Kompetence:
Byrådet og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal godkende
”budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025” for udvalgets økonomi, som
indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.
Indstilling
Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1. At Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender
budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025, som indgår i samlet
budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet
2. At Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender status på implementering af budgetforligt for 2025-2028
3. At Byrådet godkender budgetomplacering af 303.000 kr. på Svømmehallernes budgetområde fra 2025 til 2026.
Sagens indhold
Formålet med at gennemføre denne budgetopfølgning er at
vurdere det forventede regnskab for 2025.
Med baggrund i kommunens målsætning
for god økonomiske styring er der fortsat skærpet fokus på, at det forventede
resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.
Et
retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige
økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved
forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i
kassen.
Budgetopfølgningen og forventet regnskab 2025 tager derfor
udgangspunkt i:
- Det korrigerede budget pr. ultimo februar 2025 (inkl. godkendte overførelser fra 2024)
- Resultatet af regnskab 2024
- Budgetgrundlaget for 2025
- Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
- Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året
Forventet resultat på
drift og anlæg
Drift
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets område forventer ved denne budgetopfølgning at afholde driftsudgifter for i alt 113,9 mio. kr.
Sammenholdes forventet forbrug med
korrigeret budget, svarer det til et mindreforbrug på driftsudgifterne på 2,6 mio.
kr.
I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret
nærmere.
Nedenstående tabel viser
forventet resultat for Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025 opdelt på
serviceudgifter og øvrige udgifter.
Drift
(mio.kr) | Vedtaget budget | Korrigeret budget | Forventet resultat
BO1 | Afvigelse |
|
5.1 Kultur og Fritid | 106,8 | 112,1 | 109,5 | 2,6 | |
Serviceudgifter | 106,8 | 112,1 | 109,5 | 2,6 | |
Øvrige udgifter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
5.2 Turisme | 4,3 | 4,4 | 4,4 | 0,0 | |
Serviceudgifter | 4,3 | 4,4 | 4,4 | 0,0 | |
Øvrige udgifter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
I alt for udvalget | 111,0 | 116,5 | 113,9 | 2,6 | |
| | | | | |
Samlet resultat
serviceudgifter | 111,0 | 116,5 | 113,9 | 2,6 | |
Samlet resultat øvrige
udgifter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
Politikområde 5.1 Kultur og Fritid
5.1 Kultur og Fritid forventer ved denne budgetopfølgning at afholde udgifter for i alt 109,5 mio. kr.
Sammenholdes forventet forbrug med
korrigeret budget, svarer det til et mindreforbrug på driftsudgifterne på 2,6 mio.
kr.
Mindreforbruget kan for hovedparten tilskrives Musikskolen, der alene forventer et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Musikskolen gik ligeledes ud af 2024 med et mindreforbrug.
Svømmehallerne udarbejdede handleplan i 2024 og var i det hele taget et område, der var fokus på. I 2025 er initiativerne i handleplanen implementeret, hvorfor der pr. budgetopfølgning 1 forventes budgetbalance. Svømmehallerne følges fortsat tæt i forhold til udvikling i udgifter og indtægter med henblik på fortsat budgetbalance.
Politikområde 5.2 Turisme
5.2 Turisme forventer ved denne budgetopfølgning at afholde udgifter for i alt 4,4 mio. kr.
Dermed forventer politikområdet budgetbalance i 2025.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at budgetopfølgning 1 for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets område overordnet set ikke giver anledning til bekymring.
Der arbejdes fra Musikskolens side på et idéoplæg til mulig udvikling af Musikskolen i retning af kulturskole, som mindreforbruget tænkes disponeret til.
Sideløbende følges Svømmehallernes økonomi fortsat tæt.
Opfølgning på Budget 2025-2028
Initiativerne igangsat som en del af budgetforliget for 2025-2028 for udvalgets område følger alle planen for implementering eller er allerede implementeret.
I bilag 2 er opfølgningen specificeret nærmere.
Anlæg
På udvalgets anlægsprojekter forventes afholdt
anlægsudgifter for 15,4 mio. kr., svarende til det korrigerede budget pr. ultimo
februar 2025.
Forventningerne til det samlede forbrug på udvalgets
anlægsprojekter bygger på den seneste redisponeringssag
og forventet forbrug i 2025, som blev forelagt og godkendt på byrådsmødet den
24. februar 2025.
I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret
nærmere.
Retligt grundlag
Det
fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives
tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede
budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden
for egen budgetramme.
Styrelseslovens § 40 omhandler, at
der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne
budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses
bevilling.
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7
fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen
skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har
Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger: pr. ultimo februar, juni og september. Budgetopfølgningerne
forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Omplacering af midler til afledt drift
I Budget 2024 blev der tildelt 303.000 kr. til Svømmehallerne til afledt drift i 2024 i forbindelse med evt. midlertidig lukning af Korsør Svømmehal ved renovering. Disse midler blev ved Budgetopfølgning 4 i 2024 omplaceret til 2025.
Da processen vedr. istandsættelse af Svømmehallen ikke kommer til at finde sted i 2025, søges disse midler omplaceret til 2026 ved denne budgetopfølgning.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 |
Bevillingsønske | | | | | |
Drift - Afledt drift, Svømmehallerne | 5.1 Kultur og Fritid | -303 | 303 | | |
Afledt
drift | | | | | |
Finansiering | | | | | |
Afsat
rådighedsbeløb | | | | | |
Kassen | | | | | |
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.