kan opleves uden ”moderne” udstyr. Den tilhørende bar opstilles som hidtil.
Mobilscenen opfylder brugernes ønsker til scenefaciliteter langt bedre end den tidligere scene, og der er truffet aftale med de ”faste” brugere af scene. Nye arrangementer skal koordineres med Kulturafdelingen.
Lokalradioerne
Nærradio Korsør og Radio Solskin i Skælskør modtager tilskud fra Puljen til kulturelle formål til kulturelle aktiviteter, hovedsageligt i form af den kulturelle del af sendefladen. Aftalerne med de to lokalradioer er fornyet pr. 1. januar 2017, og andelen af kulturelle aktiviteter skal udgøre mindst 30 % for begge radioers vedkommende.
Ifølge aftalen er lokalradioerne forpligtede til løbende at indsende dokumentation i form af programoversigter. Oversigterne over den kulturelle del af sendefladen i 1. kvartal 2017 for de to lokalradioer er vedlagt som bilag.
Korsør By- og Overfartsmuseum – regnskab 2016 og budget 2017
Driftsaftalerne med de kulturinstitutioner, der modtager større driftstilskud, beskriver, at institutionerne hvert år skal indsende regnskab og budget til Kulturafdelingen. Budget og regnskab fra Korsør By- og Overfartsmuseum har givet anledning til yderligere spørgsmål i forhold til konkrete beløb og sammentællinger samt regnskabspraksis i forhold til bilagsbehandling. Revideret budget og regnskab afventes fra museumsforeningen.
Status på Ny Trelleborg
Genetableringen af arealet efter de arkæologiske forundersøgelser
Genetableringen af arealet pågår. De træer, der måtte fældes forud for udgravningerne, er blevet rodfræset. Jord- og græsarbejder forventes afsluttet ultimo april. Kamparenaen bliver samlet og repareret ultimo april, således at arealet efterlades som inden de arkæologiske undersøgelse blev sat i gang.
Kapitalrejsning
· Vi afventer svar på sidst afsendte fondsansøgning. Behandlingstiden og udfaldet af behandlingen kan påvirke tidsplanen.
· Dialogen med fondene betyder, at der i foråret og efteråret 2017 klargøres yderligere en række ansøgninger. Behandlingstiden for svar er typisk 3-9 måneder. Som beskrevet i tidsplanen godkendt af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 7/4 2015 er det meget vanskeligt at sætte nøjagtig tid på, hvor lang tid det tager at afslutte kapitalrejsningen efter projektkonkurrencens afslutning, da det er meget sjældent, at ansøgningerne går glat igennem. Typisk er der behov for flere dialog-/tilretningsmøder med de interesserede fonde, inden selve ansøgningen udarbejdes. Herefter skal den behandles på et eller oftest flere kvartalsvise bestyrelsesmøder hos fondene. Den indsatte tidsperiode til kapitalrejsning er stram, og der kan støde yderligere til. Projektets tidsplan revideres i givet fald, i takt med at udfordringerne opstår.
Kommunikation
TrelleborgAvisen #7 udkom i Ugenyt den 29/3, og blev uddelt til Byrådsmødet i april. Avisen er blevet godt modtaget og har medvirket til et flot besøgstal på Trelleborg i påsken.
Fritidsområdet:
TV Øst løbet
Den 7. maj afvikler Fritidsafdelingen TV Øst løbet i samarbejde med TV Øst, DGI og Business Slagelse i og omkring Slagelse by. Løbet har i 2017 10 års jubilæum og der satses på 3000 deltagere. Der er blandt andet distancer som ”walk-along”, børneløb samt 5 km, 10 km og halvmaraton. På ruterne vil der være underholdning og forskellige oplevelser for tilskuere og løbere leveret af lokale aktører. Den 1. maj 2017 er der tilmeldt 2454 deltagere.  
Senioruge 19
Senioruge 19 sætter fokus på sundhed og trivsel hos ældre og kronikere i kommunen.
Ugen bliver til i et samarbejde mellem Slagelse Kommunes sundhedstilbud, aktivitetscentre, bibliotekerne, Fritidsafdelingen, Ældrerådet, Frivilligcenter Slagelse og apotekerne. Der er i løbet af ugen deltagelse af foreningerne, bl.a. Skælskør Roklub og Marievang IF. 
Markedsføringspuljen
Alle markedsføringsaftaler for året er indgået. Alle aftaler indeholder enten skolebesøg eller forløb eller foredrag. Der er udarbejdet en oversigt over de foredrag med atleter og klubber som der er en del af de forskellige markedsføringsaftaler. Disse sendes til erhvervscenteret og skolerne som gratis muligheder, for at brede de gode historier fra sporten ud til andre borgere.
De markedsføringspuljen som inkluderer skolebesøg er lagt ind på skolenivirkeligheden.dk/Slagelse som er den platform lærerne i Slagelse bruger til at planlægge året.
Slagelse Talent og Elite
I sommerferien afholdes der Slagelse Talent og Elite Camp for børn i alderen 9-12 år. Hver dag præsenteres en ny af de prioriterede idrætter. Det forventes, at der deltager mellem 30-50 børn.
Fra sæsonstart 2017 implementeres et mentalkoncept, som er udviklet af Slagelse Talent og Elite i alle årgange fra 7. kl. til 3.g. Der sættes i projektet særligt fokus på nærnetværket omkring atleten.
10. maj kommer Team Danmark og en delegation fra Finland på besøg for at høre nærmere om, hvordan vi samarbejder på tværs omkring atleterne.
Fælles om Fritiden
Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Slagelse kommune gennemfører projektet ”Fælles om Fritiden”, som har til formål, at børn med fysiske og psykiske handicap, kroniske sygdomme og diagnoser, deltager i fritidsfællesskaber med andre børn og, at mangfoldigheden i lokale foreninger fremmes som et fælles anliggende hos både børn med og uden handicap, diagnoser og kroniske sygdomme, foreninger og forældre.
Projektet arbejder indenfor fire overordnede aktiviteter/metoder, som til sammen skal løfte formålet og skabe effekter på inklusion i fritidslivet. Metoderne er:
A. Fritidsguidning
B. Forældreforum
C. Foreningssupervision og
D. Inklusionslege
Projektet løber i perioden 1. maj 2017 til 30. november 2018. Det er muligt at søge SUMH om kompensation for 120 timer over 1½ år. Projektet sker i samarbejde med Center for Børn og Familie, Handicapgruppen. Kort projektbeskrivelse er vedlagt som bilag.
Test af stadionbanen
Der er i forbindelse med afholdelse af fodboldlandskampe på Slagelse stadion udført en liga banetest som en objektiv kvalitetsmåling af stadionbanen, testen understøtter prioriteringer omkring den daglige pleje.
Den samlede score blev på 77% ud af 100 mulige, hvilket beskriver et spilleunderlag, der understøtter brug på eliteniveau og som muliggør, at Slagelse kommune i fremtiden kan tiltrække og afholde store arrangementer, som f. eks. fodboldlandskampe.
Mulig brug af omklædningsbygningen på Ørnumvej i Korsør til selvorganiseret idræt
Center for Kommunale Ejendomme har vurderet bygningen og der vil være betydelige investeringer forbundet med at tage bygningen i drift som omklædningsfacilitet til selvorganiseret idræt.
Bygningen har været lukket ned i en længere periode uden varme og el, og har været raseret af indbrud samt omfattende hærværk.
Installation til vand og varme (oliefyr) skal fornys, da det har været aftappet.
Elinstallation skal fornys. Sanitet (toilet og håndvaske er intakte). Ved brug af bygningen skal kloakpumpebrønd renoveres.
Pensionistidræt i skolehaller
Fritidsafdelingen er i samarbejde med center for uddannelse i gang med at forberede en sag til udvalgets junimøde, hvor det beskrives hvilke muligheder og udfordringer, der er i forhold til at stille ledig skolehal tid til rådighed for pensionistidræt.
Turismeområdet:
Projekt Kyst- og Naturturisme er i gang med indsatser for at fremme turismen. Herunder kanosejlads på Tude Å, havkajakture i Musholmbugten, fra Ko til Ost og havbiologiformidling. Projektet rummer desuden ændring af informationstavler i kommunen, så fokus er mere turistrettet – herunder i år særligt fokus på togstationer og havne/bymidte. Projektet udgiver en samlet familiekalender for aktiviteter over sommeren, ligesom der er etableret et fast netværk mellem erhvervsforeninger, bykontoret/turistforeninger, kommunen og Visit Vestsjælland. Det forventes også, at der på sigt etableres en onlineplatform, hvor attraktioner og faciliteter målrettet turismen kan formidles, ligesom der samarbejdes med Kalundborg Kommune omkring en cykelrute fra Korsør til Røsnæs.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Taget til efterretning.

4. Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2017 - Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

4.     Budgetopfølgning pr. ultimo marts 2017 - Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Sagsnr.: 330-2017-1997                 Dok.nr.: 330-2017-194009                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere om de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af marts 2017.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender budgetopfølgningen, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Det indstilles endvidere, at udvalgene overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at de forventede mindreforbrug på anlæg i 2017 budgetomplaceres bevillingsmæssigt fra 2017 til 2018.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2017 at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 2,0 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 1,9 mio. kr.  Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget. Det bemærkes, at overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2016 til 2017, som blev godkendt af Byrådet den 27. marts 2017, er indeholdt i det korrigerede budget.
Kulturområdet forventes at have et samlet mindreforbrug på driftsudgifterne på 0,9 mio. kr., hvilket skyldes flere projekter, der har fået bevilget midler til hele projektperioden, men hvor udgifterne først forfalder i 2018–2019.
Fritidsområdet forventes at have et samlet mindreforbrug på 0,3 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. lavere end rapporteret i april måned til Økonomiudvalget. De 1,2 mio. kr. forventes anvendt til banerne ved Slagelse Stadion.
Turismeområdet forventes at have et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr., hvilket skyldes, at der endnu ikke er taget stilling til anvendelsen af Udviklingspuljen.
Anlæg forventes at have et samlet mindreforbrug på 1,9 mio. kr., hvilket primært skyldes, at anlægstilskuddet til Gerlev Svømmehal først forventes udbetalt i 2018.
Byrådet besluttede i marts måned en gennemgang af alle anlæg i 2017 for at vurdere, hvilke anlæg, der kan udskydes til 2018. De igangværende anlæg er gennemgået, og det vurderes, at anlægstilskuddet på 2 mio. kr. til Gerlev Svømmehal kan udskydes til 2018. De øvrige anlæg er alle enten i deres afsluttende fase, eller der forventes afvigelser på under 0,1 mio. kr. for 2017, og derfor udskydes der ikke budgetbeløb for disse.
Herudover har Byrådet i april måned besluttet en gennemgang af alle anlægsprojekter med henblik på at vurdere effekten af et anlægsstop resten af 2017. Denne gennemgang fremgår af bilag 1b. Det vurderes, at der er ingen af anlægsprojekterne, hvor der er disponeret med forbrug for resten af 2017, som kan stoppes, da de enten er i deres afsluttende fase, eller der er indgået bindende aftaler for projekterne.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I kommunens kasse- og regnskabsregulativ bilag 2 er der fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren og Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetopfølgningen har nedenstående bevillingsmæssige konsekvenser:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
05.01
-2.000
 2.000
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 2.000
-2.000
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren og erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Budgetopfølgningen ultimo marts 2017 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet
2.    at Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at forventet mindreforbrug på 2 mio. kr. på anlæg i 2017 bevillingsmæssigt flyttes til afholdelse i 2018.
3.    at Udvalget drøfter muligheden for anlægsstop, jf. bilag 1b.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Ad 1: Godkendt og videresendes til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.
Ad 2: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at forventet mindreforbrug på 2 mio. kr. på anlæg i 2017 bevillingsmæssigt flyttes til afholdelse i 2018.
Ad 3: Drøftet.

5. Hemmeshøj Forsamlingshus - Ansøgning om kommunegaranti (B)

5.     Hemmeshøj Forsamlingshus - Ansøgning om kommunegaranti (B)

Sagsnr.: 330-2017-22255               Dok.nr.: 330-2017-290223                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte, om det over for Økonomiudvalget og Byrådet vil anbefale, at kommunen stiller kommunegaranti på 150.000 kr. til afvikling af kassekredit.
Baggrund
Hemmeshøj Forsamlingshus oplyser, at forsamlingshuset i de seneste år har været gennem en lidt turbulent periode. I 2004 nedbrændte huset, og det blev genopført i 2005. Derefter har de økonomiske dispositioner igennem en periode ikke været optimale. En ny bestyrelse, der er forankret i lokalområdet, er valgt i efteråret 2016. Den nye bestyrelse oplyser, at den har fået godt fat i den daglige drift med mange udlejninger af forsamlingshuset, og bestyrelsen forventer at kunne fastholde denne udvikling.
Forsamlingshuset har en kassekredit på 200.000 kr. i Andelskassen JAK. Banken er under afvikling, og kassekreditten er blevet opsagt til fuld og endelig indfrielse. Bestyrelsen oplyser, at den ikke kan finde en bank eller sparekasse i kommunen, der ønsker at overtage kassekreditten på grund af de skærpede krav til udlån i den finansielle sektor.
Bestyrelsen har fået en vurdering af ejendommens værdi, i form af et telefonisk overslag, på ca. 800.000 kr. Der er en restgæld i ejendommen på ca. 460.000 kr. hos Realkredit A/S.
Forsamlingshuset kan med en kommunegaranti indfri kassekreditten med en ny kredit på 150.000 kr. Størrelsen på kassekreditten kan reduceres fra 200.000 kr. til 150.000 kr. på grund af foreningens likviditet og indestående.
Bestyrelsen forventer at kunne afvikle kassekreditten på 150.000 kr. over fem år med 30.000 kr. årligt.
Kommunal garantistillelse
Slagelse Kommune kan generelt ikke stille garanti for en kassekredit, da det ikke er muligt at øremærke en kredit til kun at omfatte aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte. Slagelse Kommune vil alene kunne stille garanti for et lån på 150.000 kr. Dette forudsætter, at det kan sandsynliggøres, at midlerne anvendes til aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte.
I forbindelse med kommunal garantistillelse skal kommunen deponere et beløb svarende til lånets hovedstol, når kommunen ikke har ledig låneramme. En garanti på 150.000 kr. vil betyde, at Slagelse Kommune derfor skal deponere et tilsvarende beløb. Beløbet skal finansieres af kassen. Det deponerede beløb vil blive frigivet med 1/25-del pr. år – eller 6.000 kr. pr. år.
Øvrige betingelser for en kommunal garanti:
at lånet ikke er afdragsfrit
at lånet afvikles over 5 år.
at lånet kan optages som et serie- eller annuitetslån
at lånet kun understøtter lovlig kommunal aktivitet.
at lånets renteprofil er fast rente.
at Hemmeshøj Forsamlingshus forpligter sig til løbende at sende budgetter og regnskaber til Slagelse Kommune.
at provenuet fra lånet alene anvendes til nedbringelse af eksisterende kassekredit i JAK.
Retligt grundlag
Principperne i Kommunalfuldmagtsreglerne, der giver kommuner adgang til at yde tilskud til etablering og drift af forsamlingshuse, der imødekommer borgernes behov for fællesfaciliteter til kulturelle formål.
Den kommunale deponeringsforpligtigelse er reguleret i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. nr. 1580 af 17. december 2013.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:
A. Anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at kommunen stiller en garanti på 150.000 kr.; dette vil betyde en kassefinansieret tillægsbevilling
B. Meddele afslag på ansøgningen om garantistillelse. Et afslag vil have den konsekvens, at foreningen vil blive økonomisk udfordret og skal undersøge muligheden for alternative løsninger.
Vurdering
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at forsamlingshuset arbejder på at fastholde rollen som samlingssted i lokalområdet.
Center for Økonomi har vurderet foreningens økonomi: Forsamlingshuset har kun fremsendt en delvis resultatopgørelse/regnskab, idet bestyrelsen ikke kan stå inde for perioden 1/11 2015 til 31/7 2016 (regnskabet har forskudt regnskabsperiode), og en garantiforpligtigelse må anses for at være med en høj risiko.
Der er p.t. stillet garanti for lån til Tjæreby, Ydun og Magleby Forsamlingshuse. Garantier er stillet før kommunesammenlægningen; der har ikke været tradition for at stille garantier over for forsamlingshuse gennem de seneste år.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Økonomiske konsekvenser ved et tilsagn:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
1.04
150
-6
-6
-6
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
1.04
-150
6
6
6
Afslag har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune.
Såfremt der gives tilsagn om garantistillelse, så er risikoen for tab ene og alene Slagelse Kommunes. Risikoen vurderes til at være 5 eller høj jf. principperne om kommunal garantistillelse. Et tilsagn vil påvirke kommunens likviditet og likviditetsprognose med øjeblikkelig virkning.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Der tages stilling til, om Slagelse Kommune skal give tilsagn om en garanti på 150.000 kr. til Hemmeshøj Forsamlingshus på nævnte vilkår, og
2.    at  Deponeringsforpligtelsen på 150.000 kr. finansieres af kassen, hvis der gives tilsagn om garanti.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 3. april 2017:
Fraværende:  ingen
Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der gives tilsagn om garanti med bemærkningen i Ad 2.
Ad 2: Det skal undersøges, om garantien kan gives med pant i ejendommen, inden Økonomiudvalget behandler sagen.
Tilføjelse under henvisning til ad 2:
En sikkerhedsstillelse med pant i ejendommen ændrer intet i forhold til deponeringsforpligtigelsen. Deponeringsforpligtigelsen udløses af aktiviteten og ikke af risikoen. Deponeringen bliver ikke frigivet i forbindelse med en evt. misligholdelse af garantien.
Det er svært, at sige om en sikkerhedsstillelse har en reel værdi uden at ejendommens handelsværdi vurderes af en sagkyndig. Den offentlige ejendomsværdi er ikke et udtryk for handelsværdien. På landet kan den offentlige ejendomsværdi ofte være mere end dobbelt så høj, som den reelle handelsværdi. (Erfaring fra lån til betaling af ejendomsskatter)
Tinglysning af et skadesløsbrev/ejerpantebrev på 150.000 kr. koster 3.960 kr. i stempel og tinglysningsafgifter. Såfremt Økonomiudvalget vælger løsningen med sikkerhedsstillelse, så skal der træffes beslutning om, hvem der skal afholde omkostningerne ved tinglysning.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. april 2017:
Fraværende: 
Sagen sendes tilbage til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget til nærmere drøftelse.
Administrationens bemærkninger:
Til fornyet drøftelse i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.
Det har været nævnt i Økonomiudvalget, at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skulle anvise midler til finansiering af deponering. Administrationen vil anbefale, at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget afsætter 150.000 kr. i deponering fra de overførte midler.
Administrationen har talt med bestyrelsen for forsamlingshuset, og der er intet til hinder for et pant i ejendommen. Forsamlingshuset har pt. et ejerpantebrev på 200.000 kr., der ligger til sikkerhed for kassekreditten. Ejerpantebrevet kan stilles til sikkerhed for et evt. lån.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
3.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter sagen.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at der gives tilsagn om en garanti på 150.000 kr. til Hemmeshøj Forsamlingshus, og at deponeringen finansieres af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets overførte midler.

6. Korsør Miniby - Lokale til foreningsaktiviteter (B)

6.     Korsør Miniby - Lokale til foreningsaktiviteter (B)

Sagsnr.: 330-2016-18739               Dok.nr.: 330-2017-293141                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal træffe beslutning om flytning af foreningen Korsør Miniby til lokaler i Korsør Kulturhus.
Baggrund
I forlængelse af aftale fra den tidligere Korsør Kommune stiller Slagelse Kommune lokaler til rådighed for foreningen Korsør Miniby. Kommunen lejer lokalerne på adressen Lilleøvej 8A, Korsør, og kommunen afholder samtlige udgifter til leje og driftsudgifter til el, vand og varme.
Foreningen fremstiller minihuse, modeller af huse fra Korsør, der udstilles ved Flådestation Korsør, og det er derfor nødvendigt, at der er adgang til lokalerne med kran.
På Kulturområdet er der en række foreninger, der får stillet kommunale lokaler til rådighed for deres aktiviteter, heraf betaler enkelte aktører husleje og/eller driftsudgifter. Foreningen Korsør Miniby er den eneste forening, der får stillet lokaler til rådighed i bygninger, der ikke ejes af kommunen, men i en lejet bygning.
Administrationen vurderer, at omkostningerne til lokaleudgifter – som afholdes af kulturmidlerne - kan reduceres væsentligt ved at flytte Minibyen til Kulturhuset. Herudover har kommunens ejendomsstrategi fokus på optimal udnyttelse af kommunens egne bygninger samt reduktion af lejede bygninger. Der er derfor – i dialog med Korsør Miniby – fundet en løsning, således at foreningens aktiviteter kan flyttes til lokaler i Korsør Kulturhus. Ved en rokade af nogle af de nuværende foreninger kan foreningen tilbydes lokaler i stueetagen. I denne forbindelse inddrages nuværende ”tomme” lokaler i kulturhuset.
Udtalelse fra Korsør Miniby er vedlagt som bilag til sagen.
Udgifter forbundet med det nuværende lejemål
Udgifterne er opgjort ekskl. moms. Hvis foreningen selv skulle afholde udgifterne og fx søge tilskud til dækning af udgifterne, ville udgiften til moms skulle medregnes i den samlede sum. Beløbet inkl. moms udgør 106.143,43 kr.
Husleje (2016)
    31.282,00
Varme (2015)
    26.201,54
El (2016)
    20.764,80
Vand (2016)
     6.666,40
Sum
   84.914,74
En flytning til Korsør Kulturhus vil medføre følgende besparelser i forhold til ovenstående udgift:
Udgiften til husleje bortfalder. Til orientering har Korsør Havn, som ejer bygningen, tilbudt at se på en reduktion af huslejen.
Varmeudgiften reduceres til næsten nul. Enkelte lokaler i Korsør Kulturhus, som står ledige nu, skal opvarmes fra ”tomgang” til daglig brug.
El-forbruget forventes at blive reduceret væsentligt. I Minibyens nuværende lokaler er der dårligt lysindfald, og der er derfor opsat mange ekstra lamper. De nye lokaler har godt lysindfald og den største udgift bliver fortsat til brændingerne i ovnen.
Vandforbruget forventes at være nogenlunde uændret.
Det vurderes, at der på årsbasis vil være tale om en besparelse på 60-70.000 kr.
Driften af de kommunale bygninger afholdes af Center for Kommunale Ejendomme, hvorimod udgifterne til lejemålet på Lilleøvej 8A betales af Center for Kultur, Fritid og Borgerservice.
Udgifter til flytning og ændring af lokalerne i Kulturhuset afholdes af Center for Kommunale Ejendomme.
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens principper, der giver kommunen mulighed for at stille lokaler til rådighed for kulturelle aktiviteter.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte
a) At foreningen Korsør Minibys aktiviteter flyttes til Korsør Kulturhus. Bygningsdriften af Korsør Kulturhus finansieres af Center for Kommunale Ejendomme. De driftsudgifter, der afholdes af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets driftsmidler, kan fremover anvendes til kulturaktiviteter.
b) At foreningen Korsør Minibys aktiviteter fortsætter i det private lejemål på adressen Lilleøvej 8A, og udgifterne til husleje og el, vand og varme afholdes fortsat af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets driftsmidler.
Vurdering
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har i samarbejde med Center for Kommunale Ejendomme vurderet fordele og ulemper ved at flytte foreningen Korsør Miniby til Korsør Kulturhus:
Fordele:
Korsør Miniby indgår i fællesskabet med andre foreninger i Korsør Kulturhus
Flytningen lever op til kommunens ejendomsstrategi omkring optimal udnyttelse af kommunens faciliteter og reduktion i lejemål
Kommunens samlede udgifter til bygningsdrift reduceres
Der frigøres midler på kulturområdet fra bygningsdrift til kulturelle aktiviteter
Ud fra en miljømæssig vurdering har flytningen en positiv effekt ved reduceret forbrug af især el og varme
Ved rokaden i Korsør Kulturhus inddrages lokaler på 2. sal; dette giver mulighed for at tilbyde lokaler til forening, der i et par år har efterspurgt lokale.
Ulemper:
Engangsinvestering i forhold til ændring af fx døre i de nye lokaler til Korsør Miniby, da det er nødvendigt med større dørhuller af hensyn til adgang for kran.
Rokade af brugere i Korsør Kulturhus. Der inddrages lokaler på 2. sal, hvortil der ikke er adgang med elevator.
Foreningen Korsør Miniby er positivt indstillet over for flytningen, såfremt foreningen ikke pålægges væsentlige udgifter i forbindelse med flytningen.

På baggrund heraf anbefaler centrene at flytte foreningen Korsør Miniby til lokaler i Korsør Kulturhus.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Administrationen vurderer, at der på årsbasis kan spares 60 – 70.000 kroner på at flytte Minibyen til Kulturhuset. Midler som kan anvendes til andre kulturaktiviteter.
Konsekvenser for andre udvalg
Driftsudgifter til el, vand og varme for foreningen Korsør Minibys aktiviteter i Korsør Kulturhus kan indeholdes i driftsbudgettet for Center for Kommunale Ejendomme.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget træffer beslutning om flytning af foreningen Korsør Miniby til Korsør Kulturhus.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Sagen udsættes med henblik på en afdækning af flytteomkostninger og de efterfølgende nettodriftsudgifter samt fakta omkring vilkår for fremtidig drift for Minibyen. Herunder også et høringssvar fra de øvrige foreninger.

7. Omplacering af budget - Slagelse Musikhus som selvejende virksomhed (B)

7.     Omplacering af budget - Slagelse Musikhus som selvejende virksomhed (B)

Sagsnr.: 330-2016-10571               Dok.nr.: 330-2017-89386                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal indstille til Byrådet, at der foretages budgetomplacering af budgetmidler i forbindelse med Slagelse Musikhus og Badeanstaltens (Musikhusets) overgang til selveje.
Baggrund
Byrådet har ved budgetforliget 2016-18 besluttet, at Musikhuset skal overgå til selveje.
Musikhuset organiseres i løbet af 2017 som en ”selvstændig juridisk enhed”; konkret bliver Musikhuset organiseret som en erhvervsdrivende fond, der driver virksomheden på markedsvilkår med kommunalt driftstilskud øremærket kulturelle aktiviteter.
Fonden etableres i et samarbejde blandt flere af kommunens store erhvervsvirksomheder, der er meget engagerede i at sikre driften af et velrenommeret lokalt spillested. Etableringen af fonden er yderligere støttet af en bred gruppe borgere, der har engageret sig i Musikhusets støtteforening.
Denne sag vedrører kommunens driftstilskud til Musikhuset, som vil medføre flere budgetomplaceringer på udvalgenes områder. Næste sag i forbindelse med Musikhuset – forventelig i juni eller august - vil omhandle samarbejdsvilkår med Fonden.
Ændringer på Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets (KFT) område
Musikhusets nuværende budget overføres hovedsageligt til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice og anvendes fremover til tilskud til den selvejende virksomhed. En mindre del overføres til Center for Kommunale Ejendomme til udgifter vedrørende bygningerne – skatter, afgifter og bygningsforsikring. I økonomisystemet lukkes Musikhusets enhed herefter.
Musikhusets overgang til selveje medfører øgede driftsudgifter for virksomheden, da flere driftsudgifter tidligere har været betalt af kommunen. Kommunens tilskud er derfor højere end Musikhusets tidligere kommunale udgiftsbudget.
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at de aktiviteter, der afvikles for kommunalt driftstilskud i 2017, udgør ca. 90 % af Musikhusets samlede aktivitet inkl. driftsudgifter.
Efter overgangen til selveje forventes det, at driften af Musikhuset efter en indkøringsperiode optimeres, og at aktiviteterne udvides med flere og nye aktiviteter. Dermed vil de aktiviteter, som kommunen yder tilskud til udgøre en mindre og mindre andel af de samlede aktiviteter. Kommunens driftstilskud forventes derfor at kunne reduceres med en ”trappemodel”, så tilskuddet reduceres med 50.000 kr. årligt fra og med 2018.
Ændringer på Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalgets (LTE) område
I forhold til bygningerne på adresserne Sdr. Stationsvej 3 og 5A, der rummer Musikhuset og Badeanstalten, ejes bygningerne fortsat af Slagelse Kommune, der indgår en erhvervslejekontrakt med den erhvervsdrivende fond, og huslejen indtægtsføres i Center for Kommunale Ejendomme.
Erhvervslejekontrakten er uopsigelig fra Slagelse Kommunes side i 10 år, men kan opsiges af Musikhuset med et varsel på seks måneder til den 1. i måneden.
Musikhuset har hidtil ikke betalt husleje, da der ikke betales husleje internt mellem kommunale institutioner og Center for Kommunale Ejendomme. Huslejen er fastsat til 1,2 mio. kr. årligt på baggrund af vurdering fra en uvildig erhvervsmægler. Denne udgift indgår i fondens drift og de aktiviteterne, kommunen yder tilskud til.
Ændringer på Økonomiudvalgets område
Slagelse Kommune udlåner tjenestemandsansat medarbejder til Musikhuset og fakturerer Musikhuset for udgiften til den pågældendes løn.
Driftsudgifter til tjenestemandspension, kr. 110.423 kr. i 2017, overføres fra Økonomiudvalgets budget til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets område og indgår i det samlede driftstilskud til Musikhuset.
Driftsbudget til løn- og regnskabsopgaver, som hidtil er varetaget i kommunens Center for Økonomi, 23.898 kr. i 2017, overføres fra Økonomiudvalgets budget til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets område og indgår i det samlede driftstilskud til Musikhuset.
Forslag til ændringer i udgiftsbudgettet på de tre udvalgsområder fremgår af bilaget.
Det samlede driftstilskud til Musikhuset udgør 1.904.000 kr. i 2017 for perioden 1. juli – 31. december.
Retligt grundlag
Slagelse Kommunes kompetenceplan angiver, at Økonomiudvalget har kompetencen i forhold til budgetomplacering mellem fagudvalg; i dette tilfælde mellem Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og Økonomiudvalget. Byrådet har kompetencen i forhold til kassefinansiering.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:
a) Vælge at anbefale Byrådet, at der foretages budgetomplacering af budgetmidler i forlængelse af Musikhusets overgang til selveje.
b) Vælge at afvise forslag om budgetomplacering. Konsekvensen heraf vil være, at det ikke er muligt at realisere overgangen til selveje for Musikhuset pga. de aktuelle driftsudgifter.
Vurdering
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at Musikhusets drift kan optimeres i en indkøringsfase i de første år som selvejende virksomhed. Det forventes, at Musikhusets drift optimeres og udvides, så Musikhuset kan levere en uændret ydelse/aktivitetsniveau til kommunens borgere til en faldende pris. Da de samlede aktiviteter øges, vil de ”kommunale aktiviteter” relativt udgøre en mindre og mindre del af de samlede aktiviteter.
Centret anbefaler - i enighed med Center for Kommunale Ejendomme – at der foretages budgetomplacering mellem de to udvalgs driftsbudgetter som beskrevet ovenfor.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Mindreudgiften, som realiseres ved nedtrapningen af driftstilskuddet til Musikhuset, foreslås overført til Økonomiudvalgets område til at dække en del af de reduktioner, som blev vedtaget i forbindelse med budgetforliget for Budget 2017-2020. I nedenstående er der taget udgangspunkt i at skæringsdatoen for overgang til selveje er 1. juli 2017.
Musikhusets enhed i økonomisystemet lukkes efter overgangen til selveje.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift, Kultur
KFT – 05.01
577
1.132
1.082
1.032
Drift, Komm. Ejd.
LTE – 06.03
-650
-1.145
-1.145
-1.145
Drift, Økonomiudv.
ØU – 01.02
-67
-137
-137
-137
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Uudmøntede besparelser
ØU – 01.02
50
150
200
250
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Samtidig med Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets behandling af denne sag, forelægges en tilsvarende sag for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Byrådet, at der foretages budgetomplacering af budgetmidler i forbindelse med Musikhusets overgang til selveje. Herefter lukkes Musikhusets enhed i økonomisystemet.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der foretages omplacering af budgetmidler, under forudsætning af at udvendigt vedligehold fortsat påhviler kommunen, samt at niveauet af kulturelle aktiviteter fastholdes.

8. Initiativretssag - Markering på Borreby af 100-året for salget af De Dansk-Vestindiske Øer til USA (B)

8.     Initiativretssag - Markering på Borreby af 100-året for salget af De Dansk-Vestindiske Øer til USA (B)

Sagsnr.: 330-2017-21926               Dok.nr.: 330-2017-182683                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 19. marts 2017 via deres initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen markering på Borreby af 100-året for salget af De Dansk-Vestindiske Øer til USA.
Baggrund
Enhedslisten foreslår, at Slagelse Kommune aktivt støtter markeringen på Borreby i anledning af 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer i 1917.
Markeringen er planlagt til 16. september 2017 i samarbejde mellem Borreby og Museum Vestsjælland.
Jørgen Carstensen var plantageejer på Sankt Thomas. Hans søn Johan Lorentz Carstens (1705-1747) tjente som plantageejer på Sankt Thomas en betydelig formue. Han arvede plantagen Mosquito Bay, der senere blev udvidet med en plantage på St. Croix samt en på St. Jan. 
Arbejdet på plantagerne blev udført af afrikanske slaver, købt på Guldkysten i Vestafrika, i det nuværende Ghana, og solgt som led i omfattende handel med slaver over Atlanten, hvorfra plantageejerne også havde fortjeneste.
Plantageejeren rejste i 1739 til Danmark og købte Knabstrup i 1745. Den 12. marts samme år blev han optaget i den danske adel med navnet Castenschiold. En af hans tre sønner, Joachim Melchior Holten Castenschiold, købte i 1783 Borreby for 100.000 rigsdaler (Niels Peter Stilling: Danmarks Herregårde, 2014)
Johan Lorenz Carstens har selv skildret de ydmygende forhold, hvorunder slaverne blev solgt ved ankomsten til De vestindiske Øer, nogle direkte til plantageejerne og andre ved offentlige auktioner og derved leveret dokumentation for slavehandelens og slaveriets væsen, som førte til så megen lidelse og ufrihed for titusindvis af mennesker i Afrika og på De Vestindiske Øer.
Det er positivt, at de nuværende ejere af Borreby, efterkommere efter Joachim Melchior Holten Castenschiold, aktivt vil medvirke til at markere 100-året for salget af De Vestindiske Øer, hvorved der gives en mulighed for at oplyse om kolonitiden i Vestafrika og på De Vestindiske Øer med dens slavehandel og slaveri og den deraf følgende økonomiske og kulturelle betydning for Danmark.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Byrådsmedlemmere, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, indstiller
1.    at Slagelse Byråd beslutter, at Slagelse Kommune for at markere 100-året for salget af De Vestindiske Øer og for at give borgerne et indblik i kolonitiden med dens slavehandel og slavearbejde aktivt og økonomisk støtter den folkelige vestindiensdag, som Museum Vestsjælland planlægger at arrangere den 16. september 2017 på Borreby i samarbejde med de nuværende ejere af Borreby.
Beslutning i Byrådet den 27. marts 2017:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Niels O. Pedersen (A), Troels Christensen (I)
Sagen oversendes til Kultur- og fritidsudvalget.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget ønsker ikke at fremme sagen, idet det forventes, at Borreby og Museum Vestsjælland kan afholde arrangementet inden for de driftstilskud, som Slagelse Kommune yder.

9. Boeslunde Gymnastikforening - Tilskud til motionsoase (B)

9.     Boeslunde Gymnastikforening - Tilskud til motionsoase (B)

Sagsnr.: 330-2017-22153               Dok.nr.: 330-2017-184403                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal tage stilling til Boeslunde Gymnastikforenings ansøgning om tilskud til etablering af motionsoase. Foreningen søger om 90.000 kr. i tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen.
Baggrund
Boeslunde Gymnastikforening, der er en flergrenet forening, ønsker en opstilling af nogle motionsredskaber i et område, hvor det er tanken at etablere en skaterbane (vandt i projektet Borgerne bestemmer) samt en bålhytte. I forvejen er det tæt på tennisbaner og fodboldbaner samt Boeslunde Hallen.
Der søges tilskud til nogle redskaber til udendørs fitness i en stålserie. Alle redskaber er til træning af forskellige områder på kroppen. Et af redskaberne er i øvrigt et rehab-redskab, dvs. også beregnet for handicappede. Der findes ikke i forvejen redskaber til udendørs fitness.
Målgruppen er alle borgere, og den kan aktiveres ved opslag, mund-til-mund-metoden, og endelig vil redskaberne være synlige, når man færdes i området.
Projektets formål er at fremme og motivere borgerne til motion gennem brug af redskaberne.
Endvidere at udvikle området ved Boeslundehallen. Foreningen har endvidere søgt Friluftsrådet om tilskud.
Projektets samlede budget:
Redskaber:
Rehab–redskab        33.150,00
Horserider (cykel)     11.218,75
Benpres-redskab      17.468,75
Airstep                    19.343,75
Fitness-trappe           6.000,00
I alt                        87.181,25
Dertil kan komme flytning af jord m.m.
Boeslunde Gymnastikforening har pr. 31.12.2016 350 medlemmer, hvoraf de 105 er mellem 0 og 24 år.
Boeslunde Gymnastikforening tilbyder 6 forskellige idrætter til alle aldersgrupper samt andre aktiviteter.
Boeslunde Gymnastikforenings regnskab for 2016 viser et overskud på 41.591 kr., hvor de 250.537 kr. er indtægter, og 208.946 kr. er udgifter. Balancen udviser pr. 31.12.2016 en egenkapital på 326.601 kr.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Idræts- og Fritidspuljen.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:
A. Bevilge et tilskud på 90.000 kr. til etablering af motionsoase
B. Bevilge et mindre beløb, fx 45.000 kr.
C. Meddele afslag på ansøgningen
Vurdering
Administrationen vurderer, at Boeslunde Gymnastikforening vil kunne opnå tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, da denne pulje bl.a. støtter etablering af faciliteter.
Administrationen vurderer, at foreningen med sin egenkapital, kan yde en vis medfinansiering til projektet.
Bærende principper
Det er centerets vurdering, at Boeslunde Gymnastikforening kan modtage tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, idet etableringen af motionsoasen er i overensstemmelse med følgende bærende principper for ansøgninger til puljen:
- Nytænkning for lokalområdet rettet mod ny målgruppe
- Inddragelse af borgere, da disse skal være med til at etablere motionsoasen
- Idrætspolitik. Denne har bl.a. fokus på inddragelse af borgere, der normalt ikke motionerer, eller borgere, der dyrker selvorganiseret motion
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  Boeslunde Gymnastikforening bevilges et tilskud på 45.000 kr.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Godkendt.

10. Eggeslevmagle SG & IF - Tilbygning til opholdsskur (B)

10.   Eggeslevmagle SG & IF - Tilbygning til opholdsskur (B)

Sagsnr.: 330-2017-26456               Dok.nr.: 330-2017-240601                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal tage stilling til Eggeslevmagle SG & IF petanque ansøgning om tilskud på kr. 33.000 fra Idræts- og Fritidspuljen, til en tilbygning af eksisterende opholdsskur ved petanque banerne i Skælskør.
Baggrund
Eggeslevmagle SG & IF petanqueklub søger om tilskud på kr. 33.000 til opførelse af en tilbygning af opholdskur på Skælskør Stadion.
Ansøgningen gælder kun byggematerialer, selve opførelsen udfører medlemmerne selv.
Som det fremgår af deres ansøgning, har Eggeslevmagle SG & IF petanque fremsendt et tilbud på kr. 29.325 til byggematerialer og skønnet lidt merudgifter til, afgravning, grus og aluminiumskanter m.m.
Tilbygningen skal benyttes i forbindelse med afholdelse af landsmesterskab i petanque 1.– 3. september 2017, hvor man forventer 100 til 150 petanquespillere.
Landsmesterskaberne afholdes på Sjælland hvert 2. år. og kan være med til at promovere Skælskør.
Der vil ligeledes være mulighed for, at afholde andre store stævner og turneringer.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for Idræts- og Fritidspuljen.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:
a) Yde fuldt tilskud på kr. 33.000 til etablering af opholdsskur.
b) Yde tilskud på et andet beløb
c) Give afslag på ansøgningen
Vurdering
Retningslinjerne for Idræts- og Fritidspuljen giver mulighed for at støtte etablering eller renovering af eksisterende baner eller andre faciliteter. Udvidelsen ved petanque-banerne på Skælskør Stadion vil være med til at forbedre de nuværende faciliteter.
I overensstemmelse med de bærende principper er det centerets vurdering, at Eggeslevmagle SG & IF petanque kan modtage tilskud fra Idræts- og Fritidspuljen, ud fra
- Nytænkning for lokalområdet rettet mod nyskabende arrangementer
- Medfinansiering da medlemmerne selv udføre alt det praktiske omkring opgaven
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Kultur-, Fritids og Turismeudvalget bevilger et tilskud på kr. 33.000 til dækning af udgifter til materialer til tilbygningen, mens Eggeslevmagle SG & IF petanque selv indhenter div. tilladelser og udfører arbejdet.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Godkendt.

11. Analyse af lokaletilskud til rideklubber (B)

11.   Analyse af lokaletilskud til rideklubber (B)

Sagsnr.: 330-2017-25310               Dok.nr.: 330-2017-270771                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget forelægges ”Analyse af udbetalinger af lokaletilskud til rideklubber” udarbejdet af BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.
Udvalget skal tage beslutning om den videre proces i arbejdet med en eventuelt ny lokaletilskudsordning for rideklubber i Slagelse Kommune.
Baggrund
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttede på mødet den 6. februar 2017 at bede forvaltningen om at igangsætte en proces, hvor det skulle undersøges, om der med fordel kunne indføres en ny tilskudsmodel for lokaletilskud til rideklubber.
Formål med analysen
Formålet med analysen var at afdække, om rideklubber i Slagelse Kommune har fået udbetalt lokaletilskud i overensstemmelse med lovgivningen og Slagelse Kommunes retningslinjer, herunder om der er sket forskelsbehandling.
Endvidere var formålet med analysen at fremkomme med forslag til ændrede retningslinjer og kriterier for udbetaling af lokaletilskud til rideklubber i Slagelse Kommune.
Metode og grundlag
Analysen blev foretaget ved gennemgang af det seneste års (2016) udbetalinger af lokaletilskud vedr. udgifter i 2015 til de fire rideklubber, der er beliggende i Slagelse Kommune.
Ved gennemgangen blev det undersøgt, hvilken dokumentation der ligger til grund for udbetalingen af lokaletilskud til den enkelte rideklub.
Ved gennemgangen blev der lagt vægt på, om der evt. var rideklubber, som er blevet begunstiget i forhold til de øvrige rideklubber, og i givet fald om der er legitime argumenter/begrundelser herfor. Endvidere indgår regelgrundlaget samt kommunens egne retningslinjer.
Sammenfatning
Det er BDO’s vurdering på det foreliggende grundlag, at udbetalingerne af lokaletilskud til rideklubber i 2015 hviler på et sagligt grundlag og er foretaget i overensstemmelse med lovgivningen og Slagelse Kommunes egne retningslinjer. Det er herunder BDO’s vurdering, at der ikke er sket forskelsbehandling mellem rideklubberne i den måde, kommunen benytter oplysningsgrundlaget på.
Der er efter BDO’s vurdering på det foreliggende grundlag ikke rideklubber, som er blevet begunstiget i forhold til de øvrige rideklubber. Dette betyder ikke, at rideklubberne modtager lige store tilskud pr. medlem, pr. aktivitetstime eller pr. m2, men det betyder, at Slagelse Kommune, så vidt BDO kan vurdere, har behandlet klubbernes ansøgningsmateriale på en ensartet måde.
Sammenfattende om udbetaling og dokumentation
BDO anbefaler, at Slagelse Kommune i højere grad specificerer sine krav om dokumentation. BDO vurderer, at dokumentationsgrundlaget kan styrkes ved, at rideklubberne anmodes om på en række punkter at præcisere deres ansøgningsgrundlag og tilvejebringe (gemme) mere fyldestgørende dokumentation for afholdte udgifter mv., som kan fremlægges for kommunen.
Analyse af muligheder for ændringer i udbetaling af lokaletilskud
BDO har vurderet mulighederne for at ændre i kriterierne for udbetaling af lokaletilskud med udgangspunkt i følgende fire alternativer:
1. Tilskud med baggrund i antal timer, faciliteterne benytte
Hvis Slagelse Kommune ønsker at benytte aktivitetstimer som et fordelingsparameter fremadrettet, vil det kræve, at der bliver indarbejdet en ny praksis for, hvordan disse tal for hhv. ridehal og rytterstue skal opgøres. Tildeling af lokaletilskud på baggrund af de nuværende data over aktivitetstimer vil ikke give en oplevet retfærdig fordeling af tilskud på tværs af rideklubberne.
2. Tilskud med baggrund i antal kvadratmeter, der benyttes til folkeoplysende aktiviteter
Udfordringerne ved at benytte m2 vil i stort omfang være de samme, som man har med aktivitetstimer som nøgletal, nemlig hvilken andel af de totale udgifter/åbningstider/m2, rideklubben skal tillægges i forhold til ejernes andel.
Derudover siger m2 ikke meget om, hvor meget aktivitet der foregår samt for hvor mange medlemmer der er. Så selv om m2 helt sikkert er en omkostningsdriver for driftsudgifterne, er der svag sammenhæng, når det handler om at sikre, at kommunen ”får mest aktivitet for pengene”.
Det er ligeledes BDO’s observation, at brugen af m2 til fordeling af lokaletilskud ikke er udbredt blandt kommunerne. Nogle kommuner har det dog som en del af deres krav til klubbernes dokumentation.
3. Tilskud med baggrund i antallet af medlemmer
Idéen ved at give et tilskud pr. medlem er i højere grad at tildele tilskuddet til klubber med høj medlemsaktivitet i stedet for til klubber med høje driftsudgifter. På denne måde får forskelle i lejekontrakter, vedligehold o.l. en reduceret betydning. Det er dog en forudsætning for fordeling af tilskuddet på baggrund af medlemstal, at disse bliver valideret og kontrolleret, hvilket bl.a. sker i forbindelse med udbetaling af medlemstilskuddet.
Hvis man vælger at benytte sig af en tilskudsmodel, hvor medlemstallet er fordelingsnøgle, bør man overveje et loft for, hvor stor en andel af driftsudgifterne der kan dækkes. Hvis man fx vælger at sige, at der ydes 1.650 kr. i lokaletilskud pr. medlem, men dog højest op til 85 % af de samlede driftsudgifter, ser konsekvensberegningerne ud som i tabel 11.
4. Tilskud efter KL’s satser
Taksterne vurderes ikke som et relevant fordelingsparameter, fordi ingen af rideklubberne umiddelbart overskrider takstgrænsen. Det vurderes, at opgørelsen af aktivitetstimer kan være foretaget på forskellig måde og aktivitetstimerne derfor er vanskelige at sammenligne på tværs.
Sammenfatning af muligheder for at ændre kriterier
BDO vurderer, at flere af de alternative tildelingsmodeller kan være forbundet med et betydeligt administrativt merarbejde - både for Slagelse Kommune og for de fire rideklubber. Det hænger især sammen med, hvilken dokumentation der p.t. foreligger, og måden den forefindes på. Der foreligger således pålidelige medlemsoplysninger, mens oplysninger om fx arealer ikke foreligger, og oplysninger om aktivitetstimer foreligger forskelligt opgjort.
Det er BDO’s opfattelse, at en model med tilskud pr. medlem i den givne situation er let at forklare og kan opleves som en retfærdig model.
En model med lokaletilskud pr. medlem kan med fordel suppleres med et loft, der fx kan være 85 pct. af driftsudgifterne, men som i princippet kan være 100 pct. af de tilskudsberettigede driftsudgifter.BDO har i analysen beskrevet kriterier for lokaletilskud fra andre kommuner, hvad angår udmåling af tilskud, lejeaftaler samt dokumentation og kontrol.
Folkeoplysningsudvalgets kompetence
Ifølge kompetenceplanen for Folkeoplysningsudvalget og FOL §33 og §35 skal Folkeoplysningsudvalget inddrages forud for vedtagelsen af kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed.
Retligt grundlag
Folkeoplysningsloven.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan:
A. Tage analysen til efterretning
B. Videresende sagen til Folkeoplysningsudvalget til videre behandling og anbefaling til KFT-udvalget
C. Tage beslutning om ny tilskudsordning
Vurdering
Administrationen anbefaler, at analysen tages til efterretning, og at sagen oversendes til Folkeoplysningsudvalgets behandling. FOU vil udarbejde indstilling til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, hvad angår nye retningslinjer for tildeling af lokaletilskud til rideklubber.
Administrationen anbefaler i øvrigt, at retningslinjerne for lokaletilskudsområdet generelt gennemgås og ny tilskudsordning overvejes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Såfremt BDO’s anbefalede tilskudsordning, på grundlag af medlemssammensætning, vedtages, vil denne ordning samlet set afstedkomme et mindreforbrug på 105.000 kr. til de fire rideklubber.
Folkeoplysningsudvalget skal (som tidligere besluttet) dække evt. underskud på lokaletilskudskontoen inden for eget område, hvilket denne ordning i højere grad vil gøre mulig.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget tager rapporten til efterretning
2.    at  Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget oversender sagen til Folkeoplysningsudvalget, der behandler og anbefaler ny tilskudsordning vedr. rideklubber, til KFT-udvalget.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Ad 1: Taget til efterretning.
Ad 2: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget oversender sagen til Folkeoplysningsudvalget og anbefaler, at det er rapportens anbefaling om at bruge medlemstallet, der danner grundlag for det fremtidige tilskud fra 2018, og at der inden mødet i Folkeoplysningsudvalget foreligger høringssvar fra rideklubberne og ejere af ridecentre. Herudover ønsker Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, at der udarbejdes lejekontrakter på lige vilkår.

12. Emner til pressen (B)

12.   Emner til pressen (B)

Sagsnr.: 330-2014-34250               Dok.nr.: 330-2016-672296                                          Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte hvilket/hvilke af mødets punkter, der skal laves presseomtale på.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Drøftet.
13. Lukket: Slagelse Tennisklub - Stillingtagen til foreningens økonomiske situation (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.

14. Godkendelse af leveranceaftale mellem Visit Vestsjælland og ejerkommunerne for 2017 og frem til medio 2018 (B)

14.   Godkendelse af leveranceaftale mellem Visit Vestsjælland og ejerkommunerne for 2017 og frem til medio 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2017-33268               Dok.nr.: 330-2017-310581                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefale at Slagelse Kommune godkender leveranceaftalen udarbejdet af Visit Vestsjælland (herefter VV) og ejerkommunerne.
Baggrund
Siden medio 2016 har der været en del ændringer i VV, - herunder udarbejdelse af ny strategi. Ligeledes vil der ske en ny ansættelse af en direktør. I denne sag fremlægges til godkendelse en leveranceaftale som er en handleplan i forlængelse af strategien. Aftalen tydeliggør forventninger til samarbejdet og de indsatser, som har betydning for de kommende år arbejde på turistområdet.
I det sidste ½ år er der arbejdet målrettet med at få relationerne og samarbejdet mellem selskabet og ejerkommunerne styrket væsentligt, idet ejerkommunerne har haft et ønske om at styrke sammenhængen i destinationen på tværs af kommunerne. Ligeledes er der behov for at skabe bedre rammer for produktudvikling hos turismeaktørerne.
Denne sag bliver forelagt i alle tre ejerkommuner (Slagelse, Sorø og Kalundborg) og giver en status på strategien og den leveranceaftale, som skal skabe de ønskede effekter på turismeområdet.
Strategien
VV vedtog i november 2016 en strategi med fire indsatsområder (vedlagt som bilag). Den overordnede vision i strategien er, at:
Skabe muligheder for aktørerne for at kunne øge væksten i turismeerhvervet
Skabe muligheder for kommunerne for at styrke beskæftigelsen og samarbejdet på tværs af de tre kommuner.
Det overordnede effektmål for 2020 er en samlet turismeomsætning på 2.128 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 403 mio. kr. siden 2014. Skal dette mål nås, kræver det, at de kommercielle aktører har succes. VisitVestsjælland skal derfor være den afgørende facilitator, der skaber sammenhængskraft på tværs af de tre ejerkommuner og styrker den fælles attraktionskraft. Ligeledes skal VV understøtte styrkelsen af en gennemslagskraft på tværs, som den enkelte aktør ikke kan opnå alene.
De fire indsats områder er:
· Større sammenhæng i destinationen på tværs af aktører og kommuner.
· Netværk, forretnings- og produktudvikling i erhvervet i tråd med brandet.
· Bedre udnyttelse, øget kapacitet og kvalitet af overnatningsstederne
· Branding og markedsføring af den samlede destination
Særligt de første 2 indsatser kræver et tæt sammenspil mellem ejerkommunerne og selskabet. Dette er bl.a. kommet til udtryk i forbindelse med udarbejdelse af leveranceaftalen og et øget samspil med den daglige ledelse i selskabet og administrationerne i de tre ejerkommuner
Leveranceaftale 2017
Leveranceaftalen skal konkret understøtte VV strategi og er ejerkommunernes aftale med VV. Aftalen anvendes til at følge op på effekterne af indsatsen på turismeområdet. Leveranceaftalen (vedlagt som bilag) beskriver, hvilke aktiviteter og effektmål VV leverer i 2017 og frem til sommeren 2018. Leveranceaftalen tages op til drøftelse en gang årligt – næste gang sommeren 2018. Leverancerne er set fra de tre ejerkommuners side første skridt på vejen til at indløse strategiens overordnede effektmål.
Det primære formål med leveranceaftalen er, at ejerkommunerne og VV sammen operationaliserer strategien for at realisere de fastlagte målsætninger. Aftalen omhandler primært kommuner og aktører, da ejerkommunerne ser organiseringen omkring partnerskaber som en opgave for bestyrelsen.
En styrkelse af mulighederne skal ske gennem en tillidsdagsorden, hvor VV gennem hele 2017 vil lægge vægt på tillid – både selskab og kommuner imellem og ikke mindst selskab og aktører imellem. Tillid går begge veje og VV vil skabe rammerne for, at tilliden kan vokse. Derfor er det også nødvendig at have afklaring af, hvilke roller parterne har. I forlængelse af leveranceaftalen er der også udarbejdet et effektskema (vedlagt som bilag) der sætter mål for selskabet.
Retligt grundlag
Er i overensstemmelse med styrelsesvedtægten
Handlemuligheder
Udvalget kan sende sagen videre til Økonomiudvalg og Byråd med en anbefaling om godkendelse eller udvalget kan bede om yderligere oplysninger inden videre behandling
Vurdering
Administrationen vurderer, at leveranceaftalen tydeliggør forventninger til alle parter i samarbejdet omkring turismefremme samt tydeliggør de indsatser, der skal til for at udmønte strategien.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er ingen nye økonomiske konsekvenser for kommunen i forhold til ovenstående indsatser.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne
1. at  Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at leveranceaftalen godkendes.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 8. maj 2017:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at leveranceaftalen godkendes.